VIGTIG  INFO: EU bekender sig til islam

Kære Gertrud

Jeg redigerer bloggen www.new-euro-med.dk  på tysk og engelsk, som du ved.

Jeg er herunder stødt på denne tale af EU's ”Høje Repræsenrant”, dvs. minister for externe anliggender, Federica Mogherini (EU External Action 25 June 2015).

Jeg finder det sagte så afslørende, at jeg vil bede dig overveje, om ikke du  kunne viderebringe budskabet til befolkningen – og gerne sende det til andre blogs også. Det kan måske medvirke til at fjerne skællene fra befolkningens øjne

Dette er første gang, jeg har set EU-Kommissionen så klart udtrykke sin fremtidsvision for Europa: Man ønsker politisk islam /sharia) i  Europas fremtid – vel vidende , at islam ikke tolererer andre politiske og religiøse systemer.

Endv.  fornærmer hun os ved at påstå, at vi  ikke ved, hvad europæisk identitet er! (Den er hvad EU pålægger os at være, altså muslimsk!)

Bl.a. siger Mogherini:
“Islam holds a place in our Western societies. Islam belongs in Europe. It holds a place in Europe’s history, in our culture, in our food and – what matters most – in Europe’s present and future.”

“Some people are now trying to convince us that a Muslim cannot be a good European citizen, thatmore Muslims in Europe will be the end of Europe. These people are not just mistaken about Muslims: these people are mistaken about Europe, they have no clue what Europe and the European identity are.”

“I am not afraid to say that political Islam should be part of the picture”.“Any attempt to divide the peoples of Europe into “us” and “them” brings us in the wrong direction. The migrants and us. The Muslims and us”.

Vendlig hilsen

Anders Bruun Laursen

Her kommer talen:

Brussels, 25/06/2015 
150625_07_en 
SPEECH

Federica Mogherini’s remarks at “Call to Europe V: Islam in Europe”, FEPS conference"

25/06/2015

Share

"The idea of a clash between Islam and “the West” – a word in which everything is put together and confused – has misled our policies and our narratives. Islam holds a place in our Western societies. Islam belongs in Europe. It holds a place in Europe's history, in our culture, in our food and – what matters most – in Europe's present and future."
"Some people are now trying to convince us that a Muslim cannot be a good European citizen, that more Muslims in Europe will be the end of Europe. These people are not just mistaken about Muslims: these people are mistaken about Europe, they have no clue what Europe and the European identity are."
"The so-called Islamic State is putting forward an unprecedented attempt to pervert Islam for justifying a wicked political and strategic project. … Daʼesh is Islam's worst enemy in today's world. Its victims are first and foremost Muslim people. Islam is a victim itself."
"I am not afraid to say that political Islam should be part of the picture. Religion plays a role in politics – not always for good, not always for bad. Religion can be part of the process. What makes the difference is whether the process is democratic or not."
"Maybe we should also take time to brush up on the “acquis” with some Member States. We have a problem of internal coherence. … We have supported the “bring back our girls” campaign for Nigerian girls kidnapped by Boko Haram. There is such a contradiction between our solidarity when these girls are far away, and our lack of solidarity when they are at our door. This is impossible to sustain. In the coming days and months we need to find solutions not only for the girls in Nigeria, but for their sisters and mothers and daughters who are forced to flee by the very same radicalised movements."
"Any attempt to divide the peoples of Europe into "us" and "them" brings us in the wrong direction. The migrants and us. The Muslims and us. The Jews and us, as anti-Semitism has not been defeated at all. The “other” and us. We learnt from our history that we all are someone else’s “other”. The fear of the other can only lead us to new conflicts."
Read full text 

Catherine Ray: +32 498 96 99 21 - +32 2 296 99 21 -  Catherine.Ray@ec.europa.eu -  @CatherineEUspox
Maja Kocijancic: +32 498 984 425 - +32 2 298 65 70 -Maja.Kocijancic@ec.europa.eu -  @MajaEUspox
Nabila Massrali: +32 460 75 41 75 -  Nabila.Massrali@ec.europa.eu

Uret bliver Ret i et demoraliseret Danmark

 Uretfærdighed af Eva Agnete Selsing, filosof

http://www.b.dk/kommentarer/uretfaerdighed   28. juni 2015.

Julenat blev et kærestepar overfaldet. Med gaver under armene blev Mads Schøllhammer slået i hovedet med en flaske, og kort efter stod en gruppe unge indvandrere og sparkede og slog ham med næver og kæder, mens han lå på jorden. Det var så voldsomt, at kæresten Nanna Skovmand frygtede, at de ville slå ham ihjel. Hun forsøgte derfor at få ham væk, men blev blot selv smidt ned i asfalten og tævet i baghovedet med en kæde og mistede kortvarigt bevidstheden. Hun vågnede i en blodpøl med flækket kæbe op til næsen, med én mistet tand og to slået løse.
Forleden faldt straffen så til voldsmændene. Den ene blev frikendt, mens de tre andre hver blev idømt to måneders afsoning i fængslet. Og da de allerede havde været i varetægtsfængsel, kunne de frit gå fra retten.
 Kun de færreste danskere vil være i tvivl om, at dommen er udtryk for den dybeste moralske dekadence. Udfra en gængs rimelighedsopfattelse skulle overfaldsmændene adskillige år i fængsel.
Når de ikke blev straffet behørigt, hænger det imidlertid sammen med den kendte modvilje mod fængselsstraf i det danske retssystem. En ideologisk og kulturel animositet mod at følge almindelig menneskelig intuition og retfærdighedsfølelse. For systemets jurister er det et adelsmærke at være hævet over almuen og dens sentimenter. Der udvises intellektuel overlegenhed ved at recitere den marxist-kriminologiske trosbekendelse: At straf ikke virker. En stærk identitetsmarkør, der både giver indehaveren mulighed for at vise sit moralske raffinement med omsorg for selv de mest nederdrægtige forbrydere og samtidig lader vedkommende dyrke sin ophøjethed i forhold til de primitive masser og deres plebejiske retfærdighedsfornemmelser. Ideologi bliver til kultur.
Denne overlegenhedsfølelse virker selvsagt tiltrækkende på bredere segmenter uden for juristeriet også, særligt på venstrefløjen. Den kulturelle opkomling – hende, der gerne vil lyde, som om hun ligesom er hævet over pøblen og dens vulgære hævntørst, og måske endda har læst en avisartikel om emnet – håber at kunne tale sig ind i den åndelige feinschmeckerklasse: signalér »overskud« i forhold til forbryderen og indkassér sociologisk lækkerhed ved kasse 1. Så ryger vor sociale klatregøj med raketfart fra matchgruppe »ligusterhæk« til matchgruppe »Louisiana«, komplet med Merete Stagetorn’sk ømhed for afstumpede forbrydere og det hele.

Nanna Skovmand modtog dommerens afgørelse med vantro. Lidt ligesom »kædeslag i hovedet«, var hendes følelsesmæssige beskrivelse af udfaldet. Hun er blevet berøvet retfærdighed af et dysfunktionelt system.

Skulle nogen have glemt det, så er dette faktisk en forudsætning for at have en retsstat: Den enkelte borger opgiver selvtægt mod, at staten håndhæver gengældelsen i retssale. Denne kloge ordning hviler ikke først og fremmest på love og regler, men på et sociokulturelt bånd, en tillid, mellem borgere og system. Fra borgernes side er det springende punkt her retsfølelsen – altså dette stykke folklore, som modstanderne af straf ynder at nedgøre, men som, hvis den eroderer væk, fjerner selve systemets legitimitet. I Danmark er den i opløsning.

____________________________________________________________________________


Læs også denne ældre artikel af Pittelkow fra 2009:

Misvisende rapport om kriminalitet

Af RALF PITTELKOW, politisk kommentator

For nylig offentliggjorde Kommissionen vedrørende ungdomskriminalitet sin længe ventede betænkning. Det har ført til en debat om det ene og det andet enkeltforslag, som kommissionen kommer med.

Men hvis der skal hold på den politiske indsats, må man have en mere sammenhængende forståelse af kriminaliteten og dens årsager. Ellers ender det i spredt fægtning og symbolpolitik.

En sådan sammenhængende forståelse skulle man kunne finde i en særlig ”udredningsrapport”, hvor kommissionen formulerer baggrunden for de mange enkeltforslag. Men desværre er denne rapport ubrugelig.

Den synes mere optaget af at være politisk korrekt end af at beskrive virkeligheden.

Lad os tage to centrale spørgsmål. Det første drejer sig om udviklingen i ungdomskriminaliteten.

Der er sket en dramatisk stigning i den registrerede voldskriminalitet blandt unge siden begyndelsen af 1990'erne. Mere end en femdobling af røveri og vold mod private! Men med lidt hokuspokus når kommissionen frem til, at det ikke er det store problem: ”Overordnet set må udviklingen i ungdomskriminalitet betragtes som positiv.”

Hvordan kan en femdobling af volden forvandles til en positiv udvikling? Jo, hør nu her: Først fortæller man, at folk er blevet mere tilbøjelige til at anmelde vold (men der er ingen tal). Dernæst konstaterer man, at der ikke er nogen stigning i volden, når man spørger de unge selv. Endelig blander man den grove og den mindre grove kriminalitet (som er faldet). Væk er problemet!

Så til et andet stort spørgsmål: Den kraftige overkriminalitet hos grupper af indvandrere og efterkommere fra ikke-vestlige lande.

Danmarks Statistik har påvist, at mænd fra lande som Libanon, Jugoslavien, Pakistan, Marokko, Tyrkiet og Somalia begår langt mere straffelovskriminalitet end danskere og indvandrere fra vestlige lande og lande som Vietnam, Thailand, Filippinerne og Kina.

Denne forskel gælder vel at mærke, selv når man har taget højde for sociale forhold og alder. Noget kunne derfor tyde på, at kulturelle forhold spiller en vigtig rolle.

Men hokuspokus, rapporten får tryllet kulturforskellene væk i sin analyse. Den bruger i øvrigt ikke ordet kulturforskelle, men det mere tågede ”etnicitet”, og hævder så, at overkriminaliteten ikke hænger sammen med ”etnicitet”.

Kommissionen henviser til en undersøgelse, der skulle dementere ”etnicitetens” betydning. Men denne undersøgelse vedrører folk, der er født i 1970 og tilmeldt det danske folkeregister i 1985. Den har altså ikke et klap at gøre med de seneste årtiers masseindvandring fra ikke-vestlige lande.

Kommissionen bruger også et skrift om indsatsen mod etniske gruppers kriminalitet. Men heller ikke her gives der dokumentation for kommissionens påstand. Der står sågar i det pågældende skrift, at »meget tyder på, at kulturkonflikten spiller en betydelig rolle.«

På dette mere end tvivlsomme grundlag skaber rapporten det indtryk, at den voldsomme overkriminalitet hos unge fra Libanon, Jugoslavien, Pakistan, Tyrkiet og Somalia ikke har noget at gøre med, at de kommer fra disse lande og står i alvorlige kultursammenstød.

Kommissionen går så langt, at den sår tvivl om, hvorvidt de nævnte grupper overhovedet har en overkriminalitet. Den taler om, at visse etniske minoriteter »synes at have« en højere kriminalitet. »Synes at have«?

Den såkaldte udredningsrapport fra kommissionen er på afgørende punkter stærkt misvisende. Hvad vil regeringen stille op med denne politisk korrekte skønsnak om kriminalitet?

- - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - - 

Og til slut kommentar fra Spydpigen:

Ralf Pittelkov har i et indlæg i JP 30/10 2009 plukket ”udredningsrapporten” fra ”Kommissionen vedrørende ungdomskriminalitet” fra hinanden og afsløret – jeg kunne næsten skrive – det sædvanlige kriminologifup.

Dette fup har stået på i mange årtier, båret frem af Mentalhygiejnebevægelsens marxistiske tankegods gennem personer som H.H.Brydensholt, Flemming Balvig, Erik Nørgaard, Tine Bryld, Henning Koch, Berl Kutschinsky, Jørgen Jepsen, Peter Ege, J. Vestergaard, Mogens Hansen m.m.fl.

Det gjaldt dels om at berolige befolkningen og dels at få dem til at tro på de ”gode” resultater af psykoterapi af de kriminelle, og derved styrke og udbygge eget fagområde og sikre videreudvikling af Mentalhygiejneideologien. I virkeligheden var den bedste løsning på kriminaliteten, at man ikke opdagede forbrydelserne, sagde man. Selvom Hans HenrikBrydensholt troede fuldt og fast på mentalhygiejneidéerne, klargjorde han dog, at de kriminalpræventive resultater var så som så, for først når de kriminelle nåede 25-30-årsalderen og fik interesse for at stifte familie var de modne for påvirkning. Derfor gav man orlovsdage fra fængslet, så de kunne træffe en pige eller tillod besøg af kæresten i fængslet.

Desværre gør Pittelkovs indlæg om rapporten om ungdomskriminaliteten nok ikke større indtryk i Folketinget, så man fortsætter vel som før. Der sker næppe noget væsentligt, før man tager fat om ondets rod og udrenser den kommunistiske samfundsnedbrydning af vort demokrati, som de borgerlige har ignoreret alt for længe. Skal man luge skvalderkål, skal man gå i dybden og tage rødderne med.

Det der er brug for er nok först og fremmest sund fornuft, á la skipperen på Fulton.

Kilde: Pittelkovs artikel http://jp.dk/opinion/pittelkow/article1833808.ece m.m.

*) Se tidligere indläg om Mentalhygiejnebevägelsen, der med psykologi skulle ändre menneskesindet helt og skabe en ny verden.

Suzanne Bjerrehuus· 

Reelt er Schengen-landenes åbne grænser i sammenbrud. De enkelte lande gør, hvad der passer dem. De gider ikke vente på at EU holder sin del af aftalen: EU skulle lægge en stærk beskyttelse af EU's ydre grænser. Til gengæld skulle EU-landende åbne deres grænser. Vi har åbnet vores grænser. Holdt vores del af aftalen. EU har svigtet. Derfor har vi et EU, som er åbent som en hullet si.Det var en klar aftale. Betingelsen for at gå ind i Schengen var, at der var en effektiv beskyttelse af ydre grænser.

Når DF vil have kontrol ved vores grænser, er det, fordi EU ikke har overholdt sin del af aftalen. Det vælter ind med migranter i titusindvis. Hvor længe skal vi passivt se på, at det hele sejler?
Stop mobningen af DF. Hold op med de ubegavede udsagn om, at DF vil have en rød grænsebom og en tyk tolder. Hvor er jeg bare dødtræt af de multikulti-forstyrrede, som ikke fatter, hvad deres slaphed ødelægger. Også for alle de mennesker, som vi allerede har besluttet at tage under vores vinger her i landet og integrere.
Der er INGEN som kan være tjent med at lade stå til. Respekt til DF,at I holder fast.
Nu har vi endelig fået en blå regering. Og derfor skal dette vanvid stoppe. Danmark må beskyttes sig selv. Se dog lige ud over Danmarks grænser. Her gør landene, hvad der passer dem, når det kommer til grænsekontrol. Hvor længe skal Danmark være den latterlige duks i det EU cirkus? Selv inden for Schengens regler kan vi gøre rigtig meget mere for at sikre, hvad der vælter ind og ud over vores grænser. Artiklen fortæller, at også Tjekkiet har set skriften på væggen.

Kilde: https://www.facebook.com/profile.php?id=1037440459&fref=ts 

Folkedrabet på armenierne

Her i hundredåret for det armenske folkedrab skriver den italiensk blog "Lisistrata" den 15. april:

Fra Tyrkiet kommer der nyt angreb mod Paven, mens EU-parlamentet siger: det var et folkedrab!
Polemikken mellem Vatikanet og Tyrkiet om udryddelsen af armenierne indvolverer også Europa. Parlamentet i Bryssel har vedtaget en ikke-bindende resolution, med hvilken de beder Ankara at "fortsætte sine anstrengelser for at anerkende det armenske folkedrab" (ordene stammer fra hundredårsmindet for folkedrabet i Armenien).

Man beder også Tyrkiet om at "åbne arkiverne for at acceptere fortiden". Bryssel-parlamentet bruger udtrykkeligt betegnelsen "folkedrab" om udryddelsen af armenierne fra 1915 til 1917 ved hjælp af de tyrkiske osmanner og opfordrer til indstiftelse af en verdens mindedag for folkedrab. Teksten er dog mindre hård end andre tidligere vedtagne resolutioner, hvor man udtrykkeligt forlangte tyrkisk anerkendelse af det armenske folkedrab som en forhånds betingelse for Tyrkiet for at komme med i EU:
Tyrkiets præsident, Recep Tayyp Erdogan, synes ikke at være indstillet på at gennemse sine positioner. "Ligegyldigt hvad parlamentet beslutter, går det ind ad det ene øre og ud af det andet", sagde han kort før afstemningen om resolutionen i Bryssel.

Statsminister Ahmet Davutoglu's ord var meget hårde: han anklagede paven for at have tilsluttet sig "ondskabens front" imod Tyrkiet. Da Davutoglu åbnede valgkampagnen for Akp, sagde han: "Vi tillader ikke, at vor nation bliver krænket ved hjælp af historien". "En ondskabens front er ved at dannes foran os, og nu har paven tilsluttet sig dette komplot imod Akp-partiet og imod Tyrkiet".
Mens Erdogan truer med at jage de mere end 100 tusinde armenier, der bor i Tyrkiet, ud, slutter USA op om pave Francesco. Massakren af halvanden million armenier er "en historisk kendsgerning", svarer Washington igen og understreger hvor vigtig det er for alle  med opklaring af denne historiske periode, "både for Tyrkiet, Armenien og Amerika": "Nationerne er stærkere og kan gå fremad ved at anerkende og gøre regnskab over deres fortids smertelige elementer", sagde talsmanden fra statsdepartementet, Marie Harf.

Nyhedsbureauet  AGI

Her kommer billederne som jeg ikke fik med i går af den svenske soldateruniform og Kirunas Idrætsforenings tøj fra artiklen på bloggen "Avpixlat"

https://www.blogger.com/blogger.g?blogID=29813462#editor/target=post;postID=3217101168880731768

Försvarsmakten och Kiruna IF får HBTQ-certifierade kläder

HBTQ-HYSTERIN Ett normkritiskt HBTQ-certifierat samhälle är ett av de senaste postmarxistiska påfunden från en vänster i desperat famlande efter nya diskurser att legitimera sin existens med efter kommunismens fall. Den utbredda ängsligheten över att inte framstå som tillräckligt politiskt korrekt gör det möjligt för små marginalrörelser men med “rätt” frågor på agendan att få ett helt oproportionerligt genomslag. Ett par färska exempel på detta är att försvaret nu förser sina uniformer med PRIDE-flagga och att ishockeylaget Kiruna IF får helt nya hbtq-certifierade matchtröjor med PRIDE-rörelsens regnbågsfärger i loggan.

Etc. Se foregående Spydpige-indlæg

Sendes Sveriges soldater ud i krig i et muslimsk land, bør man nok rive homosex-mærket af uniformen, inden en muslim får øje på det og massakrerer soldaten.

Det svenske Forsvar har fået HBTQ (=multisex) certificat

Forsvarsmagten og Kirunas Idrætsforening har fået HBTQ-certificat

HBTQ (Sveriges multisex)-hysteri
http://avpixlat.info/2015/06/26/forsvarsmakten-och-kiruna-if-far-hbtq-certifierade-klader/
fra Avpixlat og Fria Tider

Et normkritisk HBTQ-certificaseret samfund er en af de seneste postmarxistiske påhit fra ven0strefløjen i desperat famlen efter nye diskussioner at legimitere sin existens med efter kommunismens fald. Den udbredte ængstelse over ikke at fremstå som tilstrækkelig politisk korrekt, gør det muligt for små marginalbevægelser med de "rigtige" spørgsmål på dagsordenen at få et helt uproportionelt gennemslag. Et par ferske exempler på dette er at Forsvaret nu forsyner sine uniformer med pride-flag og at hockeyteamet i Kiruna Idrætsforening får helt nye certificerede matchtrøjer med pride-bevægelsens regnbuefarver i logo'en.

"Visse sager skal man ikke behøve at kamuflere" er budskabet i Forsvarsmagtens sidste annonce. Man hentyder dermed til, at man har en fra normen afvigende sexform. Det omvendte spørgsmål er ikke interessant - hvorfor skal man skilte med sin sexuelle interesse, hvad enten man er heterosexuel, homoseuel eller tilhører de promiller af befolkningen som har nogen anden sexform end ovennævnte, er dette spørgsmål dog naturligt, ligesom følgespørgsmålet: hvad har sexuelle budskaber at gøre på Forsvarets uniformer?

Ifølge Forsvarsmagtens markedschef Robert Forss skal sexsymbolerne på militæruniformerne betragtes som "en fuldstændig naturlig del af vor brede kommunikation". I Forsvaret lader man op til at vise sig i den kommende pride-festivals årligt tilbagevendende pornografiske pride-parade.
Er der nogen, som ikke vil være ringere end ishockeylauget i Kirunas Idrætsforening? Her går man et skridt længere og har fået et reklamebureau til at designe matchtrøjerne fra grunden af. Disse har nu Pride-bevægelsens regnbuesymbol integreret med sportgruppens logo på såvel bryst som skuldrer.
Det ansås for så vigtigt at indføre det sexuelle HBTQ-budskab permanent i Idrætsklubbens påklædning, at man fik dispens fra det svenske Ishockey-Forbunds regler om, at 80 % skal udgøres af  sportsklubbens egne farver. Heller ikke her stiller man det, for mange nok selvklare spørgsmål, hvad har menneskers sexform at gøre på isen i en hockeykamp?

Oversat fra svensk artikel på FRIA TIDERs blog af Gertrud Galster
Hendes kommentar til ovenstående artikel:
Hvad har Forsvaret og Kirunas Idrætsklub betalt for dette undermålige pjat. Vi har set, at herregården Westsura  har betalet 100.000 kr. for lignende certificeringeshalløj. Hvad er det der foregår i Sverige?

___________________________________________________________________________

Kommentar til ovenstående:

Sveriges Forsvar samt Kirunas Idrætsforening bekender sig altså indirekte til den internationale kommunistverden og flager nu med den røde fronts regnbueflag for sex-mangfoldighed.
Dette sexforstyrrede tøjeri er ikke ligegyldigt, og det er hverken spøg eller satire!

Husker I læsere, at vor Vestverden blev oprørt over, at Moskvas borgere ikke måtte holde Pride-festival?
Putin forbød det. For han vidste hvad hele bagtanken bag pride-festivalerne gik ud på. Den var nemlig udtænkt af kommunister på baggrund af Frankfurterskolen og de kommunistiske langtidsmål (1963). Med uendelig evindelig snak om fri sex skulde man lige så stille nedbryde alle de demokratiske lande i Vesten. Det sexsnak, kommunismen spyede ud, skulde fordærve landene indefra. Fordærve landenes struktur. Thi ethvert samfund består af små byggesten, nemlig familier, kernefamilier, som slutter sig sammen i et større samfund (jvf.Menneskerettighedernes paragraf 16).
Denne kommunistiske taktik synes kommunismen at have succes med i EU, ikke mindst i de centraleuropeiske katolske tyske lande, hvor man i akademikermiljø faldt pladask på maven for den af EU og WHO i 2014 påbudte multisex-undervisning for børn fra børnehavealderen. I henhold til lovgivningen om skolepligt kommer Europas børn ind i skolesystemet fra børnehavealderen, hvorved forældremyndigheden til at bestemme opdragelsen er totalt overlades til myndighederne.  Enhver voksen kan forstå, hvad dette indebærer. Hvad de små lærer, bliver landets politik, når de som voksne skal bestemme.
Kommunismen greb til denne snigende taktik for at ødelægge selve grundlaget i vor vestlige kultur. Det må ikke underkendes som noget ligegyldigt. Derfor bremsede Putin taktikken: pridefestivalen i Moskva. Taktikken skulde bruges mod vore lande, ikke mod hans.

Spydpigen

Svensk sexgalskab for tusindvis af kroner

http://www.friatider.se/k-nt-flyktingslott-fick-hbtq-certifierad-bastu·   17.juni2015

HBTQ  (=Alverdens sex) for  indvandrere

Migrationsværket

Mari Anna Helgesdotter har ledet HBTQ-certificeringen på Westsuras Herregård.
Det kendte "flygtninge"slot i Surahammar har fået certificering på en badstue.
Attendo-asylcentret er et af de første asylboliger som har fået en HBTQ-certificeret badstueog bl.a. kønsneutrale toiletter og "normkritisk indretning". Men alle asylsøgere fra 3. verden bryder sig ikke om disse fjollede skattefinansierede tiltag.

Asylsøgere i oprør mod HBTQ-indsats (homosexuelle, bisexuelle, transpersoner og queer) .

På gårdspladsen foran Westsura Herregård i Surahammar i Västmanland vejer den røde fronts regnbueflag. Det har det gjort siden indvigningsfesten den 30. maj, da personale og boende fejrede hbtq-certificering af boligen, skriver Migrationaværket på sin hjemmeside.
Certioficering indebærer at samtlige ansatte har måttet gennemgå en skattefinansieret uddannelse med sexorganisationen RFSL. Mai Anne Helgesdotter, som samordner  arbejdet med HBTQ-certificeringen på herregården, opgiver, at hun bl.a. har gjort toiletterne genusneutrale!

Det første vi gjorde, var at fjerne dame- og herreskiltene på WC'erne. De er bare løjerlige.
Hvorfor skal vi have dem? siger Mari Anne. Desuden har man indført en "normkritisk forholdningsmåde" i indretningen, så at personer ikke skal "fæste sig ved forestillinger om maskuline og feminine farver og hvad der anvendes."

Tidligere havde asylboets badstue kun åbent for mænd og kvinder. Men nu har den, der vil bade for sig selv mulighed for at gøre det. Det gælder at være åben og finde på nye løsninger. mener Mari Anne Helgesdatter.
Hvis vi får mulighed for at lave omklædningsrum, skal vi absolut se på, hvordan de skal udformes, så alle kan føle sig hjemme, siger hun.
Siden Westsura blev et asylbo 2011 har slottet være ramt af en meget lang række grove forbrydelser. Det drejer sig bl.a.om børnevoldtægter, flere tilfælde af mordbrand, hærværk, mishandel og mordforsøg. Og den ny HBTQ-certificering var ikke velkommen hos alle asylsøgere.
Regnbueflaget hejsedes undert klapsalver ved indvigningsfesten. Men den velkommedes ikke af alle.

En HBTQ-certificering for en gruppe på 25 personer koster ca. 100.000 kr., ifølge RFSL

Ophavet til dette skaberværk er en amerikansk myndighed eller indgår i udtalelse, lovtekst eller beslutning af svenske myndigheder og savner derfor ophavsret.
Se om ophavsret i paragraf 9 i Upphovsrättslagen (URL).


Ovenstående galskab synes at høre til bedrageri- eller pengeafpresningsforbrydelserne.

Allt går sönder

"Jag går sönder. Ali går sönder. Sverige går sönder. Allt går sönder. Detta samtidigt som det enda som stör mannen i hörnrummet på Rosenbad, han som kan göra skillnad, är suset från luftkonditioneringen och den diskreta harklingen från statssekreteraren. Allt går sönder

Läs Snaphanen:  http://snaphanen.dk/2015/06/27/jag-gaar-sonder/#more-18334

Tiggeri er en uskik

Nogle mennesker har travlt med at kræve respekt af andre og for andre og snakker om lige værd etc.  Det er noget politisk ævl, for vi mennesker er nu engang ikke ens og har ikke lige værd, og det vilde da også være uudholdeligt ensformigt, om det var sådan. Man har agtelse for de mennesker, der kan noget, der gør noget, der vil noget. Det behøver ikke være noget stort.

Respekten kan også være overdreven, når nogen f.ex. ligger fuldkommen på maven for en eller anden titel eller prismodtager.

Jeg har ikke respekt for mennesker, der lever i en grisesti med affald omkring sig og bare sætter sig ned og tigger, til trods for, at de har to næver og muskler at arbejde med.




Her er et foto af sydamerikanske tæpper, som indianerkvinder har syet. Mange kvinder mistede deres mænd i Sydamerika under  hårdhændede diktaturer. De bare forsvandt. Kvinderne sad tilbage uden at vide, om de var enker, om deres ægtemænd nogensinde dukkede op igen og uden al den sociale forsorg, som vi i Vesten er forvænt med. Disse kvinder satte sig ikke ned og tiggede. De samlede tøjstumper og klude og syede deres hverdagsverden fast på tæpper med små figurer: hunde, huse og døre, skole, voksne og børn, træer i en festlig kombination på tæpper, som de kunde sælge.

De gjorde noget!

Se, dem har jeg agtelse for! Megen!

Forleder rådgivere kongehuset?

Apropos indlægget i går. Forfører rådgivere kongehuset? Et erindringsbillede fra 70'erne


Lige siden visse "kulturidoler" røg hash hos kulturminister Helveg Petersen, har man - med støtte fra  embedsmænd og ministre - arbejdet på at legalisere hash, jvf. Socialdemokratiets narkodebatoplæg 1972, Bernhard Tastesens og Ole Espersens indsats, Eggert Petersens trivselsprogram (for Socialdemokratiet 1969), Knud Heinesens og Tove Nielsens ansættelse af hashvenlige narkokonsulenter etc.

En anonym løbeseddel kaldte til demonstration for fri hash foran Christiansborg 8. juli 1978, og et par hundrede udflippede mennesker med øller, børn, hunde, chillums og hashblad i knaphullet samledes om Frederik den 7, der i dagens anledning havde en cannabisplante i hånden

Ebbe Reich Kløvedal var hovedtaler og bakkedes op af Lone Kellermands slagsang og citater fra psykiater Mogens Jacobsen. Løbesedler roste den fine koreanske hash (jvf. artikel om Nordkoreas narkohandel 1976), og et skilt fortalte: „Der skal to til en fed chillum - dig og din forhandler“.

Fra Christiansborg drog flokken ud til Christiania, hvor et halvt hundrede stykker holdt „generalforsamling“ i Den grå Hal og oprettede en forening. En forening med formand, sekretær, kasserer og regnskab vilde blive godtaget af befolkningen, sagde de. Formålet var at sprede kendskab til hashrygning og -dyrkning, få rimelige priser på hash og hjælpe folk, der sad i fængsel i  lande med hårde straffe som f.ex. Marokko, Afghanistan og Pakistan. 
Alle kunne være med i foreningen for 25 kr.

Med opbakning i massemedier indkaldte man året efter til en „høring“ i Den grå Hal på Christiania den 28. okt. 1979 (Børneåret!). Hallen var stuvende fuld, nok 2-3000 mennesker (?), der masede rundt, udflippede hashrygere og socialarbejdere og mere velbjergede intellektuelle, der havde købt sig til fattigdom med udvaskede, forslidte cowboybukser og blålilla klude. En udstilling viste narkouniverset. Selve indgangsdøren var formet som en ligkiste stillet på højkant uden bund. Her så man „dødens købmænd“ sælge stoffer (- men ikke et ord om deres adgang til behandlingscentrene!), og med sprøjter vistes det stigende antal dødsofre gennem årene (- men intet om ideologiske bagmænd!) Man så narkohulen og kirkegården i dæmpet lys, en fotomontage afslørede politiets jagt på narkohajer...  Nej, det var bedre selv at dyrke hashen til sin chillum...! „STØT FRI HASH“ stod der. Var man ikke enig, fik man ikke adgang til talerstolen. Her var alle hashforkæmperne fra Ebbe Reich til Peter Ege, Mogens Jacobsen, Nils Christie m.fl., og her oprettede de „Folkebevægelsen mod hårde Stoffer“. Formålet var klart: man ville narre befolkningen: ved at gå imod såkaldt hård narko, skulle man få godtaget hashen som et første skridt mod en legalisering.


Minsandten om ikke bevillingspolitiet gik i gyngen kort tid efter! De modtog en ansøgning om tilladelse til en gadekampagne. Lød det ikke godt - „Folkebevægelsen mod hårde Stoffer“? Åbenbart kontaktede bevillingsafdelingen hverken narkopoliti eller uropatrulje. Ej heller undersøgte de, om der reelt fandtes en forening med det angivne navn, for ellers havde de konstateret at der netop var indgivet en politianmeldelse (8.11.1979) mod navnet, der lå for nær på „Folkebevægelsen for human Narkobehandling“ og kunde misforståes ude i befolkningen. De fik tilladelse til landsindsamling i julen, og gennem deres kontakter fik de TV-reklame. I København stod de med plancher og indsamlingsbøsser på Nytorv, hvor de slog plat på folks godtroenhed. De hævdede, at hash ikke var forbudt og ikke var et narkotikum. Det stod i loven, sagde de, uden dog at kunne angive paragraffen.




„Folkebevægelsen mod hårde Stoffer“ tog kegler på navnet: de fik del i tipsmidlerne, bidrag fra den røde skibsreder Lauritzen, Augustinusfonden m.m.. Brugbar-naive mennesker støttede foretagendet, da "folkebevægelsen" sommeren 1981 sejlede fra havn til havn for at tigge penge. Hvordan skulde godtfolk kunne tro andet end det bedste, når den konservative Berlingeren bragte en stor hyldest til initiativet, og når selve „Kong Frederik og Dronning Ingrids Fond til humanitære og kulturelle Formål“ hoppede på limpinden og gav et pænt beløb til „Folkebevægelsen mod hårde Stoffer“ i marts 1981???


En mor fra en forældreforening mod hash  skrev personligt brev til dronning Ingrid og skildrede forældres fortvivlelse over at deres umodne børn havnede i narkouføre, mens myndighederne nærmest modarbejdede forældrene! Dronningens hofdame takkede telefonisk for brevet på dronningens vegne.

Ngo-kandestøbere

Omkring 1968 blev jeg hvirvlet ind i den form for kulturkamp, som kommunisterne drev og som gerne benævnes "psykologisk krig". Den hylder ikke samme anstændighedsregler som man dyrkede i vore demokratiske samfund før i tiden. Psykologisk krig er våbenløs og snigende. Som forsvar gælder det ikke mindst at kunne læse mellem linjerne, afsløre "fjendens" løgne og lurendrejeri. Kampen foregår ikke mindst gennem ngo'er og lignende foreninger. Både i Vest og i Øst har de ofte en målsætning, som fordulgt er rettet imod styret i det samfund, de er en del af, altså en slags femte kolonner. Ofte er selve navnet på en ngo beregnet på at narre naive sjæle ind som medlemmer. Således har FN-forbundet ikke noget med FN at gøre udover navn og emne, og det samme er tilfældet med Folkekirkens Nødhjælp, der ikke har noget med Folkekirken at gøre.

I Danmark er det en tillidsvækkende anbefaling at få en kongelig person som protektor for godhedsforeninger, som derved får et adelsmærke. Således var prins Joakim protektor for den opreklamerede islampropaganda i en række danske byer i 2006, bl.a. betalt af Saudiarabien. 
Og nu ser jeg at hans hustru, HKH prinsesse Marie er protektor for Folkekirkens Nødhjælp og derfor skal besøge Roskilde Festival den 2.juli for at se på denne ngo-forenings aktiviteter dèr og dermed give den et løft. 

På internettet fandt jeg nedenstående: 
"Det er jo ikke mere end få uger siden, at netop Folkekirkens Nødhjælp havde finansieret og inviteret medstifteren af Breaking The Silence (BTS)*, Yehuda Shaul, på besøg i København for her at tale om de seneste historier om Israel, som alene er baseret på anonyme vidner, men som skæpper godt i pengekassen hos Yehuda Shaul, ikke mindst ved hjælp af FNød og andre europæiske NGO foreningers støtte, der som oftest stammer fra vore skattekroner. Der er ikke meget nødhjælp i dette, men masser af had til Israel, som herhjemme "ombyttes" til had til jøder. 

BTS er i disse forbindelse blevet afsløret, dels som uvederhæftige og dels som en organisation, som udfører bestillingsarbejder for europæiske NGO'er, som Folkekirkens Nødhjælp jo også er. "

*) Breaking the Silence (Shovrim Shtika) - NGO Monitorwww.ngo monitor.org/.../breaking_the_silence_shovi. Breaking the Silence (BtS) “collects testimonies of soldiers who served in the Occupied Territories during the Second Intifada,” claiming that the “testimonies ...

Kongehuset bør holde sig hævet over politik og i særdeleshed når det drejer sig om ngo'eres tvivlsomme politiseren. Medlemmer af Kongehuset kan naturligvis som alle andre mennesker tage fejl, hvis deres rådgivere ikke er ordentligt informerede, men det skal ikke gerne falde tilbage på de ikke skyldige.

Statistik om voldtægter i Italien

I Italien anmeldes der ti sex-volds-forbrydelser om dagen. Et nyt offer circa hveranden time! Listen over anmeldte voldtægter er på 12 måneder oppe på 3.600 tilfælde. Indenrigsministeriet har registreret antallet fra 4. marts 2014 til 3. marts 2015, hvilket blev til nøjagtigt 3.624 episoder, hvoraf 91,7 gjaldt kvinder. Forrige år (marts 2013-marts 2014) blev der registreret 4.607 voldtægter, og året tidligere (marts 2012-marts 2013 var tallet 4.948).

Kvinderne kan ikke føle sig sikre i nogen by eller noget miljø. I 2014 var der 45.000 telefonopkald til 1522 den altid åbne hjælpecentral hos myndighederne. Fra marts 2015 til 18. december 2015 var der 119.015 opkald. Det er naturligvis ikke givet at alle ofre vender sig til antivoldscentralen.  I de tre første måneder af indeværende år var der 8.439 opkald til telefonnr. 1522.

Alene i marts har der været 1.568 opkald, (hvoraf 1.357 har været fra en kvinde, svarende til 86,54 %): 453 bad om hjælp mod misbrug (28,89 %), 148 anmeldelse af  en voldssag (9,44%) og 68 opkald for juridisk information.

Det største antal henvendelser (som ikke har anmeldt sagen til politiet) er fra Lombardiet (221 sager, 14,09 %), Lazio (219, 13,97%) og Campanien (183 sager, 11,67%). Telewfonnummeret er hovedsageligt blevet brugt af italienske kvinder (1.444 i forhold til udlændinge 124), men der er også rumænske kvinder (23), marokkanske og ukrainske (12 i begge tilfælde), som har henvendt sig til nummer 1522.

Nyhedsbureauet adnkronos 19.6.2015

Kristian Thulesen Dahls ugebrev: 741.173 gange tak!

- mandag den 22. juni 2015

741.173 gange tak!

Valgaftenen torsdag den 18. juni 2015 vil gå over i historien som en af de største begivenheder i Dansk Folkepartis historie. På forhånd havde alle spået et tæt valg - et af de mest spændende nogensinde - og det blev det også!

Som resultaterne tikkede ind stod det mere og mere klart, at Dansk Folkeparti ville få et forrygende valg. Det bedste folketingsvalg i partiets snart tyve-årige levetid. Men hvor godt ville det blive? Ville vi også få et regeringsskifte? Svarene på de spørgsmål trak ud. Mon ikke mange sad oppe til de små timer for at få det hele med? Jeg tror det. Det var simpelthen for spændende og for utroligt det, som fandt sted den aften. På valgaftenen spøgte jeg lidt med, at det hele nok var en drøm og at jeg snart ville vågne og opdage, at der var tre dage tilbage af valgkampen. For sådan føltes det rent faktisk.

Men det var ikke nogen drøm! Det var 741.173 danskere, som havde valgt at sætte deres kryds ud for Dansk Folkeparti. Det var 741.173 personer, som havde besluttet sig for at vise os den store tillid at stemme på os. Det er jeg og resten af partiet dybt taknemmelige over, og vi vil arbejde stenhårdt og gøre vores yderste for at vise os danskernes tillid værdig.

Jeg vil også her benytte lejligheden til at sige tusind tak til alle dem, som har arbejdet for og støttet Dansk Folkeparti i valgkampen. Vi har ført en rigtig god valgkamp, og det skyldes selvfølgelig de mange, mange mennesker, som har brugt tid og kræfter på at give en hånd med under valgkampen. De fleste har brugt af deres fritid eller taget fri fra arbejde for at hjælpe til. Mange har taget diskussionen på gågaden – andre lavet kaffe til dem, der stod på gågaden. Mange har delt brochurer ud – hængt plakater op – opfordret naboen til at stemme DF. For alle bidrag – store som små – skal der lyde en kæmpe tak. ALLE bidrag har medvirket til den fremgang, vi oplevede i torsdags.

Det fantastiske valgresultat er nemlig ikke en håndfuld personers fortjeneste. Det er virkelig mange gode menneskers fortjeneste! Vi kunne ikke have gjort det uden hinanden!

Hvad skal der så ske nu? Hvad skal DF efter et valg med flertal til den såkaldte blå blok?

Det spørgsmål har jeg fået en del gange siden torsdag og svaret er det samme, som det var før valget. Vi skal selvfølgelig placere os lige der, hvor vi får mest muligt af vores politik igennem. For det er det, som politik bør handle om. Vi vil nemlig give vores vælgere mest politisk valuta for deres stemmer.

Hvem husker ikke SF efter valget i 2011? SF ville for enhver pris i regering. Gik målrettet efter ministerposter. Det lykkedes for SF, men den politiske pris var høj. I vælgernes øjne havde SF solgt ud af politikken for at komme i regering. Målet var blevet at komme i regering – politikken mere underordnet – og det straffede danskerne naturligt nok. Vi gør det lige omvendt. Målet er den politiske indflydelse – regeringsdeltagelse er kun et middel, som skal tages i brug, hvis det giver mere politisk indflydelse!

Status er derfor lige nu, at der venter lange og svære forhandlinger. Det er helt naturligt. For selv om vi er fire partier, der peger på den samme statsminister, så er vi også fire forskellige partier. Derfor skal og må forhandlingerne tage den tid, som de tager. Ved valget i 2011 gik der 18 dage fra valget og til, at en ny regering var dannet. I 2007 og 2005 gik der ti dage.

Så kære alle, hav tålmodighed! For selvom vi ønsker fremdrift – at danskerne kan se, at tingene flytter sig - er det vigtigt at gøre tingene ordentlig. Vi skal være grundige, så vi sikrer, at vi får gennemført så mange af de ting, som vi gik til valg på, som overhovedet muligt.

Vi knokler morgen, middag, aften. Og det gør vi gerne. Det gør vi nemlig i respekt for de 741.173 danskere, som valgte at støtte os i torsdags!

Med venlig hilsen

Kristian Thulesen Dahl

Præmature børn

Spydpigen


Af Lars Fogt - 22/06-15
Flygtningebørn var voksne

Antallet af uledsagede flygtningebørn satte sidste år rekord. Men alderstest viste, at 72 procent af dem, der sagde de var børn, var over 18 år. DF vil undersøge flere


Næsten tre ud af fire undersøgte flygtningebørn i 2014 viste sig at være over 18 år. (Billede: Polfoto)

Mange voksne flygtninge forsøger at få asyl i Danmark ved at påstå, at de er børn. Det er nemlig langt nemmere at få asyl i Danmark, hvis man er under 18 år.
Flere uledsagede flygtningebørn

2011: 282
2012: 355
2013: 354
2014: 818

Kilde: Tal og fakta på udlændingeområdet 2014


Fra Udlændingeservice årsrapport
"Hvis der er tvivl om, hvorvidt en ansøger, som har oplyst at være mindreårig, rent faktisk også er det, vil der blive iværksat en aldersundersøgelse. I 2014 har Udlændingestyrelsen truffet 282 afgørelser om alder, heraf blev 72 procent vurderet at være 18 år eller derover."

Udlændingemyndighederne tog således 282 flygtninge ud til en såkaldt aldersvurdering, hvor læger vurderede deres alder ved at undersøge personens tænder, knogler og kønsorgan. 203 af dem - eller næsten tre ud af fire - viste sig i virkeligheden at være voksne ifølge Udlændingeservice netop udgivne årsstatistik.
LÆS OGSÅ: DF: Det sejler med kontrollen
Dansk Folkepartis gruppeformand vil bede en kommende borgerlig regering teste flere.
- Når man finder så mange, der snyder, så bør man teste flere. Samtidig bør det have konsekvens for deres mulighed for at få asyl, siger Peter Skaarup.
Antallet af uledsagede flygtningebørn er vokset voldsomt fra 282 i 2011 til 812 sidste år.
Metroxpress skrev om samme problemstilling sidste år - da viste tal for de første fire måneder af 2013, at 31 ud af 43 flygtningebørn var voksne.
Retslægerådet slog i 2011 fast, at man kan fastslå en persons alder med et års nøjagtighed ved en lægelig undersøgelse.
- Når man laver en alderstest af en asylansøger, så undersøger man personenens håndryg og tænder med røntgenfotografi. Samt vedkommendes fysiske fremtoning. En sådan test vil altid have en vis unøjagtighed og bør om muligt ikke stå alene, siger formand for Retslægerådet, Bent Ottesen.
Den tvivl mener SFs politiske ordfører, Jonas Dahl, man skal lade flygtninge komme til gode.
- Hvis man ikke er 100 procent sikker, så bør man jo ikke holde sig til en sådan test, siger han.
LÆS OGSÅ: Fire ud af ti flygtninge består ikke prøve i dansk

Een eneste blev til tretten

Abdulsalam kom til Norge for tre år siden. Nu har han fået familjesammenføring med sine forældre og ti søskende. Een invandrer er således blevet til 13.  Og heraf synes 5-6 personer umiddelbart at kunne gå videre ved at gifte sig og dermed få nye familiebånd.....og således videre...

Teksten til billedet lyder:

"Den grænseløse naivitet i flygtninge-, asyl- og indvandringspolitik fortsætter".

Vil magthaverne bilde os alle ind, at dette skyldes naivitet? Nej, det er bevidst arbejde med det formål at ødelægge Europa
Hvorfor? Fordi jo dårligere Europa bliver, jo lettere er det for en fremmed magt at overtage det og styre befolkningen.

En marxistisk lækkerbisken !

Här är en riktig marxistisk godbit

Pedagogers grova missbruk av småbarn: Föräldrarätten körd på porten. 

Tydligt exempel på, hur man i det nerbrutna Sverige inte bara ignorerar lagar och förordningar, men också tillåter grova manipulationer och direkta lögner i "informativ" text. En noggrann analys av texten med "avlusning" ses längst ner på sidan under artikeln från GT-Expressen:

"Budskapet var tydligt när barnen på Förskolan Hagahuset arrangerade sitt egna pridetåg.

Med egentillverkade flaggor, skyltar och sånger manifesterade omkring 120 barn från Förskolan Hagahuset för kärleken.

– Vi gör det för att vi vill det, säger 3-åriga Alice.

– Man måste få älska vem man vill, inflikar kompisen Hugo.

Gick också i fjol 

Det här var andra året i rad som förskolan gick i pridetåg i samband med West Pride-festivalen. Förberedelserna hade pågått i en vecka. Ramsor som "vem får man älska - vem man vill" och "upp och nicka sockerdricka, alla ska få kärlekshicka" upprepades envist.

– Inför förra året frågade vi barnen vem man får älska. "Vem de vill", sa alla. Sedan dess har det varit vår slogan, förklarar förskoleläraren Sara Ghazi.

Arbetar ni mycket med detta?

– Vi pratar varje dag om människors värde, om att det inte spelar någon roll vilken sexuell läggning eller vilken hudfärg man har. Vi vill främja att alla får vara olika och uppmuntra och stötta barnen. Det pågår 365 dagar om året.

"Alla är förstående" 

Förstår också de yngsta barnen innebörden?

– Alla är förstående, de förstår att man har rätt att bestämma själv. Det är ytterst sällan någon av våra barn påpekar att du och jag är olika. Ställer man frågan varför blir svaret naturligt: "för att man ska".

De yngsta barnen var bara något år, de äldsta i sexårsåldern. Och visst var det så att paraden gav mersmak.

– Det roligaste var att gå. Nu ska vi inte gå mer, men nästa år gör vi det igen, säger Alice Gesaw."

jonathan.berntsson@gt.se

http://linkk.se/artikel/expressen-nyheter/forskolan-hagahuset-arrangerade-pridetag 

- - - - - - - - 

Noggrann analys rad för rad av textens lögner och manipulationer 

1: Ämnets och textens grundläggande bas finns i de kommunistiska långtidsmålen (1963), en beskrivning av nedbrytning och förstörelse av Västs demokratiska samhällen. Se paragraferna 24-26 och 40-41. 

2: "Barnen på Förskolan Hagahuset arrangerade sitt egna pridetåg". 

Grov lögn. I bästa fallet kallat manipulation. Barn i den åldern arrangerar ingenting själva. De blir styrda av vuxna, men är glada över varje tillställning och klipper och klistrar gärna vad som helst "för kärleken", ett ämne som ett barn inte begriper omfånget och djupet av. 

3: Barnens svar (i kör eller var för sig) på journalistens frågor är tydligt nog ren indoktrinering. Förskolelärare Sara Ghazi förklarar hur man lär ut ramsor som "vem får man älska?" med svar: "vem man vill" och struntversen "upp och nicka sockerdricka, alla ska få kärlekshicka" upprepat flera gånger.. 

Arbetar ni mycket med detta? frågar journalisten. 

- Vi pratar varje dag om människors värde, om att det inte spelar någon roll vilken sexuell läggning eller vilken hudfärg, man har. Vi vill främja den synpunkten att alla får vara olika och uppmuntra och stödja barnen. Det sker 365 dagar om året. 

4: Pedagogen undviker frågan! 

Journalisten frågar: förstår de yngsta barnen också innehållet? 

- Alla är förstående. De förstår, att man har rätt att bestämma själv. 
De tre orden "Alla är förstående" är en grov lögnaktig manipulation med ordet "förstående". Det frågas reellt om barnen förstår innehållet av saken (vad saken handlar om). Men pedagogens svar är medvetet (med avsikt) dimmigt. Ett exakt svar skulle vara: "Jo då, de förstår det hela" eller "Nej, de förstår det inte". Att vara "förstående" betyder att man har förståelse för något. Man kan vara förstående för något oacceptabelt och frånstötande, till exempel ett mord, därför att man förstår anledningen till mordet. 

Och vad med "rätt att bestämma själv"? 

En horribel grov lögn! Inget barn, absolut inget - har rätt att bestämma något som helst själv. Vet ni varför, ni pedagoger? För att ett barn inte har den mognad som krävs för att kunna bestämma och ta ansvar. Därför är det föräldrarna som bestämmer eller andra utvalda i deras ställe. Ingen annan vem som helst pedagog! Ni är liksom barnen inte mogna till ansvar. Ni bör därför omedelbart sägas upp, portas allihopa. Ni bryter ner och förstör inte bara barnen, men familjerna och samhället, så som det var och fortfarande är målet för kommunismen i de demokratiska länderna i Väst. 

Råddenskab i retsvæsenet (ikke første og ikke sidste gang)

Råd i det juridiske magtapparat

Fra Berlingske  via Ole Gerstrøm

http://www.b.dk/kronikker/raad-i-det-juridiske-magtapparat

Den kolde krig.
Den konklusion er desværre nærliggende, når forløbet i forbindelse med professor Bent Jensens undersøgelse af den kolde krig som publiceret i værket »Ulve, får og vogtere«, Gyldendal 2014, vurderes, herunder også den nyligt af Højesteret afsagte dom i injuriesagen Dragsdahl-Bent Jensen.

Af Steen Leth Jeppesen, cand.polit.,Torsdag den 18. juni 2015.

Efter alt at dømme er der gået råd i landets juridiske magt- apparat. Det apparat består i denne sammenhæng især af Justitsministeriet og dets »datterselskaber«, navnlig PET, samt institutioner som Ombudsmanden (der formelt sorterer under Folketinget), og domstole (e.g. Højesteret, med egen forfatningsretlig eksistens, men reelt med rekruttering og ressourcer fra ministeriet). Den konklusion er desværre nærliggende, når forløbet i forbindelse med professor Bent Jensens undersøgelse af den kolde krig som publiceret i værket »Ulve, får og vogtere«, Gyldendal 2014, vurderes, herunder også den nyligt af Højesteret afsagte dom i injuriesagen Dragsdahl-Bent Jensen.

Det er jo en alvorlig anklage. For ikke at blive misforstået skal jeg understrege, at jeg ikke har nogen personlig forbindelse til Bent Jensen, men opfatter ham som en dygtig og kvalificeret historiker. På opdrag fra Folketinget påtog han sig opgaven at beskrive udviklingen i Danmark under den kolde krig, et vigtigt begivenhedsforløb efter Anden Verdenskrig. Et tocifret millionbeløb er blevet bevilget dertil. Den foreliggende redegørelse er - på trods af åbenlyse mangler, jfr. nedenfor - ganske fremragende, særdeles grundig og velskrevet. Såvel forskning som velegnet formidling heraf.
Det har været kritiseret, at Bent Jensen var forudindtaget med et fast standpunkt i den kolde krig. Dog næppe mere forudindtaget end f.eks. historikere, der med forlods sympati behandler samarbejdspolitikken under besættelsen. Derfor kan der da alligevel godt være tale om kvalificeret forskning?
I relation til bedømmelsen af det juridiske magtapparat, skal sagen vurderes i tre faser.
Første fase har naturligvis været den mest omfattende i forbindelse med koldkrigscentrets forsknings- og publiceringsvirksomhed. Talrige dokumenter, som forskerne har fået indsigt i, har især Justitsministeriet, PET og Statsministeriet nægtet at afklassificere, dvs. forskerne har været ude af stand til at formidle indholdet, medens Udenrigs- og Forsvarsministerierne har været langt mindre restriktive i så henseende. Selv om der er tale om aldersstegne sager, kan der naturligvis godt fremdeles være hensyn til andre vestlige efterretningstjenester, evt. nulevende kilder mv., som nødvendiggør hemmeligholdelse.
Det kan imidlertid konstateres, at en meget stor del af afslagene drejer sig om specifikt danske forhold for mange år siden, at i øvrigt påberåbte hensyn til rigets sikkerhed og andre lande som de hedengangne Sovjet og DDR mfl. i dag næppe kan være relevante. Det hele virker ganske absurd. Ikke mindst når det ses på baggrund af statsministerens løfte om størst mulig åbenhed ved etableringen af historiecentret i 2006, og justitsministerens besked til ministeriet i 2009 om, at forskerne ikke bare skulle have adgang til at se materialet, men også at omtale det.En besked, der ikke er blevet omgjort af senere justitsministre. Det er svært at nå til anden konklusion, end at embedsværket i Justitsministeriet, PET og Statsministeriet i vidt omfang med held har saboteret Folketingets intentioner med koldkrigscentret og har handlet i modstrid med ministrenes tilkendegivne ønsker. Undervejs har der - resultatløst - løbende været protesteret herimod.
Anden fase drejer sig om ombudsmandsinstitutionen. Umiddelbart kunne man selvfølgelig forvente, at denne selv havde taget sagen op, hvad der har været rig anledning til. Det er imidlertid ikke sket, og derfor har undertegnede og en række andre borgere efter læsning af værket klaget til Folketingets Ombudsmand over behandlingen af kildematerialet, der har givet os langt dårligere mulighed for indsigt i historieforløbet, end det ellers havde været muligt. Vi troede vel, at netopFolketingets vagthund (Ombudsmanden) ville kunne se det kritisable i, at tingets beslutning og ministres retningslinjer blev undergravet af diverse embedsapparater. Det måtte da være oplagt.
Men vi tog fejl. For i valget mellem det politiske systems ønsker og holdningen hos artsfællerne i det juridiske establishment fandt Ombudsmanden frem til at støtte sidstnævntes afgørelser. Det skete ikke uden en vis hændervriden om rigide formalia, driftsmæssige principper, ressourceproblemer etc. Efter Ombudsmandens opfattelse skal lovens bestemmelse om forældelse opfattes således, at en klage skal være indgivet, »inden et år efter at forholdet er begået«. At det i det foreliggende tilfælde faktisk først er »begået« over for dem, der har anskaffet værket, efter udgivelsen i februar 2014, kan der i henhold til denne rigide fortolkning ikke tages hensyn til.
I øvrigt henvises i Ombudsmandens svar til, at Justitsministeriet har tilkendegivet, at det forhold, at en forsker har haft adgang til materiale hos PET, ikke indebærer, at alle oplysninger kan offentliggøres. Ombudsmanden finder ikke »på det generelle plan« grundlag for at tilsidesætte dette. Rent goddag, mand - økseskaft! For i klagen er netop fremhævet adskillige eksempler på, at sikkerhedsfaglige hensyn ikke kan bære afslagene. Klagen omfattede faktisk også Statsministeriets afslag, men det har Ombudsmanden tilsyneladende glemt, eller måske arbejder han stadig på svaret?
Tredje fase er herefter Højesterets dom i injuriesagen Dragsdahl-Bent Jensen. Medens det fremgår ret klart, at Dragsdahl af PET blev anset som (påvirknings)agent for den sovjetiske efterretningstjeneste KGB, er det fundet afgørende, at Bent Jensen i avisartikler, hvor han betegnede Dragsdahl som agent, ikke samtidig anførte, at det var opgivet at rejse tiltale om et strafbart forhold i så henseende. Det fremgår imidlertid også, at Bent Jensen på tidspunktet for avisskriveriet ikke kunne have kendskab til beslutningen herom, og at Højesteret ved sin kendelse således går ud over de i sagen dokumenterede faktuelle oplysninger. Højesterets flertal (fem af syv dommere) finder, at Bent Jensens betegnelse af Dragsdahl som agent er en ærekrænkende beskyldning om strafbar virksomhed som KGB-agent. Sådan agentvirksomhed er imidlertid kun strafbar, såfremt der er videregivet fortrolige oplysninger til en fremmed magt, hvilket ikke ses at være hævdet. At aktiviteten blev opfattet som agentvirksomhed af myndighederne, er imidlertid efter det foreliggende en kendsgerning. Men hvis man er en sådan agent, må man altså ikke kaldes for en agent efter de fem dommeres opfattelse. Helt besynderlig dom.
Det er åbenlyst, at redegørelsen for begivenhederne under den kolde krig har rejst megen modvilje. Diverse privatpersoner, politikere, såkaldte fredsforeninger og andre organisationer har fundet det mildt sagt ucharmerende, at deres prosovjetiske synspunkter og modarbejdelse af landets sikkerheds- og forsvarspolitik på den måde er søgt belyst. Mange af dem har protesteret højlydt. Politiske partier og stadig levende - endog endnu aktive - politikere har en hel del i klemme. Selv om en tidligere (socialdemokratisk) justitsminister makulerede sager herom.
Når man nu vurderer de beskrevne tre faser af det juridiske magtapparats behandling af efterbyrden fra den kolde krig, er der nok dem, der vil se sammensværgelser og mere eller mindre raffinerede intriger bag forløbet. Der har været - og er stadig - hos mange stærk modstand mod at erkende forløbet. Er man bare lidt paranoid, er det ikke svært at se en sammensværgelse af gamle venstrefløjsinteresser og politisk korrekte konsensus-personer.
Jeg tror ikke rigtigt på den slags konspirationsteorier. Men i hvert fald kan det konstateres, at forløbet viser, at der er gået råd i det juridiske magtapparat. Det er rent organisk. Som bekendt er der også andre forhold, der peger i samme retning. Og måske har der yderligere bredt sig en venstresnoet skimmelsvamp i det hele?