Statsmand eller Politiker

Det er et gammelt ord, at en statsmand stræber efter at gøre det, som gavner hans land på længere
sigt, medens en politiker lader sig nøje med at søge løsning på et aktuelt problem uden større tanke
på de langsigtede følger.

Danmark mistede for nogle år siden Mogens Glistrup, der for mere end 40 år siden talte alvorligt
imod indvandringen, specielt af Islam-troende, og desuden gjorde han markant opmærksom på
alvorlige brist i den nye Skattelov. - Senere kom Erik Ninn-Hansen, der på sin måde forsøgte at
bremse flygtningestrømmen til Danmark.

Men den magthavende elite i Danmark ville ikke høre. I stedet for at belønne Glistrup, fordi han
gjorde opmærksom på brist i lovgivningen, så kvalte man ham i en uhyrlig lang og kostbar retssag,
hvis udfald på forhånd var bestemt. I 1973 spurgte jeg en fuldmægtig fra Indenrigsministeriet, hvad
han mente om sagens udfald. Svaret lød, at Glistrup havde ikke gjort noget ulovligt, men han ville
blive dømt, fordi der i toppen var nogen, som ikke kan leve med, at han blev frikendt. – Folketinget
fratog ham og senere Ninn-Hansen deres immunitet og stilling i Folketinget og usselt fratog det
sidstnævnte hans hædersbevisninger.

Øverste anklager, rigsadvokat Per Lindegaard udtalte engang, at han beundrede Glistrup, at
denne tog al modgangen ”uden at gå i spåner og med oprejst pande”, og om Ninn-Hansen kunne
man af selveste Schlütter læse, at han havde ”elefantisk stædighed”.

For et par hundrede år siden førte Abraham Lincoln (senere USA's præsident) en retssag, og
modparten forsøgte at nedgøre ham ved at påpege, at han endnu ikke havde sin fulde eksamen.
Lincoln svarede: ”Jeg kender måske endnu ikke alle paragraffer, men jeg ved, hvad der er ret, og
hvad der er forkert”. - Der er grund til at tro, at både Glistrup og Ninn-Hansen kendte paragrafferne
– måske til fulde så vel som deres anklagere.

Hvorfor stod de faste og ranke? Fordi de var statsmænd og tænkte på Danmarks fremtid, og de
handlede efter deres samvittighed uden hensyn til, hvad der var lettest og behageligst i øjeblikket.

I dag stiller alle partier forslag til begrænsning af den katastrofale indvandring, og Islams
snigende erobring forties. Ingen tør nævne hverken Glistrups eller Ninn-Hansens navne og advarsel.

Findes der i dag en statsmand på Christiansborg? Eller er der kun en flok politikere, der ser
beundrende på egen taburet og venter spændt på næste meningsmåling?

Jørgen D. Grønbæk,
Holstebrovej 65,
7800 Skive.

Den 11.10.2014.