- mandag den 20. oktober 2014
Regeringens spilfægteri på asylområdet
Da statsministeren den 7. oktober holdt åbningstale i Folketinget, skulle det hedde sig, at det langt om længe var gået op for regeringen, at den massive asyl-strøm til Danmark udgjorde et kæmpemæssigt problem. I hvert fald lød det, at ”regeringen vil stramme reglerne. Det vil også tage noget af presset fra vores kommuner og asylcentre”. Blandt andet skulle reglerne for familiesammenføring strammes, så det ville blive sværere for asylansøgere at få ægtefæller og anden familie med til Danmark. Nu handlede regeringen, skulle man forstå!
Efter en del murren i især De Radikales bagland er sandheden dog kommet frem: De såkaldte stramninger er slet ikke så store, som statsministeren lod forstå. For hovedparten af asylsøgerne vil der slet ikke være stramninger. For dem, der påkalder sig at være individuelt forfulgt, er ikke omfattet af de nye regler. Det slår blandt andre den nuværende justitsminister Mette Frederiksen og den radikale formand Morten Østergaard nu fast.
Og hvem kan så påberåbe sig at være individuelt forfulgte? Jo, det kan for eksempel unge mænd fra Syrien, der, når de ankommer til Danmark, siger, at de er på flugt fra værnepligt i hjemlandet. Det er rigtigt mange, der er tale om. Hvor mange det bliver i 2014, ved vi af gode grunde ikke, men i 2013, hvor 1382 syrere fik asyl i Danmark, fik de 1046 status som individuelt forfulgte konventionsflygtninge.
Der er således klart, at de stramninger, som Helle Thorning-Schmidt talte om i sin åbningstale, vil berøre et mindretal af asylansøgerne. Med andre ord er der ikke tale om stramninger på det niveau, som statsministeren gav udtryk for. Formålet har givet været at få det til at se ud som om, at regeringen tager asyl-strømmen alvorligt. Det gør den så desværre åbenbart ikke alligevel.
Det er meget problematisk, for det er rigtig store udfordringer, vi står overfor. Myndighederne er ved at bukke under af den store tilstrømning af asylansøgere, og merudgifterne, hvis der kommer 20.000 asylansøgere i år, forventes at løbe op i over fire milliarder kroner. Og med den familiesammenføring, der efterfølgende finder sted, er de fire milliarder blot et startbeløb. Den endelige regning bliver langt, langt større. Dertil kommer udfordringerne med integrationsarbejdet. På grund af de store kulturelle forskelle og den kriminalitet, der desværre også følger med, bliver udfordringerne for det danske samfund voldsomme. For det hører med til det samlede billede, at asylansøgere som gruppe har en foruroligende høj kriminalitetsrate. I 2013 var det således hver fjerde asylansøger, der blev sigtet for at have begået noget kriminelt.
Regeringen lukker også helt og aldeles øjnene for, at asylansøgerne ofte kommer til Danmark via højt betalte menneskesmuglere. Det er en "industri" i voldsom vækst, og det vurderes fra politiets side, at menneskesmugling er en lige så lukrativ forretning som at smugle narkotika! Det store antal asylansøgere, der kommer til Danmark p.t, er jo et klart udtryk for, at det er alt for nemt for menneskesmuglerne at operere inden for EU. Også her svigter regeringen. For godt nok forlyder det fra regeringen, at man vil have nummerpladescannere, men det batter næppe ret meget. Og det store spørgsmål må være: Hvorfor i alverden ønsker regeringen ikke en ordentlig og reel kontrol ved vores grænser?
For det er nødvendigt, idet Danmark på grund af de lempelige og attraktive vilkår, som vi tilbyder asylansøgere, er blevet til en af deres foretrukne endestationer. Potentielle asylansøgere har godt styr på reglerne i de forskellige lande og søger naturligt nok derhen, hvor de har mulighed for at få de bedste vilkår. Dette begreb kaldes for asylshopping, men regeringen kan vist ikke rigtigt blive enig med sig selv om, hvorvidt asylshopping er et faktum eller ej. De kunne jo ellers bare se på de nøgne fakta, som viser, at Danmark i perioden 1. januar 2012 til 1. september 2014 har modtaget flere syriske asylansøgere end femten andre EU-lande tilsammen. Gad vide hvorfor Estland, Letland og Litauen tilsammen kun har modtaget 85?
Hvordan kan det nu være? Jo, Markku Aikomus, talsmand for UNHCR (FN´s Flygtningehøjkommissariat) i Nordeuropa forklarer det således til DR: ”Nogle lande har ry for at behandle flygtninge godt og for at have velfungerende asylsystemer og programmer for integration. Det er med til at tiltrække flygtninge og til at skabe forskelle på, hvor mange flygtninge der kommer til de forskellige lande”.
Det nyeste nummer af Fagbladet Dansk Politi beskæftiger sig også med den side af problemet, der hedder falske asylansøgere. Flere kilder, som er centralt placeret i politiets arbejde med de ankomne asylansøgere, fortæller således om deres oplevelser med de syriske asylansøgere. En kilde siger: ”De ankomne er syrere. Men det er syrere, som i mange år har boet uden for Syrien. Jeg møder familier, hvis børn går på universitetet i Istanbul, og som har levet uden for Syrien i måske otte år eller mere”. En kilde fra Center Sandholm siger dette: ” Det er ikke de rigtige flygtninge, der kommer. De her mennesker er nøje udstyret med viden om, at hver person over 18 år får 10.500 kroner hver måned af staten. De ved, hvor mange håndklæder man får udleveret i Center Sandholm, og de har hørt, at man får et gratis fjernsyn af kommunen. De har iPhones med sig og tøj på, som vidner om et helt andet liv end den flygtningelejr, de burde komme fra. Samtidig sidder der mennesker i store lejre i Istanbul og Libanon, som er flygtet fra død og ødelæggelse, men ikke får hjælp”.
I sandhed foruroligende oplysninger!
Konklusionen er desværre, at den nuværende regering ingen intentioner har om for alvor at gøre noget ved asyl-situationen. Det er næsten udelukkende spilfægteri, vi oplever fra den kant. Hvis vi skal have gjort noget ved udfordringerne, så kræver det, at vi får et nyt flertal i Folketinget. Så enkelt er det vist...
Med venlig hilsen
Kristian Thulesen Dahl
|
