Øverste kassationsret i Italien frikendte. At ønske en anden død er ikke nogen forbrydelse.
Ordene i det kristne evangelium gælder ikke i retssager.
Den, som ønsker en andens død, risikerer ikke nogen straf. Evangeliets ord om, at «man skal elske sin næste som sig selv» medfører ingen straf for overtrædelse. Kassationsretten frifandt de anklagede, fordi sagen manglede kendsgerning.
To anklagede endte i retssag for injurie og trussel over for en modpart (deres familie var i juridisk strid) med den fornærmede part, som tvært imod var blevet dømt af dommerne.
Her er de to sætninger, som de anklagede - en mand og en kvinde - havde udtalt mod modparten: «hver gang jeg ser din bil køre tilbage til Rom søndag aften, køber jeg avis den følgende dag i håb om at læse om din død i en af de frygtlige ulykker på motorvejen...jeg håber på at finde dig en dag liggende døende ved vejen....jeg lover dig, at jeg ikke vil standse op for at komme dig til hjælp», sagde en af de anklagede til modparten.
«At ønske død over en anden person er naturligvis en tilkendegivelse af vrede, måske af had», kan man læse i domsafsigelsen, men den indeholder ikke nogen injurie, «thi at ønske en andens død betyder ikke nødvendigvis at man dermed ønsker at fornærme ens ære og værdighed». Hvad angår trussel «er det kendt – siger de andre dommere – at den retsløse og fremtidige onde gerning, som forventes mod den fornærmede person skal fremstå som en konsekvens af fornærmerens handling»: de her kriminaliserede sætninger repræsenterer givetvis kun en tilkendegivelse med liden effekt» og «tydelig mangel på fair play mellem retssagens parter», afslører domstolen, men hverken den ene eller den anden anklagede «har tilkendegivet hensigt at gøre noget for at beslutte, fremskynde eller forsone døden» for den fornærmede part.
Ud fra sagen ser man klart ondskabsfuldheden, men den er absolut irrelevant med hensyn til straf, konkluderer domsafsigelsen.