Af to onder skal man vælge det mindste

At løbe væk hjemmefra kan lyde meget attråværdigt i børns øren, når verden går dem imod.

Men de kan sjældent forestille sig de risici, der er.

Se nu disse to veninder på 15 og 17 år, som forsvandt fra deres hjem i Østrig for at hjælpe jihadisterne i Syrien. De har efter sigende rødder i Bosnien og kan således være muslimer eller have muslimske prægninger. De har naturligvis bildt sig ind, at jihadisterne vilde tage imod dem med åbne arme, og det har disse helt sikkert også gjort, men IKKE som pigebørnene troede. For stort set er det kristne påvirkede Vestens tankegang ganske uforenelig med muslimsk tankegang.

Pigerne har sikkert set sig selv som små helte med skydevåben i hænderne eller i værste fald som selvmordsbombere...

Jihadisterne har nok set dem som vantro eller i alle fald vantro-påvirkede og har først og fremmest påtvunget dem en rendyrket islam og har giftet sig med dem, hvorved de begge kom under Allahs . herredømme og ægtemandens fulde kontrol. Og dermed hurtigt blev gravide.

Nu er det så temmeligt ligegyldigt om de svigter den islamiske tro og fornægter Allah eller om de bryder deres islamiske ægteskab eller de træffes noget mindste øjeblik nogetsteds alene med en fremmed mand, for ligegyldigt hvad, besvares disse muligheder med dødsstraf, gerne på en eller anden grusom måde som for exempel ved stening.

Pigerne - 15-årige Sabina Selimovic og 17-årige Samra Kesinovic -  har altså ikke den mindste chance for at komme tilbage til forældrene i Østrig i levende live. Den østrigske regering vil ikke være i stand til at hjælpe hverken dem eller forældrene til en genforening.

Kilde: Illustrationen øverst fra børnebogen "Ilse Janda, 14 år" af østrigeren Christine Nöstlinger.

Emnet typisk for 68'ernes børnebogsforfattere, der vilde inspirere til oprør mod forældre og enhver myndighed i samfundet (jvf. "BRIS's" politiske program).

ors gammeldags måde at opdrage hende på. Med hjælp fra sin lillesøster Erika stikker hun af."

(Islamisk grusomhed er velkendt, så jihadisterne sender måske forældrtene de afhugne hovederne)