har siddet skævt på potten

"De har siddet skævt på potten" siger man med en underforstået hentydning til psykolograpporter om børn, der er sådan eller sådan. I følge en ny rapport prøver man med professorsnak at bilde os ind, at vuggestuebørn er sagen og at dagplejebørn sandsynligvis vil få dårligere karakterer i visse fag ved folkeskolens afgangseksamen ti års tid senere. Derved forringes deres muligheder for at studere og blive udnævnt f.ex. til professorer. (Gælder det også de politisk-ansatte Monetprofessorer eller findes de ikke længere?).

Den korte Avis fortalte om det i går (29/10.14). Man fik det indtryk, at børnene er ofre for politisk manipulation, eftersom BUPL stod bag, men det er vel bare noget, man tror, fordi BUPL fra gammel tid er kendt som en kommunistisk styret fagforening, hvis ledere gerne var hentede fra DKP. Det betyder vel ikke noget? Der er da flere andre kommunist-påvirkede fagforeninger, og DKP existerer jo ikke længere....
Og meget af Karl Marx-idèologien er jo accepteret langt ind i borgerlige kredse...

Men BUPL har en særstilling fremfor andre fagforeninger. BUPL som i årtier har drevet ensidig propaganda gennem sit fagblad, Børn og Unge, står for daglig pasning og påvirkning af landets børn, fremtidens politikere, og kommunisterne lægger ikke skjul på, at børnehaven er vigtig for udbredelse af deres ideologi, jvf cand. psyk. Arne Sjølund i Dansk PædagogiskTidsskrift. Derfor blev børnehaven også loset ind i skolesystemet som en fast del af dette under navn af "forskole".

Lad os forske lidt i forholdene. Dagplejemødre, der har små grupper børn omkring sig, er den nærmeste "erstatning" for en mor, man kan komme. Hvor dygtige og elskelige pædagogerne på en institution end måtte være kan de aldrig gøre det ud for en mor på grund af antallet af børn og arbejdstid. 
  
  
Sidste verdenskrig medførte, at de "hjemmegående" kvinder kom ud på arbejdsmarkedet og ikke længere kunde (eller vilde) passe deres børn. De anså det sikkert delvis som en lettelse og accepterede derfor, at dette blev normen. Men de tænkte nok ikke dybere over, hvad dette system kunde bruges til politisk.

Den meget omstridte psykolog Eggert Petersen udarbejdede forslag til et nyt partiprogram for socialdemokratiet i 1969, året efter ungdomsoprøret, altså på et tidspunkt hvor det gamle parti så småt begyndte at gå op i limningen og blive påvirket af den sovjetiske propaganda under Den kolde Krig. Et af de vigtigste punkter i Eggert Petersens programudkast var, at forældremyndigheden - retten til at opdrage sine børn, vælge livssyn og tage ansvar - skulde begrænses (- i virkeligheden afskaffes!).

Hvor kom nu den idè fra? Den kan spores tilbage til begyndelsen af 1900-tallet i USA, hvor National Komitèen for Mentalhygiejne kundgjorde, at de vilde skabe et ny menneskesind og en ny jord i løbet af et slægtsled, hvilket Rockefeller Foundation støttede. Så hurtigt gik det nu ikke, men man arbejdede videre på det, og ved afslutningen af sidste krig stiftedes World Federation of Mental Health (WFMH). Med et projekt af psykiater Brock Chisholm kunde man skabe den nye jord og det nye menneskesind: man skulde afskaffe alle tidligere gældende moralnormer, som forældre fyldte deres unger med, hvilket betød, at forældrene ikke længere skulde opdrage deres børn: "Vi må af med vore forældres fejlagtige gamle adfærdsmønstre og opdrage børnene i endrægtighed. Kan det ikke gøres med det gode, må det tvinges igennem".

Formanden for den danske Mentalhygiejne, professor Poul Bonnevie, vrængede i hånlig tone: før havde vi jo disse kyllingemødre, som troede de kunde opdrage børn, men nu -  nu har vi uddannede pædagoger!

WFMH var en slags fagforening for psykiatere, psykologer og socialrådgivere, og gennem disse fag
spredtes idèerne. Psykologi var dengang et nyt fag, som mange mennesker - ligesom for den dengang ret begrænsede psykiatri - lå næsegrus på maven for. 

Psykolog Eggert Petersen udvidede den danske Mentalforening med et Forskningsinstitut, hvis "forskning" skulde påvirke politikerne til beslutninger. Han var rimeligvis den første "forsker" i Danmark, som drev en socialforskning, der startede med "det ønskede resultatet" og derpå fandt frem til en sociologisk udvikling, der kunde se rimelig ud. I dag er den slags "forskning" in! Derfor bør man ikke sætte for megen lid til rapporter, selvom de skulde komme fra universiteter. De skal ofte bare fremme politiske mål.


Planer om forældremyndighedens begrænsning eller afskaffelse fremgår af flere punkter i "de 45 kommunistiske langtidsmål", som blev offentliggjort i USA's kongresrapport 10. januar 1963 og kan læses i bogen ”Den nøgne kommunist” af W. Cleon Skousen,

Disse mål skulde enhver god kommunist have for øje og prøve at få gennemført i Vestens demokratiske lande for på den måde at ødelægge landene og befolkningerne i håb om, at de så vilde tage kommunismen til sig. Sjovt nok er nogle af disse destruktive mål nu som en bomerang ramt ned i Moskva, hvor Putin afviser al pression fra Vesten om guy-parader og homosexuelle vielser, som uacceptabelt for russiske familier.

De kommunistiske langtidsmål, der har gennemsyret hele socialsektoren i Danmark, blev tydeligere end nogensinde i det dertil arrangerede Børneår 1979, hvor Småbørnskommissionen udbasunerede at "Jeres børn er ikke jeres børn". Arbejdet mod forældremyndigheden fortsatte.
I Vesten er man nu endelig ved at vågne lidt op. EU's seneste diktat er et uhørt, men kamoufleret angreb på forældremyndigheden, voldsommere end nogensinde før. Tvungen undervisning i sex i alle former fra det normale til det absurde for alle Europas børn fra 3-4-års-alderen. Det bliver mødt med voksende modstand med krav og underskriftsindsamlinger, protestmøder og demonstrationer i Tyskland og Schweiz, men det bliver så vidt muligt ikke refereret af de politisk korrekte massemedier, men kun på internettet.  



Hvis moderne forældre med erhvervsarbejde ikke får mulighed for fremover at vælge mellem vuggestue og dagplejemor til deres småbørn, vil væksten af vuggestueindustriens samlebånd vokse på bekostning af den mere naturlige børnevenlige dagpleje. Det vil indirekte være med til at nedvurdere og tilsidesætte forældremyndigheden og fremme statsopdragelse,