"Danskerne værner om deres negre"
»Sort er en Neger al sin Tid, Ham kan man ikke vaske hvid.«
Således skrev H.C. Andersen i ABC-Bogen fra 1858. Den er der ikke blevet krummet et hår på, hvad man kan læse mere om i denne artikel fra 2007, hvor hele spørgsmålet om censurering af børnebøger blev endevendt.
Her kan man bl.a. også læse, at nordmændene var først ude med vask & stryg af Pippi, idet de i en hørespiludgave af »Pippi i Sydhavet« ændrede på ordlyden, så verdens stærkeste piges far ikke længere var »negerkonge«, men »Sydhavskonge«. Det skete altså længe før svenskernes aktuelle redigering.
Trofaste læsere af "Mich&Susse" vil kende holdningen til denne og andre former for politisk korrekthed: Fænomenet er opfundet for at skåne udsatte grupper og gennem sproget medvirke til at ændre vores opfattelse af samme grupper. Alt sammen godt og civiliseret – men det kammer over, når det ender i censur, historieforfalskning og en angst for benævnelse, der næsten er nedladende over for de grupper, man ønsker at skåne. Og det kammer over, når det ødelægger sproget. Derom senere.
Hvis Astrid Lindgren skrev negerkonge, så skrev hun, som man gjorde på den tid. Det er et af skønlitteraturens meget væsentlige ærinder: at afspejle sin egen tid.
Dette blad fra 1947 afspejler også tiden, før ordet "neger" blev bandlyst:
ALL-NEGRO Comics blev, som den første af sin art, skrevet og tegnet udelukkende af negre – eller som det selvfølgelig hedder på den amerikanske hjemmeside: afroamerikanere.
Det samme er tilfældet med dette frimærke fra Negro national League, der forestiller baseballspilleren Andrew “Rube” Foster (1879–1930), som i 1920 etablerede the Negro National League.
I denne artikel kan du få at vide, hvordan og hvornår det overhovedet blev almindeligt accepteret, at neger er et ord, vi ikke må bruge.
Nogle gange bliver man overrasket: I Congo var mange fx vilde med Tintin, hvori man bl.a. kunne læse, at negre var pyntesyge og lugtede modbydeligt, hvad der står at læse i denne artikel. Her fortæller Hergés danske forlægger, Carsten Søndergård, at mange congolesere opfattede beskrivelserne som et eksempel på den hvide mands tåbelighed.
Det store, aktuelle spørgsmål, man nu må stille sig, er, hvad i alverden svenskerne har i sinde at stille op med tredje og sidste del af trilogien om Pippi Langstrømpe, Pippi Langstrømpe i Sydhavet, hvor hendes far, Kaptajn Langstrømpe, tydeligvis ER negerkonge.Skal den brændes, arkives i en sort kælder – eller? For den står ikke til at redigere eller pille i.
Og hvad mon vi herhjemme stiller op med en så hjerteskærende skønsang som denne:
Sikkert ingenting, selvom vi også selv har svunget den redigerende pensel. For eksempel blev Elefantens Vuggevise fra 1947 også censureret. Oprindeligt indeholdt teksten denne gribende passage:
I morgen får du en negerdreng, og ham kan du bruge som rangle.
Her blev "negerdreng" udskiftet med "kokosnød". Hvilket – ifølge forlydender – herefter blev ændret til "negerdukkedreng".
Generelt "værner danskere om deres negre", som det udtrykkes i denne norske artikel, hvor for- og imod revision af ældre værker opstilles ganske læse-let. Jørgen Clevins "Rasmus får besøg" fra 1948 indeholder derfor stadig denne illustration: Høflighed er altid godt, men politisk korrekthed minder indimellem om en kysk kvinde, der samler skørterne om sig, før hun maler fortiden om, som man ville gøre med en grim væg. Hvor langt ud vi kan komme, hvis vi ikke finder balancen mellem realitet og skønmaling, viser disse jokes, der spontant opstod på Facebook i kølvandet på Pippi-diskussionen:
Forfatteren og oversætteren Arne Herløv skrev på sin Facebook-side:
Den svenske bibliotekar: "Nej, DEM har vi så sandelig ikke. Men du kan få "Pippi og socialpædagogen", "Afro-amerikaneren på Narcissus" af Joseph Conrad og Dostojevskijs "Den udviklingshæmmede"."
Herefter væltede det ind med forslag, hvoraf disse var de klart bedste:
Dialog og fred
Forbrydelse og resocialisering.
Stjernedialogen
Dialog og fred er specielt morsom i kølvandet på Zenia Stampes opfordring til ikke at gå i krig mod IS, men i stedet indlede en dialog.
Snehvide og de syv lave mennesker var selvfølgelig ikke til at undgå, så den ankom i flere versioner, herunder "Snehvide og de syv vertikalt non-normative rettighedsbærere." Men dværge er djærve, og de vil hedde dværge og ikke noget fis. Det kan du læse om andetsteds på denne blog.
Kilde: klip fra Mich&Susse
Michogsusse.com/2014/10/danskerne-vrner-om-deres-negre.html
