Fredag den 26. april var der premiere for bønneråb fra minareten ved den sunnimuslimske moskè i den stockholmske forstad Fittja. Det kunde kun lade sig gøre, fordi Botkyrka-kommune havde strøget plan- og byggelovens bestemmelse fra 1994 om, at bønneudråb ikke skulde tillades. I stedet for overlod man sagen til politiet, som godkendte bønneråb.
Det blev imamen Ergin Øcgem, som i brist på den særlige bønneråber, som kaldes "muezzin", måtte forrette det historiske bønneråb fra den tilstødende minaret. Ritualet tog kun et par minutter og skete på et bemærkelsesværdigt lavt lydniveau. Et stort antal massemedier var til stede.
Kort tid efter, at bønneråbene havde haft premiere fik Fittjamoskèen celebert besøg. Kongeparret kom på besøg og gav dermed sin velsignelse til den for Sverige fremmede skik. På trods af kongens og dronningens upolitiske status var dette uden tvivl en politisk handling, eftersom politik og religion er uadskillige i islam.
Tredje gang bønneråbet skulde finde sted i Fittja var der demonstranter både for og imod. I den indforståede gruppe var der både troende muslimer og sekulære venstreaktivister. "Queerfemminister
for bønneråb" stod der på et af skiltene.
Bag den betydelig mindre skare, som demonstrerede mod bønneråb, stod Gruppen for et fælles samfund, hvor exmuslim Karim Shamohammadi og debattøren Hübinette var talsmænd.
- Vi konstaterer, at vi lever i et sekulært demokrati og værner menneskers ret til forskellig religiøs opfattelse, mente Hübinette. Men når man går op i en minaret og propaganderer for sin tro, benytter man det fælles
offentlige rum til at prakke mennesker et budskab på.
I henhold til Rebecca Hübinette er bønneudråbet mere politisk end religiøs manifestation. Hun mener videre, at minareter ikke behøves i Sverige og at disse muslimske symboler føles meget ubehagelige for de personer, som er flygtet fra undertrykkelse i deres hjemlande. Deres nære slægtninge er undertiden blevet myrdet i nærheden af minareter, og mange af dem opfatter minareter som knyttet til feudale samfund og magtstrukturer.
Hübinette advarer også om, at bønneråb er det første skridt mod tiltagende islamisk aktivitet i Sverige, og at et antal moskèer står i kø i Sverige for at kunne begynde råberiet, og at det udgør en fare for vort sekulære demokrati.
Bønneråb kan heller ikke sammenlignes med kirkeklokker, som vi har haft i tusinde år og som ikke verbalt spreder religiøst budskab.
Chefredaktör Tommy Hansson, SD-Kuriren juni 2013.
Trods kongens og dronningens upolitiske status var denne handling uden tvivl en politisk, eftersom politik og religion er uadskillige i islam.
Det blev imamen Ergin Øcgem, som i brist på den særlige bønneråber, som kaldes "muezzin", måtte forrette det historiske bønneråb fra den tilstødende minaret. Ritualet tog kun et par minutter og skete på et bemærkelsesværdigt lavt lydniveau. Et stort antal massemedier var til stede.
Kort tid efter, at bønneråbene havde haft premiere fik Fittjamoskèen celebert besøg. Kongeparret kom på besøg og gav dermed sin velsignelse til den for Sverige fremmede skik. På trods af kongens og dronningens upolitiske status var dette uden tvivl en politisk handling, eftersom politik og religion er uadskillige i islam.
Tredje gang bønneråbet skulde finde sted i Fittja var der demonstranter både for og imod. I den indforståede gruppe var der både troende muslimer og sekulære venstreaktivister. "Queerfemminister
for bønneråb" stod der på et af skiltene.
Bag den betydelig mindre skare, som demonstrerede mod bønneråb, stod Gruppen for et fælles samfund, hvor exmuslim Karim Shamohammadi og debattøren Hübinette var talsmænd.
- Vi konstaterer, at vi lever i et sekulært demokrati og værner menneskers ret til forskellig religiøs opfattelse, mente Hübinette. Men når man går op i en minaret og propaganderer for sin tro, benytter man det fælles
offentlige rum til at prakke mennesker et budskab på.
I henhold til Rebecca Hübinette er bønneudråbet mere politisk end religiøs manifestation. Hun mener videre, at minareter ikke behøves i Sverige og at disse muslimske symboler føles meget ubehagelige for de personer, som er flygtet fra undertrykkelse i deres hjemlande. Deres nære slægtninge er undertiden blevet myrdet i nærheden af minareter, og mange af dem opfatter minareter som knyttet til feudale samfund og magtstrukturer.
Hübinette advarer også om, at bønneråb er det første skridt mod tiltagende islamisk aktivitet i Sverige, og at et antal moskèer står i kø i Sverige for at kunne begynde råberiet, og at det udgør en fare for vort sekulære demokrati.
Bønneråb kan heller ikke sammenlignes med kirkeklokker, som vi har haft i tusinde år og som ikke verbalt spreder religiøst budskab.
Chefredaktör Tommy Hansson, SD-Kuriren juni 2013.
Trods kongens og dronningens upolitiske status var denne handling uden tvivl en politisk, eftersom politik og religion er uadskillige i islam.
