Eftersom jeg på Uriaspostens kommentarside ser, at også andre interesserer sig for de vietnamesiske børn, som Henning Becker tog til Danmark, skal jeg her fortælle en uhyrlig historie om hans egne to adoptivbørn. Artiklen er fra 1977:
Har De børn? Sådan omkring 8 år - - så luk øjnene og forestil Dem, at De har set disse børn for sidste gang. Forestil Dem, at de pludselig er væk, som sunket i jorden...
Kender De Henning Becker? Har De en mening om ham? Hånden på hjertet: har De fået den ved bekendtskab med ham selv - eller gennem pressen? Har de checket efter, om det forholdt sig således? Passer Deres opfattelse med den kendsgerning, at han reddede et par hundrede børn ud af et krigshærget land? Kunde De have gjort det samme? Vilde De have ofret Deres magelighed og liv på det? Hånden på hjertet!
Beckers to mindste børn var hans egne adoptivbørn. Han havde fundet dem som spæde. Han havde reddet dem. Givet dem livet. De kender børnene fra billeder i pressen. Som abeunger klynger de sig til ham.
Socialsektoren her i landet er kontorer, protokoller, numre - ingen hjertevarme! Becker er ugift. Uden kone kunde man ikke acceptere ham som adoptivfar - selvom han havde vietnamesiske adoptionspapirer! Man gik dog med til, at børnene blev anbragt hos gode venner af Becker og nær Becker, så ungerne stadig var hos deres far. Indtil...
Den 11. oktober 1977 dukkede børneværnsmand Bjørn Barkholt fra Helsinge Børneværn op med fire politibetjente og bortførte børnene i en bil. Jeg skriver "b o r t f ø r t e", fordi der ikke i børneværnet var taget beslutning om at fjerne børnene.
Børnene var som sunket i jorden. Ingen vidste, hvor de var.
Frarøvet sin dyreste og kæreste skat i dette kolde socialistisk-mentalhygiejniske land, gik Becker den tunge vej til Den sociale Ankestyrelse. Papirnusseri tager tid, men endelig fastslog Ankestyrelsen, at børnene ganske rigtigt var fjernet fra Beckers venner aldeles u l o v l i g t !
Med denne afgørelsen gik sagen tilbage til børneværnet.
Men - da de mentalhygiejniske kræfter bag de regerende kulisser tidlgere har demonstreret deres dygtighed og magt ved at få sat lovparagraffer ud af funktion eller strøget domfældelser, der gik dem imod, så var dette jo bare legeværk at ordne: Børneværnet nåede frem til den konklusion, at nok var børnene fjernet ulovligt, men nu havde de opholdt sig så og så mange måneder hos de ulovlige plejeforældrefolk, at det nu stred mod børnenes "tarv" at fjerne dem fra disse ulovlige familier for at bringe dem tilbage til deres lovlige hjem. (Sic! Denne type tricks anvendes faktisk!).
Sagen (Metoden) har almen interesse. Næste gang er det familien Hansens barn, der bortføres,
fordi socialarbejder X har set sig gal på familien Hansen. Socialarbejderen ved, at selvom bortførelsen bliver kendt ulovlig, vil afgørelsen hos Ankestyrelsen tage så lang tid, at man kan påberåbe sig dette udefinerbare "barnets tarv" for at hindre familien Hansen i at få deres barn igen.
...Luk lige øjnene et øjeblik. Forestil Dem, at De har set Deres barn for sidste gang....
Henning Beckers adoptivbørn holdtes skjult hos to mentalhygiejnikere, der var omhyggeligt "håndplukkede" til dette formål af psykolog Kurt Palsvig, forstander for Bråskovgård: det drejede sig om lærer Flemming Pedersen, Solvænget 3, Strib, samt afdelingslederen for observationsafdelingen Egely under Billeshave, Bent Corfitz Petersen, Brændeskovvej 10, Strib.
Det er uhyggeligt, at disse plejefolk var "håndplukket" af en mand som Kurt Palsvig, der af børn og forældre betegnedes som arrogant og enerådig, og som beskyldtes for at udøve hård psykisk pression, bl.a. ved indespærring af børn på lukkede afdelinger. Det er ikke mindre uhyggeligt, at denne Kurt Palsvig brugtes i nært samarbejde med de mentalhygiejnikere, der sad i nøglestillinger og herskede over vigtige samfundsfunktioner i vort land - med lovlige eller ulovlige metoder!
PS: Det var slet ikke så dårligt at være god ven med psykolog Kurt Palsvig og således blive "håndplukket" som plejefolk, for man fik arrangeret, at der skulde gives dobbelt-plejeløn for et Vietnam-barn, d.v.s. omkring 4000.- kr. per måned (dengang i 1977!). Medlemmerne af den samfundsundergravende 5. kolonne-organisation, Landsforeningen for Mentalhygiejne, forstod dengang som senere at skaffe sig penge af skatteborgernes lommer.
Bent Corfitz Petersen havde to Vietnam-børn boende.
(Da jeg en dag i slutningen af 70'erne var på vej til Jylland standsede jeg op i Strib ved en af ovennævnte adresser for om muligt at snuse lidt op om forholdene, kom politiet og bød mig køre videre.
Kilde: det antikommunistixske tidsskrift AKTION nr. 8, 1978
