juli 07, 2013

Biblioteksbøger forsvinder


Det svenske TV-program "Sverige idag. Sommar" nævnte den 4/7, at der forsvandt mange bøger fra bibliotekerne uden at komme nærmere ind på emnet.

Var det ikke en idè at undersøge det? Vi lever i en tid, hvor der er alverdens letbenede undersøgelser om sociale forhold (så nogen kan vigte sig med titel af "forsker"). Her er noget at tage fat på: hvorfor forsvinder bøgerne?

Det er jo ellers gået tilbage med læsningen, siges der. Bogorme bliver sjældnere i konkurrence med computersurfere. Nogle glemmer naturligvis at aflevere bøger, og måske er det for kompliceret at inddrive erstatningspenge fra "lånerne"?
Der er ikke penge i salg af bøger, så hvorfor forsvinder bøgerne fra bibliotekerne?

Mon ikke det tager sigte på at forhindre folk i at orientere sig om visse ting, akkurat ligesom
massemedierne fortier politisk-ukorrekte meninger og begivenheder? At fjerne bøger foregår nemlig!
Og skulde man være bange for afsløringer af sådan "lånevirksomhed", så kan man i stedet for bare ødelægge bogen inde på biblioteket...!


I vor nordiske kulturkreds har kommunebibliotekerne tidligere været indstillet på 100 % tillid til lånere, hvilket ikke var almindeligt i mange andre europeiske lande, hvor man i stedet for måtte bede om bogen hos bibliotekaren. Altså ikke noget med at gå og kikke på bøger i massevis på ganske åbne tilgængelige reoler! Har du, kære læser, nogensinde tænkt på, hvilket kolossalt gode, dette er/var, og hvad det betyder for kulturer, der ikke har det sådan?

Vi har heldigvis stadig de åbne boghylder, men man har mange steder måtte opsætte alarmsystemer ved udgangene, som kan skrige op.

Hvad angår tillid og hæderlighed, så har den været større før, men forskellige "kulturer" lærer jo af hinanden, som integrationspropagandaen siger.