Et læserbrev fra junimåned
Der er utallige eksempler på hr. Søvndals fejlbedømmelser. I disse uger demonstrerer udenrigsministeren med al tydelighed, hvor ringe kendskab han har til Tyrkiets indenrigs og udenrigspolitik. Alligevel udtaler han sig skråsikkert og tager egensidige beslutninger på Danmarks vegne. Han negligerer bevidst eller ubevidst, Tyrkiets religiøse expansions politik, samt ikke mindst ministerpræsident Erdogans ignorante, hårdhændede metoder. Hvadenten det ene eller det andet, så er det lige galt! -Meget kunne tyde på at ministeren ikke magter, eller har åndelig kapacitet til at få følgende realiteter med i sine overvejelser:
Mere end 60% af de 70 milioner tyrkere, går imod kristnes ret til at holde gudstjeneste.- I Tyrkiet er kun et par dusin kirker tilbage i funktion, resten er saboteret. Tusindvis af kirker er lukkede, og fungerer i dag som depoter, værksteder eller lignende. -Fjentligheden fostres af statens egne skolebøger. Tyrkiet og andre muslimske lande forbyder eller chikanerer kirker, samtidig med at der bygges moskeer i tusindvis i vestlige demokratier. Eksempelvis stormoskeen i Kiel lige syd for grænsen, som for nylig blev indviet for tyrkiske midler. -Navn på tyrkisk: "Erobrermoskeen"! - De landsomfattende strejker i Tyrkiet blev som bekendt mødt med politi brutalitet, som medførte dødsfald. -Dèt fik forbundskansler Angela Merkel til at beslutte at Tysklands forhandlinger om Tyrkiets medlemskab af EU skulle udsættes. - Søvndal mener derimod, at lille Danmark skal gå enegang og fortsætte forhandlingerne. Hvilken naivitet. Skulle der dog ikke være en bevinget sjæl, som kunne spørge manden, hvad dette fjendtlige muslimske land har at gøre i EU? -Igen er vi vidne til socialistisk magt arrogance og enfoldighed fra udenrigsministerens side. Men hvad kan man forvente, når idealisme og naivisme overskygger realistisk tankevirksomhed og vid?
Jørgen Bülow Hansen