Dansk Folkepartis ugebrev – ved Søren Espersen, næstformand for DF
- mandag den 29. juli 2013
S uudholdelige bluff-nummer
De seneste uger har vi haft en heftig og ganske forståelig debat om offentlige institutioner, der har sat en stopper for svinekød på menuen. Dansk Folkeparti har været ganske klar i mælet om sagen: Selvfølgelig skal dansk kultur, herunder vores madkultur, ikke forbydes. Hvad der er sket på de nævnte institutioner, har været et forbud mod dansk kultur, og så må og skal vi sige fra og handle! Vi vil ikke tvinge eksempelvis muslimer til at spise svinekød. Det kunne ikke falde os ind. Men nej, nej og atter nej om vi vil se passive til, mens vores kultur bliver nedbrudt.
Under debatten har vi endnu engang oplevet Socialdemokratiet give den som nogle hårde hunde i forhold til udlændinge. Og mit ærinde med dette ugebrev er at advare mod at tro, at Socialdemokratiet har tænkt sig at gøre det fjerneste i forhold til svinekød og halal-slagtet kød. Det har de ikke. De lader bare som om.
Lad os starte med mærkning af halal-slagtet kød. Først forlød det nemlig, at S sammen med Dansk Folkeparti ønsker en mærkningsordning, så man har mulighed for at vælge halal-slagtet kød til og fra der, hvor man køber sit kød. Men der gik meget kort tid før partiets fødevareordfører, Orla Hav, slog fast, at S ikke går ind for et krav om mærkning. Så kan man altid spekulere lidt over, om kolbøtten skyldes hensyn til SF og R, eller om det er EU-systemet, som S vanen tro ikke har tænkt sig at udfordre det mindste.
Socialdemokratiets socialordfører i Københavns Kommune, Lars Aslan Rasmussen, nærmest rasede over svinekødsforbuddet i de københavnske institutioner. ”Det er jo det modsatte af mangfoldighed, når man på den måde eksluderer en gruppe ved at trække en bestemt slagtemetode ned over hovedet på dem. Det her er at forkæle og tilgodese de mest reaktionære kræfter”, lød det således fra den københavnske Socialdemokrat. Jamen dog. Det lyder jo som om, at det her er noget, som S vil gøre noget ved! Næh. Fra S på Christiansborg ved Trine Bramsen var udmeldingen: ”Selvfølgelig skal man på institutionerne have mulighed for at fravælge mad og symboler, man ikke ønsker at være en del af, men den slags foregår altså bedst ude på institutionerne”. Kort sagt: S vil ikke gøre en dyt!
Man kan som tommelfingerregel regne med, at når nogle fra S melder noget ud, der kan tolkes i retningen af en fornuftig håndtering af udlændinge- og integrationspolitikken, så er det enten bare tomme ord, eller også bliver vedkommende undsagt af én, der står over den pågældende i S-hierarkiet. Så foretrækker jeg altså til hver en tid De Radikale, som jeg måske nok er komplet uenige med på en alenlang række punkter, men de det mindste er de konsekvente og ærlige i deres udmeldinger!
For det er ganske uudholdeligt, når S-formand og statsminister Helle Thorning-Schmidt igen og igen foregøgler danskerne, at hun vil gøre noget ved ekstreme grupper som for eksempel salafister, når hun i virkeligheden holder hænderne i lommen og regeringen siger nej til ethvert fornuftigt forslag fra Dansk Folkepartis side, der rent faktisk kan gøre noget ved de problemer, som disse ekstremister skaber. Faktisk er det ganske forstemmende, at Thorning tilsyneladende godt er klar over, at islamister er til fare for Danmark og danske værdier, og at hun så ikke handler på denne viden.
Det er (for) billigt og en ganske gratis omgang, når Thorning for eksempel siger: ”Hvis man ønsker sharia-zoner i Danmark, så var det måske lettere og bedre for alle parter, hvis man tog til et af de lande, som er indrettet som en stor sharia-zone”, og så bare lader det blive ved snakken.
Organisationer som Hizb ut-Tahrir er da ligeglade med, at Thorning siger noget sådant. Ord fra demokratisk valgte politikere og endda fra kvinder vægter mig bekendt ikke ret tungt hos den slags islamister. Det ville det til gengæld gøre, hvis et samlet Folketing med Grundloven i hånden forbød denne type organisationer, som jo virker ved vold og/eller opfordringer til vold.
Men ak, Socialdemokratiet vil intet gøre. Partiets politikere siger meget, og de gør så lidt. Det er et bluff-nummer, som partiet efterhånden har kørt i flere år, og det bliver bare ved.
Endnu et eksempel?
For cirka tre uger siden sagde Socialdemokratiets integrationsordfører, Jacob Bjerregaard (S): ”Vi er enige i, at man her i landet skal følge de danske værdier”. Og så er de oplagte spørgsmål, som kan og bør stilles stort set hver gang, S udtaler sig om integrationspolitik:
Og hvordan vil I så sikre det? Hvad vil I gøre?
Med venlig hilsen
Søren Espersen
|
