I Dagbladet i Norge tager stortingspolitiker og leder af det norske Fremskridtsparti, Christian Tybring-Gjedde, til orde mod det norske statistiske kontor, SSB's tvivlsomme rapport om nordmändenes holdning til indvandrere:
"I en undersøkelse fra SSB svarer 73 prosent, at de har et positivt forhold til innvandrere. Disse tallene har begrenset verdi." I Takt med Folket:
"I en undersøkelse foretatt av SSB (2012) svarer 73 prosent at de har et positivt forhold til innvandrere. Visstnok ti prosentpoeng høyere enn hva som var tilfellet i 2002. SSB har definert en innvandrer som en utenlandskfødt person med to utenlandskfødte foreldre. Byrået har på den måten samlet innvandrere fra alle verdens land i samme kategori. Forhold knyttet til kultur, språk og verdier har byrået funnet irrelevant, og hvorvidt innvandreren er selvhjulpen og økonomisk bidragsyter til samfunnet har heller ikke hatt betydning for SSB. I SSBs verden er alle innvandrere like. En arbeidsinnvandrer fra Sverige vurderes på samme måte som en trygdet, analfabet fembarnsmor fra Somalia. Min påstand er derfor at tallene har begrenset verdi, og at jeg derfor ikke «tror på» dem."
I vore dage synes undersögelser inden for samfundsorienterende og sociale forhold väsentlig at foregå gennem spörgeskemaer. Jeg har selv väret udsat for en sådan universitetsstuderende, som ikke vidste noget om sit emne endsige om de böger, hun burde läse.
Det gälder åbenbart ikke så meget om at finde ud af noget som at nå det resultat, man indbilder sig og önsker er sandheden, ligegyldigt om det er si eller så! Det burde ikke väre så svärt endda, for man stiller spörgsmålene derefter.
Her vilde SSB (det norske statistiske Center Bureau) undersöge nordmändenes forhold til indvandrerne, dog ikke alle indvandrere over en kam, men de indvandrere, som var födt i udlandet af to udenlandske foräldre. Det bliver naturligvis en temmelig blandet gruppe, beståede af mennesker fra de gennemgående meget flittige östasiatiske lande, negere fra afrikanske lande, hvor fritidsfornöjelserne ofte er voldtägter, fra sydamerikanske katolske lande og fra flere EU-lande, herunder Norges nabolande, etc. Altså en meget broget flok uden mindste fällesnävner.
Hvordan kan nogen overhovedet under eet bedömme dem generelt?
Det er ganske simpelt noget makvärk og intet andet.
Hertil kommer i övrigt, at det vilde väre mere forskningsvärdigt at finde frem til hvordan forholdet er (- ikke til muslimerne, som fra barnsben er ofre for deres egen påförte "religion" - men) til den bagsträveriske. brutale livsstil, islam, som de er blevet opdraget til igennem prästeväldet og hjulpet af analfabetismen.
