Hvad skal vi med de mange "experter" uden "expertise"?
Det er chockerende at læse Den Korte Avis’s tre indlæg om minister Antorinis “skoletanker”.
De synes meget "små og få", som admiralen synger i Pinafore.
De
viser soleklart, at intet opbyggeligt er sket på skolefronten gennede sidste næsten halvthundrede år.
Den
nedbrydning og ødelæggelse, folkeskolen og de videre uddannelser
blev udsat for fra 60’erne, er ikke på nogen måde blevet
rettet op. Man har måske forsøgt at lappe på det, men uden
fremgang - selvsagt. Ligeså lidt som man kan bygge hus på rådne
syller, kan man skabe et dueligt skolesystem på de tanker, der
fremførtes i 60’erne-70’erne og som desværre stadig nyder
agtelse.
Den vigtigste grundsten i skolen er “disciplin”. Men det lykkedes psykolog Jesper Jensen at udrydde den gennem et firpunktsprogram (offentliggjort i "Unge Pædagoger"). Man indbildte folket og politikerne, at disciplin var ensbetydende med brug af lussinger og spanskrør, selvom enhver måtte vide, at disciplin er nødvendigt overalt i hverdagen både for voksne og børn, hvis ting skal fungere og lykkes. Uden disciplin kan der ikke undervises og ikke læres noget og ingen firmaer drives etc.
Den vigtigste grundsten i skolen er “disciplin”. Men det lykkedes psykolog Jesper Jensen at udrydde den gennem et firpunktsprogram (offentliggjort i "Unge Pædagoger"). Man indbildte folket og politikerne, at disciplin var ensbetydende med brug af lussinger og spanskrør, selvom enhver måtte vide, at disciplin er nødvendigt overalt i hverdagen både for voksne og børn, hvis ting skal fungere og lykkes. Uden disciplin kan der ikke undervises og ikke læres noget og ingen firmaer drives etc.
En
anden grundsten er "konkurrence". Det begreb indebar ifølge
60'erne et unødvendigt og usympatisk ræs, som burde afskaffes,
skønt vi alle ved, at det er enxxxxx uundværlig del af
livet, som vi ser overalt fra planternes stræben efter lys og
luft til dyrenes jagtmetoder etc. Hvor er den tre-fire-års dreng,
som ikke løber om kap med naboens Peter?
Videre
er det grundlæggende nødvendigt, at befolkningen og samfundet som
helhed - ikke mindst politikerne, værdsætter og har respekt
for reel faglig "kunnen" og "viden",
så at ord som "forsker", "videnskabsmand",
"expert" etc. får mening. Når alting svømmer, er det
svært at sætte sig et mål. Og det var jo åbenbart heller ikke
nødvendigt. Socialdemokratiet var jo (i 1969) inde på, at alle
skulde få en fast borgerløn, når man fyldte 15 år, ganske
ligegyldigt hvad man foretog sig, om man så drev den af fra morgen
til aften.
Minister
Antorinis tomme svar (- se den korte avis) er et glimrende exempel på samfundets
ligegyldighed. Indholdet må på enhver gymnasieelev virke komplet
uinspirerende:
Man kan jo åbenbart blive minister uden at have
opfundet den dybe tallerken.