Midt i guide-skiltet ses Københavns våben, noget stiliseret.
Det ældst kendte af slagsen er byens segl fra 1296, som rimeligvis forestiller biskop Absalon borg på den ø, som fik navnet Slotsholmen.
Ruinerne kan ses den dag i dag under Christiansborg.
Den ældste landsby klumpede sig omkring Skt. Clemenskirken (nedrevet ved reformationen) mellem nuværende Rådhusplads og Gammeltorv. På markedspladsen håndhævedes lov og orden. De løse boder voksede sig fast og blev stræder. Den ældst kendte bymyndighed havde vist nok til huse i Skoboderne (Skovbogade), men flyttede siden til hjørnet af Studiestræde (hvor nu bispegården) og afløstes ca. 1475 af et rådhus på sydsiden af Gammeltorv. Christian den Fjerde byggede det om og anlagde et nyt torv (Nytorv) bagved.
Se konturerne og indskriften i brolægningen.
Christian den Fjerdes far, Frederik 2., havde lagt en vandledning fra Lundehussøen tilGammeltorv. Springvandet prydedes nu med en Caritasfigur (desværre ingen billede)
Det dannede pendant til det nye rettersted på Nytorv, hvor nu en mindetavle fortæller: ”Her stod Byens Kag indtil 1780”. Dér blev gadepigerne kagstrøgne, og dér fastnagledes afhugne tyvefingre. Rundt om på samme torv stod slagterboderne.
Ved en moderne begivenhed af en slags anbragte man denne ko oven på mindestenen for Byens Kag, så kun et bitte hjørne af den stikker frem. (Dermed blev det til ”Kokagen”).
