En af venstrefløjens største navne er død i søndags, psykologen Jesper Jensen.
Han nævnes da også med ærbødig æresfrygt for sit store forfatterskab, som ”ofte handlede om den lille mands kamp for social retfærdighed og mod udbytning, undertrykkelse og umyndiggørelse” og hans støtte til ”de folkelige bevægelser mod krig, EU og atomkraft”.
Vi har hørt det. I fyrretyve år har 68´erne fortalt om sine indsatser, - støttet af massemedierne. Andre opfattelser var bandlyst som politisk-ukorrekte. Borgerskabet gentog i blåøjet uvidenhed massemedierne og – nå ja, resultatet ser vi så i dag.
Vist var det dygtigt af Jesper Jensen.
Men det er synd, hvis borgerfløjen ikke til fulde forstår hans indsats. Så jeg vil supplere, så godt jeg kan.
Som afdelingsleder på Danmarks pædagogiske Institut kunne han påvirke skolesystemet, hvad han ikke var alene om, for skoleloven var i den politiske smeltedigel. Jesper Jensen skrev i ”Politisk Revy” nr. 227 i 1973 om nedbrydning af folkeskolen. Han delte forløbet op i 4 faser. Den første lå i halvtredserne. Kommunisterne havde ikke vundet større terræn i den åbne politiske kamp efter krigen, og så gik man over til 5.-kolonne undergravning af landet indefra. ”Freden er en fortsættelse af krigen, blot med andre våben”, som Lenin havde sagt.
Jesper Jensen forklarede: ´Den første fase toppede så at sige i den Blå Betænkning, hvor man prioriterede karakterdannelsen frem for færdighederne´. ´I løbet af tresserne afløstes denne fase af en ny. Det var den antiautoritære fase. Nu kom selve beslutningsprocesserne i forgrunden´. – Man diskuterede autoritet, manipulation og formynderi og krævede eksperimenter med demokrati og medbestemmelse´. - ´To af symptomerne på skolefronten var legepladsaktionerne og Den lille røde Bog for skoleelever´.
´Der udviklede sig et element af klassekamp i debatten. Det førte ind i
den 3. fase: de politiske
Han nævnes da også med ærbødig æresfrygt for sit store forfatterskab, som ”ofte handlede om den lille mands kamp for social retfærdighed og mod udbytning, undertrykkelse og umyndiggørelse” og hans støtte til ”de folkelige bevægelser mod krig, EU og atomkraft”.
Vi har hørt det. I fyrretyve år har 68´erne fortalt om sine indsatser, - støttet af massemedierne. Andre opfattelser var bandlyst som politisk-ukorrekte. Borgerskabet gentog i blåøjet uvidenhed massemedierne og – nå ja, resultatet ser vi så i dag.
Vist var det dygtigt af Jesper Jensen.
Men det er synd, hvis borgerfløjen ikke til fulde forstår hans indsats. Så jeg vil supplere, så godt jeg kan.
Som afdelingsleder på Danmarks pædagogiske Institut kunne han påvirke skolesystemet, hvad han ikke var alene om, for skoleloven var i den politiske smeltedigel. Jesper Jensen skrev i ”Politisk Revy” nr. 227 i 1973 om nedbrydning af folkeskolen. Han delte forløbet op i 4 faser. Den første lå i halvtredserne. Kommunisterne havde ikke vundet større terræn i den åbne politiske kamp efter krigen, og så gik man over til 5.-kolonne undergravning af landet indefra. ”Freden er en fortsættelse af krigen, blot med andre våben”, som Lenin havde sagt.
Jesper Jensen forklarede: ´Den første fase toppede så at sige i den Blå Betænkning, hvor man prioriterede karakterdannelsen frem for færdighederne´. ´I løbet af tresserne afløstes denne fase af en ny. Det var den antiautoritære fase. Nu kom selve beslutningsprocesserne i forgrunden´. – Man diskuterede autoritet, manipulation og formynderi og krævede eksperimenter med demokrati og medbestemmelse´. - ´To af symptomerne på skolefronten var legepladsaktionerne og Den lille røde Bog for skoleelever´.
´Der udviklede sig et element af klassekamp i debatten. Det førte ind i
den 3. fase: de politiske parolers fase´. - ´Man forsøgte at sætte skolens funktion i forbindelse med klassekampen. Det førte til hede målsætningsdiskussioner på lilleskolerne og til arbejdet med Den Proletariske Friskole – og til en begyndende politisk polarisering også blandt lærerne i folkeskolen´.
Videre fremlagde Jesper Jensen et program for 4. og sidste fase, hvor det gjaldt at udforme alternative læseplaner med klassebevidste modeller osv.
Jesper Jensen var ikke alene om at udrydde disciplinen i skolen (- og uden disciplin kan man klart nok ikke lære noget), indføre klassekamp og nedbryde skolen. Her kunne nævnes mange navne med politisk skoling på kommunistfløjen. At sdocialdemokratiet trak på samme hammel, fremgår tydeligt af partiets 10-punkts prigram for, hvordan samfundet skulle indrettes for os alle fra vugge til grav. Det blev udformet af partiets ideolog-psykolog Eggert Petersen, som har været nævnt flere gange her på Spydpigens blog.
Mere om Jesper Jensen en anden gang.
Videre fremlagde Jesper Jensen et program for 4. og sidste fase, hvor det gjaldt at udforme alternative læseplaner med klassebevidste modeller osv.
Jesper Jensen var ikke alene om at udrydde disciplinen i skolen (- og uden disciplin kan man klart nok ikke lære noget), indføre klassekamp og nedbryde skolen. Her kunne nævnes mange navne med politisk skoling på kommunistfløjen. At sdocialdemokratiet trak på samme hammel, fremgår tydeligt af partiets 10-punkts prigram for, hvordan samfundet skulle indrettes for os alle fra vugge til grav. Det blev udformet af partiets ideolog-psykolog Eggert Petersen, som har været nævnt flere gange her på Spydpigens blog.
Mere om Jesper Jensen en anden gang.
