november 13, 2009

Fri forskning om vi må be`

Nogle og tredive professorer, studerende og andre akademikere på Norges teknisk-naturvidenskabelige universitet i Trondhjem foreslog i maj en akademisk boycott mod Israel på grund af Israels fortsatte besættelse af palæstinsk område. I går - den 12.11.09 – kom universitetsstyrelsens svar: et klart Nej.

Den norske forskningsminister, Tora Aasland, udtalte tilAftenposten, at uddannelsesinstitutionerne skal fremme den akademiske frihed ved at følge de etiske og videnskabelige principper om åbenhed. Universitetes rektor, Torbjørn Digernes har hele tiden været imod forslaget og NTNU-professor Bjørn K. Alsberg startede her i efteråret et opråb mod boycott-forslaget, som indtil nu er underskrevet af 3.300 personer, hvoriblandt 10 nobelpristagere.
Alsberg fremhæver at de tungtvejende anledninger til, at man ikke bør boycotte Israel, er uafhængige af den israelske-palæstinske konflikt. Det er universitetets vigtigste opgave at drive forskning og uddannelse, ikke at føre udenrigspolitik. Ønsker vi virkelig at blive kendt som det første vesterlandske universitet, som boycotter Israel? spørger han.

Formanden for Den jødiske menighed i Sverige, Lisa Abramowicz, fandt, at en boycott mod Israel ville have været diskriminerende, eftersom man ikke havde foreslået at boycotte noget andet land, skønt der er meget værre konfliktbrændpunter i verden både hvad døde og skadede angår.
Simon Wiesenthalcentret havde også sendt brev til Norges statsminister, Jens Stoltenberg, hvori man mente, at Norges akademiske verden måtte være blevet smittet af et antisemitisk virus.
Om det så er den venstrevredne israelske sociolog Moshe Zuckermann, så er han imod boycottforslaget: det er fuldstændigt kontraproduktivt.


Men fornuften sejrede til sidst.

Kilde: Avisen "Världen idag" 13.11.09