Kulturminister Niels Matthiassens indsats

Mange mennesker synes stadig at undre sig over, at der er så store (uløste) problemer med børn og unge. Jamen, er det da så sært, når man for en generation siden gjorde alt, hvad man kunne for at, få kvinderne ud på arbejdsmarkedet, slå kernefamilie i stykker, slække på opdragelsen og overlade børnene til institutioner?
Her er en gammel artikel fra Tidsskriften AKTION i 1977:

NEJ til at børn bruges i et beskidt politisk spil.

Det fri Gymnasium

Så fik vi da fredag den 4. marts Danmarks kulturminister Matthiassens ord for, at børnekultur betyder en revolutionær kamp. Nu skulle vi alle sammen vide det. Det var også på tide.
Et af de nyeste, præmierede, revolutionære kulturelle kampskrifter for børn har været omtalt et par gange i Aalborg Stiftstidende. Jeg hentyder til børnebogen ”Katamaranen”, der er skrevet af aalborgenseren Bent Haller. Borgens Forlag udskrev i begyndelse af 1976 en børnebogskonkurrence. For at vinde konkurrencen skulle man opfylde visse krav, hvorfor forlaget udgav et 35 sider stort hefte med råd og vejledning til eventuelle forfattere. Dette hefte er udarbejdet af Søren Vinterberg fra organisationen BRIS (af folkeviddet kaldet BørneRov I Samfundet) og Torben Weinreich. Disse to udgjorde bedømmelsesudvalget sammen med Iben Melbye og Ole Thestrup.

Weinreich skrev bl.a.: ”Vel skal der være en ”saglig” og ligesom skrabet faktapræget litteratur om bl.a. arbejdsløshed, men der skal også være mord, voldtægt, selvmord (vi må genopvække en slags orgiastisk ekspressionisme/futurisme for børn. Ja, det begynder sku helt at ligne et program. Har vi ikke tid til at finde øloplukkeren, så lad os da for fanden smadre halsen på flasken!”

Om sproglige og stilistiske forhold opstillede Weinreich seks bud. Det 4. lød: ”Gør problemerne konkrete gennem handling og ikke – udelukkende – abstrakte gennem tale og tænken. Hvis en kapitalist er en led skid (og det er han sku nok), så nøjes ikke med at forælle det. Lad ham handle som en skid, så enhver kan se det. Og beskriv så de andre efter deres måde at forholde sig til skiden på. – Kønsrolleproblem: de socialistiske bøger kender praktisk talt kun til han-kapitalister (det er typisk – og det skal fremhæves!). Lad os få nogle lede kaptalistkællinger frem på scenen”. Citat slut.

Bent Haller har været en lydig og artig dreng, som har opfyldt de stillede krav, og så er det da rimeligt, at Borgens Forlag tildelte ham den lovede belønning på 20.000 kr.

Niels Matthiassen, Vinterberg, Weinreich og Haller har selvfølgelig lov at kæmpe for det, som de tror på. Jeg mener derimod ikke, at hensigten helliger midlerne. Derfor vil jeg forfægte forældres ret til altid at kende de midler, man ”bruger” på deres børn. Jeg mener også, forældre har ret og pligt til at sige NEJ til, at deres børn skal bruges i et beskidt, udenomsparlamentarisk, politisk spil.

Ellen Pedersen, Aalborg.