Den 11. november fortalte bloggen her lidt om, hvordan visse voksne søger at påvirke børn med deres mere eller mindre aparte og utiltalende sexidéer. Bl.a. hørte vi om organisationen NAMBLA, som stiftedes for 30 år siden. Bogstaverne står for Nordamerika-man-boy-love-association, der går ind for pædofili.
Man havde svært ved tro det, men her mandag eller tirsdag viste den svenske TV- ”Kunskapskanalen” en dokumentarfilm fra USA, hvor netop dette problem belystes. Man prøvede at optrevle en mordsag, hvor en lille dreng, Andy, var forsvundet. Man anede hvem forbryderen var. En pædofil mand, som tidligere havde myrdet, men som havde klaret sig nogenlunde fri af længere fængselsstraf ved i stedet at blive ”behandlet” og derpå sluppet løs igen.
Han nægtede kategorisk at udtale sig om Andy vel vidende, at han nok ikke slap med ”behandling” igen. Liget af Andy blev aldrig fundet. Andys legekammerat var med den skæbnesvangre dag…. men et sådant chok, at han først seks år senere kunne fortælle politiet, hvad han så.
Pædofilens taktik var at spørge børn, om ikke de ville hjælpe ham, at finde hans lille hund, som var løbet bort. Der meldte sig gerne nogle. Og de gik så ind i skoven for at lede…
Børn forsvinder. Man kan vise massevis af fotos på børn, der er blevet væk…
Til slut så man NAMBLA demonstrere for pædofili med store transparenter. De vil have ændret lovene. Det drejer sig om kærlighed, siger de.
Nej, det er ikke kærlighed. Det er ren og skær LIDERLIGHED og intet andet.
Det ender vel med, at disse forrykte mennesker vil hævde, at det er angsten for opdagelse og straffen som driver dem til at tage livet af barnet.
Så vi bør afkriminalisere pædofili og gøre det lovligt!
Lissabontraktaten var et skridt i den retning!
