Flyvemaskinen på Nytorv

På Nytorv står en af de gamle sjove aviskiosker. Kik på dem!

De har forskellige træudskæringer og stammer fra ca. 1890. Så meget morsommere er det at se, hvordan man forestillede sig, at en flyvemaskine ville se ud. Se bare her:

Der er endnu en interessant bygning på Nytorv – et Pissoir!

Det skryder med at være et TOILET.

På Banken bagved sidder en mindeplade for Søren Kierkegaard, hvis fødehjem lå her på grunden. Han blev født det år, da Danmark gik fallit på grund af Napoleonskrigen - 1813.

Med Lov skal man Land bygge - et godt Ord

Retsvæsenet foregår stadig på Nytorv, nu i C.F.Hansens klassicistiske Domhus med citat fra Valdemar Sejrs ”Jyske Lov” (1241).

Her lå tidligere Vejsenhuset, som brændte ned i Københavns anden store brand 1795.

.

Mellem Domhuset og Fængslet går ”Sukkenes Bro”.

På Nytorvs sydside ligger huset, hvor KRAKs vejviser boede, oprettet af storkøbmand og redaktør af Adresseavisen, kendt som ”Hans Holck, de fattiges tolk”, for vejviseren betød, at handelsfolk ikke så let kunne komme af sted med snyderi, når man nu fik faste gadenumre og adresser 1770. Agenten var også en slags forløber for Kofoeds Skole: når tiggere kom til ham eller Adresseavisens læsere, henvistes de til nogen, der havde arbejde eller et måltid mad. Så drak de ikke pengene op. (Kofoeds Skole var jo tidligere en fantastisk Institution, men gik ned ad bakke med 60´ernes blødsødne og demoraliserende indstilling. Om det er rettet op siden, ved jeg ikke). I dag huses her CKU – Center for Kultur og Udvikling – en organisation under Udenrigsinisteriet, som propaganderer for den ukontrollable muslimske indvandring.

Her har digterne Henrik Hertz og Poul Martin Møller boet, dog ikke samtidigt. I gammel tid flyttede man ofte. Her er et kik ind i gården.

Med Spydpigen rundt i København

Mens Spydpigen samler nye kræfter de næste ti-fjorten dage, viser bloggen pluk fra hendes Københavnsbilleder, thi alt for mange danskere (også Københavnere) kender ikke rigtig landets hovedstad.

Midt i guide-skiltet ses Københavns våben, noget stiliseret.

Det ældst kendte af slagsen er byens segl fra 1296, som rimeligvis forestiller biskop Absalon borg på den ø, som fik navnet Slotsholmen.

Ruinerne kan ses den dag i dag under Christiansborg.

Den ældste landsby klumpede sig omkring Skt. Clemenskirken (nedrevet ved reformationen) mellem nuværende Rådhusplads og Gammeltorv. På markedspladsen håndhævedes lov og orden. De løse boder voksede sig fast og blev stræder. Den ældst kendte bymyndighed havde vist nok til huse i Skoboderne (Skovbogade), men flyttede siden til hjørnet af Studiestræde (hvor nu bispegården) og afløstes ca. 1475 af et rådhus på sydsiden af Gammeltorv. Christian den Fjerde byggede det om og anlagde et nyt torv (Nytorv) bagved.


Se konturerne og indskriften i brolægningen.

Christian den Fjerdes far, Frederik 2., havde lagt en vandledning fra Lundehussøen til
Gammeltorv. Springvandet prydedes nu med en Caritasfigur (desværre ingen billede)
Det dannede pendant til det nye rettersted på Nytorv, hvor nu en mindetavle fortæller: ”Her stod Byens Kag indtil 1780”. Dér blev gadepigerne kagstrøgne, og dér fastnagledes afhugne tyvefingre. Rundt om på samme torv stod slagterboderne.

Ved en moderne begivenhed af en slags anbragte man denne ko oven på mindestenen for Byens Kag, så kun et bitte hjørne af den stikker frem. (Dermed blev det til ”Kokagen”).

Troja igen

Så er det i overmorgen, at schweizerne skal stemme, om de vil tillade, at der bygges minareter i
deres land, hvorfra man før eller senere vil råbe Allahs brutale religion ud over bjerge og dale.
Det er tragisk, at schweizerne - der har passet godt på deres land i århundreder - nu forærer det væk peu en peu.

Regeringen udgav jo tilmed en bog om civilforsvar og herunder en nøje gennemgang af det, man kalder "psykologisk krigsførelse". Den beskriver, hvordan fjenden ligeså stille ved foregivende af venlig imødekommenhed kan overtage andres land. Det er historien fra Troja om igen, blot med nogle ændringer. Kassandra advarede trojanerne, men de troede hende ikke. Igen vil uvidenhed og naivitet komme islam i møde og give dem, hvad de ønsker.

Tørklæder , burkaer, badeburkiner,

Tørklæder , burkaer, badeburkiner, hijaber - tøj, der dækker hele ansigtet eller kun lader øjnene være synlige er forbudt med øjeblikkelig virkning i byen Varallo i Piemonte, siger nyopsatte gadeskilte.

Kvinder, der tilhyller sig, skal forstå, at personidentificering bliver vanskelig for ikke at sige umulig, siger det piemontesiske samfund med disse gadeskilte. Sådanne vaner støder vore traditioner og sikkerhedsnormer. Hvilke bøder, der kunne vanke, er dog endnu uklart.
Videre er huseren og tiggeri forbudt. Massemedierne er som sædvanligt oprørte over borgmester Gianluca Buonanno, som de kalder "fremmedfjendtlig".

Han mener, at småbørn kan blive forskrækkede over sådanne tilhyllede kvinder.



Kilde: det italienske nyhedsbureau ANSA via Politically Incorrect 26.11.09

Hvad sker der med de børn, der forsvinder....?

Den 11. november fortalte bloggen her lidt om, hvordan visse voksne søger at påvirke børn med deres mere eller mindre aparte og utiltalende sexidéer. Bl.a. hørte vi om organisationen NAMBLA, som stiftedes for 30 år siden. Bogstaverne står for Nordamerika-man-boy-love-association, der går ind for pædofili.

Man havde svært ved tro det, men her mandag eller tirsdag viste den svenske TV- ”Kunskapskanalen” en dokumentarfilm fra USA, hvor netop dette problem belystes. Man prøvede at optrevle en mordsag, hvor en lille dreng, Andy, var forsvundet. Man anede hvem forbryderen var. En pædofil mand, som tidligere havde myrdet, men som havde klaret sig nogenlunde fri af længere fængselsstraf ved i stedet at blive ”behandlet” og derpå sluppet løs igen.

Han nægtede kategorisk at udtale sig om Andy vel vidende, at han nok ikke slap med ”behandling” igen. Liget af Andy blev aldrig fundet. Andys legekammerat var med den skæbnesvangre dag…. men et sådant chok, at han først seks år senere kunne fortælle politiet, hvad han så.

Pædofilens taktik var at spørge børn, om ikke de ville hjælpe ham, at finde hans lille hund, som var løbet bort. Der meldte sig gerne nogle. Og de gik så ind i skoven for at lede…

Børn forsvinder. Man kan vise massevis af fotos på børn, der er blevet væk…

Til slut så man NAMBLA demonstrere for pædofili med store transparenter. De vil have ændret lovene. Det drejer sig om kærlighed, siger de.

Nej, det er ikke kærlighed. Det er ren og skær LIDERLIGHED og intet andet.

Det ender vel med, at disse forrykte mennesker vil hævde, at det er angsten for opdagelse og straffen som driver dem til at tage livet af barnet.

Så vi bør afkriminalisere pædofili og gøre det lovligt!

Lissabontraktaten var et skridt i den retning!

Ad Vandsbæk til...

Da Ibrahim S. fandt en pose Haribo-gummibjørne i køkkenet, kastede han sig rasende over sin 21-årige kone og hev hende ved håret om på gulvet og pryglede hende. ”Jeg slår dig ihjel!” Hun havde ikke set sig for: gummibjørnene indeholder svinegelatine og var derfor harem (forbudt) for hans treårige søn! Hun skulle have købt dem, der stod halal på.

Det var et af fem overgreb, som Ibrahim måtte forklare i retten i Wandsbek. Ifølge anklagen har han tidligere holdt en køkkenkniv mod hendes hals, har slået hende og af skinsyge undersøgt hendes taske. I februar gav han hende en sådan lussing, at trom mehinden sprak og hun fik nedsat hørsel med 20 %. Også ægteskabet sprak. Ved retssagen nævnes hun som Ibrahims ex-kone.

Kilde: Hamburger Abendblatt via Politically Incorrect 26/11

En historie fra "Migrationsverket"

På tale om den store invasion af forventede 24.000 ”ensomme flygtningebørn” i Sverige og de mange oprørte mennesker, der udtalte sig om Vellinge, savnede jeg (20/11) baggrundsviden bag diverse udtalelser (bloggen 20/11). Man må jo først vide, hvad sagen drejer sig om: Hvorfra har man ”forventningerne” og tallet 24.000? Hvem er disse børn? Hvor kommer de fra? Hvorfor? Er de under 18? Hvem har sendt dem? Hvem har betalt rejsen? Etc. etc.

Disse spørgsmål er yderst relevante, når man læser autentiske historier fra ”Migrationsverket”, og det kan man gøre på bloggen: meritwager.wordpress.com

Autentisk beretning fra et svensk asylansøgningskontor under ”Migrationsverket”
En familie har været i Sverige siden 2003. De modtog afvisningsbeslutning allerede 2004. De har gemt sig og ansøgt om igen. Vi indkalder dem. De kommer ikke. Vi indkalder engang til. De kommer ikke. Men de går til deres modtagningssagsbehandler og siger, at de ikke hedder sådan, som vi troede. De hedder noget andet, og nu har de også pas. De siger, at de ikke er interesserede i at komme til nogen undersøgelse om asyl (de har søgt om asyl), men vil arbejde. De har glemt deres asylbegrundelser og vil ikke mindes om dem.

Den stakkels modtagningssagsbehandler forsøger at overbevise parret om at de alligevel skal gå til den undersøgelse om asyl, eftersom de jo er kommet til Sverige for at søge asyl. Men både manden og kvinden siger, at det vil de ikke, eftersom de ikke har nogen asylbegrundelse. Derimod vil de vide, hvornår de kan begynde at arbejde. Nu har de jo byttet navn og er kommet med deres pas, efter seks års ophold under falsk identitet i Sverige.

De er besatte.

I Paris besætter muhammedanerne hver fredag visse gader omkring deres moské, De forretter deres nød…råb og tvangsbønner på gaden, så trafikken ikke kan komme frem. Det har stået på i 6 uger. Man kan se det på video på den tysk blog ”Politically Incorrect”.

Det er altså, hvad vi (og andre lande) kan forvente, når de får tilladelse til at bygge moskéer på trods af, at deres religion strider imod den danske grundlovs tekst om religionsfrihed.

Allerede for flere år siden krævede tyrkere (?) på Nørrebro, at bydelen skulle renses for danskere. Det var DERES bydel.

Ikke for langt, ikke for kort....

I de forenede arabiske emirater griber moralpolitiet ind, når unge fyres frisure ikke svarer rigtigt til de islamiske forestillinger om passende optræden. Betjentene klipper håret efter den moralsk-korrekte frisure og tvinger forældrene til skriftligt at forpligtige sig til at passe bedre på deres børns opførsel fremover

Kilde: Politically Incorrect, som spydigt spørger, hvilken frisure Muhammed havde - sideskilning eller…?

I diktaturlande skal man sandelig passe på. Her er et billede (så vidt jeg husker) fra Peter den Stores Rusland, hvor em mand ikke har fulgt foreskrifterne om skæggets tilbørlige længde.

Vellinge igen.

Vellingesagen har mere end nogensinde fået svensk politik frem i lyset.
Og den tåler ikke lyset!

Politikere og myndigheder har handlet hen over hovedet på befolkningen så længe, at de tydeligvis mener, at det er deres fulde ret. Som ulve faldt de over en kommune, der havde brugt sin demokratiske ret til at mene noget andet end mængden.

Og for at give det et strøg af retlinethed og moralitet kastede de sig begejstret over FN´s erklæring om Barnets Rettigheder, som netop har 50-års-fødselsdag den 20. november. Al ære være med den gode vilje og de fagre ord. Papiret er taknemmeligt, og det er vel et spørgsmål, om der overhovedet er bare én af paragafferne, som tilnærmelsesvis er opfyldt, det være sig i Sverige eller hvilket som helst andet land.

Det er egentlig også sjovt, at datoen - efter hvad jeg har læst - i virkeligheden stammer fra den russiske revolution 1917, hvor noget af det vigtigste var at få børnenes politiske opdragelse på plads. Så hurtigt som muligt.

På søndag, den første i advent skal schweizerne stemme, om minareter skal forbydes i deres land. Prognoserne ser ikke gode ud.

Det er mærkeligt, at schweizerne tilsyneladende ikke forstår, at hvert lille fremskridt for islam, betyder afgivelse af en bid suverænitet af Vestens kultur, indtil der ikke er mere at give af.

Det er mærkeligt, fordi Schweizerne altid har værnet deres land og tilmed udgav en detailleret vejledning i psykologisk krigsførelse mod en ikke nærmere angivet fjende. Vejledningen – ”Der zwite Form des Krieges” (Den anden Form for Krig) udgjorde et afsnit af bogen om Zivilverteidigung, som blev husomdelt på foranledning af regeringen i Schweiz i 1970. Da vejledningen kunne have almen interesse for Vesteuropa (herunder Danmark) under Den kolde Krig, blev den oversat til dansk af ”Selskabet til Værn for Dansk Folkestyre”.

Den blev desuden tilpasset de aktuelle forhold i Danmark for forståelsens skyld og udgivet af tidsskriftet AKTION 1978

Skammeligt!

Da indvandrerinvasionen tog fat, bad den daværende svenske socialistregering kommunerne at tage imod de fremmede. Staten skulle nok betale - i begyndelsen! De fleste hoppede på limpinden, for man havde endnu ikke nogen egen erfaring, men troede det bedste.

Det skånske Vellinge værgede for sig, men Malmø, som allerede for år siden var på fallittens rand ifølge borgmester Reepalu, har nu grisk kastet sig over Vellinge. Vil de ikke med det gode, så SKAL de F….. gale mig, tvinges (typisk svensk demokrati!). Malmø har så lejet et vandrehjem i Vellinge og placeret en gruppe såkaldte ”indvandrerbørn” dér.

Den kristelige avis, Världen i dag, prunkede med stor overskrift på forsiden i fredags (20/11):
”Kyrka skäms för Vellinges dåliga rykte”. Hvem siger dårligt rykte? Det gør præsten Ola Fornling, og han indbefatter hele menigheden i sin udtalelse. Den skammer sig over Vellinge. Deres ”kyrka” skammer sig.

Skammer præsten sig ikke over, hvad Svenska Kyrkan er gået med til i tåbelig eftergivenhed over for alle moderne tossede påhit? ”Vi vill rakryggat kunna läsa julevangeliet”, siger han. Han taler i pluralis majestatis. Han sætter politik ind i forkyndelsen. Han er åh så ”bedrøvet”. Han er den gode ( - for andres penge). Og åbenbart imod demokratiets spilleregler. Vellinge skal ikke selv bestemme. Vellinge skal gøre som de andre, som socialdemokraterne, - formøble pengene.

I København gjorde præsteskabet i Brorsonskirken (støttet af andre præste- og kirkefolk) oprør mod landets love og demokratiske beslutninger. Hvad bilder præsterne sig ind?

Sidste nyt fra Vellinge: Uden for vandrehjemmet lå en sammenrevet stor bunke løv. Nogen satte ild til den. Og straks blev det anmeldt til politiet som ”hets mod folkegruppe”.

Spil for galleriet og naive mennesker, men i Sverige vigtigt nok til at komme i massemediernes nyhederne. Ikke engang Ane i Kæret kan være så dum, at hun ikke ved, at man kan anmelde, hvad som helst, når som helst til politiets papirkurv, og hvad så….?

Et modent ensomt "flygtningebarn"

Ja, der ser man. Mens Vellinge Kommune er i vildt oprør for og imod indslusning af fremmede i deres kommune, har Snaphanen fundet dette i Ølandsbladet:

www.olandsbladet.se/index.phpid=13211&placid=3&template=
&PHPSESSID=e4de04c6c2212426ecb52e52063b5792

Et ”flygtningebarn” på Øland har truet flygtningemodtagelsens personale på livet.
Det er som jeg sagde på bloggen i går: der er altfor mange løse ender. Folk udtaler sig hen i vejret - positivt, negativt eller neutralt uden baggrundsviden. Det duer ganske simpelt ikke. Der må flere facts på bordet, - bevislige sådanne. Hvem er de 2.400 ”såkaldte flygtningebørn, der kommer ensomme”? Hvorfra? Hvorfor? Hvem er de? Vi skal ikke have overfladiske journalister til at udlægge teksten og fylde os med tvivlsomme oplysninger og historier.

Politiet har måttet anholde ”barnet” på Øland. Han er fra Algeriet, men nu vil det sædvanlige godhedshylekor opremse alle de ulykker, der har gjort det venlige barn frustreret og aggressivt. Folk, der tænker sig lidt om, véd imidlertid, at alle indvandringer indbærer risici.

Stop minareterne !

For mange løse ender....

I de islamiske lande har man i årevis lagt an på at få et stort befolknings-overskud, så man kunne erobre Europa – ikke med kanoner og tanks, som skaber uvilje, men med barnevogne. Ifølge koranen må muhammedanere gerne lyve og snyde andre.

Kristne tænker ikke i de baner, og derfor kan de ikke forestille sig, at nogle gør sådan.

Derfor bliver de tit ofre for andres uhæderlighed.
Det er godt at have medlidenhed med alverdens mennesker, men der er jo dog en naturlig grænse.
Ved debatten i TV om de såkaldte ”flygtningebørn, der kommer alene” til Sverige,
savnede jeg nogle spørgsmål og svar:

For fire år siden kom der 390 ensomme børn til Sverige, hedder det. I år beregner Migrationsverket, at 2400 ensomme børn vil komme, hvoraf 92 % er mellem 13 og 17 år.
Hvor ved man det fra? Er 2400 børn løbet hjemmefra? Hvem har organiseret det i udlandet? Menneskesmuglere? Al-Quaida? Er det måske børnesoldater fra Afrika?

Er den opgivne alder korrekt? Eller skal de aldersundersøges hos en tandlæge?

Er der også piger? Er de gift? (apropos skolepigen i Rosengård, som blev gift som 12 årig i 5. klasse. Året efter blev hun gravid!)

Hvad ved man om disse ”ensomme” børn? Er de rigtige flygtninge – altså efter Genêvekonventionen? Hvem har betalt deres rejse? Forældrene? NGO=-organisationer?

Hvilken aftale har ”børnene” med familien eller med andre?

Tidligere ankomne ”flygtningebørn” har bedt om familiesammenføring, så snart de har fået deres svenske papirer. Det vil de 2.400 naturligvis også gøre, for det er jo derfor, de er sendt til Sverige: for at bane vej for en bunke nye ”flygtninge”. Så kommer ikke bare forældrene og deres evt. polygame forbindelser, men også bedsteforældre og søskende, onkler og tanter…..


Her er altfor mange løse ender...

Endnu et ord om "Jesper Skolemand"

Skulle der være nogle af læserne, som vil vide mere om de venstreextremistiske pædagogers og psykologers politiske nedbrydning og ødelæggelse af daværende folkeskole, så kan jeg varmt anbefale Peder Hoves bog ”Dér hænger han”. Den gør oprør mod de dengang nymodens idéer i 60´erne, at forældremyndigheden skulle begrænses, for ikke at sige afskaffes. Børnene skulle selv bestemme, hvad de ville lære i skolen, og opdragelsessystemet skulle rette sig efter dem. Det vil sige, at børnene så at sige selv skulle overtage opdragerens rolle.


”Men det rige, som har en barnekonge, går det ilde, thi barnekongen er og bliver den svage (selv i forholdet til den svageste voksen)”. Han ”risikerer at blive ledet af alskens indsmigrende, ham selv uvedkommende charlataner og intrigemagere, som udelukkende har deres egen magt for øje, og som så for resten giver fanden i barnet.”

”Jeg vil nu til slut drage følgende…til ansvar for gennem deres offentlige udtalelser og virke i øvrigt at have søgt:

1. At fratage det enkelte menneske dets dyreste ejendom: barnet.
2. At indskrænke den enkeltes frihed til det minimale ved at søge massens magt øget til det maksimale.
3. At nedvurdere det enkelte menneskes behov for at eje og i lige mål at lade sig eje d.v.s. dets behov for kærlighed.
4. Kort og godt, at krænke menneskeværdigheden.

Eggert Petersen
Finn Held
Agnete Helmstedt
Niels H. Elberling
Sidenius
Egon Clausen
Jesper Jensen

- her kunne fortsættes.“

Ja, der var mange, mange flere pædagoger og psykologer på den vogn. Og resultatet ser vi i dagens kaotiske samfund, for vi vogtede os ikke!

”Du skal vogte dig for dem, som siger: En far ejer ikke sin søn, en søn ejer ikke sin far.
Du skal vogte dig for dem, som vil gøre DIT barn til fællesskabets ejendom (thi massen eller fællesskabet er ikke et menneske, er blottet for alt menneskeligt.)
Du skal vogte dig for dem. Som vil tage din største ejendom – og det er dit barn – fra dig”.

Den lille røde Bog for Skoleelever

(Fortsat om Jesper Jensen)

Da Jesper Jensen og andre venstreextremister nedbrød daværende folkeskolesystem for at få en målbevidst marxistisk undervisning, skrev han sammen med Bo Dan Andersen og Søren Hansen ”Den lille røde Bog for skoleelever”. Børnene blev på den måde inddraget i den planlagte skolerevolution med idéer til aktioner og lignende.

Men samfundsundergravningen var ikke nået helt så langt i andre lande i Europa eller de brugte andre metoder. I Spanien inkasserede udgiveren af Jesper Jensens bog en dom på fire måneders fængsel for bogens vejledning i diverse sexuelle emner fra onani til abort. Og ikke nok med det. Forlæggeren fik også 6 års forbud mod at udgive andre bøger om børneopdragelse.

Dermed fulgte det spanske retsvæsen det engelske, som havde bandlyst Jesper Jensens lille røde allerede mange år tidligere. Den engelske dom blev indanket for menneskerettighedsdomstolen i Strassburg, hvor de syv dommere i 1976 stadfæstede den i England afsagte dom: Jesper Jensens lille røde bog for skoleelever måtte ikke udgives i England.

Samme dommere dømte også i den sag, hvor tre danske forældrepar havde indklaget det sex”avancerede” materiale, man stak i næsen på skolebørnene i Danmark, selvom det måtte være imod nogle forældres ønske og livssyn. Materialet, som blev fremlagt fra de danske forældres side, blev imidlertid stoppet af menneskerettighedskommissionen, som stod for forhåndsbedømmelse og eventuel tilladelse til at få rejst sagen for domstolen. Det vil sige, at dommerne skulle tage stilling til materialet uden at se det.
Menneskerettighederne var altså ikke ens i Danmark og i England. I den europæiske menneskeretighedskonvention stod der i artikel 2 i protokol 1, at staten skal respektere forældres ret til, at opdragelsen foregår i overensstemmelse med deres egne religiøse og filosofiske overbevisning. Men ved disse to – kort efter hinanden - afsagte domme, knægtede man faktisk forældrenes ret til at opdrage på eget ansvar i samvittighedsspørgsmål og anerkendte samfundet som den øverste instans over samvittigheden. Den såkaldte menneskerettighedsdomstol anerkendte altså tvang og censur imod anderledes tænkende.

Én af dommerne var dansk og havde således - som den eneste af de syv - mulighed for god information, men svigtede.

”Jeg nærede den største respekt og sympati for højesteretsdommer Helga Pedersen, indtil den dag, da hun dømte Danmarks børn til værgeløse ofre for det mest uhumske svineri.
Blandt Strasbourgs dommere i den danske sexundervisningssag var hun den eneste ene, der ikke kunne være uvidende om forholdene i Danmark. Absurd nok fik Strasbourg-dommerne NB aldrig forelagt de danske bøger og billeder, thi materialet standsedes ved forbehandlingskommissionen. De uden landske dommere var således til en vis grad lovligt undskyldt, men dette kan ikke siges om Helga Pedersen. Hun alene havde ikke denne undskyldning! Ville hun tækkes den danske regering ved at dømme i dens favør?”” spurgte organisationen L.I.B.E.R., Landeværn imod Børns Ensretning i tidsskriftet AKTION nr. 7, 1977.

Og nu er vi vel snart nået så langt, at vi kan lovliggøre pædofili!

Jeg har ikke vovet at lægge skolematerialet ud på min blog, men egentlig burde man gøre det for at vise hvilken demoralisering man udsatte skolebørnene for - og måske stadig udsætter dem for.

Kilde: Tidsskriftet AKTION samt http://www.religlaw.org/template.php?id=179

Hvad ikke alle kan lære, skal ingen lære

I forbindelse med artiklen om Jesper Jensens indsats imod daværende Folkeskoleordning og Skolelov nævntes endnu en gang på bloggen psykolog Eggert Petersen. Når han – skønt ikke overbegavet – fik så stor betydning skyldtes det givetvis hans sammenhæng med Mentalhygiejnebevægelsen samt topfolk i det regerende socialdemokrati. Vi har tidligere omtalt, hvordan hans ”familieprogram” skulle afskaffe forældremyndigheden, så barnet unddroges opdragelse fra forældrenes side. Derimod har hans program for uddannelsessystemet ikke været omtalt. Det kommer her som apropos til gårsdagens omtale af Jepser Jensen.

Uddrag af Eggert Petersens Trivselsprogram om Uddannelsessystemet:

Punkt b: Skolens traditioner på det metodemæssige, pædagogiske og moralske områder tilpasses nutiden – bl.a. gennem holdningskurser for lærerkollegiet.

Punkt c: I fortsættelse heraf indføres en konsekvent medbestemmelsesret for børnene på alle trin, ikke alene med hensyn til stofvalg og stof- og metodeanvendelse, men også med hensyn til styringen af de sociale grupper, fra den enkelte klasse over årgangen til hele skolen.
Etc.

Punkt d: Læreruddannelsen ændres ud fra foranstående synspunkter samt ud fra det sunspunkt, at det klassiske dannelsesideal, der er videncentreret, nu må forlades til fordel for et metodecentreret ideal.

Punkt e: …en trivselsskole….forberede dem (skoleleverne) til det stadig mere fremherskende fritidssamfund….


Bl.a. på ovenstående grundlag fik Danmark en ny skolelov, gennemført af Ritt Bjerregård som

undervisningsminister i 1975.

Kilde: "Trivselsprogrammet" som Socialdemokratiet lagde navn til. Måske kan man indhente et exemplar eller en kopi fra Socialdemokratiets hovedkontor (?).

Jesper Jensens indsats imod Folkeskolen

En af venstrefløjens største navne er død i søndags, psykologen Jesper Jensen.
Han nævnes da også med ærbødig æresfrygt for sit store forfatterskab, som ”ofte handlede om den lille mands kamp for social retfærdighed og mod udbytning, undertrykkelse og umyndiggørelse” og hans støtte til ”de folkelige bevægelser mod krig, EU og atomkraft”.

Vi har hørt det. I fyrretyve år har 68´erne fortalt om sine indsatser, - støttet af massemedierne. Andre opfattelser var bandlyst som politisk-ukorrekte. Borgerskabet gentog i blåøjet uvidenhed massemedierne og – nå ja, resultatet ser vi så i dag.

Vist var det dygtigt af Jesper Jensen.

Men det er synd, hvis borgerfløjen ikke til fulde forstår hans indsats. Så jeg vil supplere, så godt jeg kan.

Som afdelingsleder på Danmarks pædagogiske Institut kunne han påvirke skolesystemet, hvad han ikke var alene om, for skoleloven var i den politiske smeltedigel. Jesper Jensen skrev i ”Politisk Revy” nr. 227 i 1973 om nedbrydning af folkeskolen. Han delte forløbet op i 4 faser. Den første lå i halvtredserne. Kommunisterne havde ikke vundet større terræn i den åbne politiske kamp efter krigen, og så gik man over til 5.-kolonne undergravning af landet indefra. ”Freden er en fortsættelse af krigen, blot med andre våben”, som Lenin havde sagt.

Jesper Jensen forklarede: ´Den første fase toppede så at sige i den Blå Betænkning, hvor man prioriterede karakterdannelsen frem for færdighederne´. ´I løbet af tresserne afløstes denne fase af en ny. Det var den antiautoritære fase. Nu kom selve beslutningsprocesserne i forgrunden´. – Man diskuterede autoritet, manipulation og formynderi og krævede eksperimenter med demokrati og medbestemmelse´. - ´To af symptomerne på skolefronten var legepladsaktionerne og Den lille røde Bog for skoleelever´.
´Der udviklede sig et element af klassekamp i debatten. Det førte ind i den 3. fase: de politiske

parolers fase´. - ´Man forsøgte at sætte skolens funktion i forbindelse med klassekampen. Det førte til hede målsætningsdiskussioner på lilleskolerne og til arbejdet med Den Proletariske Friskole – og til en begyndende politisk polarisering også blandt lærerne i folkeskolen´.

Videre fremlagde Jesper Jensen et program for 4. og sidste fase, hvor det gjaldt at udforme alternative læseplaner med klassebevidste modeller osv.

Jesper Jensen var ikke alene om at udrydde disciplinen i skolen (- og uden disciplin kan man klart nok ikke lære noget), indføre klassekamp og nedbryde skolen. Her kunne nævnes mange navne med politisk skoling på kommunistfløjen. At sdocialdemokratiet trak på samme hammel, fremgår tydeligt af partiets 10-punkts prigram for, hvordan samfundet skulle indrettes for os alle fra vugge til grav. Det blev udformet af partiets ideolog-psykolog Eggert Petersen, som har været nævnt flere gange her på Spydpigens blog.

Mere om Jesper Jensen en anden gang.

Jesper Jensen

Psykolog Jesper Jensen er død i søndags 78 år gammel. Jeg har intet godt at sige om ham, så jeg tier indtil videre af hensyn til etiketten.

Ondartet og genstridigt

Padderokkerne i min barndoms have kan jeg endnu se for mig, for de var så aparte, helt forskellige fra andre planter. Det var som om de kom fra en anden verden. Og det gør de jo også. De kommer fra urtidens jordklode, hvor de var kæmpevækster.

At padderokker er et ubehageligt og genstridigt ukrudt, ser man strax, når man søger på internettet. Haveejere besværer sig over det næsten håbløse Sisifos-arbejde med at udrydde planten. Den har et rodnet, som kan gemme sig en hel meter nede i jorden og gerne er vidt forgrenet. Så længe der er den mindste næring i rødderne, giver de sig ikke, men skyder nye skud og må om og om igen ryddes væk, ligesom de opgravede rødder må samles og destrueres.
Nogen bruger ukrudtbrændere, andre dækker arealet med sort plastik inden årets første padderokker viser sig og lader plastikken ligge hele sommeren over. Det ser ikke godt ud, men der skal hårde midler til skurvede hovedet.

Andre igen forsøger sig med giftpræparater, men padderokker er klædt i panser og plade: de indeholder megen kisel, som beskytter dem mod haveejernes angreb.

Dette ondartede ukrudt synes at være forbillede for minaretarkitekturen.

Skal det være ligestilling? Svineri er det!

Når det gælder kvinders ligestilling, plejer man at placere Sverige i toppen. Men det begynder indvandringen at ændre.
I en nylig udkommen rapport fortæller ægyptiske koptiske kvinder, hvordan de narres på forskellig måde eller tvinges til at gifte sig med muslimske mænd for siden at udsættes for overgreb. De ligestiller tvangsægteskab med trafficking (salg til prostitution).
Også i Sverige burde tvangsægteskab ligestilles med traficking. Skolepiger sendes til hjemlandet på sommerferie for at tvangsgiftes.

For et år siden sagde integrationsminister Nyamko Sabuni, at tvangs- og børneægteskaber måtte kriminaliseres. Men hvordan ser det ud i praxis?
En socialrådgiver. på Rosengårdsskolen i Malmø, som har set hundredvis af børn blive bortgiftet, bliver spurgt, hvor mange børneægteskaber hun har været med til at stoppe. Hun funderer et øjeblik og svarer så med et suk: ingen!
Problemet skyldes ikke bare den fremherskende idioti hos politikerne og media, at ”alle kulturer er lige gode”. Både ministeren og socialrådgiveren synes jo at vide besked. Nej, det skyldes, at indvandrervæsenet alt for letkøbt uddeler permanente opholdstilstande. Hundredetusinde nye indvandrere hvert år, som holder liv i denne vanvittige ”æreskultur”.


Jeg ved ikke, om Sverige er mere sexuelt løssluppet end andre lande, men det forekommer mig sådan, når jeg ser med hvilken ihærdighed deres sexuelle foreninger RFSL og RFSU
arbejder for at lovliggøre diverse sexuelle forhold i bund til pædofili – ikke bare i Sverige, men også gennem FN.

For hvad andet er barnebrude end pædofili? Muhammedanere kræver mødom af deres tilkomne og gifter sig gerne med barnebrude. Måske for at sikre sig pigen, inden naturen er gået over optugtelsen. Pigerne spørger man ikke. Ægteskaberne ordnes – som vi alle ved – i reglen af familien med tanke på økonomien, familien og klanen.

Nu er der måske naive danske læsere, som tror, at giftermål med en barnebrud bare er en aftale, en trolovelse, hvor ægteskabet først fuldbyrdes senere, men det er ikke tilfældet. Er pigerne ikke kommet til skelsår og alder, og således ikke kan bedømme deres egen situation, må det være et helvede at blive klar over, at man fra nu af er en slags sexslave resten af livet.

Og denne pedofili tillader man i Sverige! Et land, der kalder sig kristent og brovter om egen godhed og indsats for menneskerettigheder ! Hvilket utroligt svineri! Er pigerne ikke mennesker? Der synes at være samme ligegyldighed over for dem, som ved ”voldtægtssager”.
Hvordan ser det ud i Danmark? Er det samme historie?

Monica Nebelius, som er dommer ved Malmø Byret, har på regeringens opfordring redt trådene ud i lovgivningen om tvangsægteskaber. Hun oplever det som om regeringen opgiver problemet. Det er en stiltiende accept , at børn fra patriarkalske kulturer bliver bortgiftet mod sin vilje.
Ville man have tilladt dette mod et svenske børn? spørger Monica Nebelius?

Alene på Rosengårdsskolen i Malmø er der 8-10 børneægteskaber hvert skoleår. Det er ikke noget unormalt siger Ingrid Hansson. ”den yngste pige var 12 år og gik i femte klasse. I sjette klasse boede hun sammen med sin mand og blev gravid og fødte sit første barn."

Kilde: Den svenske blog "Kulturvänster blir Pophöger" http://canuteocean.blogspot.com/

Kulturminister Niels Matthiassens indsats

Mange mennesker synes stadig at undre sig over, at der er så store (uløste) problemer med børn og unge. Jamen, er det da så sært, når man for en generation siden gjorde alt, hvad man kunne for at, få kvinderne ud på arbejdsmarkedet, slå kernefamilie i stykker, slække på opdragelsen og overlade børnene til institutioner?
Her er en gammel artikel fra Tidsskriften AKTION i 1977:

NEJ til at børn bruges i et beskidt politisk spil.

Det fri Gymnasium

Så fik vi da fredag den 4. marts Danmarks kulturminister Matthiassens ord for, at børnekultur betyder en revolutionær kamp. Nu skulle vi alle sammen vide det. Det var også på tide.
Et af de nyeste, præmierede, revolutionære kulturelle kampskrifter for børn har været omtalt et par gange i Aalborg Stiftstidende. Jeg hentyder til børnebogen ”Katamaranen”, der er skrevet af aalborgenseren Bent Haller. Borgens Forlag udskrev i begyndelse af 1976 en børnebogskonkurrence. For at vinde konkurrencen skulle man opfylde visse krav, hvorfor forlaget udgav et 35 sider stort hefte med råd og vejledning til eventuelle forfattere. Dette hefte er udarbejdet af Søren Vinterberg fra organisationen BRIS (af folkeviddet kaldet BørneRov I Samfundet) og Torben Weinreich. Disse to udgjorde bedømmelsesudvalget sammen med Iben Melbye og Ole Thestrup.

Weinreich skrev bl.a.: ”Vel skal der være en ”saglig” og ligesom skrabet faktapræget litteratur om bl.a. arbejdsløshed, men der skal også være mord, voldtægt, selvmord (vi må genopvække en slags orgiastisk ekspressionisme/futurisme for børn. Ja, det begynder sku helt at ligne et program. Har vi ikke tid til at finde øloplukkeren, så lad os da for fanden smadre halsen på flasken!”

Om sproglige og stilistiske forhold opstillede Weinreich seks bud. Det 4. lød: ”Gør problemerne konkrete gennem handling og ikke – udelukkende – abstrakte gennem tale og tænken. Hvis en kapitalist er en led skid (og det er han sku nok), så nøjes ikke med at forælle det. Lad ham handle som en skid, så enhver kan se det. Og beskriv så de andre efter deres måde at forholde sig til skiden på. – Kønsrolleproblem: de socialistiske bøger kender praktisk talt kun til han-kapitalister (det er typisk – og det skal fremhæves!). Lad os få nogle lede kaptalistkællinger frem på scenen”. Citat slut.

Bent Haller har været en lydig og artig dreng, som har opfyldt de stillede krav, og så er det da rimeligt, at Borgens Forlag tildelte ham den lovede belønning på 20.000 kr.

Niels Matthiassen, Vinterberg, Weinreich og Haller har selvfølgelig lov at kæmpe for det, som de tror på. Jeg mener derimod ikke, at hensigten helliger midlerne. Derfor vil jeg forfægte forældres ret til altid at kende de midler, man ”bruger” på deres børn. Jeg mener også, forældre har ret og pligt til at sige NEJ til, at deres børn skal bruges i et beskidt, udenomsparlamentarisk, politisk spil.

Ellen Pedersen, Aalborg.

Den svenska "hjärnridån"

Nedenstående svenske indlæg er fra bloggen http://www.ordmodord.%20blogspot.com/

Det er lidt langt, men fortæller udmærket om svenskernes trængsler, ikke mindst med somalier, som jo i Danmark betegnes som de mest uintegrerbare og besværlige indvandrere.

Og hvordan almindelige svenskere bag "Hjärnridån" manipuleres med fix-faxerier af ordbegreberne, bl.a. ordet "barn".

ORD MOT ORD

FREDAG 13 NOVEMBER 2009Den svenska HJÄRNRIDÅN och "De somaliska hästarna från Troja"
Två dagar efter det att jag publicerat inlägget ” Nu är det fritt fram för somalier” stod det under rubriken "Prejudicerande domar" i Sydsvenskan att ”nu är det lättare för somalier att få asyl i Sverige”. Och tidningen skrev att 275 somalier, som fått avslag på sina asylansökningar, uppmanas att söka på nytt. Skam den som ger sig! Och ”flyktingadvokaterna” får extra klirr i kassorna till julhandelns båtnad.
Under första halvåret i år fick 62 procent av somalierna asyl av Migrationsverket. "Nu lär den andelen stiga markant" skrev Sydsvenskan. Hittills i år har 3835 somalier sökt asyl i Sverige. De utgör en fjärdedel av alla asylsökande. Och fler strömmar in varje månad. De som söker asyl är enbart män och därefter lär deras stora familjer komma och "berika" vårt samhälle med sin närvaro. Vi kan alltså räkna med att vi snart får många tusen fler somalier att försörja med våra skatter, de skatter som redan nu är de högsta i världen! Hur skall detta sluta? Ställ frågan till våra riksdagsledamöter, vilka är mest generösa med skattepengar till somalier i hela världen!
Det blev mycket diskussioner på Radio P1 (2009-11-10) när det uppdagades att en somalisk ungdomsledare rekryterar somaliska ungdomar i Rinkeby för att delta i inbördeskriget i Somalia. Den ungdomsgård som den somaliske ledaren arbetat i har startats av moskén och tidigare fått stora bidrag av kommunen. Några s k "svenskar" har redan stupat i Somalia och ungdomsledaren är där just nu för att leda krigsoperationer mot regeringen. Han är framstående medlem i den starkt islamistiska rörelsen Al Shabab i Somalia. Mycket pengar till deras verksamhet i Somalia kommer från Sverige. Det är våra skattemedel, som arbetslösa somalier fått i socialbidrag. Svenska skattebetalare tvingas alltså att hålla inbördeskriget i Somalia vid liv! Det har vi gjort i tjugo år nu, med regeringarnas goda minne! Hur länge skall vi stå ut med det? Finns det ingen övre gräns för hur många somalier vi skall tvingas underhålla i Sverige? Och vilka dessutom i fler fall skaffat sig både en och två stora familjer i Sverige som lever på vår bekostnad! Nej, usch, så får man inte säga i yttrandefrihetens namn, det är ju rasism och hets mot folkgrupp! Anmäl, anmäl! Eller får man kanske tala sanning bakom den svenska Hjärnridån, trots allt? Vad tror du?

I Sydsvenskan (2009-11-12) ondgör man sig samtidigt över att Vellinge kommun inte vill ta emot invandrarungdomar, huvudsakligen från Somalia, som smugglats in i Sverige, som ett slags Trojanska Hästar, av sina islamistiska krigarklaner. Dessa. ofta skäggiga, män i 18-20 års åldern, och nästan vuxna pojkar 17-års åldern, kallas generellt för "ensamkommande flyktingbarn" (Se fotos av tidigare ankomna "barn"!) Det låter som om det var frågan om 4 - 5-åringar som flytt alldeles själva ända hit från Afrikas horn. Ack, så oskyldigt och fint det låter. Men det är i själva verket ett rent lurendrejeri. Ty, det är precis bakom denna typ av retorik som den svenska Hjärnridån driver sina bedrägerier. Förskönande omskrivningar och lögner skall nämligen hindra berättigade protester från den svenska allmänheten. Man undrar hur länge folk skall stå med denna sovjetiska hjärntvätt!

Nej, det moderata Vellinge gör helt rätt - ta inte emot ett enda s k "ensamkommande flyktingbarn"! Ty, alla dessa män och ungdomar, huvudsakligen från Somalia, har mycket medvetet smugglats hit av sina islamistiska krigarklaner. Likt gökungar med falska handlingar, har de till uppgift att öka på antalet somalier i Sverige och på så sätt komma åt vårt land och våra pengar - inget annat!
Det kommer snart att visa sig att dessa unga, somaliska män (vart har kvinnorna tagit vägen?), med deras våldsamma bakgrund och muslimska tillhörighet, är mycket farliga för vårt sekulära och demokratiska samhälle. Somalier anses nämligen generellt vara det mest svårintegrerade folket i den europeiska mångkulturalismens "Nya Sköna Värld". Och vem bär ansvaret för de problem som de kommer att ställa till med i framtiden?! Ingen, så vitt jag kan förstå, eftersom de politiker i Sverige som lockat hit dem, själva bestämt att de inte har något tjänstemannaansvar längre. Och ingen svensk, som får betala notan, har heller rätt att ens få se de utredningar som gjorts på Migrationsverket när det gäller dessa Trojanska Hästar. (Ja. du vet väl vad som hände med Troja när man släppte in den stora hästen?) All information om s k "flyktingar" och "ensamkommande flyktingbarn" är nämligen, som jag nämnt tidigare, hemligstämplad i 50 år! Våra generösa politiker har alltså fångat in oss i en riktig rävsax, som vi tyvärr inte längre kan komma helskinnade ur!
Jo, förresten, det finns ansvariga för denna ödesdigra utveckling. Det är du och jag och alla andra väljare som är de verkligt ansvariga! Ty, om alla vi "vanliga människor" fortsätter att rösta på de politiker som orsakat den havererade invandringspolitiken då blir det ingen förändring. Tvärtom, det blir bara värre och värre för vart år som går. Det är således ingen trevlig framtid som vi av ren lathet lämnar över till våra barn och barnbarn. Men det kan ju alla vi äldre, bekväma ”strutsar” skita i, som det numera heter på modern svenska. Det får bli barnens och barnbarnens problem. Eller?

Nu skall Malmö kommun tvinga på Vellinge en massa somalier, som Vellinge inte vill ha dit. Och på grund av motståndet kommer folket i Vellinge att bli lika mobbade som människorna i Sjöbo en gång blev. Folket i Sjöbo fick den demokratiska friheten att rösta om de skulle ta emot s k "flyktingar" eller ej. Det blev ett nej, förstås. Man kunde inte förvänta sig annat eftersom alla opinionsundersökningar visat att större delen av svenska folket varit emot den invandringspolitik som tvingats på dem.
Sjöbo kommun var dessutom en av de verkligt få kommunerna i Sverige som inte startat ett förlustbringande, kommunalt byggbolag när det begav sig. Kommunstyrelsen i Sjöbo var alltså mer ekonomiskt försiktig än i de flesta andra kommuner, vilka snabbt förbyggde sig och fick problem att hyra ut lägenheterna. Då såg sossarna sin chans att rädda de oansvariga kommunpamparna, varav de flesta förstås var sossar. Det kallades för ”Hela-Sverige-strategin”. Den gick ut på att staten skulle hyra de outhyrda lägenheterna och placera ut s k ”flyktingar” och deras familjer där. Genom att sprida ut "ekonomiska migranter" (generellt kallade för "flyktingar") över hela landet så skulle antalet inte märkas så mycket, trodde man. Och det, i sin tur, skulle minska främlingsfientligheten var det tänkt. Staten lovade att betala alla omkostnaderna för invandrarna i 3 år. Man garanterade att på den tiden skulle de hinna anpassa sig , få jobb och därefter gå med ren vinst för kommunerna. Det var räddningen, en skänk från ovan, för många kommunalpampar som levt över sina tillgångar. De gnuggade händerna av förtjusning och gick genast med på det generösa förslaget. Deras byggproblem var lösta. Åtminstone för tillfället. Men vad som hände sen det vet vi väl alla idag, eller hur?
Sjöbo kommun gick inte med på denna statliga bluff utan ville helst stå utanför. Det fanns ju ingen anledning att gå på bluffen eftersom man inte hade förbyggt sig på några bostäder och således inte hade några att hyra ut till statlig verksamhet. Då satte den svenska avundsjukan igång med stora artilleriet. ”Alla skall med”- var socialdemokraternas diktatoriska krav. Och ”en av världens mest regeringstrogna journalistkårer” hakade lydigt på som nyttiga idioter. Och en mobbning utan motstycke inleddes mot folket i Sjöbo, ivrigt uppbackat av avundsjuka politiker och politiskt korrekta akademiker. De sistnämnda har nu, som tack för hjälpen, gjort strålande karriärer på Malmö Högskola! Och sysslar nu med Malmös svåra integrationsproblem, som hittills slukat miljardbelopp!
Jag gissar att Vellinge kommun kommer att bli lika utsatt för förtal och mobbing som Sjöbo en gång blev. Och att vänstern, som alltid är så givmild och generös med andras pengar, segrar ännu en gång med journalistkårens hjälp.
Om inte Vellingeborna ger sig så kommer de att anklagas för att vara inhumana, barnfientliga, osolidariska, ogenerösa, högerpopulister, främlingsfientliga, rasister, nazister och t o m sverigedemokrater! Och säkert alla invektiv på en gång – ty den gamla valsen har vänstern lyckats bra med tidigare, så det går nog säkert den här gången också. ”Alla skall med” – ingen skall tro att de kan komma undan problemen med de "ensamkommande flyktingbarnen"!
Äntligen har vi fått det rika, moderata Vellinge på fall efter så många år, kan Ilmar Repalu och hans supporters nu belåtet konstatera. Nu skall Vellingeborna minsann också ” få ta sitt ansvar”. ”Den rika överklassen” i Vellinge kommun skall inte tro att dom kan komma undan Malmös ekonomiska förluster och svårartade integrationsproblem. Nej – alla skall få lida lika mycket som Malmöborna minsann. Annars blir ju lidandet orättvist. Och det går ju naturligtvis inte i Sverige, jämlikhetens paradis på jorden!
Och de enda som tjänar multum på denna lidandets och lögnens politik är islamisterna och folkmördarna i Somalia, vilka nu säkert dansar på bordet av förtjust förväntan

Fri forskning om vi må be`

Nogle og tredive professorer, studerende og andre akademikere på Norges teknisk-naturvidenskabelige universitet i Trondhjem foreslog i maj en akademisk boycott mod Israel på grund af Israels fortsatte besættelse af palæstinsk område. I går - den 12.11.09 – kom universitetsstyrelsens svar: et klart Nej.

Den norske forskningsminister, Tora Aasland, udtalte tilAftenposten, at uddannelsesinstitutionerne skal fremme den akademiske frihed ved at følge de etiske og videnskabelige principper om åbenhed. Universitetes rektor, Torbjørn Digernes har hele tiden været imod forslaget og NTNU-professor Bjørn K. Alsberg startede her i efteråret et opråb mod boycott-forslaget, som indtil nu er underskrevet af 3.300 personer, hvoriblandt 10 nobelpristagere.
Alsberg fremhæver at de tungtvejende anledninger til, at man ikke bør boycotte Israel, er uafhængige af den israelske-palæstinske konflikt. Det er universitetets vigtigste opgave at drive forskning og uddannelse, ikke at føre udenrigspolitik. Ønsker vi virkelig at blive kendt som det første vesterlandske universitet, som boycotter Israel? spørger han.

Formanden for Den jødiske menighed i Sverige, Lisa Abramowicz, fandt, at en boycott mod Israel ville have været diskriminerende, eftersom man ikke havde foreslået at boycotte noget andet land, skønt der er meget værre konfliktbrændpunter i verden både hvad døde og skadede angår.
Simon Wiesenthalcentret havde også sendt brev til Norges statsminister, Jens Stoltenberg, hvori man mente, at Norges akademiske verden måtte være blevet smittet af et antisemitisk virus.
Om det så er den venstrevredne israelske sociolog Moshe Zuckermann, så er han imod boycottforslaget: det er fuldstændigt kontraproduktivt.


Men fornuften sejrede til sidst.

Kilde: Avisen "Världen idag" 13.11.09

Trekroner Aktiv

Det gamle ”Tre Kroner fort” i Københavns havn havde længe været forsømt, da
Landsforeningen for Mentalhygiejne - som altid søgte nye virkefelter - i 1972 stiftede foreningen ”Trekroner-Aktiv” som en lukket forening og selvejende institution. Dens bestyrelse blev hovedsagelig rekrutteret fra Landsforeningens ledelse.

Formålet var
a) ”at bevare menneskelige og materielle værdier gennem etablering af aktive arbejdsmiljøer for personer med tilpasnings- og beskæftigelsesmæssige problemer”.
b) ”at søge at skabe meningsfyldte arbejdsmiljøer, som kan øge den enkeltes trivselsmuligheder gennem arbejde med værdier, som samfundet lader ligge hen eller kasserer”.
c) ”at tilvejebringe erfaringsmateriale til grundlag for senere etablering af lignende eller andre arbejdsmiljøer”.

Formuleringen var vigtigt, hvis man skulle få folk til at ryste op med penge. De to første formålsparagraffer var en vision om at få Trekroner-fortets bygninger og havn restaureret og malet, og samtidigt en drøm om, at mennesker, som det var gået skævt for, kunne komme på fode igen og trives ved et meningsfuldt arbejde.

Landsforeningen søgte bl.a. penge hos A.P.Møllerfonden. Da man talte om ”pensionister” troede de rimeligvis i rederiet, at projektet gjaldt gamle søfolk og støttede den gode sag.

Men pensionister er et vidt begreb. Det omfatter ikke bare ældre mennesker, og folk med brækkede arme og ben, men også unge, der som narkomaner, alkoholikere eller undertiden kriminelle bliver invalidepensionister. Og det var jo netop sådanne unge, man tog sig af i Landsforeningen for Mentalhygiejne med rådgivnings- og behandlingscentre. Det var så at sige nævnte forenings levebrød, selvom resultaterne var yderst povre.

Trekroner Aktiv stagnerede hurtigt. Ifølge havnevæsenet havde der kun været aktivitet på fortet den første sommer i 1972, hvor nogle ryddede lidt op og sådan noget. I JyllandsPosten 1975 fortalte havnemester Elhardt Madsen, at der ikke var lavet noget positivt på øen. Kun var der blevet stjålet en lysmaskine…

I sensommeren 1977 bragte Politiken en artikel om de gamle forter omkring København, som jo kunne bruges til noget fornuftigt, f.eks. til rekreation for byens befolkning. Det hensygnede (eller nedlagte?) ”Trekroner Aktiv” udtalte da: ”Vi har måttet sige nej til flere hundrede pensionister, der ville være med i dette arbejde. Havde vi blot fået støtte fra Københavns Kommune eller pensionistorganisationerne, så ville det have fungeret fint i dag. Vi har fået støtte fra Sonningfonden og A.P.Møllerfonden, men det var ikke tilstrækkeligt.
Naturligvis håber vi stadig på, at man vil få øjnene op for de gode og fornuftige tanker, der er i dette projekt, som kan skabe et helt nyt udflugtsmål nær ved Københavns centrum. For byen og havnen ville det vel også være bedre, om indsejlingen til havnen ikke blev skæmmet af en skibskirkegård for herreløse skibe og en losseplads”.

Rimeligvis var ”Trekroner Aktiv” på det tidspunkt allerede et overstået kapitel, idet moderforeningen var blevet afsløret af Rigsrevisionen og nedlagt.

I 1984 overtog Statens Bygningsfredningsfond fortet for en sum af - 3 kr.!

Bygningerne er blevet restaurerede, og fortet er nu et fint udflugtsmål i sommermånederne.

Må børn ikke være børn?

Skal visse sexfixerede mennesker påtvinge børn sex fra tidligste alder? Khomeini, som skrev sexregler for shiiterne fortalte i sin vejledning, at selv små børn, helt ned til babystadiet kunne give en mand sexuel nydelse. Det lægger altså direkte op til pædofili, som i islam er en almindelig og accepteret handling.
På hjemmeplan har vi haft pædagoger, som ivrede for ”bollerum” i børnehaverne, mens leder af Mentalhygiejnen psykolog Eggert Petersen mente, at børn fra den fysiske sexuelle modenhedsalder (11-13 år) selv måtte bestemme deres sexliv. Men det er ikke blevet ved det. For at gøre alt endnu mere sindsforvirret skulle piger nu være drenge, og drengene piger.
Måske tror du, kære læser, at situationen er bedre i ”Guds eget Land” over there? Men bloggen ”Synopsis” fortæller 10.11.09, hvor galt det står til. En forhenværende politibetjent skriver om mordet på en ti-årig dreng og hvordan pædofile søger at få fingre i børnene.
Organisationen, Den Nordamerikanske Mand-Dreng-Kærligheds Sammenslutning (NAMBLA) blev grundlagt i Boston for 30 år – tredive år - siden.
Den fremmer pædofili ved at udgive billeder af nøgne drenge, mens dens hjemmeside propaganderer for nedsættelse af den lovfæstede sexuelle alder. Og man er optaget af, om man kan opmuntre små drenge til at have sex med voksne mænd. En af organisationens fremtrædende personer, Harry Hay, var den, der inspirerede Obamas Kevin Jennings til programmet ”Sikre Skoler”, hvor man officielt skulle ”sikre sexuelt afvigende børn” mod chikane. Det hele virker sygt og er sygt. En del psykologer og psykiatere vil da sikkert også ivre for at få disse abnormiteter kategoriserede som hjernesygdom for - ved domstolen - at få pædofile frikendt for deres sexuelle overgreb på børn. I andre sager, hvor man påberåber sig psykiske defekter, ser man, at de skyldige klarer frisag med en psykiatrisk behandling, ofte af kort varighed.
På internet forklarer man pædofile, hvordan de kan gøre små drenge interesseret i sex og introducere dem i sexlivet. De taler om ”intergeneration sex”, velvidende at mange, vel især mindre tænkende, vil læse hen over ordet uden at vurdere det.
Den amerikanske menneskerettighedorganisationen, ACLU, råber manipulerende op om rettigheder, demokrati og Thomas Jeffersons frihedstanker ved Amerikas selvstændighedserklæring i 1776.
"NAMBLA udgiver erotiske historier, digte og billeder af nøgne drenge,” siger direktøren for ACLU i Massachusetts, ”men der er intet på deres hjemmeside, som indbefatter ulovlige handlinger."
Nå, ikke? Hvad så med det at belære voksne mænd, hvordan de kan opsøge børn med det ene formål at indgå i intime forhold med dem?

FOTO: Fallos-symboler ved Gentofte hovedbibliothek i Hellerup

Kilde: Bloggen Synopsis

http://synopsis-olsen.blogspot.com/2009/11/undervisning-i-pdofili.html

Tjekkiet førdigt som suveræn stat.

3. november 2009 kl. 15 lokaltid ophørte republikken Tjekkiet at existere som suveræn stat, da præsident Vaclav Klaus satte sin underskrift på Lissabon-traktaten. Tjekkiet var den sidste af de 27 EU-stater som ratificerede traktaten, som forvandlede EU til en ægte stat, som alle medlemsstater er underkastet.

Kilde: den flamske jurist og journalist Paul Belien (foto t.h.), stifteren af bloggen Brussels Journal - via Politically Incorrect