Overalt i Europa vokser problemerne med unge indvandrere fra den islamiske kulturkreds,
Røverier, plyndringer, hærværk hører til dagsordenen. I Holland har man nogle steder indført udgangsforbud for unge kriminelle.
I løbet af de sidste årtier har marokkanere slået sig ned i byen Ede, hvor der så er opstået et islamisk parallelsamfund. Marokkanere indtager førstepladsen i kriminalstatistikkens grove forbrydelser: røveri, overfald, brutale mishandlinger, brandstiftelse og voldtægter.
Stadig flere etniske hollændere i Ede er skræmte. Borgmesteren har nu reageret: med øjeblikkelig virkning er de 90 værste kriminelle – de fleste marokkanere – underkastet udgangsforbud fra kl. 22 til kl. 7 morgen. I denne tidsperiode må højst fire personer gå ud sammen på gaden. Undtagen fra udgangsforbudet er de personer, som nødvendigvis må søge lægehjælp eller som skal på en læreplads eller skole. Overtræder de forbudet får de første gang en advarsel, men anden gang behandles de som lovbrydere. Borgmesteren havde ikke noget andet valg. Ede hører til de 23 værste områder i Holland, blandt hvilke også kan nævnes: Gorinchem, Den Haag, Culemborg, Gouda, Utrecht, Eindhoven, Den Bosch, Nijmegen und
Tilburg. Lignende udgangsforbud som i Ede har i længere tid været praktiseret i Utrecht.
I slutningen af oktober dette år havde de 23 borgmestre i et åbent brev til regeringen krævet hjælp i kampen mod de unge marokkaneres terror. Borgmestrene fik den hollandske indenrigsminister Guusje ter Horst fra Arbejderpartiet i tale, men bortset fra venlige ord kom der tilsyneladende ikke mere ud af det. I mellemtiden forværres situationen.
Kilde: Udo Ulfkotte, november 2008
http://info.kopp-verlag.de/news/niederlande-ausgangssperren-fuer-junge-marokkaner-in-der-stadt-ede.html
Nu er det blevet for meget for den hollandsk-marokkanske 33 årige forretningsmand
Jamal Jaadan i Amsterdams forstad Weesp. Han har slået alarm. Avisen ”De Telegraaf” rapporterer: ”30 unge kriminelle marokkanere terroriserer Weesp, men politikerne fra blomsterbørnsgenerationen tror, at disse bøller kan føres tilbage til ordnede forhold. Og det er det rene sludder! Justitsministerium, folketing og politi: beskyt samfundet fra denne pøbel.” siger Jaadan i avisen. Regeringens tilbageholdenhed skyldes muligvis angst for at stigmatisere hele den marokkanske befolkningsgruppe, men avisen synes at ville gøre opmærksom på, at også marokkanere kritiserer forholdene, - i hvert fald nogle af dem.
Jaadans bar har haft indbrud tre gang i år. Ved ét tilfælde blev hele hans pengeskab fjernet fra lokalet gennem loftet. En anden gang blev baren totalt ødelagt. ”Ingen gjorde noget!” siger Jaadan. Polititiet meddelte, at de havde mistet videobåndet, der viste gerningsmændene. Da pengeskabet blev stjålet, vidste jeg nøjagtigt, hvor man skulle lede efter tyvene. Det marokkanske samfund er som en landsby. Jeg gav detektiven navnene, adresserne, alting. Men politiet gjorde sig ingen anstrengelser.
På et bestemt tidspunkt, tog jeg en af de mistænkte med mig i bilen og sagde til ham. Hør her! Alle ved, at du er indblandet. Fortæl politiet om det nu, og din straf vil blive nedsat. Jeg kom til politistationen med knægten, og så sagde de, at de ikke havde tid til os. Senere hen blev der dog afgivet en forklaring. Men sagen blev henlagt. Af mangel på bevis. Hvilket signal giver man til disse lømler med sådan svag holdning?
Jaadan pointerer i ”De Telegraaf”, at 90 % af marokkanerne i Weesp ikke giver ham anledning til beklagelser.
”Det er ikke et spørgsmål om almindelig spektakel. Det gør mange unge jo. Det er de her kriminelle og den indflydelse de har på yngre børn. Det er dem som byder alle deres marokkko-venner på kebab efter at have begået en tyveri. Det giver dem status. Alle disse blomsterbørnspolitikere skulle gøre sig klart, at ”ryge ind bag tremmerne” er noget disse lømler ikke ønsker.”
Disse problemer må frem i lyset. Jeg ønsker ikke, at mine børn skal kaldes marokkanere med en negativ betoning det næste hundrede år. Vi er hollændere, og vi er også lede og kede af disse marokkanere.”
Røverier, plyndringer, hærværk hører til dagsordenen. I Holland har man nogle steder indført udgangsforbud for unge kriminelle.
I løbet af de sidste årtier har marokkanere slået sig ned i byen Ede, hvor der så er opstået et islamisk parallelsamfund. Marokkanere indtager førstepladsen i kriminalstatistikkens grove forbrydelser: røveri, overfald, brutale mishandlinger, brandstiftelse og voldtægter.
Stadig flere etniske hollændere i Ede er skræmte. Borgmesteren har nu reageret: med øjeblikkelig virkning er de 90 værste kriminelle – de fleste marokkanere – underkastet udgangsforbud fra kl. 22 til kl. 7 morgen. I denne tidsperiode må højst fire personer gå ud sammen på gaden. Undtagen fra udgangsforbudet er de personer, som nødvendigvis må søge lægehjælp eller som skal på en læreplads eller skole. Overtræder de forbudet får de første gang en advarsel, men anden gang behandles de som lovbrydere. Borgmesteren havde ikke noget andet valg. Ede hører til de 23 værste områder i Holland, blandt hvilke også kan nævnes: Gorinchem, Den Haag, Culemborg, Gouda, Utrecht, Eindhoven, Den Bosch, Nijmegen und
Tilburg. Lignende udgangsforbud som i Ede har i længere tid været praktiseret i Utrecht.
I slutningen af oktober dette år havde de 23 borgmestre i et åbent brev til regeringen krævet hjælp i kampen mod de unge marokkaneres terror. Borgmestrene fik den hollandske indenrigsminister Guusje ter Horst fra Arbejderpartiet i tale, men bortset fra venlige ord kom der tilsyneladende ikke mere ud af det. I mellemtiden forværres situationen.
Kilde: Udo Ulfkotte, november 2008
http://info.kopp-verlag.de/news/niederlande-ausgangssperren-fuer-junge-marokkaner-in-der-stadt-ede.html
Nu er det blevet for meget for den hollandsk-marokkanske 33 årige forretningsmand
Jamal Jaadan i Amsterdams forstad Weesp. Han har slået alarm. Avisen ”De Telegraaf” rapporterer: ”30 unge kriminelle marokkanere terroriserer Weesp, men politikerne fra blomsterbørnsgenerationen tror, at disse bøller kan føres tilbage til ordnede forhold. Og det er det rene sludder! Justitsministerium, folketing og politi: beskyt samfundet fra denne pøbel.” siger Jaadan i avisen. Regeringens tilbageholdenhed skyldes muligvis angst for at stigmatisere hele den marokkanske befolkningsgruppe, men avisen synes at ville gøre opmærksom på, at også marokkanere kritiserer forholdene, - i hvert fald nogle af dem.
Jaadans bar har haft indbrud tre gang i år. Ved ét tilfælde blev hele hans pengeskab fjernet fra lokalet gennem loftet. En anden gang blev baren totalt ødelagt. ”Ingen gjorde noget!” siger Jaadan. Polititiet meddelte, at de havde mistet videobåndet, der viste gerningsmændene. Da pengeskabet blev stjålet, vidste jeg nøjagtigt, hvor man skulle lede efter tyvene. Det marokkanske samfund er som en landsby. Jeg gav detektiven navnene, adresserne, alting. Men politiet gjorde sig ingen anstrengelser.
På et bestemt tidspunkt, tog jeg en af de mistænkte med mig i bilen og sagde til ham. Hør her! Alle ved, at du er indblandet. Fortæl politiet om det nu, og din straf vil blive nedsat. Jeg kom til politistationen med knægten, og så sagde de, at de ikke havde tid til os. Senere hen blev der dog afgivet en forklaring. Men sagen blev henlagt. Af mangel på bevis. Hvilket signal giver man til disse lømler med sådan svag holdning?
Jaadan pointerer i ”De Telegraaf”, at 90 % af marokkanerne i Weesp ikke giver ham anledning til beklagelser.
”Det er ikke et spørgsmål om almindelig spektakel. Det gør mange unge jo. Det er de her kriminelle og den indflydelse de har på yngre børn. Det er dem som byder alle deres marokkko-venner på kebab efter at have begået en tyveri. Det giver dem status. Alle disse blomsterbørnspolitikere skulle gøre sig klart, at ”ryge ind bag tremmerne” er noget disse lømler ikke ønsker.”
Disse problemer må frem i lyset. Jeg ønsker ikke, at mine børn skal kaldes marokkanere med en negativ betoning det næste hundrede år. Vi er hollændere, og vi er også lede og kede af disse marokkanere.”
