En præken i en svensk kirke er ofte politiseret. Heldigvis slap jeg for det på julemessen i nat. Præstinden stod til liturgi og ikke nyheder fra Mellemøsten. For mig er julens budskab tre ting: fred med mig selv, fred med Gud, fred med mine nærmeste. Det betyder ikke, at skabe fred med hele verden. Eller at være god på bekostning af andre. Ateister og socialister må ikke stjæle min jul.
Svenske rigsdagspolitikere er irriteret over at Vellinge kommune i Skåne ikke ønsker at modtage tre uledsagede flygtningebørn (syttenårige ynglinge). Ja, det har forårsaget vrede til den milde grad, at man har kreeret en ny forfatning med hensigt at afskaffe de sidste rester af det lokale selvstyre. I fortsættelsen skal det svenske parlament have det sidste ord i alle kommunale spørgsmål.
Men de selvglade fra Riksdagen er sprællemænd: selvom kommunerne har mistet næsten al betydning, betyder det ikke, at magten er blevet centraliseret til Stockholm. Fordi Stockholm har overført de meste af beslutningerne til Bruxelles. Deres forfatning vejer let overfor Lissabon-traktaten, den som de slugte med hud og hår.
Send en kommentar
