Lilleasien og hele det byzantiske rige var som bekendt kristent, før osmannerne (tyrkerne) tromlede ind over territoriet og med stor brutalitet nedslagtede eller bortjog de kristne. Nikolaus var biskop i Myra på 300-tallet. Ligesom Sankt Georg blev han af det brede folk anset for helgen, men blev aldrig kanoniseret. Legenderne fortæller om, hvordan denne fromme mand hjalp sine medmennesker, især børnene. Således løskøbte han nogle piger, hvis far havde anbragt dem i en bordel. En anden gang kom han til en krovært, som havde slagtet to drengebørn og nedsaltet dem. Men Nikolaj sagde noget Hokuspokus over saltefadet og ud hoppede de to drengebørn, hele og uskadte - - og usaltede!
På grund af disse gode gerninger blev han børnenes særlige skytshelgen.
Ligesom Sankt Clemens led han martyrdøden ved drukning, idet man slængte ham i Sortehavet. Da man på forunderlig vis fandt hans sørgelige rester i 1087, da havet trak sig tilbage, blev hans relikvier med stor højtidelighed bragt til Bari i Apulien og gravsat dér. Dér fejres han naturligvis hvert år.
Og da han led martyrdøden ved drukning, blev han ikke bare børnenes værnehelgen, men også sømændenes. Eftersom Danmark før broernes tid virkelig var en søfarende nation, blev Nikolaj naturligvis meget afholdt. Der byggedes mange Skt. Nikolajkirker , bl.a. i København tæt ved vandet, og navnet Nikolaus var populært i forskellige former: Niklas, Niels, Nis, Klaus.
I vore gamle landsbykirker er der mange kalkmalerier af Sankt Nikolaj, der komme de nødstedte til hjælp.
Kik på malerierne! Inden en ny og ganske anderledes ”reformation” tager fat med overkalkning eller nedhugning af vor kulturarv! Sådan som man ser det i andre lande!
Nikolajs helgendag er som bekendt den 6. december, hvor han som Sankta Claas kommer som julemand til de hollandske børn.
Skulle vi måske rive Skt. Nikolajkirkerne ned?
De kan jo ”krænke” islam!