december 04, 2008

Mere om PET-pensionisten

Debatten mellem Morten Messerschmitt fra DF og en tilknappet Karen Hækkerup fra Socialdemokratiet i Deadline onsdag aften 3.12.08, var ret god. Men en vigtig pointe kom ikke frem. Hele balladen omkring den forhenværende PET chef Bonnichsen drejer sig ikke om ytringsfrihed, men om mediernes promovering af en mand med et budskab, de kan lide.
Tror nogen for alvor på, at medierne ville invitere Bonnichesen, hvis han havde havde DF-synspunkter? Det ville medierne næppe. Men det gør de nu, idet de lader som om, det drejer sig om hans ret til at ytre sig. Men hvad med min ret eller min nabos ret til at ytre os?

I forhold til Bonnichsen er vores ytringsfrihed nærmest ikke eksisterende, fordi vi har kun adgang til medierne i læserbrevspalterne. Ellers ikke. Det er stik modsat med Bonnichsen. Han bliver båret frem af fjernsyn og radio som en neutral observatør og fagmand. Men det er han ikke. Han er egentlig en politiker, der gemmer sig under en fagmandskappe velvidende, at en fagmands vurdering - lige som en læges vurdering i en retssag - overtrumfer alt og alle.

Og det har som sagt ikke en pind med ytringsfriheden at gøre.


Geoffrey Cain


".... men om mediernes promovering af en mand med et budskab, de kan lide."

Ja, det gælder ikke bare monsieur Bonnichsen, men en væsentlig del af de 68´ere, der sidder på flæsket i dag.
68´erne promoverede hinanden, uddelte priser til hinanden, roste hinanden - og nu sidder de dér.