Apropos ”Instituttet for Menneskerettigheder”s
konference
Her er brevet fra den ”brune” Hassan Preisler fra Mellemøsten (Beirut ?) til direktøren for Det Kgl. Teater. Preisler finder teatret håbløst antikveret og dansk kultur racistisk, men foreslår forbedringer: ansættelse af brune skuespillere!
Senast uppdaterad: 2008-04-20
ÅBENT BREV I SPEKTAKEL TIL DET KGL TEATERS SKUESPILCHEF, MARTS 2007
Aktuellt humör: lugn
Nationalromantisk museum
Der eksisterer en dyb kløft af uoverensstemmelse mellem Det Kongelige Teaters praksis i forholdet til danskere med anden etnisk baggrund og teatrets målsætning.
Kære Emmet Feigenberg,
Jeg er sikker på, at du bliver oversvømmet med henvendelser efter din udnævnelse til skuespilchef.
Jeg kontakter dig alligevel, for jeg vil gerne gøre opmærksom på et alvorligt problem på Det Kongelige Teater, som jeg håber, at du vil være med til at løse: Der eksisterer en dyb kløft af uoverensstemmelse mellem teatrets praksis i forholdet til danskere med anden etnisk baggrund og teatrets målsætning.
En målsætning som lyder: "Det Kongelige Teater skal være hele Danmarks Nationalscene. Med dette udsagn fastslås teatrets forpligtelser overfor alle, der har valgt at bo i Danmark."
Det Kongelige Teater har en markant underrepræsentation af danskere med anden etnisk baggrund blandt sit publikum, og der er forsvindende få brune skuespillere, manuskriptforfattere, scenografer, instruktører og chefer til at afspejle den diversitet, som vi ellers oplever, når vi bevæger os rundt i det danske samfund.
Teatret er – fra man træder ind ad indgangspartiet, bevæger sig ind i teatersalen, henover scenen, om bag den, op i bygningen, op omkring mødelokalerne, værksstederne, prøvelokalerne og arbejdsværelserne (bortset fra rengøringsrummet), helt op til ledelsesgangen – et hvidt teater.
Du vil måske påstå, at Det Kongelige Teater allerede forsøger at komme problemet til livs med en række tiltag.
Jeg er ikke enig. Etniske workshops, integrationsprojekter, indvandreroller og etniske rabatordninger fører ikke større ligestilling eller integration, men fastholder os i etno-grøden. Fordi de påstår, at der på grund af vores hudfarve skulle være forskel på dig og mig.
Lad mig slå fast med det samme, at jeg ikke mener, at jeg som brun skuespiller har sværere ved at få roller end mine hvide kolleger. Det ville være usandt, og det er heller ikke mine ansættelsesforhold, der bekymrer mig i denne sammenhæng - men den overordnede konsekvens af de signaler, som Det Kongelige Teater udsender via sin praksis: at skuespillere er ét og brune skuespillere noget andet og at danskere er ét og brune danskere noget andet.
Jeg er sikker på, at du og Det Kongelige Teater ønsker, at der skal ske skred i den rigtige retning i forhold til teatrets målsætning.
Derfor opfordrer jeg til etableringen af en ny praksis på området:
For det første må teatret ville og turde skabe et miljø, hvor brune og hvide skuespillere, manuskriptforfattere og instruktører kan udtrykke det almenmenneskelige i deres figurer.
For det andet må teatret vriste sig løs af sin opfattelse af etnicitetens betydning for individet.
Vi fortjener alle sammen en moderne nationalscene, der indfanger og afspejler det omgivende samfunds mangfoldighed og kulturelle bredde, uden at vi skal til at indføre millimeterdemokratiske etniske kvotesystemer.
Det må ligeledes være i vores alles interesse at forhindre, at Det Kongelige Teater fastfryses i positur som nationalromantisk museum over, hvordan Danmark engang så ud. Vi lader os allerede i stor stil inspirere af de moderne franske, amerikanske og engelsk mangfoldighedskulturer indenfor f.eks. musik, mode og politik.
Lad nationalscenen følge trop og tage skridt, der viser os, at etniciteten ikke er en faktor hos en opdateret institution i en globaliseret verden.
Lad den vise, at figuren på scenen kan spilles af den skuespiller, som tidligere havde været utænkelig i rollen.
Og lad nationalscenen vise, at det er muligt at rive sig fri af stereotypernes forældede og begrænsende lænker og opnå normalisering af det, der tidligere blev betragtet som anderledes.
Jeg ønsker dig held og lykke med dette og alt det andet, du skal i gang med.
Med venlig hilsen,
Hassan Preisler
- . - . - . - .-
Ja, man bør vel imødekomme sådan et forslag for ikke at ”krænke” den brune mand fra Mellemøsten. Han mener, at dansk kultur er for ”hvid” og énsidig og, at Det Kgl. Teater bør ansætte nogle ”brune danskere”. Kunne man ikke engagere nogle negere til at vise deres hjemlands danse til trommerytmer? For ikke så længe siden så vi en virkelig fin forestilling på TV, da dronningen var på visit i Tanzania. Det var festligt og farverigt, og dronningen var da også med rette glad over at have oplevet det.
Men er det dansk? Dansk kultur til nationalscenen?
Selvfølgelig er dansk kultur ”hvid” lige så sikkert, som Tanzanias kultur er sort, og hvad så?
Kan Hassan Preisler ikke lide ”hvidt”? Respekterer han ikke vor kultur? Glæder han sig ikke over Oehlenschlægers ”Aladdin” og replikken om ”den lille Hassan med de skæve ben”?
Fot: Snaphanen
