august 22, 2006

Tandsmør

Bertel Haarder har givetvis ret i sin betragtning i Berlingske Tidende 20/8, at det ikke er indvandrernes vilkår i Danmark, som fik den islamiske verden til at gå amok over Muhammed-satiren.

”Danmark er et smørhul for muslimer”, siger Haarder, og det har han ret i. ”Tandsmør” til og med.

Der skulle en god portion intens propaganda, falske dokumenter og løgne til fra imammagtens side for at få det ønskede spektakel i gang i Mellemøstens analfabetiske befolkning. Et ønske ikke mindst fra ”Det Muslimske Broderskab”s side. Denne revolutionære bevægelse arbejder ihärdigt i de islamiske lande for en religiøs vækkelse med opstramning af islams fundamentalistiske lovregler. De er imod enhver påvirkning fra mere udviklede lande, enhver demokratisering, svækkelse eller eftergivenhed i de arabiske regimer.