august 24, 2006

Center for Kulturel Utopi

Israelske forfattere diskrimineres på den såkaldte kulturfestival.

Jamen naturligvis! Hvad ellers havde man forventet? Havde man troet, at de islamiske
landes befolkninger pludselig skulle ændre deres religion og livsopfattelse og falde jøderne
og os ikke- muslimer om halsen?

Det kan være at Ane i Kæret ville være hoppet på den, men den danske befolkning har
allerede levet så længe side om side med muhammedanere, at de ved, at det er en
ønskedrøm, endnu mere utopisk end kommunistisk tankespind.

Og eftersom den danske befolkning har gjort sine sørgelige erfaringer, turde det også
være soleklart, at de danske arrangører bag festivalen, personalet i det såkaldte
Center for Kultur og Udvikling (CKU), har forstået dette i forvejen og accepteret
det. ”Efter pres!”? Ja, men ikke nu pludselig. Sludder og vrøvl og snakken udenom.
Presset har været der fra den første dag, EU indlod sig i ”dialog” med araberne i
70´erne.

CKU behøver ikke at stille sig an, som om disse forhold er en nyhed.

Befolkningerne i hele Europa presses jo hver eneste dag i den ene eller anden retning
af islamisterne, og de slappe EU-politikere tør ikke sige fra, men prisgiver deres
befolkninger.

CKU behøver ikke at prøve at hykle, hvad de ”ønsker at vise” den danske befolkning.
Vi er ikke komplet idioter, selvom vi har været tillidsfulde og blåøjede tidligere.
CKU´s personale har gennem deres virke og udtalelser andre steder afsløret deres
egentlige hensigt med ”kulturfestivalen”: at fremme islamiseringen af Danmark
gennem propagandafremstød og indoktrinering i børnenes og de unges skoler og ved
direkte indsats af massemedierne.

CKU - som allerede i folkemunde kaldes ”Center for Kulturel Utopi” - går arabernes
og andre islamiske landes ærinde og burde derfor snarest sættes på porten.