
Men muren er for lav, så narkohandlerne klatrer over, siger Paolo Manfrin, der er talsmand for den aktive borgergruppe ”Stanga 6”, som tæller 500 borgere i nærområdet.
I et brev til Italiens præsident, Giorgio Napolitano, kræver de, at den øverste stålkant bliver hakket og forsynet med pigtråd, og at der kommer bevæbnet vagthold.
Politiet har modtaget anmeldelser om trusler fra nigerianske narkohandlere, og nogle har opsat pigtråd omkring deres haver.
Da stålmuren blev opført, fortsatte narkohandelen på Stanga-torvet udenfor.
Der har siden været nye sammenstød i Via Anelli. En patrulje carabinieri måtte forleden nat tilkalde forstærkning på syv biler for at kunne arrestere en narkoforhandler. De to carabinieri havde grebet ind imod tredive tunisiske indvandrere, som ville befri deres kammerat, der var lagt i håndjern. Den anholdte var blevet grebet på fersk gerning med cocain sammen med tre andre, som flygtede.
25 illegale indvandrere, som holdt til i de tilstødende områder, blev bragt til politistationen. Næsten alle fra Nordafrika. De fik besked om udvisning. Halvdelen af dem overføres til midlertidigt ophold i Modena og Bologna.