31. juli 2006
Kære Anders Fogh Rasmussen!
Jeg har via internettet set den korrespondance, du har haft med Åse Clausen Bjerg angående Middelhavssamarbejdet mellem EU og de islamiske stater ved Middelhavet plus Israel.
Jeg forstår udmærket Ase Clausen Bjergs bekymring, som deles af et voksende antal
EU-borgere. Folk er blevet skeptiske til udtalelser fra EU-politikere. Vi har i bakspejlet set uhyrlige sager i EU angående nepotisme og korruption, og har været vidne til, at man gang på gang har taget beslutninger hen over hovedet på befolkningerne.
Ja, man kan tilmed sige, at befolkningerne stemte sig ind i EU i blinde, idet man ikke kom
med reel, alsidig objektiv information. Man lokkede med penge og gyldne løfter.
Hvis påfølgende folkeafstemninger ikke gav det af politikerne ønskede resultat, så blev de bare fejet til side og fulgt af en ny afstemning. Værst af alt er det dog, at EU - uden at spørge europæerne - har prisgivet dem til islam i en indvandring, som kun har sidestykke i folkevandringstiden, men som befolkningerne i modsætning til dengang ikke har mulighed for at forsvare sig imod.
Tiltroen til EU og EU-politikerne er derfor så som så.
EU forhandler frihandelsaftaler og samarbejdsaftaler med lande i hele Verden, skriver du beroligende, og Middelhavssamarbejdet åbner ikke for EU-medlemskab. Det skal føre frem til et frihandelsområde omkring Middelhavet i 2010 og ved gensidig markedsåbning give fri bevægelighed for varer, kapital, tjenesteydelser og personer.
EU har interesse i at sikre demokrati, stabilitet og økonomisk udvikling i vores nærområder som f.eks. Nordafrika og Mellemøsten.
Du taler om ”gensidighed” i fri bevægelighed for tjenesteydelser og personer. Det gjorde man også tidligere i 70´ernes aftaler om sociale goder med bl.a. Tyrkiet, Jugoslavien, Marokko, Pakistan, men
ingen synes at have kunnet opklare, om de nævnte lande kunne yde noget som helst på det område og har gjort det.
Alene det forhold at de islamiske lande har et enormt befolkningsoverskud i modsætning til Europa vil naturligvis føre til, at folkevandringen vil fortsætte i ensrettet retning, og gensidigheden med ”sociale goder” hovedsagelig vil påhvile Europæerne.
Du forklarer videre, at ”EU har interesse i at sikre demokrati, stabilitet og økonomisk udvikling i vore nærområder som f.eks. Nordafrika og Mellemøsten”. De nordafrikanske islamiske stater får ikke automatisk fuld adgang til EU´s indre marked og fri bevægelighed for varer, kapital, tjenesteydelser og personer
De skal først gennemføre politiske og økonomiske reformer for så gradvis at få adgang, idet hvert land skal forhandle aftaler på plads.
Det lugter af samme evindelige snak, som pågår i Tyrkiet, hvor man gang på gang hører, at nu har Tyrkiet bedret sig etc. etc.
Der er intet, der umiddelbart tyder på, at EU´s ønsketænkning om demokrati og stabilitet i de islamiske lande skal gå i opfyldelse.
EU har for perioden 2000-06 bevilliget bistand til Middelhavssamarbejdet med 5.35 milliarder euro plus krediter på 7 milliarder euro fra den Europæiske Investeringsbank. Yderligere 1 milliard euro blev afsat som reserve. For hele perioden 2000-06 vil EU´s Middelhavsbistand løbe op til næsten 13 milliarder euro.
Støtten for 1995-99 var noget lavere.
Bistandshjælpen skulle bruges til omlægning af økonomien, styrkelse af den socioøkonomiske balance, støtte til regionalt arbejde samt til udviklingen af det ”civile samfund”. Dette skal foregå ved samarbejde mellem netværk, foreninger og organisationer for at modarbejde racisme, intolerance og fremmedfjendtlighed både privat og i fællesskab. (Kaldes dette også ”gensidigt”?). Dette kan bl.a. gøres ved at udvide og fordybe dialogen mellem forskellige kulturer og civilisationer. Landene skal samarbejde på sundheds- og velfærdsområdet samt på det audiovisuelle gebet og i mediebranchen.
Ved et udenrigsministermøde i Valencia tog man en principbeslutning om at oprette en middelhavsinstitution til afholdelse af dialoger mellem kulturer og civilisationer. Samtidigt besluttede man at man skulle se nøjere på institutionens virksomhed, organisation og financiering.
Ved mødet i Athen den 6. maj 2003 erklærede EU-kommissionen sig villig til at give 5 millioner euro til institutionen, hvis de deltagende stater inden for Middelhavssamarbejdet gav mindst lige så meget.
Yderligere 6 millioner euro er afsat til samarbejde inden for retslige spørgsmål og indenrigsproblemer bl.a. på familierettens område, hvor sharia skal respekteres ifølge de deltagende arabiske stater.
I den handlingsplan som blev antaget ved udenrigsministermødet i Valencia talte EU-parlamentet om at oprette en parlamentarisk forsamling for Middelhavsområdet, d.v.s. for de arabiske stater (”the creation of a Euro Mediterranean Parliamentary Assembly as proposed by the European Parliament”).
I associeringsaftalerne stiller de forskellige arabstater forskellige krav til EU angående lettelser af viseringer og regler for besøg i EU-landene, øget bistand, forbedrede levevilkår for de indvandrere, der opholder sig legalt i EU etc.
I associeringsaftalerne med de enkelte lande har man indføjet at der skal være de samme sociale rettigheder eksempelvis for marokkanske statsborgere og deres familier, som arbejder i et europæisk land, som for EU´s egne statsborgerne. Og ligeledes de samme goder som for EU- statsborgere hvad angår sygdom, graviditet, invaliditet, alderdom, erstatning til efterlevende og ved ulykkestilfælde på arbejdspladserne, erhvervssygdomme, dødsfald og arbejdsløshed. Familiebidrag, pensioner og forskellige former for livrente skal kunne overføres til hjemlandet f.ex. Marokko.
Det er ikke så mærkeligt, at den Europæiske-arabiske dialog og senere Barcelonaprocessen og Anna Lindh Fonden er blevet så godt som fortiet for befolkningerne i Europa, så man har undgået al debat herom. Tror du, at det styrker tilliden til EU og dets fortalere?
Jeg ser frem til at høre dine kommentarer til indholdet af dette brev.
Med venlige hilsener
G. J.
