Et af de vigtigste punkter under den islamiske kulturfestival er den indoktrinering og censurering af danske skolebøger, som CKU-arrangøren af festivalen, O. Gerlach Hansen, har slået på tromme for.
Dette - det værste punkt - har naturligvis kun fået spartansk omtale i festival-avisen i håb om, at man skal overse anslaget mod vor kultur.
Men Lars Hedegaard fra Trykkefrihedsselskabet har omtalt denne 5. kolonne-virksomhed i Berlingeren under "Groft sagt" 28/8.
Han opfordrer forældre til at holde et vågent øje med deres børns skolebøger!
Men, hvis pædagoger og lærere bruger samme taktik som i 70´- 8o´erne, så bruges bøgerne kun på skolen - uden for alle forældres indsigt. Man har jo også sørget for, at forældre ikke længere har adgang til at overvære undervisningstimerne.
Skolens forældreråd har ansvar for de i skolen anvendte materialer, men har tidligere ofte vist sig brugbar-naive eller "politisk bevidste" og har ladet uværdige bøger slippe igennem.