Kristeligt Dagblad skrev 10.8.06 om de mange røde præster
Her er en gammel artikel, som Kristeligt Dagblad ikke havde sans for, da det var tid!68-ernes kommunistbegejstring ramte også vor folkekirke.
- Socialistisk solidaritet blev let identisk med Jesu budskab, skønt kommunismen erstattede Gud med staten og kærlighed med tvang. Jesu ord: Giv kejseren, hvad kejserens er, og Gud, hvad Guds er, blev tilsidesat. Venstrevredne præster blandede politiske kamp og religionsforkyndelse sammen. Folkekirken havde plads til det hele. Næsten da!
For Harald Søbyes Røde Bibel blev dog for meget. Han måtte af med præstekjolen, mens man accepterede den udflippede pastor Erik Bock, hans flitterstadskirke i Christiania og hans gadespektakler med Børnemagt. Rødstrømpe-teologer erklærede, at Gud som faderbillede måtte væk, så man kunne bede ”Moder vor”, og hvorfor var Jesus en mand?
Der blev holdt politiske prædikener, selv i julen, og unge aktivister mødte op i kirken med politiske slagord på ryggen, eller man uddelte politiske pjecer på kirketrappen. Påtale blev afvist af Københavns røde biskop, Ole Bertelsen, eftersom han selv var venstreorienteret og fremmede politiske præsteansættelser: de behøvede jo ikke skilte med, at de var VS´ere. Det var bedre at kalde sig SF`er.
Nogle præster undlod eller forvanskede kirkebønnen for kongehuset. F.ex. lancerede Margrethe Auken en sær bøn om, at Gud ville følge og forfølge enhver, der havde magt over andre.”Kristne for Socialisme” valgte et logo med et kors, der truende løftede sin ene arm med en stor brutal knytnæve.
Præsten Hans Nebel dyrkede kontakter i Sovjet, DDR og Cuba og sad i hovedbestyrelsen for Dansk-Cubansk Forening. Han oprettede ”basismenigheder” ved sin kirke med foredragsholdere fra VS og SF og drev propaganda for et kommunistisk Mellemamerika. Han var formand for ”Forbundet for Fred og Sikkerhed” og meget aktiv i ”Kristne for Nedrustning”.
Skønt hele fredsbevægelsen var under sovjetisk styring vandt den utroligt gehør hos brugbar-naive kirkefolk.Mange institutioner og organisationer, som var stiftet på kristent grundlag, konverterede til marxismen, bl.a. Kofoeds Skole, som flippede helt ud, mens Kirkens Korshær var pot og pande med VS´ere om at acceptere hash. Ligesom den stillede sig positiv til børnepornografi – ved et møde i børneåret 1979!En fremtrædende VS-aktivist og forkæmper for politisk teater, valgtes til forstander for Kristeligt Studentersettlement, hvor han samarbejdede med andre VS`ere og holdt foredrag på Dansk Bibelskole.
Næste forstander for Settlementet sad i ledelsen for Dansk-Cubansk Forening.Jesu-kommunismen udbredtes gennem det theologiske fakultet, pastoralseminariet, dialogcentret, kirketjenesten, kirkernes raceprogram, kurser, bibelskoler, seminarier, børnebøger (”Kammerat Jesus”), Jens Jørgen Thorsens Jesu-film-projekt, ”kristelige” radioprogrammer og artikler i pressen...Marxisterne så deres chancer i folkekirken, og nu, hvor kristendom og nordisk tradition og kultur står over for den største udfordring nogensinde - truslen fra islam – støtter de islamiseringen i snæversynet magtbegær. Åbenbart uden at tænke på, at kristne ofte forfølges og dræbes i islamiske lande med en uhørt brutalitet, ligesom kirker bliver ødelagt. Tænker de slet ikke på, hvordan det bliver for deres menigheder og medmennesker at leve som dhimmier under islam? Kan de ikke se kendsgerningerne i øjnene og bruge deres sunde fornuft.
Det gælder ikke højre og venstre. Det gælder os alle sammen – at overleve på vore egne præmisser, venstre såvel som højre.Det gælder frihed for os alle.
