Den formodede terrorists dødsted på Svanevej var tidligere i dag belagt med blomster. Men nu ikke længere, rapporterer TV 2 News ved Kirstine Dons Christensen 16.2.2015:
En gruppe unge fjernede alle blomsterne, hvor den formodede terrorist blev dræbt. (Foto
Niels Hougaard). Blomsterne på Svanevej har i dag skabt debat, fordi flere politikere har fundet det respektløst at lægge blomster til ære for den formodede terrorist.
Imens har flere forbipasserende med blomster givet udtryk for, at det er vigtigt at støtte familien på trods af de grusomme handlinger.
Men en gruppe maskerede mænd brød altså ind i den lille forsamling foran dødsstedet og fjernede blomsterne. Angiveligt, fordi det ikke er en muslimsk tradition at lægge blomster ved et dødsted, rapporterer TV 2.
På TV2's video ser man de unge mænd flytte blomster og træde lys i stykker, imens besøgende og politi ser til. De unge afslutter med at råbe "Gud er stor" på arabisk.
I stedet har mændene hængt en hvid seddel op, hvor der står "Hvil i fred. Må Allah være dig nådig".
16 februar 2015
- - - - - - - - - - - - - -
Hodjas blog skriver:
- Hvis man tegner profeten med en bombe, fortjener man at dø, siger den unge Abdullah mandag aften på Svanevej i København, efter at såkaldte “brødre” til den dræbte formodede gerningsmand Omar El-Hussein ryddede hans drabssted for blomster.
- Jeg er glad for, at han er i paradis nu. Det er sørgeligt, det der er sket. Når I snakker med mig, vil jeg gerne have et budskab frem. Og det er, at folk skal ikke tro, vi er terrorister. Nej, men når vi bliver angrebet, så skal vi forsvare os selv. Og sådan er det bare!
.....
Nå, han er ikke terrorist? Så må han jo være en af de der ‘moderate’ muslimer – ikke sandt?
februar 17, 2015
Don't mention the war
Arrangementet på Krudttønden forleden bød på mere end blot krudt og kugler. Vi hørte også et par visdomsord fra den franske ambassadør, der citerede Albert Camus: "Hvis ikke man kalder ting ved deres rette navn, har man ikke en chance for at forstå dem eller gøre noget ved dem, hvis de skader os (frit gengivet efter hukommelsen). Og det er præcis, hvad vi ser i kølvandet på mordene ved Krudttønden og synagogen: politikere, der råber i kor, at "nu skal vi skal stå fast, ellers ville de mørke kræfter vinde".
Jamen kære politikere, de har allerede vundet. Alene det faktum, at vi ikke tør kalde ting ved deres rette navn, er et tegn på vores nederlag. Og det blev hurtigt bekræftet fra højeste sted.
Straks efter Krudttønden-skyderiet kom "terrorisme-ekspert" Lars Erslev Andersen og tidligere PET-chef Hans-Jørgen Bonnichsen med udtalelser, der mindede kraftigt om George Orwells Newspeak fra romanen “1984". Eller også snarere om Badehotellets "Don't mention the war", og begge slog knuder på sig selv i et forsøg på at sige, at dette og lignende attentater kun har meget lidt med Fredens Religion at gøre. Og skam få den, der kunne komme på den uværdige tanke, at disse ting er i overensstemmelse med den sande lære. Fy føj da. Og till støtte for sin pointe remsede Erslev Andersen andre nedslagtninger op, der gik helt tilbage til Timothy McVeigh (Oklahoma-massakren), Una-bomberen og Anders Bering Breivik.
De var alle "ensomme ulve", sagde han, så mon ikke Charlie-mordene og det forsøgte massemord ved Krudttønden var af samme kategori? Det antydede han i hvert fald, men interessant nok sprang han diskret én "ensom ulv"-massakre over. Det var den amerikanske militærpsykiater Nidal Malik Hassans likvidering af 13 sovende soldater-kollegaer i Fort Hood i Texas i 2009. I Allahs navn.
Det var en "arbejdsulykke", sagde Obama udfra et udgangspunkt, der helt var på linje medt Erslev Andersen og Hans Jørgen Bonnichsen. Så alle kunne passende gå sammen om at skrive en bog, der fritager Fredens Religion for al skyld.
Og titlen? Hvad med "It's got nothing to do with you-know-who," efterfulgt af en tekst designet til folk, der godt kan lide eventyr?
Geoffrey Cain
Jamen kære politikere, de har allerede vundet. Alene det faktum, at vi ikke tør kalde ting ved deres rette navn, er et tegn på vores nederlag. Og det blev hurtigt bekræftet fra højeste sted.
Straks efter Krudttønden-skyderiet kom "terrorisme-ekspert" Lars Erslev Andersen og tidligere PET-chef Hans-Jørgen Bonnichsen med udtalelser, der mindede kraftigt om George Orwells Newspeak fra romanen “1984". Eller også snarere om Badehotellets "Don't mention the war", og begge slog knuder på sig selv i et forsøg på at sige, at dette og lignende attentater kun har meget lidt med Fredens Religion at gøre. Og skam få den, der kunne komme på den uværdige tanke, at disse ting er i overensstemmelse med den sande lære. Fy føj da. Og till støtte for sin pointe remsede Erslev Andersen andre nedslagtninger op, der gik helt tilbage til Timothy McVeigh (Oklahoma-massakren), Una-bomberen og Anders Bering Breivik.
De var alle "ensomme ulve", sagde han, så mon ikke Charlie-mordene og det forsøgte massemord ved Krudttønden var af samme kategori? Det antydede han i hvert fald, men interessant nok sprang han diskret én "ensom ulv"-massakre over. Det var den amerikanske militærpsykiater Nidal Malik Hassans likvidering af 13 sovende soldater-kollegaer i Fort Hood i Texas i 2009. I Allahs navn.
Det var en "arbejdsulykke", sagde Obama udfra et udgangspunkt, der helt var på linje medt Erslev Andersen og Hans Jørgen Bonnichsen. Så alle kunne passende gå sammen om at skrive en bog, der fritager Fredens Religion for al skyld.
Og titlen? Hvad med "It's got nothing to do with you-know-who," efterfulgt af en tekst designet til folk, der godt kan lide eventyr?
Geoffrey Cain
februar 16, 2015
Terroren resultat af islams masseinvasion
Terrorangrebet i København var ikke nogen overraskelse for dem, der var fulgt med.
Det måtte jo komme før eller senere. Og der er givetvis mere i vente.
Chefredaktør for Skånska Dagbladet Lars Joel Eriksson“Det gick att förutse för länge sedan...” Det är bara en tidsfråga innan detta uttalande också gäller ett terroristdåd här i Sverige liknande det som nu utförts i Köpenhamn – eller mycket värre. Deklarationen ovan från SkD´s chefredaktör gäller emellertid denna gång ett annat, mycket allvarligt problem - nämligenSveriges totalt ansvarslösa och ohållbara invandringspolitik. Lars J Eriksson skriver 14.2.2015:- Den stora invandringen till vårt land – kombinationen av asylsökande, anhöriginvandrare, ensamkommande barn, tiggare från Bulgarien och Rumänien och alldeles vanlig arbetskraftsinvandring – gör att vi i praktiken står vid vägs ände. Effekterna i ekonomiska termer är i dag förödande och slår mot nästan all samhällsservice/.../Ännu har jag inte sett någon som överhuvudtaget försökt förklara hur den skrämmande ekvationen skall gå att förena med ett välfärdssamhälle. Skälet är enkelt, det går inte.
- - - - - - - - - - - - - - - -
Det har ikke skortet på advarsler mod masseindvandringen. Den blev vedtaget af EU i 1978 efter fem års forhandlinger i Damaskus med de arabiske lande - uden nogensomhelst diskussioner mellem EU og EU-landene om, hvad dette måtte medføre. Araberne lovede at levere olie til EU's storindustrier til rimelige priser, og EU på sin side åbnede portene til Europa for al "vandrende arbejdskraft" og lovede at fremme arabisk kultur (=islam) i Europa.
Her er en video fra TV 4 (o. 1997) fra en debat om indvandringen. De 4 deltagende personer er valgt efter normal,politisk korrekt vis: èn politisk korrekt politiker (Mona Sahlin), to politisk korrekte journalister (den røde Annika Hagström + Bengt Magnusson), som er øvet i manipulering med ord (f.ex. med ordet "racisme", som jo handler om "race" og IKKE om religion, og derfor er uvedkommende i debatten!) og fjerde mand, Kenneth Sandberg, som angriber den uigennemtænkte masseindvandring af fuldkommen fremmede med en barbarisk "kultur", som ikke matcher den svenske.
Ialt altså 3 politisk korrekte imod èn af folket, som skal nedgøres.
https://www.youtube.com/watch?v=jd9pZ33vS0E
Det måtte jo komme før eller senere. Og der er givetvis mere i vente.
Chefredaktør for Skånska Dagbladet Lars Joel Eriksson“Det gick att förutse för länge sedan...” Det är bara en tidsfråga innan detta uttalande också gäller ett terroristdåd här i Sverige liknande det som nu utförts i Köpenhamn – eller mycket värre. Deklarationen ovan från SkD´s chefredaktör gäller emellertid denna gång ett annat, mycket allvarligt problem - nämligenSveriges totalt ansvarslösa och ohållbara invandringspolitik. Lars J Eriksson skriver 14.2.2015:- Den stora invandringen till vårt land – kombinationen av asylsökande, anhöriginvandrare, ensamkommande barn, tiggare från Bulgarien och Rumänien och alldeles vanlig arbetskraftsinvandring – gör att vi i praktiken står vid vägs ände. Effekterna i ekonomiska termer är i dag förödande och slår mot nästan all samhällsservice/.../Ännu har jag inte sett någon som överhuvudtaget försökt förklara hur den skrämmande ekvationen skall gå att förena med ett välfärdssamhälle. Skälet är enkelt, det går inte.
- - - - - - - - - - - - - - - -
Det har ikke skortet på advarsler mod masseindvandringen. Den blev vedtaget af EU i 1978 efter fem års forhandlinger i Damaskus med de arabiske lande - uden nogensomhelst diskussioner mellem EU og EU-landene om, hvad dette måtte medføre. Araberne lovede at levere olie til EU's storindustrier til rimelige priser, og EU på sin side åbnede portene til Europa for al "vandrende arbejdskraft" og lovede at fremme arabisk kultur (=islam) i Europa.
Her er en video fra TV 4 (o. 1997) fra en debat om indvandringen. De 4 deltagende personer er valgt efter normal,politisk korrekt vis: èn politisk korrekt politiker (Mona Sahlin), to politisk korrekte journalister (den røde Annika Hagström + Bengt Magnusson), som er øvet i manipulering med ord (f.ex. med ordet "racisme", som jo handler om "race" og IKKE om religion, og derfor er uvedkommende i debatten!) og fjerde mand, Kenneth Sandberg, som angriber den uigennemtænkte masseindvandring af fuldkommen fremmede med en barbarisk "kultur", som ikke matcher den svenske.
Ialt altså 3 politisk korrekte imod èn af folket, som skal nedgøres.
https://www.youtube.com/watch?v=jd9pZ33vS0E
Derfor løsladt !
Derfor blev den terrormistænkte løsladt for to uger siden
I november 2013 gik formodet skudmand ind i et S-tog og stak en stor kniv i en passager, der nær mistede livet
Leveret af Nyhedsbureauet Newspaq, 15. februar 2015 kl. 22:01 (opdateret 16. februar 2015 kl. 08:21)
Den formodede gerningsmand bag weekendens angreb i København, er af flere medier identificeret som Omar Abdel Hamid El-Hussein. Han var kendt af politiet, der tidligere har udsendt dette foto i forbindelse med en efterlysning af ham.
Den formodede gerningsmand bag weekendens angreb i København, er af flere medier identificeret som Omar Abdel Hamid El-Hussein. Han var kendt af politiet, der tidligere har udsendt dette foto i forbindelse med en efterlysning af ham.
Den 22-årige formodede gerningsmand bag weekendens angreb i København er efter alt at dømme ikke blot skyldig i drabene på en 55-årig filminstruktør og en 37-årig jøde.
Politi: 22-årig banderelateret mand stod bag terror
PET kendte formodet terrorist på forhånd
For få uger siden sad den i dag afdøde mand ifølge flere medier således fængslet i en helt anden sag, hvor han i december 2014 fik en dom for grov vold.
Han har været fængslet siden 23. januar sidste år, men blev løsladt for to uger siden, oplyser den 22-åriges advokat, Rolf Lindegaard Gregersen, til tv2.dk, der ligesom flere andre medier identificerer den 22-årige som Omar Abdel Hamid El-Hussein. Det er dog ikke bekræftet af politiet.
- Landsretten besluttede imidlertid at løslade Omar Abdel Hamid El-Hussein under hensyn til den af byretten idømte straf på 2 år og til, at ankesagen er berammet til 18-21. august 2015, hvorfor en fortsat varetægtsfængsling, indtil sagen er afgjort, kan komme til at stå i misforhold til den retsfølge, der kan ventes, skriver Rolf Lindegaard Gregersen i en sms til tv2.dk.
22-årige Omar Abdel Hamid El-Hussein blev altså løsladt, da han kunne risikere at sidde varetægtsfængslet i længere tid end den egentlige straf, før retssagen var afsluttet, skriver tv2.dk.
Umotiveret angreb
I november 2013 stak den formodede attentatmand tilsyneladende fuldstændig umotiveret en 19-årig mand med en stor kniv i et S-tog ved Ny Ellebjerg Station.
Politiet fortalte dengang, at gerningsmanden steg på toget på Åmarken Station og stod i toget og afventede lidt. Han tog herefter en stor kniv frem og gik gennem kupeen.
Da han passerede den 19-årige, som sad yderst mod midtergangen, stak han ham pludselig i venstre lår to til fire gange og truede ham herefter med kniven.
Efterfølgende opstod tumult mellem den forurettedes venner og gerningsmanden, som truede de tilstedeværende passagerer væk med kniven.
Den 19-årige var ifølge lægerne i overhængende livsfare - han var meget tæt på at forbløde.
Uenige dommere
I den efterfølgende retssag ved Retten på Frederiksberg var dommere og nævninge uenige om, hvorvidt der var tale om drabsforsøg eller grov vold.
Voteringen faldt dog ud til fordel for den tiltalte, der slap med en dom på to års fængsel.
En enkelt dommerstemme reddede ham fra at blive dømt for drabsforsøg, skrev Ekstra Bladet dengang.
Den 22-årige havde i retten svært ved at forklare sin forbrydelse. På intet tidspunkt under sagen fremstod han som en mand, der gik op i religion, skriver Dagens.dk.
Påvirket af hash
Det nærmeste, han kom på en forklaring, var, at han led af angst, var påvirket af hash og tidligere selv var blevet overfaldet.
Han troede, sagde han ifølge Ekstra Bladet, at den 19-årige havde været med til at overfalde ham, og han var bange for, at han ville gøre det igen.
Ikke desto mindre fandt nævningetinget det bevist, at den 22-årige uprovokeret og uden tøven overfaldt den 19-årige og stak ham flere gange med stor voldsomhed.
Den 19-årige havde intet med overfald på den 22-årige at gøre.
Han var en tilfældig S-togpassager.
Efterlyst af politiet
Syv dage efter forbrydelsen gik politiet ud med en offentlig efterlysning af den 22-årige, som politiet betegnede som farlig.
Men der gik to måneder, før den han blev anholdt. Det skete tilfældigt i forbindelse med et indbrud på Tagensvej i København.
BT skriver på sin hjemmeside, at manden var bosat i Mjølnerparken i København, hvor bandegrupperingen Brothas holder til.
En talsmand fra Brothas bekræfter overfor avisen, at man kender den 22-årige - blandt andet fordi han tidligere har siddet fængslet sammen med Brothas-medlemmer.
"Ikke en af vores"
Brothas afviser imidlertid, at han var medlem og tager desuden afstand fra angrebene mod et debatarrangement på Østerbro og mod en synagoge i Krystalgade.
- Vi ved, hvem han er, fordi han er bosat herude i MP (Mjølnerparken, red.). Men han var ikke en af vores. Han var en enspænder, der holdt sig for sig selv. Vi vidste ikke, at han var så langt ude, siger en talsmand fra Brothas til BT.
- Vi tager dybt afstand fra det, der er sket. Det er uhyrligheder, som vi ikke vil kendes ved, siger talsmanden.
Den formodede gerningsmand blev søndag morgen dræbt af politiets kugler på Svanevej i København.
/ritzau/
I november 2013 gik formodet skudmand ind i et S-tog og stak en stor kniv i en passager, der nær mistede livet
Leveret af Nyhedsbureauet Newspaq, 15. februar 2015 kl. 22:01 (opdateret 16. februar 2015 kl. 08:21)
Den formodede gerningsmand bag weekendens angreb i København, er af flere medier identificeret som Omar Abdel Hamid El-Hussein. Han var kendt af politiet, der tidligere har udsendt dette foto i forbindelse med en efterlysning af ham.
Den formodede gerningsmand bag weekendens angreb i København, er af flere medier identificeret som Omar Abdel Hamid El-Hussein. Han var kendt af politiet, der tidligere har udsendt dette foto i forbindelse med en efterlysning af ham.
Den 22-årige formodede gerningsmand bag weekendens angreb i København er efter alt at dømme ikke blot skyldig i drabene på en 55-årig filminstruktør og en 37-årig jøde.
Politi: 22-årig banderelateret mand stod bag terror
PET kendte formodet terrorist på forhånd
For få uger siden sad den i dag afdøde mand ifølge flere medier således fængslet i en helt anden sag, hvor han i december 2014 fik en dom for grov vold.
Han har været fængslet siden 23. januar sidste år, men blev løsladt for to uger siden, oplyser den 22-åriges advokat, Rolf Lindegaard Gregersen, til tv2.dk, der ligesom flere andre medier identificerer den 22-årige som Omar Abdel Hamid El-Hussein. Det er dog ikke bekræftet af politiet.
- Landsretten besluttede imidlertid at løslade Omar Abdel Hamid El-Hussein under hensyn til den af byretten idømte straf på 2 år og til, at ankesagen er berammet til 18-21. august 2015, hvorfor en fortsat varetægtsfængsling, indtil sagen er afgjort, kan komme til at stå i misforhold til den retsfølge, der kan ventes, skriver Rolf Lindegaard Gregersen i en sms til tv2.dk.
22-årige Omar Abdel Hamid El-Hussein blev altså løsladt, da han kunne risikere at sidde varetægtsfængslet i længere tid end den egentlige straf, før retssagen var afsluttet, skriver tv2.dk.
Umotiveret angreb
I november 2013 stak den formodede attentatmand tilsyneladende fuldstændig umotiveret en 19-årig mand med en stor kniv i et S-tog ved Ny Ellebjerg Station.
Politiet fortalte dengang, at gerningsmanden steg på toget på Åmarken Station og stod i toget og afventede lidt. Han tog herefter en stor kniv frem og gik gennem kupeen.
Da han passerede den 19-årige, som sad yderst mod midtergangen, stak han ham pludselig i venstre lår to til fire gange og truede ham herefter med kniven.
Efterfølgende opstod tumult mellem den forurettedes venner og gerningsmanden, som truede de tilstedeværende passagerer væk med kniven.
Den 19-årige var ifølge lægerne i overhængende livsfare - han var meget tæt på at forbløde.
Uenige dommere
I den efterfølgende retssag ved Retten på Frederiksberg var dommere og nævninge uenige om, hvorvidt der var tale om drabsforsøg eller grov vold.
Voteringen faldt dog ud til fordel for den tiltalte, der slap med en dom på to års fængsel.
En enkelt dommerstemme reddede ham fra at blive dømt for drabsforsøg, skrev Ekstra Bladet dengang.
Den 22-årige havde i retten svært ved at forklare sin forbrydelse. På intet tidspunkt under sagen fremstod han som en mand, der gik op i religion, skriver Dagens.dk.
Påvirket af hash
Det nærmeste, han kom på en forklaring, var, at han led af angst, var påvirket af hash og tidligere selv var blevet overfaldet.
Han troede, sagde han ifølge Ekstra Bladet, at den 19-årige havde været med til at overfalde ham, og han var bange for, at han ville gøre det igen.
Ikke desto mindre fandt nævningetinget det bevist, at den 22-årige uprovokeret og uden tøven overfaldt den 19-årige og stak ham flere gange med stor voldsomhed.
Den 19-årige havde intet med overfald på den 22-årige at gøre.
Han var en tilfældig S-togpassager.
Efterlyst af politiet
Syv dage efter forbrydelsen gik politiet ud med en offentlig efterlysning af den 22-årige, som politiet betegnede som farlig.
Men der gik to måneder, før den han blev anholdt. Det skete tilfældigt i forbindelse med et indbrud på Tagensvej i København.
BT skriver på sin hjemmeside, at manden var bosat i Mjølnerparken i København, hvor bandegrupperingen Brothas holder til.
En talsmand fra Brothas bekræfter overfor avisen, at man kender den 22-årige - blandt andet fordi han tidligere har siddet fængslet sammen med Brothas-medlemmer.
"Ikke en af vores"
Brothas afviser imidlertid, at han var medlem og tager desuden afstand fra angrebene mod et debatarrangement på Østerbro og mod en synagoge i Krystalgade.
- Vi ved, hvem han er, fordi han er bosat herude i MP (Mjølnerparken, red.). Men han var ikke en af vores. Han var en enspænder, der holdt sig for sig selv. Vi vidste ikke, at han var så langt ude, siger en talsmand fra Brothas til BT.
- Vi tager dybt afstand fra det, der er sket. Det er uhyrligheder, som vi ikke vil kendes ved, siger talsmanden.
Den formodede gerningsmand blev søndag morgen dræbt af politiets kugler på Svanevej i København.
/ritzau/
http://ekstrabladet.dk/
Ekstra Bladet
16. feb. 2015 - kl. 08:34 Opdateret 16. feb. 2015 - kl. 09:12
Terror: To sigtet for medvirken til drab
To mænd har ifølge politiet hjulpet den formodede terrorist Omar Abdel Hamid El-Hussein med at skaffe våben og har efterfølgende holdt ham skjult. Flere medgerningsmænd kan være på fri fod
Af: Stine Eskildsen , Kristian B. Larsen
DOMMERVAGTEN I KØBENHAVN (Ekstra Bladet): Selvom den 22-årige Omar Abdel Hamid El-Hussein ifølge politiet var alene* om at begå de to terrorhandlinger i København lørdag, blev flere personer søndag anholdt under flere ransagninger rundt omkring i byen.
To af dem bliver netop nu fremstillet i grundlovsforhør - sigtet for medvirken til to drab og fem drabsforsøg, fordi de ifølge politiet har hjulpet den 22-årige med at skaffe det våben, han brugte ved angrebene.
De er også sigtet for at have hjulpet med at skaffe våbnet af vejen efterfølgende, ligesom de angiveligt har sørget for et tilflugtssted for den 22-årige. Sidst, men ikke mindst er de sigtet for besiddelse af våben under særligt skærpende omstændigheder. De nægter sig begge skyldige.
Der er tale om to unge mænd med indvandrerbaggrund, som blev anholdt klokken 8.14 og 14.50. Den ene er mødt op i retten med grøn jakke, sorte bukser, sorte kondisko og ingen strømper. Han har mørkt hår, der er helt kortklippet i siderne.
Den anden er iført en stor jakke med pelskrave og har halvlangt hår, der er strøget tilbage. Begge mænd er beskyttet af et navneforbud.
Resten af grundlovsforhøret sker - trods Ekstra Bladets protest i retten - for lukkede døre af hensyn til efterforskningen. Der kan desuden være flere medgerningsmænd på fri fod, lød det i retten.
22-årige Omar Adbel Hamid El-Hussein blev skudt og dræbt tidligt søndag morgen, efter han havde åbnet ild mod politiet ved Nørrebro Station. Forinden havde han ifølge politiet udført to angreb mod hhv. kulturhuset Krudttønden på Østerbro og en jødisk synagoge i Københavns indre by.
To mennesker - en 37-årig og en 55-årig - mistede livet, mens fem politifolk blev såret af skud. De er dog alle uden for livsfare.
På et pressemøde søndag kom det frem, at PET og politiet allerede i forvejen havde kendskab til den 22-årige mand - og søndag aften kunne Ekstra Bladet så afsløre, at den 22-årige indtil for kun to uger siden sad fængslet for et knivoverfald i et S-tog i november sidste år.
Omar El-Hussein fik sin dom i december 2014, men havde forinden siddet varetægtsfængslet i lidt over et år og kunne derfor forlade fængslet allerede i starten af februar. Han fik en dom på to år i den grove voldssag.
I en ny pressemeddelelse, der er udsendt i forbindelse med dagens grundlovsforhør, efterlyser politiet flere vidner, der har kendskab til den 22-åriges færden lørdag.
Heraf fremgår det desuden, at han er set i Æbeløgade på Østerbro mellem 15-15.30 - altså lige før angrebet - og netop ved Æbeløgade var politiet søndag for at ransage en lejlighed. En ung mand blev anholdt, men det er uvist, om det er en af de to, der i dag sidder i retten.
- Vi vil meget gerne i kontakt med flere vidner, som har bemærket gerningsmanden. I særlig grad vidner, der har bemærket den formodede gerningsmand på hans færden mod det første gerningssted - altså før lørdag kl. 1530, siger ledende politiinspektør Jørgen Skov.
Politiet hører også gerne fra vidner, der har set manden mellem to angreb samt efter angrebet på synagogen.
Ekstra Bladet følger sagen
*) "alene" - hvilket straks brugtes i svenske nyheter som værende åbenbart en enlig sindsforvirret person
februar 15, 2015
Ulv i fåreklæder
For at modvirke islamiske normer vil svensk-iraneren Devin Rexvid modvirke kristne normer og hyldes derfor af akademikere, som jo ofte har vist, at de ikke har nogen forbindelse med virkeligheden! Det lyder glimrende, at staten skal blive sekulær helt igennem, men det fungerer bare ikke. Kristendommen skulde nok bakke, men den agressive islam vilde blive ved at være der. Det er lige ved, at man mistænker, at Rexvid har en skjult dagsorden.
Skoleafslutningen i kirken bryder han sig ikke om. Og kristne jordmødres krav om samvittighedsfrihed til at nægte abort, bryder han sig heller ikke om. Han indbilder sig, at hvis ikke de tvinges til at udføre aborter, så kan man ikke tvinge muslimske piger til at kvitte tørklædet. Tror han, at islamister synes bedre om islamkritik hvis den hyldes ind i bizarre sammennligninger?
Snakken om, at den svenske stat er "Poly-amorøs" i sit forhold til religioner er bare et tågeslør. Ganske vist anerkender staten i religionfrihedens navn mange af islams forbrydelser. Men sig i så fald om du vil have en islamfri stat eller om det er kristendommen, du irriterer dig på.
Rexvid kan svensk, men forstår ikke vor kristne mentalitet. I universitetsbyen Umeå, hvor han arbejder, er det vel nærmest et plus. Men vor sekulære moral bygger på kristendom, "giv kejseren, hvad kejserens er, og Gud hvad Guds er", som Jesus sagde. Det sidste er ikke det mindst vigtige. Skyl ikke Jesusbarnet ud med badevandet. Tror Rexvid virkelig for alvor at muslimerne vilde holde op med deres jihad og kvindeundertrykkelse, hvis man fjernede de kristne helligdage, som han foreslår?
Jeg kender ingen iranere, så jeg burde ikke spekulere på det. Der findes nok alle slags. Men det er synd, når deres afsky for islam smitter af på kristendommen. For mange år siden traf jeg en, som sagde, at når ayatollorna tog magten, så åbnedes himmelens porte og vi fik Allahs møg i hovedet
Jeg vilde ønske, at det vilde gå op for dem, at Allah ikke er den samme som Bibelens gud. For at tage magten fra den radikale islam, må der i stedet for tilbydes noget åndeligt tilfredsstillende.
A. Knude i Skåne
Protestoptogene imod islamiseringen fortsætter
Protestoptogene imod islamiseringen af Tyskland fortsætter
februar 14, 2015
Tak engang til, Martin Skriver, for dit glimrende debatindlæg i Berlingeren den 10. februar. Det burde få danskerne til at vågne op og se virkeligheden i øjnene og slå i bordet!
Jeg har haft lignende oplevelse som du. Næsten da. Men det er længe siden. Jeg havde aldrig været interesseret i politik og regnede i min naivitet med, at tingene var, som de burde være, og at politikerne gjorde sit bedste. Jeg var lige blevet medlem i foreningen "World Federation of Mental Health" WFMH), hvis formål - efter den rædselsfulde anden verdenskrig - var at "fremmme den størst mulige mentale velvære blandt alle folkeslag og skabe et nyt menneske i en ny verden". Jeg var for første gang til deres generalforsamling 1972, hvor formanden, professor Bonnevie forklarede, hvordan man skulde nå dette mål: Samfundet skulde ændres:
"Vi må af med vore forældres fejlagtige gamle adfærdsmønstre og opdrage børnene i endrægtighed. Kan det ikke gøres med det gode, må det tvinges igennem. "Kyllingemødre duede ikke. Nu havde man professionelle børnepædagoger!"
Som bekendt kan man ved indoktrinering af børn bestemme fremtidens politik, en fredelig fremgangsmåde, lidt langsom, men effektiv.
Og sådan blev det. Mødrene - med eller uden kyllinger - blev suget ind i erhvervslivet maskineri som arbejdskraft og de professionelle pædagoger trådte i forældrenes sted, først i beskeden omfang, men med tiltagende indflydelse. 2009 blev børnehaven ændret fra et frit tilbud til forældrer til en del af skolesystemt og dermed obligatorisk - d.v.s. uden for forældremyndighedens ret til at bestemme barnets opdragelse og livssyn!
Dette forhold bruges af politikerne til at fremme den islamisering, som blev aftalt mellem Fællesmarkedet (=EU) og de arabiske lande i 1978.
februar 13, 2015
OIC's organiserede forfølgelse af enhver kritik af islam
12. FeBRUAR 2015
Medierne presses til at lægge låg på kritik af Islam - af 'æresbrigaden.'
Asra Q. Nomani
“Du har bragt skam over vort samfund,” sagde en trosfælle og muslim i Morgantown West Virginia til mig, da vi sad ved et Panera Bread i 2004, “Hold op med at skrive.”
Jeg var 38 år dengang, og havde netop skrevet et essay til The Washington Post’s outlook sektion, hvor jeg argumenterede for at kvinder skulle have lov til at bede i de store sale i moskeen frem for at være tildelt særskilte rum, som det er tilfældet i de fleste moskeer i Amerika.
Som amerikansk muslim født i Indien voksede jeg op i en tolerant, men konservativ familie. I moskeen i min hjemby havde jeg brudt reglerne og bad i mændenes afdeling af moskeen, cirka 10 meter bag de mænd der var forsamlet til Ramadan bønner.
Senere forsøgte så et udvalg, udelukkende af mænd, at forbyde mig det. En ældste foreslog at der skulle være mænd der sluttede ring om mig i moskeen således at jeg ville blive “skræmt bort.” Nu bad manden der ved bordet mig så om at ‘’Holde Kæft.”
“Jeg vil ikke holde op med at skrive” sagde jeg.
Det var første gang en med-muslim havde presset mig til at afholde mig fra at kritisere den måde vor tro bliver praktiseret på. Men i løbet af de sidste 10 år, er sådanne forsøg på censur blevet ganske almindelige. Dette skyldes for en stor dels vedkommende den voksende magt og indflydelse hos “ghairat brigaden” et æreskorps der forsøger at lukke for debat om ekstremistisk ideologi for at beskytte opfattelsen af Islam. Korpset imødegår selv fornuftig kritik med væmmelige modsvar der er helt ude af proportioner.
Kampagnen begyndte, i hvert fald i dens mere moderne udgave, for 10 år siden i Mecca, i Saudiarabien da Organization of Islamic Cooperation (OIC) - et mini ‘FN’ bestående af verdens 56 lande med større muslimske befolkningsggrupper, plus Den Palæstinensiske Selvtyremyndighed - gav den daværende generalsekretær Ekmedleddin Ishsanoglu til opgave at bekæmpe islamofobi og beskytte “de sande værdier i Islam.” I det sidste årti er der dukket en løst sammensat æresbrigade op, delvist betalt og støttet af OIC gennem årlige konferencer, rapporter og kommunikeer. Den består af politikere, diplomater, skribenter, akademikere, bloggere og aktivister.
I 2007 stiftede OIC Islamophobia Observatory, en overvågningsgruppe med base i Jiddah i Saudi Arabien, med det mål at dokumentere selv de mindste anslag mod troen. I den første rapport udgivet året efter, klagedes der over at kunstnere og udgivere af de kontroversielle danske karikaturtegning af profeten Muhammad, var nedværdigende for “islams hellige symboler" på en krænkende, fornærmende og foragtelig måde.
Æresbrigaden begyndte at udpege akademikere, skribenter og andre, herunder tidligere New York Police kommissær Ray Kelly og administratorer ved en katolsk skole i Storbritannien, der afviste en mor der ikke ville fjerne sin hovedbeklædning/slør.
“OIC opfandt anti-’Islamofobi’ bevægelsen,” siger Zuhdi Jasser, præsident for American Islamic Forum for Democracy og et yndet mål for æresbrigaden. “Disse 56 lande .... mener de ejer det muslimske samfund og alle fortolkninger af Islam.”
Sammen med æresbrigadens officielle kanal, er et samfund af selvbestaltede blasfemi ‘politbetjente’ opstået - fra anonyme blogs som LoonWatch.com og Ikhras.com til en stor og varieret flok af aktivister på de sociale medier - og de begyndte at kontrollere debatten om Islam. Denne store gruppe klistrer etiketten “Islamofobi” på journalister, belæste personer og andre, der vover at tale om ekstremistisk ideologi i religionen. Deres skydeskiver er store som Israels premierminister Benjamin Netanayhu og så små som lille jeg.
Den officielle og de uofficielle kanaler samarbejder, generer, truer og bekæmper indadskuende muslimer samt ikke-muslimer overalt. Deres grundlag hviler på det faktum, at islam praktiseres fra Malaysia til Marokko som en offerbaseret patriarkalsk kultur, der værdsætter ære og at redde familiens ansigt i det offentlige rum. Hvilket er grunden til at bøllemetoderne ofte er med til at gøre kritikere af islamiske kritikere tavse.
“Æresbrigaderne er indsamlere af forurettelser af ‘sår.’ De er sofa jihadister,”fortæller Joe Navarro, en tidligere rådgivende special agent hos FBI’s analyseenhed for opførsel, mig. “De sidder rundt omkring og indsamler de ‘sår’ og uretfærdigheder de mener udføres over for dem for at retfærdiggøre hvad de har gang i. For bevægelsen er ‘tragedierne’ med til forene dem lige nu, men hadet forener i længere tid.
I en email udveksling benægtede OIC’s ambassadør til FN at organisationen forsøger at lukke ned for diskussion om problemerne i de muslimske samfund.
De slår til og angriber overalt. Straks efter Islamic Observatory var oprettet, knurrede Sheik Sabah Ahmed al-Sabah, emiren over Kuwait om “de krænkende karikaturer af Allahs profet Muhammad,” og film der smæder Islam ifølge OIC’s første islamofobi rapport.
OIC var således med til at give næring til en ‘offerkultur’. I taler på blogs, i artikler og interviews, der spredes over hele den muslimske presse, har æresbrigaden som mål haft lærde, politiske lederes og forfattere - fra TV vært Bill Maher til den ateistiske forfatter Richard Dawkins - for at krænke islam. Skribenten Glenn Greenwald har støttet kampagnen for at brændemærke forfattere og tænkere, såsom neovidenskabsforskere og ateisten Sam Harris, som efter sigende havde et “anti-muslimsk sind” for blot at være kritisk overfor islam.
“Disse trosmedløbere har gjort det mere og mere ubehageligt - og endda farligt - at diskutere forbindelsen mellem muslimsk vold og specifikke religiøse tanker, som jihad, martyriet og blasfemi,” fortæller Harris mig.
Idet han bemærkede de første skridt til denne trend i december 2007, sendte en U.S. diplomat i Istanbul et telegram til National Security Council, CIA og Defense Intelligence Agency og andre bureauer i State Department. Han nævnte at OIC’s leder kaldte støtter af de danske karikaturtegninger af Muhammad for “frihedens ytringsekstremister” og sammenlignede dem med al-Queda.
Det meste af kritikken sker online, med anonyme bloggere der går efter formodede islamofober. Ikke længe efter telegrammet iværksatte et netværk af bloggere LoonWatch, der går direkte efter kristne, jøder, hinduer, ateister og andre muslimer. Bloggerne har kaldt den somaliske forfatter Ayaan Hirsi Ali, som er født muslim, men nu ateist og modstander af islamisk ekstremisme for en “anti-muslim korsfarer.” Robert Spencer en kritiker af ekstremistisk Islam er blevet kaldt en “giftspredende hadprædikant” og en “Internet sociopat.” Fornærmelserne ligner meget det som kaldes Internet trolling, og de giftige kommentarer kan man finde på enhver blog eller nyhedsside. Men de er mere koordinerede, frygtskabende og vedholdende.
Et udsøgt mål for æresbrigadens angreb var Charlie Hebdo, det franske tidsskrift hvor adskillige af de ansatte her fornylig blev slået ihjel af islamiske ekstremister. Ifølge nogle efterretninger så råbte drabsmændende under massakren “Vi har hævnet profeten Muhammad.”
OIC fordømte drabene, men i en rapport fra 2012 fordømte man også tidsskriftets “Islamofobiske satire.” OIC’s generalsekretær dengang, Ihsanoglu sagde at magasinets “historie med at angribe muslimers følelser,” var “en afskyelig had opildnende handling, og krænkelse af ytringsfriheden.
Charlie Hebdo er ikke det eneste eksempel, bevis, på at for selvudnævnte forsvarere af troen kan en opfordring til at slå budbringeren ihjel meget let blive til netop en plan for at slå vedkommende ihjel. I januar 2011, myrdede en sikkerhedsofficer for guvernøren i Pakistans Punjab provins, Salman Taseer, ham efter Taseer havde forsvaret en kristen kvinde der var anklaget for blasfemi. I retten lagde drabsmandens støtter blomster på hans skuldre som et anerkendelsestegn.
Mordere som han ville være meget vanskeligere at radikalisere i et miljø der bød debat om Islam velkommen, i stedet for at søge hævn over kritikere. Men i så mange muslimske samfund er det at redde ansigt noget der overtrumfer sund tankegang og sandheden. Det er derfor det er så svært at reformere Islam indefra.Min erfaring er, at hvis man forsøger at stille samfundet til ansvar så bliver du med stor sandsynlighed generet og intimideret frem for at blive taget alvorlig.
Da Rupert Murdoch her for nylig tweetede. “Muligvis er de fleste muslimer fredelige, men ikke før de anerkender og ødelægger deres stadig større jihadist kræftknude må man stille dem til ansvar,” så blev han kritiseret for helt bevidst at sige at alle muslimer var ansvarlige for nogle fås handlinger. Men jeg mener i allerhøjeste grad vi har et kollektivt ansvar for problemerne i vore samfund.
Efter mødet med trusler i Panera, som omtalt i begyndelsen af mit essay, er jeg blevet ved med at tale for kvinders rettigheder i moskeen og i soveværelset. Blandt andet har jeg argumenteret for at muslimske kvinder har ret til orgasme, en intim handling der alt for ofte nægtes i samfund med en tradition for kvindelig omskærelse.
Så fulgte dødstruslerne. I efteråret 2004, hentede mine forældre og min søn mig efter jeg havde talt ved en konference. “Der er nogen der vil slå dig ihjel,” sagde min far ved rattet i vor guldfarvede Dodge Caravan, og hans stemme rystede. Dødstruslen var lagt på MuslimWakeUp! en nu lukket progressiv hjemmeside. Den som havde skrevet det sagde til FBI, at han ville holde inde med at genere mig, og det gjorde han. I de sidste årti har mere prosaiske ytringer været at jeg er blevet kaldt “En zionistisk medieluder.”
For to år siden, blev den ordførende direktør for American Islamic Congress, Zainab Al-Suwaiih, så berørt af online angreb, med det formål at få hende til at tie, at hun fik en psykisk nedtur over den stress og den ængstelse der fulgte med og hun måtte indlægges. Da jeg mødte hende på kontoret nær Det Hvide Hus, viste hun mig mærkerne efter de indsprøjtninger hun måtte have på hospitalet for at hun skulle have nok væske i kroppen.
“De angreb var lige ved at slå mig ihjel,” sagde Al-Suwaij træt.
Så de fungerer altså alle disse bøllemetoder. Eftertænksomme medlemmer af flokken har en kulturel betinget indstilling til det at undgå at udskamme islam, så offentligt at citere dem for denne ‘synd’ har ofte den ønskede effekt. Ikke-muslimer er imidlertid dødtrætte af at blive kaldt “islamofobiske” hyklere. Ved således at angribe begge grupperinger er det lykkedes at knuse almindelig høflig diskussion. Derved kommer regeringer, skribenter og eksperter til at gå ligesom på æggeskaller for at undgå de vigtige emner og diskussioner.
Jeg er dog blevet ved med at skrive, og opfordre amerikanske muslimer til at få revet ekstremismen i vore samfund op med rode, og jeg argumenterer for at visse passager i Koranen er for antikverede for vor tid. Som jeg ser det, er tilskyndelsen til at “stå fast for retfærdigheden selv ...dine egne” vort guddommelige mandat “ser du noget sig noget.” Men alt for ofte er denne passage misbrugt til at retfærdiggøre angreb netop mod vore egne.
Selvom der stadig er et godt stykke vej endnu, har jeg dog set fremskridt siden jeg begyndte at opfordre til at lade kvinder få rettigheder i moskeer og jeg udfordrede ekstremismen jeg så i muslimske samfund i Amerika. Vor moske i Morgantown, flest mandlige medlemmer, valgte sin første kvindelige præsident for få år siden og hun blev i det store og hele accepteret. Men de fleste kvinder lister stadig ind ad bagdøren og beder på en særlig balkon.
For fire år siden opfordrede Muslim Public Affairs Council til at lave en gruppe med programmer, til at kunne diskutere “tabu udfordringer” såsom homoseksualitet, ægteskaber blandt troende og ekstremisme. Her for nylig påbegyndte unge muslimske ledere i Nord Virginia et initiativ for at få moskeer der fremmer assimilation, harmoni mellem trosretninger og for kvinders rettigheder. Senere i denne måned, vil en ny gruppe Women’s Mosque of America holde en gudstjeneste ved en kvinde i Los Angeles, noget yderst sjældent i muslimske samfund.
Næste måned vil Obama administrationen holde en konference om udfordringen ved voldelig ekstremisme, og præsident Obama opfordrede sidste år de muslimske samfund til “klart og tydeligt, med styrke og vedholdende af forkaste ideologien hos al-Queda og ISIL.” Men hans administration sætter ikke lighedstegn mellem ekstremisme som et problem og så islam. I kontrast til dette anerkendte Egyptens præsident Albedl Fatah al-Sissi i sidste måned at der var et ideologisk problem i Islam og sagde, “Vi skal revolutionere vor religion-” (se denne på synopsis).
Da jeg hørte hvad Sisi sagde tænkte jeg: ENDELIG!
Udover disse tilkendegivelser har vi brug for en ny fortolkning af islamisk lov for at kunne ændre på kulturen. Dette ville kræve en afvisning af otte skoler med religiøs tankegang, der dominerer Sunni og Shia, muslimske verden. Jeg foreslår en ny efter ijtihad, konceptet med kritisk tænkning, og ophøje det selv at gå i dybden frem for den giftige skambaserede kurs, med love og regler. Sådant et projekt ville kunne få fjernet magten fra de gejstlige, politikere og eksperter, og erstatte det med en progressiv fortolkning af troen motiveret ved ikke at forsvare ære, men ved ærefulde handlinger.
Asra Q. Nomani, a former Wall Street Journal reporter, is the author of “Standing Alone: An American Woman’s Struggle for the Soul of Islam.”
asra@asranomani.com
februar 12, 2015
None dare call it....islamic !
Ingen tør indrømme sandheden: ISIS’s forbrydelser er baseret på islamiske kilder! Naturligvis!
I et TV-show fornylig sagde Issa, at de barbariske forbrydelser, der blev begået af ISIS havde sikker rod i islam, men at det islamiske præsteskab var bange for at sige det.
"Jeg vilde gerne se bare een Al-Azhar mand i Ægypten som havde mod til at tilstå, at Abu Bakr brændte en mand levende", sagde han. Dette er en fordærvet circulus vitiosus af babarisme, da den er hyldet i religion," fortsatte Issa, hvis forklaring vistes på det ægyptiske ON TV kanal 3. februar 2015.
https://hodja.wordpress.com/2015/02/10/aegyptisk-tv-vaert-ibrahim-issa-ingen-tor-indromme-sandheden-isiss-forbrydelser-er-baseret-pa-islamiske-kilder/
Se video: https://www.youtube.com/watch?v=VaHaWta7AFII
Fra Hodjanernes Blog 10 februar 2015:
Den ægyptiske journalist og TV-vært, Ibrahim Issa, har dristet sig til på TV at sige sandheden, som vi alle føler at have både set og forstået fuldt ud: ISIS's forbrydelser er baseret på islamiske kilder. Selvsagt! Hvad ellers?I et TV-show fornylig sagde Issa, at de barbariske forbrydelser, der blev begået af ISIS havde sikker rod i islam, men at det islamiske præsteskab var bange for at sige det.
"Jeg vilde gerne se bare een Al-Azhar mand i Ægypten som havde mod til at tilstå, at Abu Bakr brændte en mand levende", sagde han. Dette er en fordærvet circulus vitiosus af babarisme, da den er hyldet i religion," fortsatte Issa, hvis forklaring vistes på det ægyptiske ON TV kanal 3. februar 2015.
https://hodja.wordpress.com/2015/02/10/aegyptisk-tv-vaert-ibrahim-issa-ingen-tor-indromme-sandheden-isiss-forbrydelser-er-baseret-pa-islamiske-kilder/
Se video: https://www.youtube.com/watch?v=VaHaWta7AFII
Vore Børn er ikke vore!
Brev til Martin Skriver (se hans brev her på bloggen den 11.2.2015)
Tak for en god, men bekymrende beskrivelse fra hverdagens Danmark. Så langt er man altså nu kommet! To spørgsmål: Med hvad? Og hvilken "man"?
1) Med religionen? NEJ, for det forstår vuggestuebørn ikke. Med barnets "tarv"? Nej, nej, slet ikke!
Tro mig: Det gælder noget andet - som du jo er inde på: det gælder retten til at bestemme for dit barn, det gælder din forældreret at bestemme dit barns opdragelse og dermed dets livssyn. Det vil have indflydelse på dit barns opfattelse af den omgivende verden og denne verdens til enhver tid fremherskende ideologier. Dermed betyder det faktisk i yderste konsekvens krydset på valglisten, når barnet når til den alder, hvor det kan stemme, forudsat at der er et demokrati, der spørger folket.
Forældremyndigheden har været udsat for mange forsigtige (fordægte) angreb de sidste tresindstyve år (eller mere). Lyder det utroværdigt i dine øren? Og dog en ganske enkel tanke: hvis børns opdragelse ikke påhviler forældrene gennem en juridisk sikret forældremyndighed, så må de opdrages af samfundet i dets ånd (politik). Det gør man naturligvis i alle diktaturer, og det giver stabilitet.
Man skal derfor ikke undre sig over, at børneopdragelse indgår som en af de allervigtigste ting i kommunismen, hvilket bl.a. ses i de kommunistiske langtidsmål, pubbliceret i 1963. NB disse langtidsmåls tekst skal læses grundigt, ligesom Goebbels propaganda skulde det. Man skal endevende det. Man taler ikke om forældreret, men om det upræcise "barnets tarv" og mødres mulighed for at "realisere sig selv"!
Spørgsmål nummer 2 var: hvilken "man" er det, som - er kommet langt med at angribe forældremyndigheden? Det er først og fremmest de ægte kommunister, hvor ideologien er en slags religion, som man sætter sin tro og håb til for sig selv og sit land. Samt deres medløbere, salonkommunisterne og alle de kommunistinficerede - langt ind i tankeløse borgerlige rækker. På tale om børn er børnepædagogernes fagforening, BUPL, og hele dets virke gennemsyret af kommunistisk tankegang, hvilket tydeligt har kunnet ses i deres medlemsblad "Børn og Unge" de sidste mange årtier. De har tilkæmpet sig mere og mere plads i samfundet, senest på bekostning af den mere børnevenlige dagplejeordning.
EU, som efter sigende bestemmer 80% af EU-landenes politik, indledte her i 2014 mere alvorlige synlige angreb på den forældremyndighed, som de fleste mennesker nok anser for naturgiven. Deres våben bestod i at ville påtvinge alle småbørn fra børnehavealderen (altså 3-4 år) en obligatorisk sexundervisning i alle detaljer (fra pædofili til sodomi etc.) i EU.
Det førte til flere demonstrationer pro forældremyndighed i Tyskland og Schweiz.
Gertrud Galster
.jpg)
februar 10, 2015
Omstyrtelse af det danske samfund
Vendsyssel Tidende 19-1-1975:
En indvandring, som udhuler danskheden
Tidligere forlagsredaktør, tidl. assisterende presse- og kulturattache i Paris og dansk repræsentant i Unesco J. Stenberg-Rasmussen har sendt os dette indlæg:
For nogen tid siden sad jeg på Christiansborg og talte med en folketingsmand*. Vi talte om rigets almindelige tilstand, og det har jo længe ikke været fornøjelig underholdning, men det blev i ganske særlig grad foruroligende, da han i samtalens løb udtalte:
“Der går en linje fra bestræbelserne på at mindske det danske fødselstal mest muligt ved hjælp af piller, aborter m.v., over forsøget på at ødelægge dansk ungdom med narkotika og videre over indkaldelsen af titusinder af asiater og andre for os vildfremmede folkeelementer, til et snigende halvt hemmeligt arbejde her i folketinget på at gøre det lettere at opnå dansk indfødsret. Formålet er at skabe grundlag for en fuldstændig omstyrtelse af det danske samfund og rive dets rødder i den historiske fortid over.”
*) Johan Nielsen (S), Færøerne = pastor Johan Nielsen
Læs videre:
https://mail.google.com/mail/u/0/#search/Nis/14b685cf0e31a728?compose=new
Dengang ovenstående samtale fandt sted var man ikke bare midt i den kolde krigs kamp "med andre våben" (kommunismens propaganda, demoralisering og nedbrydning) men også med langvarige forhandlinger med araberne om olieleveringer til Europas industrier, De løfter som "Fællesmarkedet" (=EU) blev afpresset (?) af araberne imod sikre olieleverancer var horrible. EU-politikerne kastede så at sige den vestlige kultur i grams og overgav sig til arabisk kultur, d,v,s, til islam. Aftalen, den såkaldte "Europeisk-arabiske Dialog i Damaskus" blev fra Danmarks side underskrevet af Anker Jørgensen 1978. Betingelserne og aftalerne omtaltes så godt som ikke i medierne. EU's befolkningerne skulde så vidt muligt holdes i uvidenhed.
Men da ovenstående artikel fra Vendsyssel Tidende 25 år senere - i juni 2000 - blev genoptrykt i tidsskriftet fra Rolf Slot Henriksens forening "Dansk Kultur", havde man så småt fået syn for sagn og begyndte at ane katastrofens omfang. De næste 15 år skulde bekræfte anelserne.
Det lidt, der sivede ud om "Dialogen i Damaskus" og senere aftaler og traktater var pakket smukt ind og accepteredes af de enkelte landes politikere, hvad enten det skyldtes overfladisk naivitet eller total uvidenhed om det "fredselskende" islam. De mange moskèer, kulturcentre, undervisning, foredrag, møder, dialoger etc. etc. - en endeløs tsunami af "arabisk kultur", hele den omfattende islamisering, der skyllede og stadig skyller ind over Europa, skyldes EU-aftalerne fra Damaskus 1978. Islamiseringen er aftalt af EU. Det er EU-politik.
Hvad siger de europeiske befolkninger?
Hvem styrer og kontrollerer EU ?
En indvandring, som udhuler danskheden
Tidligere forlagsredaktør, tidl. assisterende presse- og kulturattache i Paris og dansk repræsentant i Unesco J. Stenberg-Rasmussen har sendt os dette indlæg:
For nogen tid siden sad jeg på Christiansborg og talte med en folketingsmand*. Vi talte om rigets almindelige tilstand, og det har jo længe ikke været fornøjelig underholdning, men det blev i ganske særlig grad foruroligende, da han i samtalens løb udtalte:
“Der går en linje fra bestræbelserne på at mindske det danske fødselstal mest muligt ved hjælp af piller, aborter m.v., over forsøget på at ødelægge dansk ungdom med narkotika og videre over indkaldelsen af titusinder af asiater og andre for os vildfremmede folkeelementer, til et snigende halvt hemmeligt arbejde her i folketinget på at gøre det lettere at opnå dansk indfødsret. Formålet er at skabe grundlag for en fuldstændig omstyrtelse af det danske samfund og rive dets rødder i den historiske fortid over.”
*) Johan Nielsen (S), Færøerne = pastor Johan Nielsen
Læs videre:
https://mail.google.com/mail/u/0/#search/Nis/14b685cf0e31a728?compose=new
Dengang ovenstående samtale fandt sted var man ikke bare midt i den kolde krigs kamp "med andre våben" (kommunismens propaganda, demoralisering og nedbrydning) men også med langvarige forhandlinger med araberne om olieleveringer til Europas industrier, De løfter som "Fællesmarkedet" (=EU) blev afpresset (?) af araberne imod sikre olieleverancer var horrible. EU-politikerne kastede så at sige den vestlige kultur i grams og overgav sig til arabisk kultur, d,v,s, til islam. Aftalen, den såkaldte "Europeisk-arabiske Dialog i Damaskus" blev fra Danmarks side underskrevet af Anker Jørgensen 1978. Betingelserne og aftalerne omtaltes så godt som ikke i medierne. EU's befolkningerne skulde så vidt muligt holdes i uvidenhed.
Men da ovenstående artikel fra Vendsyssel Tidende 25 år senere - i juni 2000 - blev genoptrykt i tidsskriftet fra Rolf Slot Henriksens forening "Dansk Kultur", havde man så småt fået syn for sagn og begyndte at ane katastrofens omfang. De næste 15 år skulde bekræfte anelserne.
Det lidt, der sivede ud om "Dialogen i Damaskus" og senere aftaler og traktater var pakket smukt ind og accepteredes af de enkelte landes politikere, hvad enten det skyldtes overfladisk naivitet eller total uvidenhed om det "fredselskende" islam. De mange moskèer, kulturcentre, undervisning, foredrag, møder, dialoger etc. etc. - en endeløs tsunami af "arabisk kultur", hele den omfattende islamisering, der skyllede og stadig skyller ind over Europa, skyldes EU-aftalerne fra Damaskus 1978. Islamiseringen er aftalt af EU. Det er EU-politik.
Hvad siger de europeiske befolkninger?
Hvem styrer og kontrollerer EU ?
februar 09, 2015
Tre dødsensfarlige "-ismer"
"Hvordan vil du beskrive Danmarks forfald kronologisk?"spurgte Mikael Jalving.
"Først kom tyskerne, så kom kommunisterne og derefter muslimerne", svarede Ulrik Høy. (JP 7.2.2015).
Klarere og kortere kan det næppe siges!
Hvor er det sandt!
Nazismens magtapparat var ret åbenlyst. Kommunismens derimod snu og fordulgt og dermed på sin vis langt mere farligt, - som en snigende sygdom. Og til slut det løgnagtige og voldelige islam, der bare hugger ned for fode. De to sidstnævnte onder, kommunismen og islam, fandt desværre begge sympati og støtte i danske myndigheder, så det blev statens kamp mod en ikke uvæsentlig del af sin egen befolkningen. Her er et kik tilbage på en lille, men ikke ligegyldig detalje, set fra mit hjørne.
Kommunismen vandt indpas under Den kolde Krig via Socialdemokratiet og 68'ernes revolution med al dens narko, sex, udflippethed, skolereform etc. Alt gammelt skulde væk.
Nogle venstreorienterede brød plankeværket ned til Bådsmandsstrædes Kaserne i 1971 og socialminister Eva Gredal kaldte "besættelsen" for et "socialt experiment" uden angivelse af, hvad experimentet gik ud på. Året efter prøvede socialdemokratiet at gøre et fremstød for "fri hash" ved at sammenligne dette narkotikum med noget så fredeligt som en uskyldig frokostøl. Drivkraften bag var bl.a. MF Bernhard Tastesen og den mentalhygiejniske socialrådgiver og venstresocialist Tine Bryld, men uden resultat.
I 1978 lagde man sig ordentlig i selen med propaganda. I begyndelsen af juli fortalte DR om hashdyrkning i Danmark i et program af Leif Davidsen med flere manipulerede oplysninger, og den christianiaglade journalist Jan Michaelsen skrev i Ekstrabladet 7/9 hvor fortskrækkeligt dyre, stofferne var blevet for narkomanerne. Det viste sig at være en optakt til en demonstration den følgende dag ved Christiansborg. Et anonymt flyveblad havde opfordret alle interesserede til at møde op for at kræve lovændring og frigivelse af hash. Efter demonstrationen skulde man gå ud til Christiania og stifte foreningen "Støt fri hash".
Et par hundrede hashtilrøgne og udflippede ofre med hunde, børn, øller, chillums og et hashblad i knaphullet mødte op. Også statuen af grundelovens giver, kong Frederik den Syvende, var med i optoget med et hashblad i hånden.
Forfatteren Ebbe Reich Kløvedal, som var primus motor for hashspredning i Danmark, holdt hovedtalen. Han var overbevist om, at man med hash m.m. kunde få gang i en slags revoliution og nå frem til et nyt samfund, som han sammen med Henning Prins Kløvedal havde beskrevet i deres "Langelandsmanifest". Det var blevet publiceret og anbefalet i medlemsbladet for Landsforeningen for Mentalhygiejne, en slags 5. kolonne-organisation baseret på kommunist-ideologi, hvor bl.a. socialminister Eva Gredal var med.
En af Mentalhygiejnens hovedindtægter kom netop fra narkoproblemerne.
Ved demonstrationen bakkedes Ebbe Reich op af en propagandasang af Lone Kellermann og citat fra psykiater Mogens Jacobsen om hashens ufarlighed: "ikke værre end et glas vand!"
Man fortsatte i "Den frå hal" på Christiania, hvor et halvt hundred udflippede mennesker holdt, hvad de kaldte "generalforsamling" og valgte bestyrelse etc. En forening med ordfører, sekretær, kasserer og regnskab vilde lyde af noget og blive godtaget i befolkningen. Alle som vilde være med kunde betale 25 kr. Formålet var at hjælpe stofhandlere, der var havnet i fængsel i Marokko, Afghanistan og Pakistan samt at få rimelige priser på hash, for 25-30 kr. per gram var altfor meget. Desuden skulde man sprede kendskabet til dyrkning af hash, og chillums skulde komme i brug overalt!
Med opbakning i massemedierne indkaldte man året efter til en høring i Den Grå Hal på Christiania (28.10.79). Der var stuvende fuldt, 2-3000 (?) mennesker masede og trængtes, en blnading af udflippede hashrygere, socialsektorens mange ansatte og velbjergede intellektuelle, der havde købt sig til fattigdommens udvaskede, forslidt cowboybuxer og blålilla klude. En udstilling illustrerede narkoverdenen, og selve indgangen var - talende nok - formet som en ligkiste stillet på højkant og uden bund. Her så man "Dødens købmænd", der samvittighedsløst solgte stoffer i kriminelt pengebegær (men ikke et ord om, at sådant salg accepteredes i Mentalhygiejnens behandlingscentre!). Med sprøjter vistes det stigende antal dødsofre gennem årene (men intet om politisk-ideologiske bagmænd!). Man så narkohulen og kirkegården i dæmpet lys og længere fremme en fotomontage med det usympatiske politi på jagt efter narkohajer, mens et andet afsnit belærte om, hvordan man kunde dyrke hash til sin chillum...! STØT FRI HASH" stod der. Var man ikke enig, fik man ingen adgang til talerstolen. Her var alle hashforkæmperne fra Ebbe Reich til Peter Ege, Mogens Jacobsen, Nils Christie med flere, og her oprettede de "Folkebevægelsen mod hårde stoffer". Formålet var klart nok, man vilde narre befolkningen: ved at gå imod såkaldt hård narko, skulde man få godtaget hashen som et første skridt mod en legalisering.
Minsandten om ikke bevillingspolitiet gik i gyngen kort tid efter! De modtog en ansøgning om tilladelse til en gadekampagne. Lød det ikke godt - "Folkebevægelsen imod hårde stoffer"? Åbenbart kontaktede bevillingsafdelingen hverken narkopoliti eller uropatruljen.
Ej heller undersøgte man, om der fandtes en "Folkebevægelse imod hårde Stoffer". De fik tilladelse til landsindsamling i forbindelse med en plancheudstilling i den bedste julerhjertetid, og gennem deres kontakter TV-reklame den 15.12.79. Med fup og løgn slog de plat på folks godtroenhed. De fik del i tipsmidlerne og bidrag fra venstrefløjen og tiggede penge sammen i 1981 ved at sejle fra havn til havn. Berlingeren hyldede dem med en stor artikel, og Gud hjælpe mig, om ikke "Kong Frederiks og Dronning Ingrids Fond til humanitære og kulturelle Formål" hoppede på limpinden og skænkede et pænt beløb til "Folkebevægelsen imod hårde Stoffer" i marts 1981.
"Folkebevægelsen mod hårde stoffer" narrede både befolkning, politi og anden myndighed samt kongehuset.
Kilder: Familieværnets Telefonavis 9. juli 1978 og bogen "Femte Kolonne. 14 års kamp mod nedbrydningen af dansk kultur."
Ingen tør....
Fra Spydpigen marts 06, NB 2008
Det er på tide at gentage nedenstående:
Ingen tør kalde det sammensværgelse
None dare call it conspiracy
De personer blandt os, som har forsøgt og fortsat forsøger at løfte sløret for Bilderberggruppens hemmeligholdte foretagsomhed bag kulisserne, udsætter sig selv for hån, udstødelse af det pæne selskab og tab af udsigt til egen karriere. Derfor vil befolkningen under pensionistalderen næppe vove sig ind i dette minefelt. Det overlades enten til folk, der af den ene eller anden anledning er ligeglade med ovennävnte risici eller til pensionister, der jo er mere frit stillede med hensyn til ytringsfrihed.
Nedenstående artikel er fra det samfundskritiske tidsskrift AKTION nr. 4, 1978 – altså 30 år gammelt.
None dare call it conspiracy
Ingen tør kalde det en sammensværgelse
Af Gary Allen 1971
Udkom i over 5,5 millioner exemplarer på Concord Press
”Eftersom ”de etablerede” kontrollerer medierne, vil enhver, der afslører ”The Insiders” (kernen) blive udsat for en kanonade af beskyldninger fra aviser, fagblade, TV og radio. På denne måde bliver man truet med tab af almindeligt borgerligt omdømme, hvis man vover at udbrede den idé, at der er en organisation bag alle de problemer, der for øjeblikket plager landet”.
Dette citat fra Gary Allens bog kunne være en beskrivelse af, hvordan personer, der sidder inde med kendskab og viden om visse forhold, bliver behandlet af de danske medier.
Men lad os se lidt nærmere på, hvad forfatteren mener med ”de etablerede” og ”the Insiders”, for når han med så stor præcision kan forudsige reaktionen, må han også have et nøje kendskab til den organisation, der står bag, og som udløser den. Bogen er ikke skrevet om danske forhold, men om Amerika og internationale forhold.
Gary Allen starter med at føre læseren ind på emnet ved at fortælle om et landskabsbillede fra en børnebog, hvor det gælder at finde æslet, der trækker en vogn med en dreng. Køretøjet er snedigt gemt i de streger, der former landskabet, men får man først øje på det, stikker det ganske tydeligt frem hver gang, man ser på landskabet. På samme måde prøver massemedierne at vise os et billede, som skjuler virkeligheden. Men har man een gang gennemskuet billedet, har man nemt ved at se det en anden gang, og bogens opgave er at afsløre denne virkelighed.
Hvem skulle denne organisation så være, der var så magtfuld, at den var i stand til at styre alle medierne, sidde på det politiske liv, og samtidig holde det hele som en dyb hemmelighed? Der skal utrolig mange penge til for at spille denne komedie, derfor må det være velhavende folk. Hemmeligheden er heller ikke afsløret i den konfrontation, si har oplevet mellem Øst og Vest, så derfor må det foregå uden for denne debat, eller også må hemmeligheden styres af folk, som også er i stand til at beherske Øst-Vest-debatten, og hvem kan det være?
Gary Allen beskriver den historiske udvikling tilbage til den enorme industrielle udvikling i slutningen af forrige århundrede i USA, hvor kæmpemæssige formuer blev koncentrert på ganske få hænder og familier. Men blev disse karteller og truster ikke brudt ved lov? Det gjorde de, men Gary Allen påviser ganske nøje, at disse love blev igangsat og styret af de samme mænd, som beherskede formuerne. De fik overført formuerne til fonds, som ikke var belastede af skatter og arveafgifter og derfor kunne vokse videre i de samme menneskers hænder. Samtidigt ejede de bag linierne stadig alle firmaer inden for samme branche ved aktieandele og bankvirksomhed.
Alle nye firmaer på vej op har stadig skatterne at slås med og desuden en skjult konkurrent, som de troede antitrustloven havde gjort det af med.
Med så svimlende store pengemidler bag en organisation, som disse mennesker ifølge Gary Allen har dannet, kan man påvirke hele nationen og hele udviklingen i verden. Man kan finansiere en Hitler og starte en krig, som ens egne medborgere skal betale over skatterne, mens man selv leverer våben til det. Man kan starte tredivernes økonomiske depression og tjene enormt på den, fordi man på forhånd véd, at den vil komme.
Men det interessanteste er vel nok påstanden - (henvisning til kildemateriale findes i rigt mål) - om, at disse mænd i deres magtbegær også startede kommunismen, fordi denne styreform er den mest effektive måde at opnå magt på.
Ved politiske spil fik man den på benene og ved økonomiske tilskud til Sovjets femårsplaner, fik man en bastion op at stå, hvorfra man kunne arbejde videre. Arbejdet i Øst var let, fordi den sociale spænding i Rusland var enorm, men i Vest har man haft større problemer med at vinde spillet, fordi befolkningen ikke umiddelbart faldt for kommunismens lokketoner.
I stedet for har man så politiseret inden for de eksisterende partier, og i USA er det lykkedes siden før 2. verdenskrig at beherske administrationen, uanset hvilket parti, der vandt valget.
Der skal en god fantasi til for at undfange disse teorier, og man skal være komplet ryggesløs for at drive en sådan politik med de mennesker, som man lever i blandt. For at bevare denne hemmelighed kan man imidlertid blot lade folket kikke på nogle billeder af en Øst-Vest-konfrontation, som de i øvrigt selv betaler over skatterne, og få dem til at tro, at det er sagens kerne, meens man selv sidder uden for spillet og trækker i trådene i begge lejre.
Konfrontationen skulle egentlig stå mellem ”the Insiders” og den resterende verdens frie borgere!
februar 08, 2015
Islam får positiv særbehandling
Apropos de uheldsvangre rygter om JyllandsPostens politisk ændrede kurs
ISLAM FÅR POSITIV SÆRBEHANDLING
af Dennis Prager på bloggen Synopsis 26.1.2015
Siden 9/11 har Vestens Verdens akademikere, medier, den politiske elite, gjort deres bedste for at portrættere Islam gunstigt. Man har behandlet den noget anderledes end andre religioner. Kritik af enhver doktrin, religiøs eller verdslig, er tilladt, ja man opmuntres til det. Men, Men ikke Islam. Kun positive skildringer er tilladt.
Nuvel, lad os begynde med et eksempel på pro-islamisk dagsorden der er så allestedsværende at ingen derfor synes at bemærke det. Hvorfor omtaler medier i Vesten - der alle i overvejende grad udgøres af irreligiøse mennesker - altid, næsten uden undtagelse Muhammad som “Profeten Muhammad” i artikler og ledere.
Når Jesus nævnes refererer medierne aldrig ham som “Kristus, Herren” eller som Herren og Frelseren Jesus Kristus.” Kun som “Jesus.” Faktisk er angivelsen “A.D.” (anno domini -”Herrens År”) blevet fuldstændig droppet af de selvsamme akademikere og medier der altid skriver “Profeten Muhammad.”
Når medierne omtaler Joseph Smith, grundlæggeren og profeten hos Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige (mormonerne) omtaler de ikke ham som “Profeten Joseph Smith.” Hvorfor dog ikke? Er der nogen som helst forskel mellem hans titel og rolle i Mormonismen og så Muhammads i Islam?
Jøder omtaler Moses som “Moshe Rabbeinu,” Moses vor Lærer. Hvorfor så ikke medierne? Sådan var det ikke tilbage i tiden. Da jeg studerede Islam og arabisk på universitetet omtalte professorerne Islams grundlægger som “Muhammad.” Og så at sige ingen af de store biografier om Muhammad - selv de som anbefales på muslimske hjemmesider - har ordene “Profeten Muhammad” i deres titel.
Der er kun en eneste mulig årsag til dette - Politisk Korrekthed. Eliten i Vesten bøjer sig langt ned for muslimer og Islam på måder de aldrig ville gøre for en anden religion.
Islam gets special treatment
Endnu et eksempel. Før 9/11 blev frasen “Allahu Akbar” oversat med “Allah er Stor” (eller den største). Siden 9/11 er det blevet oversat med “Gud er Stor.”
Dette var helt bevidst. I 2004 meddelte Associated Press Stylebook, der har en vis indflydelse at: “En ny tilgang er blevet føjet til AP Stylebook: Allah - Det muslimske navn for Gud. Ordet Gud bør benyttes.”
Nuvel, der er udmærkede valide årsager til at oversætte “Allah” med “Gud.” Og der er valide grunde til ikke at gøre det. Faktisk forbød Malaysia, et land der omtales som moderat muslimsk, de kristne at bruge ordet “Allah” i arabiske oversættelser af Bibelen - fordi, da alle muslimer betragter Allah som universets Gud, så mener mange muslimer at navnet “Allah” er specifikt muslimsk.
Uanset hvilken teologisk side man hælder til så er der stadig kendsgerningen tilbage, at efter 9/11 blev Allah “Gud” i Vesten - for i al væsentlighed at vise hvordan Islam ligner Judaismen og Kristendommen.
Altid at referree til Muhammad som “Profeten Muhammad” og oversætte “Allah” som Gud” er sofistikerede eksempler på den dagsorden Vestens medier og intellektuelle fører til fordel for Islam, siden 2001. De fleste eksempler er ikke så forfinede, men åbenlyse og moralsk kan de ikke forsvares.
Tag dette med mordene i Paris.
Hvorfor valgte de muslimske terrorister en jødisk købmandsbutik? Dette er ikke en gåde. Vi ved det alle. Men nogle i medierne foretrak at lade som om de ikke vidste det. Under angrebet sagde en journalist for Sky News, en af de største engelsksprogede nyhedstjenester i verden på Fox News: “Om det specifikt var målet på grund af de religiøse sammenfald, er vanskeligt at vide.”
Mon der skulle være een læser at denne klumme, der mente det “er vanskeligt at forstå” når muslimske terrorister har en jødisk butik som mål?
Hvordan kan en formodentligt rimelig intelligent person dog kunne sige noget så åbenlyst dumt? Som så mange i medierne og regeringen gjorde efter major Nidal Hasans mord på 13 kolleger ved Fort Hood. De syntes det var vanskeligt at sætte ord på at religion var en faktor for hans myrderier trods det han råbte, “Allahu, Akbar,” mens han skød, trods det han omtalte sig selv som “Soldat for Allah” på hans facebookprofil, og trods mange andre klare tegn på islamisme.
En skribent på New York Times mente hændelsen skyldtes at Major Hasan “var brudt sammen” ( i en artikel med overskriften “Når soldater bryder sammen”). Chris Matthews sagde “det er ikke klart om religion var en faktor i denne skudhændelse.”
NPR korrespondent Tom Gjelten forklarede at Hasan, kunne have lidt af “pre-traumatisk stress syndrom” trods det han aldrig har været i kamp.
U.S. Forsvarsministeriet klassificerede Fort Hood skyderiet som en episode med “vold på arbejdspladsen,” ikke terror og da slet ikke islamisk terror.
Måske fandt det mest modbydelige eksempel på at et samfunds elite behandler Islam anderledes end alle andre religioner sted i Storbritannien. Mellem 1997 - 2013 blev mindst 1400 piger, så unge som 11 år i den lille engelske by Rotherham med 275.000 indbyggere gentagne gange voldtaget og solgt som sexslaver. UK regeringen erkendte, at disse overgreb havde fået lov at passere udelukkende på grund af den kendsgerning, at forbryderne var britiske pakistanere og pigerne var hvide. Ingen fik lov at sige andet. Forfatteren til en rapport fra 2002, der identificerede pakistanerne som lovbryderne og organisatorerne i Rotherham massevoldtægterne og sexslaveriet blev sendt på kursus i diversitetsforståelse.
Endelig, hvorfor trykker New York Times aldrig en eneste Charlie Hebdo karikatur? Tolv journalister blev slagtet på grund af disse tegninger, er karikaturerne da ikke nyhederne værdig? Naturligvis. Men de er en satire over Islam - og den går ikke.
Således den ultimative ironi! Disse Politisk Korrektheds professorer og nyhedsmedier der behandler Islam så meget bedre end nogen anden religion er i bogstavelig forstand islamofobiske. For de frygter i sandhed Islam.
Dennis Prager’s latest book, “Still the Best Hope: Why the World Needs American Values to Triumph,” was published by HarperCollins.
http://humanevents.com/2015/01/13/islam-gets-special-treatment/
You might also like:
Hvorfor står muslimer ikke op mod muslimsk ondskab?
Mest skadevoldende præsident nogensinde
"Ikke islamisk" påstanden - passer nu det på ...
Den Arabiske Verdens to eksportartikler udover olie
ISLAM FÅR POSITIV SÆRBEHANDLING
af Dennis Prager på bloggen Synopsis 26.1.2015
Siden 9/11 har Vestens Verdens akademikere, medier, den politiske elite, gjort deres bedste for at portrættere Islam gunstigt. Man har behandlet den noget anderledes end andre religioner. Kritik af enhver doktrin, religiøs eller verdslig, er tilladt, ja man opmuntres til det. Men, Men ikke Islam. Kun positive skildringer er tilladt.
Nuvel, lad os begynde med et eksempel på pro-islamisk dagsorden der er så allestedsværende at ingen derfor synes at bemærke det. Hvorfor omtaler medier i Vesten - der alle i overvejende grad udgøres af irreligiøse mennesker - altid, næsten uden undtagelse Muhammad som “Profeten Muhammad” i artikler og ledere.
Når Jesus nævnes refererer medierne aldrig ham som “Kristus, Herren” eller som Herren og Frelseren Jesus Kristus.” Kun som “Jesus.” Faktisk er angivelsen “A.D.” (anno domini -”Herrens År”) blevet fuldstændig droppet af de selvsamme akademikere og medier der altid skriver “Profeten Muhammad.”
Når medierne omtaler Joseph Smith, grundlæggeren og profeten hos Jesu Kristi Kirke af Sidste Dages Hellige (mormonerne) omtaler de ikke ham som “Profeten Joseph Smith.” Hvorfor dog ikke? Er der nogen som helst forskel mellem hans titel og rolle i Mormonismen og så Muhammads i Islam?
Jøder omtaler Moses som “Moshe Rabbeinu,” Moses vor Lærer. Hvorfor så ikke medierne? Sådan var det ikke tilbage i tiden. Da jeg studerede Islam og arabisk på universitetet omtalte professorerne Islams grundlægger som “Muhammad.” Og så at sige ingen af de store biografier om Muhammad - selv de som anbefales på muslimske hjemmesider - har ordene “Profeten Muhammad” i deres titel.
Der er kun en eneste mulig årsag til dette - Politisk Korrekthed. Eliten i Vesten bøjer sig langt ned for muslimer og Islam på måder de aldrig ville gøre for en anden religion.
Islam gets special treatment
Endnu et eksempel. Før 9/11 blev frasen “Allahu Akbar” oversat med “Allah er Stor” (eller den største). Siden 9/11 er det blevet oversat med “Gud er Stor.”
Dette var helt bevidst. I 2004 meddelte Associated Press Stylebook, der har en vis indflydelse at: “En ny tilgang er blevet føjet til AP Stylebook: Allah - Det muslimske navn for Gud. Ordet Gud bør benyttes.”
Nuvel, der er udmærkede valide årsager til at oversætte “Allah” med “Gud.” Og der er valide grunde til ikke at gøre det. Faktisk forbød Malaysia, et land der omtales som moderat muslimsk, de kristne at bruge ordet “Allah” i arabiske oversættelser af Bibelen - fordi, da alle muslimer betragter Allah som universets Gud, så mener mange muslimer at navnet “Allah” er specifikt muslimsk.
Uanset hvilken teologisk side man hælder til så er der stadig kendsgerningen tilbage, at efter 9/11 blev Allah “Gud” i Vesten - for i al væsentlighed at vise hvordan Islam ligner Judaismen og Kristendommen.
Altid at referree til Muhammad som “Profeten Muhammad” og oversætte “Allah” som Gud” er sofistikerede eksempler på den dagsorden Vestens medier og intellektuelle fører til fordel for Islam, siden 2001. De fleste eksempler er ikke så forfinede, men åbenlyse og moralsk kan de ikke forsvares.
Tag dette med mordene i Paris.
Hvorfor valgte de muslimske terrorister en jødisk købmandsbutik? Dette er ikke en gåde. Vi ved det alle. Men nogle i medierne foretrak at lade som om de ikke vidste det. Under angrebet sagde en journalist for Sky News, en af de største engelsksprogede nyhedstjenester i verden på Fox News: “Om det specifikt var målet på grund af de religiøse sammenfald, er vanskeligt at vide.”
Mon der skulle være een læser at denne klumme, der mente det “er vanskeligt at forstå” når muslimske terrorister har en jødisk butik som mål?
Hvordan kan en formodentligt rimelig intelligent person dog kunne sige noget så åbenlyst dumt? Som så mange i medierne og regeringen gjorde efter major Nidal Hasans mord på 13 kolleger ved Fort Hood. De syntes det var vanskeligt at sætte ord på at religion var en faktor for hans myrderier trods det han råbte, “Allahu, Akbar,” mens han skød, trods det han omtalte sig selv som “Soldat for Allah” på hans facebookprofil, og trods mange andre klare tegn på islamisme.
En skribent på New York Times mente hændelsen skyldtes at Major Hasan “var brudt sammen” ( i en artikel med overskriften “Når soldater bryder sammen”). Chris Matthews sagde “det er ikke klart om religion var en faktor i denne skudhændelse.”
NPR korrespondent Tom Gjelten forklarede at Hasan, kunne have lidt af “pre-traumatisk stress syndrom” trods det han aldrig har været i kamp.
U.S. Forsvarsministeriet klassificerede Fort Hood skyderiet som en episode med “vold på arbejdspladsen,” ikke terror og da slet ikke islamisk terror.
Måske fandt det mest modbydelige eksempel på at et samfunds elite behandler Islam anderledes end alle andre religioner sted i Storbritannien. Mellem 1997 - 2013 blev mindst 1400 piger, så unge som 11 år i den lille engelske by Rotherham med 275.000 indbyggere gentagne gange voldtaget og solgt som sexslaver. UK regeringen erkendte, at disse overgreb havde fået lov at passere udelukkende på grund af den kendsgerning, at forbryderne var britiske pakistanere og pigerne var hvide. Ingen fik lov at sige andet. Forfatteren til en rapport fra 2002, der identificerede pakistanerne som lovbryderne og organisatorerne i Rotherham massevoldtægterne og sexslaveriet blev sendt på kursus i diversitetsforståelse.
Endelig, hvorfor trykker New York Times aldrig en eneste Charlie Hebdo karikatur? Tolv journalister blev slagtet på grund af disse tegninger, er karikaturerne da ikke nyhederne værdig? Naturligvis. Men de er en satire over Islam - og den går ikke.
Således den ultimative ironi! Disse Politisk Korrektheds professorer og nyhedsmedier der behandler Islam så meget bedre end nogen anden religion er i bogstavelig forstand islamofobiske. For de frygter i sandhed Islam.
Dennis Prager’s latest book, “Still the Best Hope: Why the World Needs American Values to Triumph,” was published by HarperCollins.
http://humanevents.com/2015/01/13/islam-gets-special-treatment/
You might also like:
Hvorfor står muslimer ikke op mod muslimsk ondskab?
Mest skadevoldende præsident nogensinde
"Ikke islamisk" påstanden - passer nu det på ...
Den Arabiske Verdens to eksportartikler udover olie
Abonner på:
Kommentarer (Atom)