"Mogens Camre sad i Folketinget for Socialdemokratiet, men det var Dansk Folkeparti, han repræsenterede i Europa-Parlamentet". Sådan begyndte Kr.DagbladS fødselsdagsartikel om Mogens Camre.
Sikken anakronistisk journalistik ! Som om der ikke lå en revolution imellem det ene og det andet ! Det sagde de da selv, de revoutionære I 68.
I trediverne og endnu et godt stykke efter krigen anså man i almenhed langt ind i de borgerlige partier socialdemokratiet for at være et værn imod kommunismens diktatoriske ideologi, selvom mange faldt for "Potemkin"s turistkulisser og Stalins fascination. Ritt, Aukenslægten, Gredal, Matthiassen og andre kendinge fik partiet til at vakle og fremlagde et forslag til et nyt socialdemokrati i 1969. Det efterlignede de såkaldte "Kommunistiske Langtidsmål fra 1963".
Camre var blevet cand.polit. bare to år før med årets højeste examenskaraktèr og strøg ind i folketinget, men mødte snart modvind.
Camre var ikke en, der svajede hid og did som en leddedukkke. Han turde sige - hvad snart alle nu så småt kan forstå: "at alle Vestens lande er infiltreret af muslimerne - nogle af dem taler pænt til os, mens de venter på at blive nok til at slå os ihjel". .
Hverken sigtelser, eksklusionstrusler eller massiv kritik har fået Camre til at skrue ned for sin islamkritik. Den er hjørnestenen i hans frihedskamp, skriver Kr. Dagblad.
Engang var det diktaturet i Grækenland, ....siden blev det EU. I dag er det islam, der skal bekæmpes.
