Jeg købte et par stykker, men lod dem slippe fra mig. Kvinden blev forskrækket: hun så sine skillinger baske op i nærmeste træ, men opløstes i et stort grin, da hun forstod, at det var en spøg, der blev betalt. Tossede nysgerrige nordboere!
Hendes dyreste fugle var små ugler, som fuglejægerne brugte som lokkefugle: småfugle kunde jo ikke se sådan en ugle uden at de kom strygende for at skælde den ud.
Da jeg nu forleden søgte lidt fuglesnak fra vor kulturhistorie (tænkt til "Dansk Kultur"), fandt jeg Ingvar Svanbergs "Fåglar i svensk folklig tradition", en skattekiste fra ornitologien.
Her stod om en gammel, udbredt juleskik i Skåne: "at gå med fuglen", som også havde kunnet findes på Sjælland dengang. Man fangede en gråspurv om natten i laden ved lygteskin eller på limpind. Limpinde var almindelige og gerne lavet af mistelten. I 1921 blev limpinde forbudt i Danmark. Jeg har dog set det i brug på københavnske tage.
(Men det gamle mundheld "at hoppe på limpinden" er derimod mere levende i vor tids propagandaverden end nogensinde!)
Tilbage til "at gå med fuglen"
Den indfangne spurv fik et brev om foden: - den søgte natkvarter og vilde have julegrød med "3 supor" på eller følges hjem til sit.
Så blev den uset sluppet ind i naboens storstue, hvor den gerne fik slukket tranlampen med sin basken med vingerne, hvorefter fuglejagten foregik i mørke.
Legen forsvandt vistnok som et givet resultat af de petroleumslamper, der vandt indpas i anden halvdel af 1800-tallet
