At tjælde, drage med vævning (tapet)
Gorm den Gamle drømte engang, at det gik hans to jagtfalke ilde. Den mindste vendte tilbage med blodige vinger, den største kom slet ikke. Han tydede det som sine sønners død på vikingefærd i England og svor, at han vilde dræbe den, der meldte ham det triste budskab. Det var Thyra, som modtog det. Så lod hun hallen tjælde med sort og lod alle tage sørgeklæder på. Hun gik Gorm i møde, tog hans kappe og hængte sørgekappe om hans skuldre. "Melder du mig Knuds død?" spurgte Gorm. "Det melder du og ikke jeg", svarede Thyra.
Borgenes riddersale tjældede man med de fineste vævninger (tapeter), man havde råd til, og denne tradition fortsatte op i vor tid, hvor Christiansborgs riddersal til det nye årtusind blev udstyret med dronning Margrethes 17 store gobeliner med motiver fra Danmarkshistorien. De er vævet efter forlæg af Bjørn Nørgaard.
Hos den brede befolkning kunde man også tjælde væggene både i borgerhus og bondegård f.ex. til bryllup. Det behøvede ikke være fra loft til gulv. I Hallands gamle rygåsstuer var det malede løbere med bibelske motiver eller - senere - på 18-1900 tallet broderede moralske ordsprog eller en bøn til Vorherre.
Det sidste i den genre var masseproduktion af farvestrålende papirbonader, man pyntede op med - ikke mindst til jul og påske, og som man stadig kan finde i svenske hjem
