nogle ord i teksten og fået et ansvarsløst forlag til at lytte. Man ændrer da ikke tekst i klassikere. Det er uanstændigt! En litterær voldtægt!
"Traduttori traditori". Oversættere (er) forrædere, hedder et italiensk ordsprog.
At oversætte skønlitteratur er et kunststykke, som skal komme så nær som muligt til forfatterens ånd og kultur. H.C,Andersen er oversat til en mængde forskellige sprog, hvilket ikke er ensbetydende med, at læserne får de samme indtryk og følelser som danskerne.
Foreningen Dansk Kultur (som jeg varmt vil anbefale) udgav sidste år en pjece om H.C.Andersen og henviste til, at nogle radioprogrammer i november 2004 havde fortalt, at Andersens eventyr og historier nu udkom i nyoversættelser i en række muslimske lande, bl.a. i Pakistan samt en foilkelig udgave på arabisk af udvalgte historier
Man omtalte desuden de vanskeligheder, man løber ind i ved at oversætte til andre sprog - ikke mindst til sprog i den muslimske verden, f.ex til pakistansk. For her drejer det sig ikke bare om sprogkundskaber, men også om diverse koran-forskrifter og/eller -tolkninger om "haram" og "halal". En del dyr er bandlyst, og værst af dem alle er svinet, hvis navn en rettroende muslim efter sigende ikke må tage i sin mund uden at vaske tungen med sæbe bagefter!
"Begrebet "flæsk" kunne heller ikke accepteres , hvilket blev begrundet med, at ordet ville kræve en yderligere lang forklaring. I oversættelsen ville man derfor anvende et ord, som på dansk ville svare til "kød".
(::::::)
For os som danske vil det være besynderligt at forestille sig svinedrengen uden svin. Og flæsk er indgået i dansk madkultur og har været en væsentlig del af dansk landbrugsproduktion siden arilds tid, hvorfor det naturligvis må høre med til almen viden om Danmark og danske forhold.
Hvis H.C.Andersens digtning og univers skal vurderes, må det ske i forhold til det danske samfund, sådan som det så ud dengang med alle aspekter og uden frasorterede tabuiserede emner, F.eks, levede H.C.Andersen i en tid, hvor kristendommen endnu var en integreret del af dagligdagen i de fleste danske hjem.
(......).
Når man tænker på svintes betydning for det danske samfund i de sidste 200 år, på landbrugets udvikling og den baggrund, som svineavlen har haft for dansk økonomi, så forekommer det højst besynderligt, hvis man her bevidst lukker øjnene for dette element i Danmarkshistorien. Problematisk bliver så ikke alene "Svinedrengen", men også andre historier, så som "Pengegrisen", "Det gamle Hus" (svinelæder), "Et Blad fra Himlen" (svinehyrde), "Ib og lille Christine " (grisen), "ABC-bogen" (galten, svin)".
.Kilde: Pjecen "H.C.Andersen - en perle i dansk kristen kultur", udgivet af Foreningen "Dansk Kultur".
