TrykkefrihedNu hvor mange trykker sig med bemærkninger om, at "de ikke er enige med Lars Hedegaard i alt" eller "i noget" - eller: i "hvad han siger om islam" o.l. vil jeg slet ikke skrive om at slå folk ihjel eller om dyr i Zoologisk Have men om - - -en gammel gård på Christianshavn, en perle, som mange Københavnere ikke kender, "Tordenskjolds Gård".
Som den står der er den bygget 1703 (evt. ombygget fra renæssancestil) af storkøbmand og vinhandler Abraham Lehn den Ældre (1643-1709). Som en af byens største skibsredere med skibe på Indien blev han direktør for Ostindisk Kompagni, en af Stadens 32 rådmænd, forstander for Skt. Petri tyske Kirke og hørte med alt dette så afgjort til byens velbeslåede aristokrati.
Men med ægteskab gik det ham ikke så vel: hans første kone døde samme år, som brylluppet stod. Den næste døde to år efter brylluppet. Den tredie og sidste døde 1710, året efter sin ægtefælle.
Vinhandler Abraham Lehn efterlod sig flere arvinger, bl.a. den kun otteårige Abraham Lehn (den Yngre), som da kom i huset hos sin svoger storkøbman Chr. Schupp. Da han 18 år gammel fik rådighed over sin enorme arv, tog han med en mentor på en et-års dannelsesrejse i Europa. Og dèr var det, at han ganske uforskyldt indirekte blev årsag til en hændelse i Danmarkshistorien, som vi alle vilde have kendt, hvis ikke hende Ritt Bjerregaard med konsortier havde ødelagt folkskolen og nedprioriteret - for ikke at sige afskaffet - historieundertvisningen!
Den unge Abraham var meget interesseret i alt muligt, og her på rejsen hørte han i Nordtyskland om et mærkeligt kuriosum, et indtørret, udstoppet dyr med syv hoveder. Uhyret fra Johannes' Åbenbaring! Det måtte han se! Det stammede oprindeligt fra Prag og har rimeligvis været opbevaret som et relikvie i en kirke, men ved plyndringerne under 30-årskrigen kom det til Tyskland og havnede hoa grevinde Lewenhaupt og hendes svigersøn, den svenske oberst fra Livland, Staël von Holstein, der var kendt som spiller og duellant..Staël inviterede Abraham Lehn til sin ejendom og blankede ham godt af i spil, inden han lod ham se uhyret.
Abraham har sikkert ærgret sig, så da han løber på et kendt ansigt hjemmefra, fra Christianshavn, ja, fra hans egen købmandsgård derhjemme i Strandgade, kan han ikke lade være med at fortælle ham historien. Tordenskjold - for ham var det - Han boede i stueetagen i forhuset, hvor hans statue nu står på trappereposen - blev forarget over at man således havde franarret en ung studerende en pæn portion penge, Da Tordenskjold senere blev præsenteret for Staël, fortalte Tordenskjold ham, at han var oprørt over, at hans unge ven var blevet lokket til spil for at se et indtørret dyr med 7 hoveder. Staël blev fornærmet. De kom i håndgemæng og Tordenskjold udfordredes på duel.
Den dag i dag ved man vist ikke rigtig, hvad der skete før duellen. Gik det rigtigt til? Eller var der falskneri med ændring af duelvåben i sidste øjeblik?
Tordenskjold blev omgående stukket ned med kåre.
At dø i duel ansås dengang som selvmord, og som selvmorder blev hans lig bragt til Danmark og rimeligvis begravet i al enkelhed på Holmens Kirkegaard (?).
Tiden gik og 87 år senere bombarderede englænderne København under Napoleonskrigen. Frue Kirke blev ramt. Der flød med marmorrester. Nu havde man andet syn på Tordenskjolds duellering! Man lavede en fin sarkofag til ham af marmoret fra Vor Frue, og dèr ligger han så i Holmens Kirkes Kapel, den gæve nordmand.
Men tilbage til Tordenskjolds Gård. En del af Tordenskjolds lejlighed i stueetagen er vel bevaret med stukornamenter og store flotte oliemalerier med bibelske motiver. Derimod er den såkaldte "Tordenskjolds Pavillon" ude bagved først bygget længe efter Tordenskjolds død. Huset gemmer mange skrøner og historier. Man skal have fundet gamle skibskradserier på tapeterne og i portgangen holdt Tordenskjold aber, der kunde lave grin med gæsterne. Eftersom søhelten boede hos en af byens kendteste vinhandlere, har han sikkert fået sig mangt et godt bæger. En vise fortæller, at Frederik den Fjerde sendte bud fra slottet, om Tordenskjold vilde skrue lidt ned for lyden, men det er vist, hvad man kalder digterisk frihed. Var det Hans Seedorff Petersen, der skrev......?
Under sidste krig gjorde stenhuggermester Peter Schannung en indsats for historienkundskaberne ved at opsætte en del mindeplader på vigtige huse. På nr. 6 i Strandgade står, at Tordenskjold boede her 1720. I portgangen sidder der en anden mindeplade for de to Abraham Lehn' er, Det er længe siden, jeg har været i København, men så vidt jeg husker (?), er indskriften ikke helt rigtig: De to var far og søn, ikke bedstefar og sønnesøn, hvis man da skal tro Biografisk Leksikon.
Gertrud Galster, - temmelig enig med Lars Hedegaard
Men tilbage til Tordenskjolds Gård. En del af Tordenskjolds lejlighed i stueetagen er vel bevaret med stukornamenter og store flotte oliemalerier med bibelske motiver. Derimod er den såkaldte "Tordenskjolds Pavillon" ude bagved først bygget længe efter Tordenskjolds død. Huset gemmer mange skrøner og historier. Man skal have fundet gamle skibskradserier på tapeterne og i portgangen holdt Tordenskjold aber, der kunde lave grin med gæsterne. Eftersom søhelten boede hos en af byens kendteste vinhandlere, har han sikkert fået sig mangt et godt bæger. En vise fortæller, at Frederik den Fjerde sendte bud fra slottet, om Tordenskjold vilde skrue lidt ned for lyden, men det er vist, hvad man kalder digterisk frihed. Var det Hans Seedorff Petersen, der skrev......?Under sidste krig gjorde stenhuggermester Peter Schannung en indsats for historienkundskaberne ved at opsætte en del mindeplader på vigtige huse. På nr. 6 i Strandgade står, at Tordenskjold boede her 1720. I portgangen sidder der en anden mindeplade for de to Abraham Lehn' er, Det er længe siden, jeg har været i København, men så vidt jeg husker (?), er indskriften ikke helt rigtig: De to var far og søn, ikke bedstefar og sønnesøn, hvis man da skal tro Biografisk Leksikon.
Gertrud Galster, - temmelig enig med Lars Hedegaard
