februar 07, 2013

Festlig iransk fodboldsfilm


Lørdag aften den 1. februar viste Sveriges TV meget overraskende en filmsatire over, hvor mærkeligt mennesker kan leve og opføre sig under århundred års urgamle traditioner, som forældrer indpoder børnene generation efter generation uden at opdage at tiderne udenfor forandres. Og ingen steder på kloden er det vel så slavisk gennemført som i de muslimske lande, hvor begrebet "individ" ikke synes at existere og i hvert fald slet ikke på spindesiden.
Filmen, "Kvinder offside", var en menneskevenlig og rar film med en vellykket satire over kvinde-situationen under islam, hvor kvinden ikke må forlade huset uden at være ledsaget af en ansvarshavende mand af familien: en ægtefælle, en far eller en onkel  eller bror....
Satire er en god ting. Man må kunde le med andre over de fjollede ting man gør for at kunne rette dem, sådan som det vel var tænkt hos Holberg. Filmen var professionelt lavet af iranere og handlede om de ulykkelige unge teenagerpiger, som gerne vilde være med på tilskuerpladserne på Stadion, mærke suset af stemningen, råbe, skrige, synge, vifte med flag og råbe hurra....  Herregud, hvorfor kunne de ikke gøre det? Nej, siger islamister over hele verden. Det går ikke an. Unge piger alene mellem tudindvis af (gejle) mandfolk....
Men nogle opløbne pigebørn er frækkere end andre og sniger sig ind på Stadion i mandebukser, ja, tilmed i soldateruniform....De unge vagter har en svær og farlig opgave. Kan de ikke løse den korrekt, vanker der straffe. En af dem står inde i det store WC-anlæg. Han  har fået fat i et pigebarn - med et udklippet mandsansigt fra et ugeblad - foran ansigtet. Han skal siden aflevere hende til moralpolitiet, men nu skal hun på WC. Og hvad kan der ikke ske på et WC? Hun maser ind på et af de mange små rum, mens vagten har travlt med mundtligt og korporligt at mase mandlige tissenødige tilbage. De må vente eller tisse i bukserne.
Hov, hvor blev nu pigen af..? Vagten hører stemmer. Hvis han ikke... Hvad bliver straffen, hvis...  Han lægger sig på knæ ved en WC-dør for at lytte... Nej, så en anden dør. Han støder den op: en bedstefar i rullestol hjælpes af sin sønnesøn....
............
Alt ialt får vagterne samlet 7-8-10 fodboldgale pigebørn i sære påklædninger og har herlig mas med dem resten af landskampen, for de interesserer sig vildt og inderligt for bolden og ikke et klap for den unge vagt, der nervøst søger at holde styr på dem 
Der sker både det ene og det andet, men alt i en gemytlig atmosfære, og da Irans fodboldshold vinder over Tyskland, vil jublen og forbrødringen mellem de legale og de illegale fodboldsentusiaster ingen ende tage i den fælles højtrøstede fodboldjubel,
Se endelig filmen, hvis den skulde komme til Danmark.