http://hodja.wordpress.com/
Gjøngehøvdingen fejres i Verum, i Vestre Gøinge Herred den 28. august
I min barndoms have havde jeg det med at drille de store vinbjergsnegle. Rørte man deres øjne på stilke, trak de dem til sig, og prøvede man at stoppe sneglen ind i sit hus, spruttede og spyttede den og gjorde alt for at komme ud. Prøvede man derimod at hive den ud af huset, trak den sig ind…
Med mine 3-4 år opfattede jeg det som en slags naturlov. Og det er en naturlov langt ud over snegleverdenen.
Vil magten tvinge dig til noget, så gør man modstand.
Nu hvor pk-magten vil afskaffe al nationalitet, blomstrer lokalhistorieinteressen. Skåningerne har aldrig glemt, hvordan de efter hårde kampe og mange lidelser blev overgivet til svenskerne. Sverige erobrede. Danmark tabte.
Svenskekrigene er den dag i dag et meget ømtåleligt emne, som kan give anledning til irritation imellem broderfolkene. Skåningerne kæmpede for deres gårde og deres liv, og mest kendt blev nok Svend Poulsen Gynge. Nu vil man lørdag den 28. august opstille en træskulptur af ham i kirkebyen Verum i det nordlige Vestre Gøngeherred tæt ved den gamle grænse mod Småland.
Svend Poulsen er en historisk person. I 1657 ejede han hus i Halland og fik ordre om at hverve et kompagni dragoner og tage standplads i Engelholm. Han deltog i kampene på Hallandsåsen med indfald i Halland og efter sammenstødene ved Genevads Bro og ved Kattrup fik han bestalling som kaptajn. Da han havde mistet sit hus i Halland satte han med sine dragoner over til Sjælland, og de indgik i forsvaret af København ved Carl X Gustavs belejring af byen.
Selv rejste han på kongens ordre ud i Sjælland for at opmuntre almuen til kamp, rejse et kompagni og genere fjenden, hvor han kunde – snart ved Kronborg snart omkring Præstø.
Efter den ulykkelige Roskildefred 1658 fik han overdraget Lundbygård ved Vordingborg kvit og frit for sin levetid. Men det udplyndrede land og de høje skatter gjorde, at han senere måtte bede kongen om mere hjælp. Bondegården fik han da som kompensation for sin indsats under krigen og senere yderligere 30 rigsdaler årligt i pension.
Frederik den 3. synes at have brugt ham til at skaffe forbindelser i Skåne de følgende år, hvor han skal være rejst derover i bondedragt. Da det gik løs igen med Skånske Krig i 1675 tilbød han at hverve et kompagni til støtte for danskerne. Her slutter vor viden om ham.
Kilde: Biogr-Lexikon 1899 ved C.F.Bricka
En træskulptur af Gjøngehøvdingen afsløres på Kirkebakken i Verum lørdag den 28. august kl. 15 med behørig tale og sang. Bagefter er der musik i kirken.
I min barndoms have havde jeg det med at drille de store vinbjergsnegle. Rørte man deres øjne på stilke, trak de dem til sig, og prøvede man at stoppe sneglen ind i sit hus, spruttede og spyttede den og gjorde alt for at komme ud. Prøvede man derimod at hive den ud af huset, trak den sig ind…
Med mine 3-4 år opfattede jeg det som en slags naturlov. Og det er en naturlov langt ud over snegleverdenen.
Vil magten tvinge dig til noget, så gør man modstand.
Nu hvor pk-magten vil afskaffe al nationalitet, blomstrer lokalhistorieinteressen. Skåningerne har aldrig glemt, hvordan de efter hårde kampe og mange lidelser blev overgivet til svenskerne. Sverige erobrede. Danmark tabte.
Svenskekrigene er den dag i dag et meget ømtåleligt emne, som kan give anledning til irritation imellem broderfolkene. Skåningerne kæmpede for deres gårde og deres liv, og mest kendt blev nok Svend Poulsen Gynge. Nu vil man lørdag den 28. august opstille en træskulptur af ham i kirkebyen Verum i det nordlige Vestre Gøngeherred tæt ved den gamle grænse mod Småland.
Svend Poulsen er en historisk person. I 1657 ejede han hus i Halland og fik ordre om at hverve et kompagni dragoner og tage standplads i Engelholm. Han deltog i kampene på Hallandsåsen med indfald i Halland og efter sammenstødene ved Genevads Bro og ved Kattrup fik han bestalling som kaptajn. Da han havde mistet sit hus i Halland satte han med sine dragoner over til Sjælland, og de indgik i forsvaret af København ved Carl X Gustavs belejring af byen.
Selv rejste han på kongens ordre ud i Sjælland for at opmuntre almuen til kamp, rejse et kompagni og genere fjenden, hvor han kunde – snart ved Kronborg snart omkring Præstø.
Efter den ulykkelige Roskildefred 1658 fik han overdraget Lundbygård ved Vordingborg kvit og frit for sin levetid. Men det udplyndrede land og de høje skatter gjorde, at han senere måtte bede kongen om mere hjælp. Bondegården fik han da som kompensation for sin indsats under krigen og senere yderligere 30 rigsdaler årligt i pension.
Frederik den 3. synes at have brugt ham til at skaffe forbindelser i Skåne de følgende år, hvor han skal være rejst derover i bondedragt. Da det gik løs igen med Skånske Krig i 1675 tilbød han at hverve et kompagni til støtte for danskerne. Her slutter vor viden om ham.
Kilde: Biogr-Lexikon 1899 ved C.F.Bricka
En træskulptur af Gjøngehøvdingen afsløres på Kirkebakken i Verum lørdag den 28. august kl. 15 med behørig tale og sang. Bagefter er der musik i kirken.
Fot: skulpturen er på vej til Verum.
