te før – fortidens synder. Man greb ikke ind i tide! Tvært imod. De unge aktivister, der røg chillums uden for kulturministerens kontor 1965, satte ansvarsløst gang i manien. De bakkedes op af veluddannede venstreorienterede mentalhygiejnikere i lægeverdenen, for hvem politik var vigtigere end folkesundhed: ”hash var ikke farligere end et glas vand”, - ”det var bare et modefænomen, der ville forsvinde igen”, - ”vi drikker jo også alkohol”, - ”narkotikum findes jo i naturen”….Socialdemokratiet ligestillede hash med frokostøllen ved partiets narkodebat 1977, og en statsansat narkokonsulent rådede forældre til bare at ryge hash sammen med pubertetsbørnene… Narkodyrkning og -salg var en guldgrube, der gav de pågældende (oftest kommunistiske) lande enorme summer til krigsførelse og desuden samtidigt resultat ved nedbrydning af ungdommens sundhed og tankeevne i deres modstanderes lande.
