Tonen i debattenHverken partierne til højre eller til venstre vil give Glistrup ret i hans udsagn, men fører en politik lige hen over alle problemerne.
Efterhånden er talen om indvandringen i befolkningen så småt kommet på gled, men det har ikke været populært at give Glistrup ret. Derfor har vi kredset om problemerne, og vi er endnu ikke nået ind til problemernes kerne, fordi ingen vil se dem i øjnene.
På venstrefløjen taler man om den skingre tone i debatten og tillægger uden selvkritik højrefløjen den egenskab at skingre. De største skingre toner kommer dog fra venstre.
DF har forsøgt at slå i bordet, om end det ofte synes at være med en blød vante, men partiet har ved flere lejligheder bøjet af, og vi må gå ud fra, at det skyldes politisk taktik. Men der er noget i den politiske strategi, der ikke hænger sammen med virkeligheden. Man går i en vis udstrækning ind for integration, men man tager ikke stilling til de kulturelle forskelle, som kan vanskeliggøre – ikke blot integrationen men også livet i dagens Danmark. Man vil bryde muhamedanernes kulturelle arv, men hvordan? Danskere bliver heller aldrig til ny-irakere, uanset om de flytter til Irak. Hvorfor tro, at muhamedanere kan blive ny-danskere?
Både til venstre og til højre er man enige om, at fredhellige indvandringen, og på begge sider vil man bekæmpe terroren, men ingen synes at have fat om nældens rod: de kulturforskelle, der gør, at det ikke kan lade sig gøre.
Problemet synes at være, at man går ud fra indvandringen som noget selvfølgeligt, men det er ikke så selvfølgeligt, og den danske befolkning er ikke blevet spurgt.
Det forekommer, at partierne til venstre har travl med at undgå, hvad der for dem er det værste, der kunne ske, nemlig, at de kommer til at give Pia Kjærsgaard ret. Så hellere vikle sig ind i løgne og angreb. Det forekommer ligeledes, når man går DF´s strategi efter i sømmene, at partiet mangler noget, og det synes at være at turde give Glistrup ret. Så hellere finde på strategier, der går uden om den varme grød.
Men Glistrup havde jo ret, hvad enten vi vil give ham ret eller ej, og mens de fleste har travlt med at kigge den anden vej og løse symptom-problemer, så vælter asylmodtagere ind i landet.
Vi kommer ikke længere i forsøget på at redde stumperne af den danske kultur, hvis vi ikke tør indse, at en anden kultur i sit væsen kommer til at æde dansk kultur. Vi har en stor pukkel af folk, som endnu ikke er integreret, og vi kommer ikke længere, så længe vi tillader fremmede kulturer at brede sig på dansk grund, mens den danske kultur må vige, for der er ikke plads og rum til alle kulturer i deres helhed.
Vi får ikke løst problemerne i Danmark, hvis ikke vi tør se den kendsgerning i øjnene, at det er Glistrups tanker, der er omdrejningspunktet i løsningen på de ulykkelige problemer for Danmarks.
Vi kører længere og længere ud i moradset, hvis ikke vi tør give Glistrup ret.
Åse Clausen Bjerg
