Folkestyret hviler på respekten for lovgivningen. Hvis ikke borgerne respekterer de love, som vedtages på Christiansborg og de afgørelser, som træffes af myndighederne, men i stedet insisterer på, at deres egne holdninger og synspunkter til enhver tid er vigtigere end gældende lov, så vil et samfund på længere sigt forfalde til anarki. Der er ingen grund til at have et Folketing til at lave lovgivning, og der er ingen grund til at have domstole til at træffe afgørelser, hvis beslutningerne alligevel ikke respekteres. At et ungt menneske i puberteten der endnu ikke fuldt ud har forstået forudsætningen for, at vi alle kan leve i et demokrati, undertiden finder sine egne overvejelser så overbevisende og indlysende rigtige, at loven må vige, kan man måske forstå. Det kan muligvis forklare, at en af Folketingets benjaminer, Johanne Schmidt-Nielsen, åbenlyst på internetmødestedet Facebook har opfordret folk til at bryde loven ved at skjule de afviste irakere. Men ungdommeligt overmod og umodenhed kan ikke forklare, at Per Clausen (Ø), Frank Aaen (Ø), Margrete Auken (SF), Kristen Touborg (SF), Trine Pertou Mach (SF) og Orla Hav (S) alle har erklæret sig parate til at bryde loven ved at skjule afviste asylansøgere fra myndighederne. En overtrædelse af lovgivningen som kan give op til to års fængsel. Uanset hvor uenige de syv politikere og andre end måtte være i den gældende udlændingepolitik og i de konkrete afgørelser, der er truffet af udlændingemyndighederne, så rører de ved selve fundamentet for vores demokrati, når de højt og flot blæser på lov og ret, og ophøjer egen overbevisning til en moralsk lov, som de herefter i højstemte vendinger plæderer for nærmest ud af en indre tvang at være nødsaget til at følge. Det gør det i sagens natur ikke mindre problematisk, at de syv politikere er parlamentarikere – seks folketingsmedlemmer og et medlem af Europaparlamentet. Hvis nogen burde være fortrolige med forudsætningen for demokratiet, så er det netop parlamentarikere. Folketingsmedlemmer skriver, - når de første gang bliver valgt til Folketinget - under på, at de vil overholde Grundloven og dermed respektere landets love og regler. Men end ikke et højtideligt løfte om at overholde Grundloven er tilsyneladende tilstrækkeligt til at få disse folketingsmedlemmer til at afholde sig fra med åbne øjne at være parate til at begå lovbrud. Johanne Schmidt-Nielsen har udtrykt sig nogenlunde sådan, at hvis nogen vil straffe hende for at skjule asylansøgere, så må hun jo tage sin straf. Som om at en straf udmålt af en domstol i Danmark er sådan en slags betaling, der gør, at man så har lov til at gøre noget ulovligt. Man kommer til at tænke på den potentielle voldtægtsmand, der sidder og overvejer om han nu er villig til at betale 1½ års fængsel for ”at få lov til” at voldtage den unge kvinde, han lurer på. For så længe han bare er parat til at betale ved at afsone sin straf, så er hans handling i orden. De syv politikere har besteget moralens høje hest. De forsvarer sig med, at deres moral tilsiger dem at handle i modstrid med, hvad der er gældende ret – ja undtagen altså Kristen Touborg, der på tv2 lørdag aften blev ved med at hævde, at han ikke bryder loven, hvis han skjuler afviste asylsøgere, der opholder sig her i landet ulovligt. Måske skulle han læse Udlændingelovens kap 9, § 59, stk 5, hvoraf det fremgår, at det kan straffes med bøde eller fængsel i indtil 2 år, hvis man skjuler illegale udlændinge. Sagen er, at ens egen moral aldrig kan være begrundelse nok til at trodse gældende ret i et folkestyre. Skulle den ulykke komme over landet, at flertallet i Folketinget efter det næste valg skulle skifte, så vil venstrefløjen starte med at afskaffe starthjælpen, hvorefter Danmark på ny vil være et af de mest økonomisk attraktive lande at komme til som asylansøger. Tilstrømningen af udlændinge vil igen stige, men når køerne foran Center Sandholm igen begynder at blive lange, så kan medlemmer af Dansk Folkeparti jo ikke med henvisning til, hvad vores moral tilsiger, stå foran centrene og sørge for at sende de pågældende asylsøgere ud af Danmark igen. Et flertal i befolkningen har villet noget andet – og det må vi i Dansk Folkeparti acceptere – og vi må med ordet kæmpe for igen at ændre tingenes tilstand. Hvor Socialdemokratiets gruppeformand Carsten Hansen har lagt en vis afstand til Orla Havs løfter, så er det desværre anderledes fat med Villy Søvndal og Socialistisk Folkeparti. Ikke med et ord har Villy Søvndal villet kommentere, at hans partifæller er parate til at bryde lovgivningen, og gruppeformand Ole Sohn har ligeledes afvist at kommentere det. Ifølge Ritzuas Bureau sagde Ole Sohn fire gange, at han ingen kommentarer havde til partifællernes ønske om at bryde loven. Søvndal og Sohn vil altså ikke offentligt lægge afstand til partifæller, der er parate til at bryde loven efter forgodtbefindende. End ikke på de indre linjer hvor Kristen Touborg kunne meddele, at han ikke havde fået megen kritik for at ville bryde loven. Socialistisk Folkeparti er et parti, der vil i regering. Villy Søvndal vil være vicestatsminister og Ole Sohn finansminister. Men Villy Søvndal og Ole Sohn er parat til at acceptere, at fremtrædende medlemmer af Socialistisk Folkeparti ikke vil følge lovgivningen, hvis de ikke er enige i lovgivningens indhold – og måske – hvem ved – er Villy Søvndal og Ole Sohn i virkeligheden med på også selv at skjule afviste asylansøgere. Vi ved det ikke. Ingen har spurgt dem, og hvis de spurgte ville svaret formodentlig være det samme, som når pressen beder om kommentar til Kristen Touborg, Margrete Auken og Trine Pertou Machs lovbrud: Rungende tavshed. Et kommende regeringsparti som er klar til at bryde landets love og regler efter forgodtbefindende… Det lyder ikke betryggende. Dansk Folkepartis linje er krystalklar. Vi skal hjælpe nødlidte flygtninge og flygtningefamilier, der virkelig har behov - først og fremmest i deres nærområde, hvor det er muligt at hjælpe langt flere for de samme midler. Afviste asylansøgere skal naturligvis hjemsendes. Læren af hele denne sag er, at integrationsministeriet skal lægge sig endnu mere i selen for at sikre hjemsendelsesaftaler med lande, der nægter at modtage egne statsborgere. Budskabet må være helt enkelt: Lande, der ikke modtager egne statsborgere, skal ikke have en krone i hjælp fra Danmark. Vi skal meget hurtigere sørge for at bringe en situation som besættelsen af Brorsons Kirke til ophør, så vi undgår langstrakte og uskønne forløb, som det vi netop har været igennem. Og så må det stå helt klart for alle: Lovgivningen skal overholdes – uanset om man er enig i den eller ej. Det gælder også de syv potentielle kriminelle parlamentarikere, hvis opfordringer til lovbrud har afsløret deres foragt for demokratiet og folkestyret.Med venlig hilsen
Peter Skaarup
Kilde: ugebrev fra Peter Skaarup, Dansk Folkeparti. 7.9.09
