Altid samme ritual: når ramadanen begynder, sender Vestens regimer lykønskninger. Man kunne tro, at islam i denne helligmåned ville vise sig fra en fredelig side, men Nej, det er den farligste og mest dødbringende tid for de ”vantro”, skriver Michael Mannheimer.Islamiske lærde kender ham godt, men det politiskkorrekte Vesten tier. Mannheimer skriver om sværdverset: budet om massakre på kristne, jøder og andre ”vantro” efter ramadanen.
Koranen, sura 9:5: ”Og når den hellige måned er slut, så dræb afgudsdyrkerne, hvor I måtte finde dem, og grib dem og belejre dem og lur dem ud af ethver baghold. …Sandelig, Allah er tilgivende, barmhjertig” (Citat fra hjemmesiden for det saudisk-arabiske ministerium for islamiske anliggender).
Koranen, sura 9:5: ”Og når den hellige måned er slut, så dræb afgudsdyrkerne, hvor I måtte finde dem, og grib dem og belejre dem og lur dem ud af ethver baghold. …Sandelig, Allah er tilgivende, barmhjertig” (Citat fra hjemmesiden for det saudisk-arabiske ministerium for islamiske anliggender).
Ramadanen er hellig, eftersom muslimerne tror, at Allah da sendte den første åbenbaring af koranen til Muhammed. Og afgudsdyrkerne, det er os! Nøjere sagt hele verden med undtagelse af islam – altså omkring 5,7 m i l l i a r d e r mennesker. Alle skal dræbes, og det på personligt bud fra den allerhøjeste, den alttilgivende, den albarmhjertige: altså den islamiske gud, Allah. ”…så dræb afgudsdyrkerne, hvor I end måtte finde dem…”
Den, der dræber for Allah, kommer i paradiset. Jo mere troende en muhammedaner er, jo mere han kender til koranen, jo farligere bliver han. Islams terror kommer ikke af fattigdom eller undertrykkelse, som man vil bilde os ind. Den har en ganske særlig oprindelse, en evigt flydende kilde. Den tysk-tyrkiske forfatter Zafer Senocak siger: ”terroren kommer direkte fra islams hjerte”. Islams hjerte er koranen. Og koranen giver sine troende lov til at dræbe ”vantro” og er derved enestående blandt verdensreligionerne. Terrorister og islamister lever efter deres religion. De, der ikke begriber dette eller ikke vil begribe det, har ikke forstået islam.
Troende muhammedanere skal følge Allahs befalinger i koranen. Det krævede Muhammed. Det forlanger deres religion. I koranen møder de uafvigeligt Allahs dødsbefalinger. De 200 dræber-vers henvender sig endog til dem, der tøver af samvittighedsgrunde eller godhjertethed, og gør det klart, at man skal dræbe uden overvejelser: ”I har ikke slået dem ihjel, men Allah slog dem ihjel. Og du har ikke skudt dem, men Allah skød, så at Han viste de troende en stor nåde”. (Sura 8:17).
Det er blot en religiøs variant af den såkaldte befalingsnødsituation, som menneskeslagtere har påberåbt sig fra urtidernes morgen. Næsten alle hovedanklagede ved Nürnberg Krigsforbryder-domstolen påberåbte sig denne befalingsnødsituation. Og ligedan i Kambodia. Naziforbryderne påberåbte sig Hitlers ordrer, morderen fra de røde khmeer, Duch, påberåbte sig ordrer fra Pol Pot – og de islamiske mordere har i 1400 år påberåbt sig Allahs befalinger. Men på ét punkt hæver islam sig over de andre massemordere: de får den højeste belønning, en plads i Paradiset og evige sexuelle fornøjelser med 72 af de skønneste jomfruer.
Ingen anden verdensreligion kender tilnærmelsesvis til en lignende perfid mordkultur. Ingen anden verdensreligion skoler deres troende til sådant systematisk myrderi på uskyldige mennesker af en anden tro, ingen anden verdensreligion kender den djævelske generelle tilgivelse for de troendes myrderi – nedskrevet i den hellige skrift. Islam er et påhit af en vanvittig psykopat – af samme kaliber som Stalin, Hitler, Pol Pot, Mao Tse Tung, Idi Amin m.fl. Disse kom lige så hurtigt ud af historien som ind i den, men Muhammed adskilte sig fra dem ved et heldigt skaktræk. Han betjente sig af de vidt udbredte abrahamitiske religioner: jødedom og kristendom og tog dem til indtægt, idet han erklærede sig garant for profeterne fra de abrahamitiske religioner og erklærede islam – ikke for en ny religion, men for kronen på værket!
I historiens talløse religioner blev analfabeten, kameldriver Muhammed således en fuldtræffer. Et lykketræf på linje med dem, der forekommer i evolutionens historie, hverken planlagt eller forudset.
Kun fra Muhammeds mund stammer koranens vers, gennem hvilke Allah – ifølge islamisk tro - taler direkte. Det er den første hovedsøjle i islam. Muhammeds personlige virke, handlinger, taler og udsagn er fundamentet for Sunna. Det er den anden hovedsøjle i islam. Begge disse søjler står og falder med én eneste person: Muhammed. Uden ham, ingen koran. Uden ham ingen Sunna. Uden ham bliver der ikke noget tilbage af den religion, man kalder islam. Derfor er betegnelsen muhammedaner langt mere rammende end muslim. Sidstnævnte benævnelse blev presset igennem, fordi den i langt ringere grad peger på Muhammed.
I historiens talløse religioner blev analfabeten, kameldriver Muhammed således en fuldtræffer. Et lykketræf på linje med dem, der forekommer i evolutionens historie, hverken planlagt eller forudset.
Kun fra Muhammeds mund stammer koranens vers, gennem hvilke Allah – ifølge islamisk tro - taler direkte. Det er den første hovedsøjle i islam. Muhammeds personlige virke, handlinger, taler og udsagn er fundamentet for Sunna. Det er den anden hovedsøjle i islam. Begge disse søjler står og falder med én eneste person: Muhammed. Uden ham, ingen koran. Uden ham ingen Sunna. Uden ham bliver der ikke noget tilbage af den religion, man kalder islam. Derfor er betegnelsen muhammedaner langt mere rammende end muslim. Sidstnævnte benævnelse blev presset igennem, fordi den i langt ringere grad peger på Muhammed.
Islam betyder ikke fred, men betingelsesløs underkastelse under hvad Mannheimer kalder den islamiske treenighed: den muhammedanske Allah, den muhammedanske koran og personen Muhammed selv. Islams herredømme over alle andere religioner og midlet for at opnå dette: tvangsislamisering, krig, undertvingelse og mord på alle vantro i verden.
En undtagelse syntes der dog at være: nemlig Ramadanen. I denne fastemåned skulle våbnene tie og forfølgelserne ophøre. Man kæmper ikke godt på tom mave. Men ved nøjere eftersyn viser det sig som så ofte før at være en myte. For pausen gælder kun muslimer indbyrdes. Og ikke de vantro.. Sådan står der i koranen. Når ramadanen kommer, må ikke-muslimer frygte mere for deres liv end ellers.De kalder deres fastemåned for kærlighedens fest, fredens fest. Men under ramadanen starter islam regelmæssigt en nådesløs jagt på kristne og andre ”vantro”. Som det ”Internationale Selskab for Menneskerettigheder” (IGFM) kan bekræfte, kom det sidste år til overgreb og trusler mod kristne i islamiske lande straks før, under og efter ramadanen. Før disse angreb hørte man tit, at kristne havde krænket den muslimske tro eller forset sig mod den. Men det er nok at konstatere, at de ”vantro” endnu ikke har underkastet sig islam for at jagte dem og dræbe dem.
Som sædvanligt fortæller den vestlige presse så godt som intet om dette.
(Her er ikke medtaget de mange grusomme exempler på kærlighedens islam, men jeg bringer dem muligvis senere)
Kilde: Artikel af Michael Mannheimer på bloggen "Politically Incorrect" 8. september 2009
