I sidste indlæg - nr. 5 i denne serie om 68`ernes kulturrevolution - hørte vi om L.I.B.E.R.
en børne- og forældreorganisation, som søgte at værne mod uønsket indoktrinering og ensretning af børnene. Foreningen havde baggrund i indoktrineringsdebatten fra 1974.
Et særlig vellykket emne til nedbrydningen af samfundet var/er sex, meget attraktivt for børn i puberteten. Emnet indgår i de kommunistiske langtidsmål:
24: Afskaf alle love vedrørende pornografi ved at erklære dem for ”censur” og et brud på ytringsfriheden og pressefrihed.
25: Nedbryd kulturelle normer om moral ved at ophjælpe pornografi og utugtighed i bøger, blade, film, radio og TV.
26: Omtal homosexualitet, degeneration og sexuel omgang i flæng som ”normale, naturlige og sunde”.
40: Nedvurdér familien som begreb. Fremelsk kønslig omgang i flæng og gør det let at blive skilt.
41: Skab behov for børneopdragelse uden for forældrenes ”negative” indflydelse. Ophjælp fordomme, mentale blokeringer og hæmninger hos børn for at undertrykke forældrenes indflydelse.
Kære læser, måske synes du ikke om udtrykkene nedenfor på denne side og næste indlæg, men de blev påtvunget skolebørn i 70`erne og derfor kan også du læse dem og gøre dig dine tanker om skolepolitikken.
Politikerne stiller presseetiske krav, når det drejer sig om egen person, der stilles etiske krav til brug af reklame o.l., men aldrig har der på Christiansborg kunnet dannes flertal for etiske krav, når det drejer sig om, hvad vore børn præsenteres for i vore skoler. Der er f.ex. gennemført tvungen sexualundervisning i skolerne. I disse timer kan børnene udsættes for en bog, som Munksgaards ”Pornografi Trivi”, der hovedsagelig anvendtes i gymnasiet, men undertiden også i folkeskolen. I bogens forord står der bl.a.: I 1969 vedtog folketinget at tillade alle former for pornografi. Formålet var at give den enkelte borger så stor frihed som muligt. Det vil sige frihed til selv at bestemme, om du vil læse pornografi og se pornobilleder eller ej.
Men med den “metodefrihed”, man gav lærerne, kunde disse frit vælge materiale, og nogen valgte faktisk porno. Eleverne havde altså ikke individuel “frihed til selv at bestemme”, om de vilde læse pornografi og se pornobilleder.
I samme skolebog kunde børnene få indsigt i hvordan et samleje går for sig: “....Mandens er som regel af enorme dimensioner, bankende og jernhård. Kvindens er lille, snæver. Blød og våd – altså ikke rigtigt skabt til en penis. Men dette misforhold er faktisk en lækkerbidsken for Weekend Sex. I det lille snævre hul kan manden så hamre, støde, presse og hugge sit bankende jern helt til roden. Kvinden skriger og stønner og føler sig helt udblokket og udspillet, forsvarsløs og prisgivet, glad og veltilfreds.”
I den efterhånden uddøde religionsundervisning kunde børnene udsættes for antireligiøse bøger som ”Kammerat Jesus”, som det også er lykkedes at blande pornografi ind i. Bogen brugtes bl.a. på Greve Amts Gymnasium som klassesæt, så forældrene ikke så bogen. Ved klage til undervisningsminister Ritt Bjerregaard viste det sig, at med Folketingets billigelse kunde sådanne bøger anvendes i undervisningen. Det vilde L.I.B.E.R. skabe debat om.
Egentlig skulde undervisningsmaterialet godkendes af skolens forældrevalgte skolenævn, men det var en narresut, for hvordan skulde forældrene have mulighed for at sætte sig rigtigt ind i dette emne? De fulgte gerne tillidsfuldt den aktuelle lærers forslag uden anelse om, hvad der foregik.
L.I.B.E.R. vilde ikke have bøgerne forbudt.
-Det vilde jo være censur. Et forlag må da trykke, hvad de vil. Kunde en psykolog eller pædagog bruge materialet, så havde forlagt sikret sig økonomisk grundlag for at producere bøgerne.
Psykologer og pædagoger forsikrede befolkningen om, at de altid ”kæmpede på børnenes side”, “for børnenes rettigheder” og værnede om børnenes ret til selv at bestemme o.s.v. Men når alt kom til alt, så var det jo disse psykologer og pædagoger, som indførte dette sølle uetiske og kulturforladte bogmateriale som eksempelvis er citeret ovenfor.
en børne- og forældreorganisation, som søgte at værne mod uønsket indoktrinering og ensretning af børnene. Foreningen havde baggrund i indoktrineringsdebatten fra 1974.
Et særlig vellykket emne til nedbrydningen af samfundet var/er sex, meget attraktivt for børn i puberteten. Emnet indgår i de kommunistiske langtidsmål:
24: Afskaf alle love vedrørende pornografi ved at erklære dem for ”censur” og et brud på ytringsfriheden og pressefrihed.
25: Nedbryd kulturelle normer om moral ved at ophjælpe pornografi og utugtighed i bøger, blade, film, radio og TV.
26: Omtal homosexualitet, degeneration og sexuel omgang i flæng som ”normale, naturlige og sunde”.
40: Nedvurdér familien som begreb. Fremelsk kønslig omgang i flæng og gør det let at blive skilt.
41: Skab behov for børneopdragelse uden for forældrenes ”negative” indflydelse. Ophjælp fordomme, mentale blokeringer og hæmninger hos børn for at undertrykke forældrenes indflydelse.
Kære læser, måske synes du ikke om udtrykkene nedenfor på denne side og næste indlæg, men de blev påtvunget skolebørn i 70`erne og derfor kan også du læse dem og gøre dig dine tanker om skolepolitikken.
Politikerne stiller presseetiske krav, når det drejer sig om egen person, der stilles etiske krav til brug af reklame o.l., men aldrig har der på Christiansborg kunnet dannes flertal for etiske krav, når det drejer sig om, hvad vore børn præsenteres for i vore skoler. Der er f.ex. gennemført tvungen sexualundervisning i skolerne. I disse timer kan børnene udsættes for en bog, som Munksgaards ”Pornografi Trivi”, der hovedsagelig anvendtes i gymnasiet, men undertiden også i folkeskolen. I bogens forord står der bl.a.: I 1969 vedtog folketinget at tillade alle former for pornografi. Formålet var at give den enkelte borger så stor frihed som muligt. Det vil sige frihed til selv at bestemme, om du vil læse pornografi og se pornobilleder eller ej.
Men med den “metodefrihed”, man gav lærerne, kunde disse frit vælge materiale, og nogen valgte faktisk porno. Eleverne havde altså ikke individuel “frihed til selv at bestemme”, om de vilde læse pornografi og se pornobilleder.
I samme skolebog kunde børnene få indsigt i hvordan et samleje går for sig: “....Mandens er som regel af enorme dimensioner, bankende og jernhård. Kvindens er lille, snæver. Blød og våd – altså ikke rigtigt skabt til en penis. Men dette misforhold er faktisk en lækkerbidsken for Weekend Sex. I det lille snævre hul kan manden så hamre, støde, presse og hugge sit bankende jern helt til roden. Kvinden skriger og stønner og føler sig helt udblokket og udspillet, forsvarsløs og prisgivet, glad og veltilfreds.”
I den efterhånden uddøde religionsundervisning kunde børnene udsættes for antireligiøse bøger som ”Kammerat Jesus”, som det også er lykkedes at blande pornografi ind i. Bogen brugtes bl.a. på Greve Amts Gymnasium som klassesæt, så forældrene ikke så bogen. Ved klage til undervisningsminister Ritt Bjerregaard viste det sig, at med Folketingets billigelse kunde sådanne bøger anvendes i undervisningen. Det vilde L.I.B.E.R. skabe debat om.
Egentlig skulde undervisningsmaterialet godkendes af skolens forældrevalgte skolenævn, men det var en narresut, for hvordan skulde forældrene have mulighed for at sætte sig rigtigt ind i dette emne? De fulgte gerne tillidsfuldt den aktuelle lærers forslag uden anelse om, hvad der foregik.
L.I.B.E.R. vilde ikke have bøgerne forbudt.
-Det vilde jo være censur. Et forlag må da trykke, hvad de vil. Kunde en psykolog eller pædagog bruge materialet, så havde forlagt sikret sig økonomisk grundlag for at producere bøgerne.
Psykologer og pædagoger forsikrede befolkningen om, at de altid ”kæmpede på børnenes side”, “for børnenes rettigheder” og værnede om børnenes ret til selv at bestemme o.s.v. Men når alt kom til alt, så var det jo disse psykologer og pædagoger, som indførte dette sølle uetiske og kulturforladte bogmateriale som eksempelvis er citeret ovenfor.
