Søren Vinterberg er magister i litteratur og anmeldte børnebøger ved Information. Han er gift med
bibliotekar Ingerlise Vinterberg,
Vinterberg var meget aktiv forkæmper for den forældrefjendske, anarkistiske organisation BRIS i nært samarbejde med Esther Facius, der sad i bestyrelsen for Landsforeningen for Mentalhygiejne (se side 184 i Gertrud Galsters bog “5. Kolonne”). Han lavede en masse propaganda for BRIS, dels som medlem af redaktionen af deres blad, dels gennem artikler andetsteds, f.ex.i det socialistisketidsskrift BIXEN, dels gennem radio og TV og ved møder.
Sammen med Esther Facius forfattede han den pjece, som BRIS i massevis lod uddele til skolebørn i efteråret 1973 med oplysninger om, hvordan de skulde komme hjemmefra, væk fra forældrenes opsyn.. Mange aviser tog til orde mod dette angreb på forældre og forældremyndighed, både i artikler og i ledere, ligesom der kom reaktioner fra befolkningen, der gav genlyd op i folketinget. Her begyndte man at overveje, hvorvidt det var rimeligt at fortsætte med offentlig støtte til BRIS.
Skønt BRIS - og dermed Søren Vinterberg - ikke skyede noget middel for at nå målet: at ændre samfundet radikalt, kom han ligesom sine meningsfæller til tops under den socialdemokratiske regerings beskyttelse. Søren Vinterberg fik plads i Kulturminister Niels Matthiassens Børnekulturudvalg.
Sammen med Toni Liversage redigerede han “Børn, Litteratur, Samfund” med bidrag fra bl.a. psykolog Agnete Diderichsen (knyttet til “Kommunistiske Pædagoger” og kendt for artikler i Land ogFolk og Information) og Jette Lundbo Levy, der var med til oprettelsen af “Røde Øje”.
Endvidere skrev han en debatbog om kønsroller og sammen med Torben Weinreich bogen “Børnelitteratur-Klassekultur”, ligesom han var medforfatter til “Børnemarked” fra Borgens Forlag.
Var han ikke berygtet for sit arbejde i BRIS, så blev han det med idè-programmet til Borgens børnebogskonkurrence. Uden skrupler af nogen art dikterede han sammen med Weinreich en pjece med opskrift på, hvordan man med sjofelheder i sprog og indhold kunde påvirke børns følelser og lede dem derhen, hvor man ønskede. Vinterberg og Weinreich ikke bare dikterede indholdet af børnebøger i Borgens konkurrence, de sad også selv i dommerkomitèen sammen med to venner,
Iben Melbye og forlagets direktør Ole Thestrup (- var han mon i familie med den Thestrup som frigav pornoen?).
Bent Haller fulgte dommmerkomitèens ønsker med “Katamaranen” og vandt.
Som nævnt sad Vinterberg i kulturministerens Børnekulturudvalg. Ikke så overraskende passerede “Katamaranen” videre fra Borgens vinderpris til Statens Kunstfonds litterære kulturpris som den første børnebog, der skal have opnået en belønning på over 200.000 kr. (NB i 1973!). Ganske vist var Børnekulturudvalget ikke Kunstfondens triumvirat, men alligevel - ! Forfatteren Martin Elmer skrev: “Der er tale om en politisk sympatitilkendegivelse fra Kunstfondens røde kabinet. Velbekomme!”
Kilde: Tidsskriftet AKTION 3, 1978.
< 100% BRIS-Opfattelse af almindelige forældre
