Som sagt Jacob Ludvigsen uddelte gratis hash på Strøget. Hash var livsstilen på Christiania. På verdensplan gav hashhandelen enorme indtægter til de kommunistiske landes politiske kamp, og sideløbende extra gevinst set med deres øjne: en del af vestens udflippede ”blomsterbørn” droppede ud af systemet. Det gjaldt ikke mindst pubertetsbørn, der endnu ikke havde fået fast fodfæste og var lette at lokke. De havde opbakning i Socialdemokratiets Trivselsprojekt fra 1969:”Forældremyndighedens begrænsning, bl.a. ved retslig ligestilling af børn og voksne…sikring af børnenes økonomiske uafhængighed af forældrene gennem uddannelsesløn, nedsættelse af den personlige myndighedsalder til 15 år samt etableringen af ungdomspensioner, som børn og unge kan vælge som gruppe i stedet for familiegruppen…”
”Der sikres alle fra den personlige myndighedsalder (15 år) en minimumsløn, uanset om man arbejder, uddanner sig eller rekreerer sig svarende til den til enhver tid gældende folkepension.”
Pubertetsbørn, der - på opfordring eller ikke - fra organisationen BRIS, løb hjemmefra, blev måske hentet ud af politiet, men dagen efter kunne de igen stå på Christiania…
”Børnemagt” var mere spændende end at lege røvere og soldater. Børnemagt var praktisk skoling i kommunistisk klassekamp.
Her på bloggen har vi tidligere omtalt ”Børnemagts” hærværk mod Frihedsstøtten i 1973 og myndighedernes ligegyldighed.
Se Spydpigen 11. april 2009.
Med hash er det umuligt at opbygge noget effektivt. Amdi Petersens Tvindskoler, der havde samme røde revolutionstanker som initiativtagerne til Christiania, tillod derfor ikke eleverne at ryge hash.
Christiania var med sin udflippede befolkning ”gefundenes Fressen” for Mentalhygiejnen, der var et slags fagligt kartel for psykiatere, psykologer og socialrådgivere, og som drev de statsstøttede narkobehandlingscentre. Behandlingsresultaterne var i egen og officiel omtale langt bedre end i virkeligheden.
Men nu ville Christiania vise omverdenen…!
Ægypten var sagen!
19 narkomaner sendtes 3 måneder til Ægypten med det mål at indskrænke hashforbruget til ”personligt brug + lidt hash til venner og bekendte”.
Den lovede redegørelse for projektet i Ugeskrift for Læger kom heller ikke.
Hash var ikke bare livsstil. Det var et våben på den socialistiske fløj til at ændre samfundet. Socialdemokratiet forsøgte allerede i 1972 et fremstød for ”fri hash”. I 1978 prøvede man igen, men med en anden strategi. Både fjernsyn og radio reklamerede for dyrkning af cannabis sommeren 1978 (program af Leif Davidsen). Journalist og Christiania-fan Jan Michaelsen skrev 7.7.78 i Ekstrabladet hvor forskrækkeligt dyrt stof var for narkomaner. Måske var artiklen en optakt til dagen derpå. En anonym løbeseddel opfordrede nemlig alle interesserede til at møde op foran Christiansborg, lørdag den 8. juli for at fremsætte deres krav om fri hash til regeringen. Derefter skulle man ude på Christiania danne foreningen ”Støt fri hash”.
Et par hundrede hashforrøgne og udflippede ofre med hunde, børn, øller, hashpiber (chillums) og et hashblad i knaphullet. Også Frederiks den Syvendes statue fik et hashløv i hånden.
Ebbe Reich holdt hovedtalen med krav om fri hash. Han var foregangsmand for udbredelsen af hash i Danmark for via en revolution at nå frem til det eftertragtede røde samfund, som han og Henning Prins Kløvedal drømte om i deres ”Langelandsmanifest”, udgivet og bakket op af Mentalhygiejnen.
Ebbe Reich Kløvedals tale foran Christiansborg støttedes bl.a. af en slagsang af Lone Kellerman og citater fra den hashpositive psykiater Mogens Jacobsen.
Hash-vennerne fortsatte om aftenen i Den Grå Hal på Christiania, hvor et halvt hundrede udflippede mennesker omkring hashpiben holdt, hvad de kaldte ”generalforsamling”. Man ville danne en forening, fordi en forening med formand, sekretær, kasserer og regnskab ville lyde af noget og blive godtaget i befolkningen. Alle der ville være med kunne indbetale 25 kr. Formålet var at få hjulpet folk, der afsonede hårde straffe i Marokko, Afghanistan og Pakistan. At få rimelige hashpriser, for man kunne ikke betale 25-30 kr. og at udbrede kendskabet til hashrygning og -dyrkning.
Kilde: Tidsskriftet Aktion, Familieværnets Telefonavis m.m.
