Pia Kjærsgaards ugebrev - Mandag den 4. januar 2010.
Muhammedtegningerne vil forfølge Danmark og ikke mindst den stakkels Kurt Westergaard så længe, Al Qaeda findes, konstaterede Per Stig Møller i går, som reaktion på det vanvittige angreb på den 74-årige Kurt Westergaard i dennes hjem i Århus. Samme dag som Per Stig Møller konstaterede, at Al Qaeda vil forfølge danske mål for evigt, i øvrigt en skæbne vi deler med lande som USA, Storbritannien og Israel, lukkede netop USA og Storbritannien deres ambassader i Yemen. Årsagen var den simple, at Yemen er en fejlslagen stat, hvor regeringen ikke kan styre sin egen stadig mere islamiserede befolkning, Det er en skæbne, som Yemen deler med Afghanistan og Somalia.
Og netop det generelt noget oversete Somalia, som er på vej ud i totalt kaos, hvor befolkningen kan vælge mellem borgerkrig eller søde løfter om fred fra de islamiske domstole, som dog til gengæld vil berøve dem enhver tænkelig frihedsrettighed, er det sted, som Kurt Westergaards attentatmand kommer fra. Bladtegneren Kurt Westergaards somaliske attentatmand var allerede under observation af PET, da han vendte tilbage til Danmark fra det konfliktprægede Østafrika, og PET vurderer, at han har tilknytning til den somaliske gren af Al Qaeda, nemlig terrororganisationen Al-Shabaab.
Det duer slet, slet ikke, at Danmark skal fungere som et helle for terrorister fra hele verden, blot fordi tidligere flertal i Folketinget valgte at åbne vores grænser på vid gab. Det må og skal stoppes. Man har ikke ret til at være i Danmark, når man misbruger tilliden og gæstfriheden til at planlægge eller udøve terror i ly af det danske velfærdssamfund, som man i terroristernes verden så inderligt foragter. Reaktionerne på angrebet på bladtegneren Kurt Westergaard var forudsigeligt fordømmende. Og heldigvis da. Men lur mig om der ikke i de næste dage og uger begynder at dukke stadig stærkere røster op, som vil forsøge at bilde os ind, at ”Kurt Westergaard var også selv ude om det. Han kunne jo bare have ladet være at fornærme de stakkels muslimer osv.” Lad mig her blot erindre om, at Ville Søvndal under Muhammedkrisen gik på arabisk tv og undsagde tegningerne. Lad mig minde om, at Helle Thorning Schmidt under Muhammed-krisen havde mere travlt med at forlange regeringens håndtering undersøgt end at bakke utvetydigt op bag ytringsfriheden.
Lad mig slå fast en gang for alle: Islamisterne helmer aldrig. Man kan ikke slutte fred med eller komme overnes med mennesker, der kaster syre i hovedet på utilslørede kvinder, der hænger homoseksuelle fra kraner eller som tvinger ”vantro” til at vælge mellem at konvertere til Islam eller dø. For sådanne fanatikere vil enhver indrømmelse blive tolket som et tegn på svaghed og derfor virke som en opmuntring i deres vanvidsprojekt, der som bekendt er at skabe det muslimske kalifat på jorden. Attentatet på Kurt Westergaard begået af en ”god muslim”, som attentatmanden blev beskrevet på TV2 af bekendte i det somaliske miljø i Aalborg, er noget af en øjenåbner for de mange, som stadig mener, at integrationen nok skal løse sig selv over tid, hvis bare vi sender flere penge og venter på at miraklet indtræffer. Den muslimske verden er i dag så hærget af konflikter og indre splittelse, at det har en yderst negativ effekt på den vestlige verden. Vi kan snart ikke sætte os ombord på et passagerfly uden at skulle optræde nøgne og fuldstændig gennemtjekkes, som en af mange følger af de internationale islamistiske terroraktiviteter.
Konflikterne fra Mellemøsten spiller i den grad over på det danske samfund: I dag er en palæstinensisk mand på anklagebænken i Odense for helt umotiveret at have beskudt to tilfældige israelere i et indkøbscenter. Fordi de var israelere. En i Danmark opvokset somalisk mand sprængte for nyligt sig selv og 24 uskyldige i luften i Somalia, og nu har en landsmand forsøgt at dræbe Kurt Westergaard og en politimand. En tunesisk terrorplanlægger har endnu ikke kunnet sendes hjem til Tunesien, fordi der er problemer med menneskerettighederne i landet, og konflikterne i Afghanistan og Irak efterlader sig også tunge spor i Danmark.
Attentatet på Kurt Westergaard er en uhyggelig påmindelse om, at de islamistiske netværk
er blevet helt globale og har etableret sig i den vestlige verden. Det er til gengæld også en yderst vigtig påmindelse om, at jo mere vi tillader de muslimske parallelsamfund at brede sig og vokse her i Danmark, desto vanskeligere bliver det at beskytte os mod islamisternes fangarme. Vi vil derfor holde regeringen fast på statsministerens løfter i nytårstalen om: ”At det skal være slut med parallelsamfund. For ellers går sammenhængskraften fløjten.”
Og vi vil arbejde for, at udlændingelovens bestemmelser om, at udlændinge involveret i terror straks bliver udvist fra Danmark, bliver ført ud i livet. Derfor forlanger vi tal på hvor mange terrormistænkte, der befinder sig i det danske samfund samt en plan for, hvornår de kan være udvist fra Danmark – og hellere i dag end i morgen.
Med venlig hilsen Pia Kjærsgaard
