Jeg ved ikke, om det er FN eller Al Gore, der har sat den globale opvarmning i stå, men hvis du har nogen indflydelse på dem, kunne du ikke være sød og bede dem om at sætte den i gang igen, fordi det er blevet sk...koldt her.
Geoffrey Cain
januar 31, 2010
januar 30, 2010
Socialkontorernes personale lever farligt!
Dansk Folkepartis socialordfører, formanden for Folketingets Socialudvalg, Martin Henriksen, kalder nu socialminister Karen Ellemann i samråd for at tvinge regeringen til i samarbejde med kommunerne at højne sikkerheden for de offentligt ansatte. Det sker i lyset af, at socialrådgivere og andre kommunalt ansatte i stigende grad oplever at blive truet af deres klienter. I Holstebro kommune blev en socialrådgiver i den forgangne uge myrdet af en af sine klienter.
- Det er en urovækkende udvikling, at flere og flere kommunalt ansatte føler sig truet, når de passer deres arbejde. Det er en uacceptabel udvikling, som social- og indenrigsministeriet i samarbejde med kommunerne, må tage alvorligt og håndtere, siger Martin Henriksen.
Martin Henriksen vil bede socialministeren fremlægge en handlingsplan for øget sikkerhed for de kommunalt ansatte.
- Vi vil desuden bede socialministeren om at oplyse, hvem det er der typisk står bag disse trusler og hvem der udsættes for dem, så vi ved hvilke kommunalt ansatte, der særligt er i risikozonen, så vi kan målrette handlingsplanen mest muligt. Det kan være, at vi skal have etableret alarmknapper, panikrum og ruste de ansatte psykologisk bedre til at håndtere potentielt voldelige klienter.
Vi skal i hvert fald sørge for, at de kommunalt ansatte får et trygt arbejdsmiljø, fastslår Martin Henriksen.
Kilde: PRESSEMEDDELELSE fra DF den 30. januar 2010/kkb
- Det er en urovækkende udvikling, at flere og flere kommunalt ansatte føler sig truet, når de passer deres arbejde. Det er en uacceptabel udvikling, som social- og indenrigsministeriet i samarbejde med kommunerne, må tage alvorligt og håndtere, siger Martin Henriksen.
Martin Henriksen vil bede socialministeren fremlægge en handlingsplan for øget sikkerhed for de kommunalt ansatte.
- Vi vil desuden bede socialministeren om at oplyse, hvem det er der typisk står bag disse trusler og hvem der udsættes for dem, så vi ved hvilke kommunalt ansatte, der særligt er i risikozonen, så vi kan målrette handlingsplanen mest muligt. Det kan være, at vi skal have etableret alarmknapper, panikrum og ruste de ansatte psykologisk bedre til at håndtere potentielt voldelige klienter.
Vi skal i hvert fald sørge for, at de kommunalt ansatte får et trygt arbejdsmiljø, fastslår Martin Henriksen.
Kilde: PRESSEMEDDELELSE fra DF den 30. januar 2010/kkb
Den pæne statsminister.
Forfatter Carsten Jensen har fået Olof Palmeprisen og udtrykker sin stolthed over at være med i det fine selskab på linje med Kofi Annan, demokrati-forkæmpe-ren i Myanmar Aung San Suu Kyi og tidligere våben-inspektør i Irak Hans Blix.Uh, hvor er de fine. Attraktivt for andre, der vil sole sig i lyset.
Palme, ja. Denne nydelige svenske statsminister. Med mellemrum dukker der sager op fra Oluf Palmes regeringstid.
I 2007 kom det frem i svensk presse, hvor sjofelt Palmes privatliv var. Tæt ved Riksdagen i Stockholm lå der en bordel, hvor han og fem andre toppolitikere hurtigt kunne stikke hen..Da en del af personalet var polske piger, som gennem den polske ambassade havde forbindelse til den polske spionorganisation Z 2, var rigspolitichefen og SÄPO - svarende til PET i Danmark - nervøs for, hvad dette kunne føre til under den kolde krig. Man forsøgte derfor at få det stoppet. I maj 1976 slog politiet til mod bordellen i Birger Jarlsgaden. Beslaglagte papirer viste at firmachefer, kulturpersonligheder, professorer og advokater havde dyrket sex med ca. 40 prostituerede. Men sagen mørkelagdes, politiet hindredes i sit arbejde og statsanklageren var ikke interesseret i at trevle sagen op. Bordelkunderne skulle ikke nævnes i papirerne! Pigerne blev hængt ud med fødselsår og hjemsted, men de fine herrer kaldtes ”kunde 1”, ”kunde 2”, ”kunde 3 ” og så fremdeles.
Politiets indsats var rettet mod bordelværtinden Doris Hopp, og hun blev dømt. Da man havde hendes og pigernes udsagn, behøvede man ikke indkalde kunderne som vidner. Således undgik man at nævne politikernes navne under retssagen!Undersøgelsesrapporten blev af rigspolitichefen afleveret til Olof Palme, som hemmeligstemplede den. Da han kort efter ved valget september 1976 måtte overlade statsministerposten til centerlederen Thorbjørn Fälldin, lod han rapporten gå videre til denne. På grund af de skandaløse forhold lovede Fälldin i riksdagen at ville afsløre navnene på de politikere, som havde været bordelkunder. Men Dagens Nyheter kom ham i forkøbet og afslørede, at rigspolitichefen i den hemmelige rapport havde udpeget justitsminister Lennart Geijer som en sikkerhedsrisiko for hans forbindelse med prostituerede. Hastværk er lastværk: avisen gjorde en mindre fejl: den skrev, at rapporten var fra 1969. Det var nok til at Palme i rigsdagen frækt kunne lyve sig ud af hele historien! Avisen måtte betale skadeserstatning til justitsminister Lennart Geijer. Den lovede afsløring af navnene klarede Fælldin ganske snedigt: eftersom han eget navn var med på listen, kunne man jo forstå, at listen ikke var troværdig og dermed var den bøtte uden. Ingen andre navne blev nævnt. (9.5.78).
En yderst pinlig omstændighed ved sagen var, at to piger, som socialforsorgen NB havde hånd om (!), og som havde Palme som kunde i bordellen, kun var 14 år gamle!!! De har som voksne forsøgt at få æresoprejsning ved at få sagen taget op, men forgæves, ikke mindst fordi ingen ville tro dem: det kunne jo ikke være sandt, at Palme var pædofil? ”Bordelskandalen” er omtalt i bogen ”Magten, mændene, mørkelægningen” af Deanne Rauscher 2004, men bogen blev - som ventet - stort set tiet ihjel af pressen.Den kristelige avis ”Världen idag” tog sagen op igen
(31.3.06) for at støtte pigerne, men det mislykkedes så vidt jeg ved.De hellige koryfæer skal forblive hellige!
Nu er Carsten Jensen blevet lukket ind i Palmeprisens kreds. Til Lykke!
Kilde: gammel artikel på Spydpigen 30.4.07
Fra det mellemøstlige Malmø
Mere kritik af borgmesteren i Malmö for hans antisemitiske attitude. Her fra bloggen "Jihad i Malmö"
https://mail.google.com/mail/?hl=sv&shva=1#inbox/1267ac8ffac07f8b
Alla anständiga politiker fördömer nu kommunalråd IlmarReepalus antisemitiska utgjutelser i Skånska Dagbladet. Det blev inte mindre osmakligt av att han valde Förintelsens Minnesdag till att angripa Malmös judar...
Europaparlamentarikern Gunnar Hökmark (M) uttalar bestörtning över Ilmar Reepalus (S) inställning till ökad antisemitism i Malmö. Gunnar Hökmark (M) anser att hela intervjun med kommunstyrelsens ordförande Ilmar Reepalu är "konstig".
– Han skuldbelägger människor som blir förföljdai Malmö. Han klarar inte av att ta avstånd från det utan att sätta det i relation till Israel.
– Det är fullkomligt ansvarslöst och det finns egentligen ingen ursäkt för det.
Gunnar Hökmark siktar också in sig på att Ilmar Reepalu jämställer antisemitism med sionism.
– Han likställer antisemitism – som vi sett konsekvensen av – med judiska människors vilja till att ha en egen stat. En rättighet som dessutom är godkänd av FN."
– Risken är att han legitimerar den rasism han säger sig vilja bekämpa. Gunnar Hökmark kräver att Ilmar Reepalu nu försökar reparera skadan.
– Ilmar Reepalu bör be om ursäkt och säga att trakasserier av judar i Malmö inte är ok. Att det är en skam för Malmö att det sker. " (Skånska Dagbladet)
Till detta kan tilläggas att Reepalu vägrar erkänna att det är extremvänstern och stadens stora islamist-grupper som är kärnan i den antisemitiska kampanjen. Kan det bero på att kommunisterna är Reepalus allierade i kommunpolitiken och islamisterna väl inkapslade i det socialdemokratiska partiet i Malmö ? Skånskan intervjuade också en Hamaspolitiker som är uppåtgående stjärna i Reepalus parti, ja en del talar redan om en tänkbar efterträdare till den makt-fullkomlige varbölden (Dansk: betändte byld)...
https://mail.google.com/mail/?hl=sv&shva=1#inbox/1267ac8ffac07f8b
Alla anständiga politiker fördömer nu kommunalråd IlmarReepalus antisemitiska utgjutelser i Skånska Dagbladet. Det blev inte mindre osmakligt av att han valde Förintelsens Minnesdag till att angripa Malmös judar...
Europaparlamentarikern Gunnar Hökmark (M) uttalar bestörtning över Ilmar Reepalus (S) inställning till ökad antisemitism i Malmö. Gunnar Hökmark (M) anser att hela intervjun med kommunstyrelsens ordförande Ilmar Reepalu är "konstig".
– Han skuldbelägger människor som blir förföljdai Malmö. Han klarar inte av att ta avstånd från det utan att sätta det i relation till Israel.
– Det är fullkomligt ansvarslöst och det finns egentligen ingen ursäkt för det.
Gunnar Hökmark siktar också in sig på att Ilmar Reepalu jämställer antisemitism med sionism.
– Han likställer antisemitism – som vi sett konsekvensen av – med judiska människors vilja till att ha en egen stat. En rättighet som dessutom är godkänd av FN."
– Risken är att han legitimerar den rasism han säger sig vilja bekämpa. Gunnar Hökmark kräver att Ilmar Reepalu nu försökar reparera skadan.
– Ilmar Reepalu bör be om ursäkt och säga att trakasserier av judar i Malmö inte är ok. Att det är en skam för Malmö att det sker. " (Skånska Dagbladet)
Till detta kan tilläggas att Reepalu vägrar erkänna att det är extremvänstern och stadens stora islamist-grupper som är kärnan i den antisemitiska kampanjen. Kan det bero på att kommunisterna är Reepalus allierade i kommunpolitiken och islamisterna väl inkapslade i det socialdemokratiska partiet i Malmö ? Skånskan intervjuade också en Hamaspolitiker som är uppåtgående stjärna i Reepalus parti, ja en del talar redan om en tänkbar efterträdare till den makt-fullkomlige varbölden (Dansk: betändte byld)...
januar 29, 2010
Ilmar Reepalu - sosseborgmester i Malmö.
Malmös borgmester, Ilmar Reepalu, er typen på den politisk-korrekte fejge politiker, som undviger at stå til ansvar for noget, men kryber udenom og forsøger at åle sig ud af sumpen.
I et interview i Skånska Dagbladet om racisme, vold, chikane, frygt og flugt optræder han som to uafhængige personer: borgmesteren og ”Ilmar privat”. Begge to dygtige til floskler, at sige noget uden betydning og at ignorere hovedemnet. Her er hans svar på et interview om forholdene i Malmö.
Kursivskriften i parenteser er Gertruds flabede kommentarer:
Malmö siger tydeligt ”att anti-rasism står högt på agendan”. (Tja, papir er taknemmeligt. På Christiania hang en plakat imod narkotika. Så var den klaret!).
Trusler og undertrykkelse er ”totalt oacceptabelt”. (To herlige ord, nästen slidt op).
Jödebörn skal ikke chikaneres og imamer ikke skydes på. ”Det är sådant vi alla fördömer”
(- den klarede jeg). "Og det hör under politiet. Kommunen kan kun ”i läroplanen” give ”upplysning om väredegrunder” (- så når börnene bliver store…).
”Jag tycker det är förfärligt om människor känner sig så hotade, att de inte kan bo kvar i Malmö. Jag hoppas att de själva ser till att polisen får kännedom….” (- for hvad angår det mig?)
Om skolans ledning får reda på……har de skyldighet att agera…”. (- alltså ikke mit bord!) Det är ”viktigt att berätta för rektor, så att problemet blir känt och vi kan agera mot det.”
(agera! ha, ha, ha!)
”Malmö och Skåne har…bekymmer med grupper längst ute på högerkanten. Jag har själv fått hakkors målade på min bostad.”
”Jag har uppfattat att högergrupperna varit de som plågat judiska församlingar under lång tid.
Men jag känner inte till om extremvänstern driver de frågorna. Men…Gaza…….” (det er altid godt at kunne henvise til opfattelser eller at man ikke ved eller ikke har hört….)
”Vi (läs byrådet) accepterar varken sionism eller antisemitism. Det är ytterligheter som sätter sig över andra grupper och anser att de är mindre värda. (Her jokkede han vist rigtig i spinaten ved at ligestille antisemitisme med zionisme).
”….totalt oproportionerligt våld från Israel under Gazakonflikten. Det är en varböld förstås….”. – ”Men jag uttalar mig inte som kommunpolitiker” (det var vist godt jeg tilföjede det).
”Om mänskliga rättigheter kränks så kommer jag alltid att reagera. Men som privatperson.” (d.v.s. foran TV derhjemme. Ha, ha, ha!)
”Vi (läs byrådet) hanterar inte utrikespolitik i kommunen. Lagen förbjuder det. Därför kan jag väldigt tryggt ha en uppfattning i utrikespolitiska frågor.” (trygghet helt utan trakasserier?)
I et interview i Skånska Dagbladet om racisme, vold, chikane, frygt og flugt optræder han som to uafhængige personer: borgmesteren og ”Ilmar privat”. Begge to dygtige til floskler, at sige noget uden betydning og at ignorere hovedemnet. Her er hans svar på et interview om forholdene i Malmö.
Kursivskriften i parenteser er Gertruds flabede kommentarer:
Malmö siger tydeligt ”att anti-rasism står högt på agendan”. (Tja, papir er taknemmeligt. På Christiania hang en plakat imod narkotika. Så var den klaret!).
Trusler og undertrykkelse er ”totalt oacceptabelt”. (To herlige ord, nästen slidt op).
Jödebörn skal ikke chikaneres og imamer ikke skydes på. ”Det är sådant vi alla fördömer”
(- den klarede jeg). "Og det hör under politiet. Kommunen kan kun ”i läroplanen” give ”upplysning om väredegrunder” (- så når börnene bliver store…).
”Jag tycker det är förfärligt om människor känner sig så hotade, att de inte kan bo kvar i Malmö. Jag hoppas att de själva ser till att polisen får kännedom….” (- for hvad angår det mig?)
Om skolans ledning får reda på……har de skyldighet att agera…”. (- alltså ikke mit bord!) Det är ”viktigt att berätta för rektor, så att problemet blir känt och vi kan agera mot det.”
(agera! ha, ha, ha!)
”Malmö och Skåne har…bekymmer med grupper längst ute på högerkanten. Jag har själv fått hakkors målade på min bostad.”
”Jag har uppfattat att högergrupperna varit de som plågat judiska församlingar under lång tid.
Men jag känner inte till om extremvänstern driver de frågorna. Men…Gaza…….” (det er altid godt at kunne henvise til opfattelser eller at man ikke ved eller ikke har hört….)
”Vi (läs byrådet) accepterar varken sionism eller antisemitism. Det är ytterligheter som sätter sig över andra grupper och anser att de är mindre värda. (Her jokkede han vist rigtig i spinaten ved at ligestille antisemitisme med zionisme).
”….totalt oproportionerligt våld från Israel under Gazakonflikten. Det är en varböld förstås….”. – ”Men jag uttalar mig inte som kommunpolitiker” (det var vist godt jeg tilföjede det).
”Om mänskliga rättigheter kränks så kommer jag alltid att reagera. Men som privatperson.” (d.v.s. foran TV derhjemme. Ha, ha, ha!)
”Vi (läs byrådet) hanterar inte utrikespolitik i kommunen. Lagen förbjuder det. Därför kan jag väldigt tryggt ha en uppfattning i utrikespolitiska frågor.” (trygghet helt utan trakasserier?)
”Jag skulle önska att judiska församlingen tog avstånd från Israels kränkningar av civilbefolkningen i Gaza. I stället väljer man att hålla en demonstration på Stortorget, som kan sända fel signaler.
Samtidigt skulle jag önska att företrädare för muslimer i Malmö klart och tydligt säger att judarna i Malmö inte ska blandas in i Israel-Palestina-konflikten.”
Illustration: Erik af Pommern så Öresunds betydning, oprettede Sundtolden og stöttede alle byer langs Sundet. Han gav Malmö stadsrettigher.
Det er stadig den samme pommerske grif vi ser i Malmö byvåben og i Läns våbenet.
Statsligt overgreb!
Apropos den svenske socialtjenestes overgreb mod den gotlandske kernefamilie Johansson med sønnen Dominic, hvor socialarbejderne har frataget forældrene deres frie vilje, idet de har beholdt drengen som gidsel. Her en analog historie fra Tyskland:
www.pi-news.net/2010/01/usa-asyl-fuer-deutsche-christen/
Et par forældre, som i Tyskland selv havde villet undervise deres børn, er ved en domstol i USA blevet anerkendt som politisk forfulgte og tildelt asyl.
”Süddeutsche Zeitung” finder det ”pinligt for Tyskland”
Uwe og Hannelore Romeike fra Baden-Würtemberg rejste sommeren 2008 med deres fem børn til USA, til den lille by Morristown i Tennessee for at komme væk fra statsmagten hjemme. Nu har de fået politisk asyl, en afgørelse som man ikke tidligere har set mage til i USA.
Romeikes er strengt evangelisk kristne. De fandt den almindelige skolepligt uforenelig med deres tro, eftersom læreplanen og de anvendte skolebøger ikke svarede til deres kristne værdier. I undervisningsmaterialet i Sexualundervisning stødte de – efter egen udsagn – på sjofle udtryk for kønslig omgang. De tog deres tre ældste børn ud af skolen for at undervise dem hjemme og give dem en god og sund holdning, som de skrev.
Romeikes er strengt evangelisk kristne. De fandt den almindelige skolepligt uforenelig med deres tro, eftersom læreplanen og de anvendte skolebøger ikke svarede til deres kristne værdier. I undervisningsmaterialet i Sexualundervisning stødte de – efter egen udsagn – på sjofle udtryk for kønslig omgang. De tog deres tre ældste børn ud af skolen for at undervise dem hjemme og give dem en god og sund holdning, som de skrev.
Så fulgte en månedlang strid med de lokale myndighedspersoner om den i Tyskland gældende skolepligt. I modsætning til USA og de fleste europæiske lande, hvor uddannelsespligt og formidling af kundskaber ikke er bundet til en skole, forlanger det tyske system regelmæssige besøg på et uddannelsessted. Undtagelser gives næppe.
En uting, finder Michael Dannelly, advokat for ”Home school legal defense Association” (selskabet til forsvar for hjemmeundervisning i USA). Han rådede i 2008 familien til at komme til Amerika, hvor halvanden million børn hver dag bliver undervist hjemme. Pianist og spillelärer Uwe Romeike solgte sine klaverer for at betale flytningen. Donnelly, som ofte holder foredrag med titlen: ”Arven efter Hitler: tysk holdning til hjemmeundervisning” og peger på, at forbuddet mod hjemmeundervisning stammer fra Det tredje Rige, støttede familiens asylansøgning. Som begrundelse angav forældrene, at de blev forfulgt på grund af deres kristne tro, og at deres ældste børn blev mødt med vold og chikane af jævnaldrende.
I oktober 2006 havde politiet hentet børnene hjemme og bragt dem i skole, eftersom rektor ikke kunne få faderen til at ændre mening. I november 2007 afsagdes der dom, ifølge hvilken socialtjenesten i grove tilfælde kunne fjerne børnene fra forældrene. Da ”forstod vi, at vi måtte forlade landet”, forklarede spillelæreren.
I USA hører forældrenes ret til opdragelse til de højest prioriterede rettigheder. Hjemmeundervisning med afsluttende statslig prøve ses specielt i kristne familier. Når man tænker på, at USA er nået op til at være den førende videnskabsnation i verden, synes det ikke at være nogen dårlig idé at værdsætte forældrenes frihed højere end myndighedernes bureaukrati. Og som det tyske skolesystem er, særlig i de ”kulturberigede” områder, er der givetvis grund nok til hellere at undervise sine børn selv. Og det behøver ikke altid være på grund af sexundervisningen.
Kilde: Politically Incorrect 28.1.10
Vi har lignende historier fra Danmark fra 70´erne, hvor den mentalhygiejniske ideologi - rettet mod kernefamilien - blev hyldet af socialarbejdere og politikere m.fl.
januar 28, 2010
Vi må ta´ os sammen.
Frygt fører til selv-censur og dhim-mi-un-der-ka-stelseMuslimske samfund, som kulturelt og åndeligt er fastholdt i en 1400 år gammel tankegang (religiøs hjernevask), besidder hverken lyst eller intellektuel styrke til at debattere en civiliseret udvikling, men føler sig åbenbart i deres svaghed henvist til at betjene sig af fej terror. Koranen og de sorte religiøse ledere er desværre på sejrskurs i den vestlige verden, hvor Sverige og Storbritannien er blandt de mest skræmmende eksempler.
Når vi kan opleve, at frygten breder sig i kølvandet på en heldigvis mislykket terrorhandling som den mod Kurt Westergaard, hvad vil der så ske den dag, der bliver en »vellykket« en af slagsen? Bliver det en øjenåbner for hele Danmark, eller får det blot befolkningen til at krybe endnu mere i skjul? Jeg bliver mere og mere i tvivl.
*
Man har i Århus og andre steder oplevet børnehaveledere, der for at tækkes muslimer med 1400 år gamle spiseforstyrrelser ikke optræder med større klogskab end børnene. Disse ledere har »fravalgt « en af landets store indtægtskilder, svinekød. De har med et hensyn, der tangerer dumhed, bevæget sig ud på en glidebane, der ikke fører dem uden om problemer, men blot frem mod endnu større og endnu flere problemer.
*
Der opleves kun spage pip fra fordums så stærke kvindeorganisationer, når islams kvindeundertrykkende leveregler søges indført med små, men tydelige skridt. Islams mørkemænd kræver i stigende grad, at kvinderne går i teksti
lskjul i det offentlige rum for ikke at friste mændene til overgreb (markere islams fremmarch).
*
Man har i Århus og andre steder oplevet børnehaveledere, der for at tækkes muslimer med 1400 år gamle spiseforstyrrelser ikke optræder med større klogskab end børnene. Disse ledere har »fravalgt « en af landets store indtægtskilder, svinekød. De har med et hensyn, der tangerer dumhed, bevæget sig ud på en glidebane, der ikke fører dem uden om problemer, men blot frem mod endnu større og endnu flere problemer.
*
Der opleves kun spage pip fra fordums så stærke kvindeorganisationer, når islams kvindeundertrykkende leveregler søges indført med små, men tydelige skridt. Islams mørkemænd kræver i stigende grad, at kvinderne går i teksti
lskjul i det offentlige rum for ikke at friste mændene til overgreb (markere islams fremmarch).Vi har dog hidtil kunnet klare at se letpåklædte af begge køn, uden at det har givet anledning til overgreb, men hvor længe må vi det? Vi er opvokset med en respekt for det enkelte menneske, der er fremmed i islam. Lad det forblive et mellemøstligt fænomen – lad os rykke sammen i forsvaret for friheden.
Kilde: læserindlæg af ingeniør Hans K. Sønderby i Jyske Vestkysten 27.1.10
Hvad med en burka i stedet for tørklæde?
Den 19-årige muhammedanske schweiziske basketball-spiller Sura Al-Shawk må ved offentlige forestillinger ikke bære tørklæde, selvom hun har klaget. Amtsrettens dom er, at selvom det er en indskränkning af de personlige rettigheder, så udgør dette forbud ikke en diskriminering, eftersom det indgår i reglementet for Verdensbasketballsammenslutningen Fiba. Ifølge amtsretten har sportspigen med sin underskrift på licenzaftalen forpligtet sig til at overholde disse regler. Sportsforbundet i Luzern overtræder således ikke nogle lovregler om personrettigheder, når de fölger verdensbasketballs regler.Til avisen ”20 Minuter” siger Sura: Jeg er skuffet og nedslået. Vi havde stærke argumenter.” Argumenterne kender vi sikkert alle, og de gjorde åbenbert ikke indtryk på Amtsretten for Luzerner-Land.
Kilde: Politically Incorrect 28. Jan 2010
Hvad med at udskifte tørklædet med en heldækkende burka! Så ville spillet blive endnu mere spændende.
Advarsel mod socialtjenesten
Apropos den skrækkelige sag fra Gotland om kernefamilien, som blev splittet af socialtjenesten ved deres overgreb mod drengen Dominic, således som tidligere omtalt her på bloggen efteråret 2009. Se 23/9, 29/9 og 17/12.Her kommer en advarsel mod socialtjenesten i Sverige. Desværre gælder den også for Danmarks vedkommende:
VARNING FÖR SOCIALTJÄNSTEN
Av Kent Sändh, laboratoriechef och fd barnhemsbarn
http://www.nkmr.org/varning_for_socialtjansten.htm
Av Kent Sändh, laboratoriechef och fd barnhemsbarn
http://www.nkmr.org/varning_for_socialtjansten.htm
Kent Sändh är laboratoriechef, uppfinnare och fd barnhemsbarn. Han är grundare av föreningen "Samhällets styvbarn". Varningen återges här med författarens benägna tillstånd.
Varning: Innan du söker hjälp hos socialtjänsten, vad det än gäller, tänk på att det kan resultera i tvångsomhändertagande av dina barn!
Varning: Allt vad du säger till socialtjänsten kan komma att vändas emot dig. De låtsar förtroende och hjälpsamhet, men har ofta endast som mål att fylla HVB hemmen (barnhemmen) och familjehemmen (fosterhemmen), som drivs kommersiellt och där de själva/deras vänner har ekonomiska intressen.
Varning: Har dina barn omhändertagits så syftar nästan alla utredningar och samtal endast till att motivera en fortsatt tvångsvård.
Varning: Det finns ingen offentlig insyn och kontroll av institutionsvården. Misshandel, barnarbete, sexuella övergrepp och annan vanvård är vanligt förekommande.
Efterlyses: Där du själv träffar på god och kärleksfull barnavård inom institutions- och familjevård, samt hos din socialtjänst – meddela oss detta, så att vi kan vidarebefordra exemplen till dem som bör lära därav!
Varning: Innan du söker hjälp hos socialtjänsten, vad det än gäller, tänk på att det kan resultera i tvångsomhändertagande av dina barn!
Varning: Allt vad du säger till socialtjänsten kan komma att vändas emot dig. De låtsar förtroende och hjälpsamhet, men har ofta endast som mål att fylla HVB hemmen (barnhemmen) och familjehemmen (fosterhemmen), som drivs kommersiellt och där de själva/deras vänner har ekonomiska intressen.
Varning: Har dina barn omhändertagits så syftar nästan alla utredningar och samtal endast till att motivera en fortsatt tvångsvård.
Varning: Det finns ingen offentlig insyn och kontroll av institutionsvården. Misshandel, barnarbete, sexuella övergrepp och annan vanvård är vanligt förekommande.
Efterlyses: Där du själv träffar på god och kärleksfull barnavård inom institutions- och familjevård, samt hos din socialtjänst – meddela oss detta, så att vi kan vidarebefordra exemplen till dem som bör lära därav!
januar 27, 2010
Frihed til noget contra frihed fra noget
Alle taler om, at vi skal sørge for muhammedanernes religionsfrihed. Men religionsfrihed går også den anden vej – nemlig frihed fra religion. Skal mennesker, der vil leve helt fri for religion, finde sig i larmen fra minaretråbene? I Rendsborg, hvor råberiet snart skal begynde, vil man have klarlagt, om det kan være rimeligt.
En afgørelse kan have betydning for andre moskéer i Tyskland.
Kieler Nachrichten skriver:
Eftersom interessen for problemet er så stort, og afgørelsen så tæt på, har Rendsborg nu henvendt sig til advokatfirmaet Weissleder & Ewer. Det drejer sig om grundreglerne for religionsudøvelse og Rendsborg Bys accept. Sammen med Kiel er ”et ledende kontor” i forvaltningsret beskæftiget med sagen, siger borgmester Breitner. De øvrige betænkninger er er aftalt med Landsregeringen. Omkostningerne på 1700 euro står Rendborg By for.
Idéen til betænkningen kommer fra borgmester Breitners kollega Jürgen Hein i nabobyen Büdelsdorf. Moskeen ligger tæt ved kommunegrænsen og med den dominerende vestenvind vil råberiet fra minareterne kunne høres. Hein beskæftiger sig også med principspørgsmålet. Er råberiet ”virkelig tvingende nødvendigt?” spørger han bl.a. Er det virkelig dækket af retten til religionsudøvelse? Eller: indskrænker minaretråberiet de menneskers rettigheder, som vil leve uden religion? Hvilken betydning har råberiet i denne sammenhæng?
På førstkommende mandag forventer han at modtage betænkningerne, siger Breitner.
Sandsynligvis falder afgørelsen så på tirsdag.
Et vigtigt argument for, at folkeafstemningen om minareter kom i gang i Schweiz, var, at det lykkedes at klarlægge, at en moské ikke nødvendigvis behøver sådan et tårn, endsige en udråber for at kunne fungere. Hvis Rendsborg-expertisen kommer til et lignende resultat, må Tysklands muslimske udråbere måske snart finde en anden beskæftigelse.
Et vigtigt argument for, at folkeafstemningen om minareter kom i gang i Schweiz, var, at det lykkedes at klarlægge, at en moské ikke nødvendigvis behøver sådan et tårn, endsige en udråber for at kunne fungere. Hvis Rendsborg-expertisen kommer til et lignende resultat, må Tysklands muslimske udråbere måske snart finde en anden beskæftigelse.
Kilde: Politically Incorrect 27.1.10
. 
Som man ser på ovenstående postkort, er hverken moské eller minaret nødvendige for en gudstjeneste. Tværtimod, kan de vel næppe finde noget mere helligt end herude i naturen under himlen. Det virker tilmed mere ægte end vor tids politiske propaganda under dække af religion.
januar 26, 2010
Hvorfor er det mon blevet sådan?
I Sverige er hver fjerde anklager i fagforbundet Jusek inden
for de sidste to år blevet udsat for chikane, trusler eller vold,
viser en spørgeskemaundersøgelse blandt anklagere.
49 % af anklagerne i Jusek føler sig da også utrygge, og der
kræves mere beskyttelse.
I de svenske TV-nyheder 26/1 interviewedes den tidligere anklager, Barbro Jönsson, uden for hvis hus der sprængtes en genstand.
for de sidste to år blevet udsat for chikane, trusler eller vold,
viser en spørgeskemaundersøgelse blandt anklagere.
49 % af anklagerne i Jusek føler sig da også utrygge, og der
kræves mere beskyttelse.
I de svenske TV-nyheder 26/1 interviewedes den tidligere anklager, Barbro Jönsson, uden for hvis hus der sprængtes en genstand.
Hun var bekymret for, at de utrygge forhold kunne gå ud over
retssikkerheden. Utrygheden kunne jo føre til at man afkortede
undersøgelser eller undlod visse ting.
retssikkerheden. Utrygheden kunne jo føre til at man afkortede
undersøgelser eller undlod visse ting.
Henrettet for folkemordet på kurderne
Ali Hassan al-Majid, bedre kendt under navnet ”Kemiske Ali”, er blevet henrettet efter, hvad en irakisk regeringstalsmand har meddelt nyhedsburauet AFP..
Han var fætter til Saddan Hussein og er flere gange blevet dømt til døden inden for de sidste år, og nu er dommen altså eksekveret. Han dømtes for at have planlagt Saddam-regimets folkmordsaktion mod kurderne i 1980´erne. Han fik sit øgenavn efter gasangrebet på kurderne 1988. Han dømdes endvidere for at have dræbt tusindvis shiamuslimer efter et oprør i 1991. Yderligere en dødsdom gælder medvirken til at have myrdet eller fordrevet shiamuslimer i Bagdad og i Najaf 1999.
Han var fætter til Saddan Hussein og er flere gange blevet dømt til døden inden for de sidste år, og nu er dommen altså eksekveret. Han dømtes for at have planlagt Saddam-regimets folkmordsaktion mod kurderne i 1980´erne. Han fik sit øgenavn efter gasangrebet på kurderne 1988. Han dømdes endvidere for at have dræbt tusindvis shiamuslimer efter et oprør i 1991. Yderligere en dødsdom gælder medvirken til at have myrdet eller fordrevet shiamuslimer i Bagdad og i Najaf 1999.
januar 25, 2010
Hvad med "Røde Halvmåne"
Som vi alle ved har det frygtelige jordskælv på Haiti ikke bare kostet en masse døde, men også - nok så frygteligt - en masse lemlæstede. Fra alverdens lande er der kommet både penge og praktisk hjælp, ligesom der blev arrangeret enorme indsamlinger.
Alverden skriver jeg? Hvad med ”Røde Halvmåne”, der er muhammedanernes efterligning af det schweiziske ”Røde Kors”. Mødte de op? Hvad med den stortalende Gadaffi? Han har jo penge på lommen, eftersom han trak alle Libyens penge ud af de schweiziske banker, da hans vanartede søn Hannibal, blev arresteret i Genêve. Eller sendte Saudiarabien måske penge til ofrene? Muhammedanere taler jo altid om ”ofre”.
Jeg ser i dag, at en mand, som islam har hetzet imod og gerne så hugget ihjel med en økse, skænkede en akvarel til Haiti. Den indbragte 100.000 kr.
Bravo Kurt!
Alverden skriver jeg? Hvad med ”Røde Halvmåne”, der er muhammedanernes efterligning af det schweiziske ”Røde Kors”. Mødte de op? Hvad med den stortalende Gadaffi? Han har jo penge på lommen, eftersom han trak alle Libyens penge ud af de schweiziske banker, da hans vanartede søn Hannibal, blev arresteret i Genêve. Eller sendte Saudiarabien måske penge til ofrene? Muhammedanere taler jo altid om ”ofre”.
Jeg ser i dag, at en mand, som islam har hetzet imod og gerne så hugget ihjel med en økse, skænkede en akvarel til Haiti. Den indbragte 100.000 kr.
Bravo Kurt!
Advarsel: meget uanstændigt billede!
Ritt Bjerregaard er færdig i politik, og det er jeg glad for!Som undervisningsminister i 1974 accepterede hun, at skoleelever skulle læse om porno og gennem opgaver og billeder sætte sig ind i emnet. Og Ritt Bjerregaard godtog dette foto!
Ikke så sært, at Australiens myndigheder stoppede en sending forskellige danske skolebøger, som skulle på en udstilling. Tolden troede nemlig, at det var porno og ikke almindelige danske skolebøger!
Dette foto er hentet fra skolebogen ”Pornografi”, der indgår i Munksgaards ”Triviserie”, udarbejdet af Karen Borgnakke, Erik Engberg, Kirsten Larsen, Per Larsen og Thorkil Thomsen.
Redaktion: Henning Salling Olesen, Claus Westh sammen med Olav Harslöf og Palle Rasmussen.
Redaktion: Henning Salling Olesen, Claus Westh sammen med Olav Harslöf og Palle Rasmussen.
Bliver den ny overborgmester Frank Jensen mere fin i kanten?
Han har foreslået fri hash, og synes selv at have indtaget noget, eftersom han ikke har kunnet finde ud af ansættelsesreglerne på Rådhuset, men uden videre ansatte sin egen lille klike.
Han har foreslået fri hash, og synes selv at have indtaget noget, eftersom han ikke har kunnet finde ud af ansættelsesreglerne på Rådhuset, men uden videre ansatte sin egen lille klike.
Af hensyn til Ane
Naturligvis bør man – hver gang man skriver noget om nogen – af hensyn til Ane i Kæret pointere, at det ikke gælder ALLE i den pågældende gruppe.
Nogle synes givetvis, at det er unødvendigt, at det faktisk giver sig selv, men det gør det åbenbart ikke. Der er langt flere Aner i Kæret, end vi aner, og de fleste (NB ikke alle!!! For Guds skyld ikke ALLE) udmærker sig ved at være knyttet til massemedier.
Nogle synes givetvis, at det er unødvendigt, at det faktisk giver sig selv, men det gør det åbenbart ikke. Der er langt flere Aner i Kæret, end vi aner, og de fleste (NB ikke alle!!! For Guds skyld ikke ALLE) udmærker sig ved at være knyttet til massemedier.
Valsabotagen får fortsätta. (om svensk valgsabotage)
Som påtalt af British Helsinki Human Rights Group, bl.a. omtalt i bogen ”Sveriges Tragedi” og gentaget her den 21. januar i år er Sveriges valgsystem håbløst og udemokratisk og giver mulighed for falsknerier og udbredt sabotage mod partier, man ikke bryder sig om.
Her repeteres en svensk artikel om dette problem af (nu afdøde) Rose Marie Tofte 4.6.2005. Da emnet var tabu i svenske massemedier, kunne artiklen naturligvis kun fremkomme på en blog:
Sabotagen får fortsätta
Efter Helsingfors-kommitténs skarpa kritik mot det svenska valsystemet beslutade den svenska regeringen i april 2003 att tillsätta en utredning om en ny vallag. Den försågs med ett direktiv på 23 sidor och dess förslag överlämnades till regeringen i november 2004 under beteckningen SOU 2004:111.. Men tror någon att det gamla lösbladssytemet för valsedlar från valet 1970 skall förändras? Ånej, det vågar sig inte etablissemanget på. Då kan ju något uppstickarparti som Junilistan, SPI eller
Sverigedemokraterna få en chans till röster. I fortsättningen får vi nog fortfarande uppleva att gatans parlaments lakejer plockar bort för dem misshagliga valsedlar i tid och otid. Dessutom kan man som en annan skribent påpekat byta ut valsedlar vid mindre noggranna röstsammanräkningar. Med en gemensam valsedel garanteras att kontroll kan göras när resultatet verkar lite märkligt. Antalet röstsedlar mot antalet röstande i lokalen till exempel, då kan ju inte oanvända röstsedlar blandas in i leken. Vidare är röstsedlarna lättare att spara än papperslappar av storlek 105x148 mm.
En vettig sak som infördes till EU-parlamentsvalet 2004. Att blanka röster, som hittills räknats som ogiltiga, skulle räknas och redovisas. Det borde naturligtvis även gälla vid ett riksdagsval. Blank röst visar på intresse för valets betydelse för en demokrati, men att inget parti finns som den röstande sympatiserar med. Vid 2 procent blankröster borde följdriktigt 7 stolar i riksdagen stå tomma i väntan på att folket får något annat, mer tilltalande att rösta på.Men det har aldrig hindrat etablissemangets företrädare att klämma sig ner även på dessa stolar för att få tillgång till köttgrytorna. De har alltså försett sig med mer makt än folket i ett val har gett dem.
Skrevet under pseudonymet ”Anna Q” af Rose Marie Tofte på bloggen "Exilen"
Nick: Anna Q (=Rose-Marie Tofte)Datum: 04-06-05 19:17
Her repeteres en svensk artikel om dette problem af (nu afdøde) Rose Marie Tofte 4.6.2005. Da emnet var tabu i svenske massemedier, kunne artiklen naturligvis kun fremkomme på en blog:
Sabotagen får fortsätta
Efter Helsingfors-kommitténs skarpa kritik mot det svenska valsystemet beslutade den svenska regeringen i april 2003 att tillsätta en utredning om en ny vallag. Den försågs med ett direktiv på 23 sidor och dess förslag överlämnades till regeringen i november 2004 under beteckningen SOU 2004:111.. Men tror någon att det gamla lösbladssytemet för valsedlar från valet 1970 skall förändras? Ånej, det vågar sig inte etablissemanget på. Då kan ju något uppstickarparti som Junilistan, SPI eller
Sverigedemokraterna få en chans till röster. I fortsättningen får vi nog fortfarande uppleva att gatans parlaments lakejer plockar bort för dem misshagliga valsedlar i tid och otid. Dessutom kan man som en annan skribent påpekat byta ut valsedlar vid mindre noggranna röstsammanräkningar. Med en gemensam valsedel garanteras att kontroll kan göras när resultatet verkar lite märkligt. Antalet röstsedlar mot antalet röstande i lokalen till exempel, då kan ju inte oanvända röstsedlar blandas in i leken. Vidare är röstsedlarna lättare att spara än papperslappar av storlek 105x148 mm.
En vettig sak som infördes till EU-parlamentsvalet 2004. Att blanka röster, som hittills räknats som ogiltiga, skulle räknas och redovisas. Det borde naturligtvis även gälla vid ett riksdagsval. Blank röst visar på intresse för valets betydelse för en demokrati, men att inget parti finns som den röstande sympatiserar med. Vid 2 procent blankröster borde följdriktigt 7 stolar i riksdagen stå tomma i väntan på att folket får något annat, mer tilltalande att rösta på.Men det har aldrig hindrat etablissemangets företrädare att klämma sig ner även på dessa stolar för att få tillgång till köttgrytorna. De har alltså försett sig med mer makt än folket i ett val har gett dem.
Skrevet under pseudonymet ”Anna Q” af Rose Marie Tofte på bloggen "Exilen"
Nick: Anna Q (=Rose-Marie Tofte)Datum: 04-06-05 19:17
Exempler på valgsedler.
januar 24, 2010
I virkeligheden ULOVLIG!
Nicolai Sennels skriver i Kristeligt Dagblad:
Grundlovens paragraf 67 lyder således: Borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på den måde, der stemmer med deres overbevisning, dog at intet læres eller foretages, som strider mod sædeligheden eller den offentlige orden.
Desværre er Koranen fyldt med opfordringer til mord og undertrykkelse, for eksempel i kapitel 8, vers 12: Jeg er med jer, så lad dem, der tror, stå fast! Jeg vil sætte en skræk i livet på dem, der er vantro. Hug dem over nakken! Hug dem over hver en finger!
Den danske forsker Tina Magaard har forsket i verdens 10 største religioner, og hendes konklusion er, at islam er langt dem mest krigeriske religion. Hendes konklusion om Koranen er: Det er indiskutabelt, at teksterne opfordrer til vold og terror.
Regeringen bør hurtigst muligt nedsætte et Koran-udvalg, som undersøger, hvorvidt islam bør forbydes ifølge Grundloven.
Kilde: Kristeligt Dagblad 23.1.10
Grundlovens paragraf 67 lyder således: Borgerne har ret til at forene sig i samfund for at dyrke Gud på den måde, der stemmer med deres overbevisning, dog at intet læres eller foretages, som strider mod sædeligheden eller den offentlige orden.
Desværre er Koranen fyldt med opfordringer til mord og undertrykkelse, for eksempel i kapitel 8, vers 12: Jeg er med jer, så lad dem, der tror, stå fast! Jeg vil sætte en skræk i livet på dem, der er vantro. Hug dem over nakken! Hug dem over hver en finger!
Den danske forsker Tina Magaard har forsket i verdens 10 største religioner, og hendes konklusion er, at islam er langt dem mest krigeriske religion. Hendes konklusion om Koranen er: Det er indiskutabelt, at teksterne opfordrer til vold og terror.
Regeringen bør hurtigst muligt nedsætte et Koran-udvalg, som undersøger, hvorvidt islam bør forbydes ifølge Grundloven.
Kilde: Kristeligt Dagblad 23.1.10
Ja, ifølge grundlovens tekst er islam forbudt, hvilket har været påpeget før. Grundlovens tekst er netop meget gennemtænkt. Den er skrevet for at forhindre eventuelle uhæderlige tiltag, der kunne dukke op med tiden.
Det er på høje tid at tage grundloven alvorligt!
Det er på høje tid at tage grundloven alvorligt!
januar 23, 2010
Bedre at holde hovedet koldt!
Jessica Di Domenico er fornærmet: Den 15-årige skoleelev, datter af en til islam omvendt schweizisk kvinde i Heebrugg, må ikke bære tørklæde i skoletimerne. Skolens holdning er klar: Der står i vore husregler, at hovedtøj ikke er tilladt. Det gælder også tørklæder,” siger skoleleder Helga Klee. Den vrede mor har klaget over diskriminering. Der bliver nok mere snak om det tørklæde. Nu går den 15-årige i skole med - en karnevalsparyk!Kilde: Den tyske Politically Incorrect 23.1.10.
Tariq Ramadan
Den i Schweiz boende Tariq Ramadan, som ubetænksomme politikere kalder „moderat“, skønt han har forbindelse til Det muslimske Broderskab og siges at støtte tvivlsomme grupper, har siden 2004 ikke kunnet få indrejse til USA, men indrejseforbudet er nu ophævet.
Kilde: den tyske Politically Incorrect
Sexuelle overgreb
Inge Loua fortæller i Politiken 19/1 om seksuelt misbrug af mindreårige muslimskepiger, men er ikke helt enig med Lars Hedegaard om dette emne. Hun påpeger, at der er flere overgreb i belastede familier, hvilket man da udmærket kan forestille sig. Men det modsiger da ikke den udtalelse, Lars Hedegaard citeres for: han mener, ”at der er mere seksuelt misbrug i muslimske familier (end i ikke-muslimske familier).”
Den konklusion kan man ræsonnere sig frem til, eftersom Khomeini i sine sexregler skriver, at en mand kan have sexuel nydelse af et barn helt ned til babyalderen (men han må ikke trænge ind).
Pædofili er altså en accepteret del af muhammedanernes tankegods.
Men også ægteskab med småpiger helt ned til 8-9 år bør betegnes som ”overgreb”, eftersom disse piger jo er tvangsgiftede. Det ”JA”, man eventuelt har aflokket dem, er jo et ”Ja” til noget, de ikke har begreb om.
Hellere ramme ved siden af end slet ikke at ramme
Fra Tyskland fortælles det, at en 12-årig tyrkisk pige Meryem Sökmen har taget livet af sig med sin fars kalaschnikow. Hun skød sig tre gange i hovedet!!!
Kilde: Politically Incorrect 21.1.10 http://www.pi-news.net/
Kilde: Politically Incorrect 21.1.10 http://www.pi-news.net/
Indfanget med Lissabontraktaten
Fra min barndom husker jeg, at en bekendt til min far, bosat i Tjek-koslo-vakiet, ved et besøg i 1938 eller 1939 sagde til min far: ja, næste gang vi ses, er vi måske blevet lands-mænd. Jeg tror ikke, vi så ham mere, men så vidt jeg ved klarede han sig gennem krigstidens ulykker…
Replikken meldte sig i min hukommelse, da jeg onsdag aften (20/1) så de svenske TV-nyheder:
Svenske ambassader skulle nedlægges i visse europæiske lande, og i stedet for skulle der oprettes svenske ambassader i 3. verden.
En journalist interviewede udenrigsminister Carl Bild om ambassadenedlæggelserne. Hvorfor skulle de nedlægges i Europa? …Og da han ikke var tilfreds med ministerens upræcise svar, pressede han mere på: Jamen, ambassaden i Irland?
Og så kom den afslørende replik: Irland er jo ikke udland!
Tableau!
Dermed bekræftede Carl Bild indirekte, at Irland sam
men med Sverige og alle de andre EU-lande ikke længere er selvstændige stater, men er opslugt af den nye storstat, feudalstaten EU, som da også skal have både præsident og udenrigsminister (og senere alle de andre ministerposter). Dermed bekræftedes også, at al den første snak om EU, hvor politikerne energisk hævdede, at EU ikke skulle være andet end en slags handelsunion, var løgn fra ende til anden, således som de mere vågne kritikere påstod!
Replikken meldte sig i min hukommelse, da jeg onsdag aften (20/1) så de svenske TV-nyheder:
Svenske ambassader skulle nedlægges i visse europæiske lande, og i stedet for skulle der oprettes svenske ambassader i 3. verden.
En journalist interviewede udenrigsminister Carl Bild om ambassadenedlæggelserne. Hvorfor skulle de nedlægges i Europa? …Og da han ikke var tilfreds med ministerens upræcise svar, pressede han mere på: Jamen, ambassaden i Irland?
Og så kom den afslørende replik: Irland er jo ikke udland!
Tableau!
Dermed bekræftede Carl Bild indirekte, at Irland sam
men med Sverige og alle de andre EU-lande ikke længere er selvstændige stater, men er opslugt af den nye storstat, feudalstaten EU, som da også skal have både præsident og udenrigsminister (og senere alle de andre ministerposter). Dermed bekræftedes også, at al den første snak om EU, hvor politikerne energisk hævdede, at EU ikke skulle være andet end en slags handelsunion, var løgn fra ende til anden, således som de mere vågne kritikere påstod!
januar 22, 2010
Korrumperende
Marta Andreasen er medlem af EU-parlamentet, indvalgt i England.Hun var en ganske kort periode ansat som hovedrevisor for EU, men viste sig ubestikkelig og - blev fyret!
Nu har hun skrevet bog om EU med titlen ”Brussels laid bare” (Bryssel blotlagt).
Henrik R. Clausen har anmeldt bogen under overskriften ”The rotten Heart of the Union”.
Dermed drager han en linie bagud til Bernhard Connolly, som ansattes i EU-kommissionens økonomiske afdeling 1978. Han blev så chokeret over hemmelighedskræmmeriet og hvad der foregik, at han måtte afsløre det. Koste hvad det ville, og i 1995 udkom hans bog ”The rotten heart of Europe” (Europas rådne hjerte), hvor han fortæller om Jean Monnets EU-projekt som en fasttømret union, hvor de enkelte lande ikke mere ville have mulighed for at vende tilbage til status quo.
Connolly blev omgående fyret på gråt papir!
Men i mellemtiden var hollænderen Paul van Buitenen blevet ansat som revisor i
EU-kommissionen 1990. Han opdagede hurtigt en masse uredelighed i form af skinfakturaer og nepotisme, men han opdagede også, at ingen ville høre om det, og han fik advarsler fra sine overordnede. Han samlede alligevel på alle skumle sager, herunder Cresson-sagen, og til sidst lykkedes det ham at få gehør. Han sendte brev til sin landsmand Magda Aeelvoet fra partiet De Grønne, og lavinen rullede. Selvom mange parlamentsmedlemmer var ligeglade, sluttede afstemningen alligevel med 270 for og 225 imod at underkende kommissionens 1996-budget.
Selvom Cresson og hele Jacques Santer-kommissionen blev afskediget i marts 1999, måtte Buitenen se sin hæderlighed svinet til. Kommissionens formand antydede, at Buitenen ikke var mentalt rask, mens andre kaldte ham en religiøs fanatiker etc.
Buitenen gav ikke op.
I efteråret 2001 afleverede han igen omfattende materiale til EU´s interne bedrageriafdeling i håb om, at kommissionen nu ville rense ud i egne rækker. Man havde jo lovet bod og bedring.
Men uhæderligheden fortsatte. Buitenen derimod blev indvalgt i EU-parlamentet.
Og nu hører vi så fra Marta Andreasen, hvor uhæderligt det står til i EU trods Romano Prodis løfter om nul-tolerance over for bedrageri samt oprettelse af kontoret OLAF til bekæmpelse af bedrageri:
I januar 2002 måtte Marta Andreasen hurtigt overtage stillingen som regnskabschef ved en andens afgang. Regnskabet for år 2001 var endnu ikke underskrevet. De officielle tal viste en "fejlmargin" på 5 milliarder euro, men Marta Andreasens egne undersøgelser fik hende til at konkludere, at det reelt måtte være svimlende 15 billioner Euro - femten billioner Euro, der var forsvundet. Generaldirektøren og Kommissionen forventede, at hun med sin underskrift skulle tage ansvar for dette, hvilket hun nægtede, idet hun påpegede, at hun ikke kunne sætte sit gode navn og rygte på spil for så massive underskud. Ansvaret var hendes forgængers, som skulle have underskrevet regnskabet for det foregående år.
15 billioner Euro borte i 2001 ? Og hvad sidenhen? Hvor forsvinder pengene hen?
Her på bloggen har vi tidligere (29.11.07) omtalt, at Italien i 2006 illegalt fik 318.104.000 Euro. I november 2007 forsøgte en dommer og en journalist fra Syditalien at forklare EU et og andet om projekter i Syditalien og penge, der bliver væk. Når EU vil støtte et projekt i en region, kan man naturligvis ikke forbigå regionens topfigurer, de lokale borgmestre og politikere etc., selvom rygter måske skulle lade ane, at de har forbindelser til mafiaen.
EU-Systemet er ikke kun korrupt, men korrumperende.
Det årlige tab af milliarder af euro til ukendte formål er i sig selv tilstrækkeligt bevis. Uddelingen af penge opmuntrer til bedrageri af alle slags: græske bønder, der overdriver antallet af husdyr, eller luxembourgske bønder, som opgiver mere jord end de har etc. etc. Der findes væsentlige og meget givtige muligheder i dette system.
EU's regnskabsbøgerne er stadig ikke i orden, og regnskabet stadig ikke underskrevet uden større forbehold. Det betyder ikke at ansvaret kan lægges på en bestemt person, blot at det viser, at systemet ikke fungerer.
Hvorlænge vil europæerne finde sig i det?
Kilde: Europanews http://europenews.dk/en/node/29185
januar 21, 2010
Sverige til valg 2010 / Sverige går till val 19.9.20010
Sveriges politikere begyndte valgåret i går, 20/1, med en debat om deres målsætninger og hvad valgdiskussionerne især ville fokusere på. Det var – ikke overraskende – de sædvanlige emner: arbejdsløsheden, (den smuldrende) velfærd, skattetrykket etc., for
hovedproblemet – den enorme indvandring og umulige integration tør man overhovedet ikke røre ved. Den varme kartoffel er absolut tabu, selvom den hænger nøje sammen med de angivne emner.
Eftersom det altså er valgår, vil bloggen her nok plukke et og andet frem, som vi måske har glemt eller ikke vidst.
Lad os begynde med begyndelsen – selve valgordningen, som på grund af sit udemokratiske system vækker forbløffelse hos danskere. De har svært ved at tro, at valgordningen virkelig er som den er. De skal næsten se valgsedlerne og opleve en valgdag direkte, før de kan tro, at det er sandt! I den lille bog ”Sveriges Tragedie”, Forlaget Rafael, har man taget sagen op:
”For nemt at lave humbug med!
British Helsinki Human Rights Group skrev en afslørende rapport om det svenske valg 2002, og nogle svenskere bad om valgovervågning…
I Danmark går vi ind i valglokalet, afleverer vort valgkort, tjekkes af på en liste og får udleveret en temmelig lang seddel. På denne ene lange seddel står samtlige opstillingsberettigede partier angivet med deres kandidater. I boksen krydser man så af, hvilket parti eller hvilken kandidat, man ønsker.
Som i en bananrepublik
I den offentligt tilgængelige entré til valglokalet - altså inden man når frem til den valgforordnede - ligger stemmesedlerne fra de opstillingsberettigede partier. Hvert parti har sin egen stemmeseddel med navne på kandidaterne (layouten er den samme for alle partier) og må selv sørge for, at stemme-sedlerne kommer ud på valgstederne (herunder også posthuse, sygehuse, alderdomsstiftelser) i det kæmpestore land.
Stemmesedlen er ikke større end et postkort. Da der altid er personer i nærheden, som kan se, hvilken partistemmeseddel man tager, så tager mange mennesker flere forskellige på én gang med ind i valglokalet, hvor det tilsendte valgkort tjekkes af hos den valgtilforordnede. I boksen sætter man naturligvis kun kryds på én seddel og lægger den i den kuvert, man får udleveret og lader den valgtilforordnede putte den i urnen.
Disse løse partistemmesedler på et bord kan selvsagt nemt „forsvinde“, og det gør de! Det er ikke noget nyt. Det er noget, man véd og regner med - ved alle valg.
Stemmesedlerne trykkes da også i et meget større antal, end der er vælgere (hvilket selvsagt kan indebære valgsvindel). De gamle partier har medlemmer nok til at overvåge deres egne partistemmesedler, men det kan mindre partier ikke. Allerede derved er valget skævt. Sverige er et langt land og hver kommune har flere valglokaler.
Det skal dog nævnes, at hvis vælgeren ikke kan finde nogen stemmeseddel fra sit parti på valgstedet, har han lov til - med fuld gyldighed - at skrive det ønskede partis navn på en blank stemmeseddel (hvis ikke også de er blevet borte), men hvor mange vælgere véd det og vover sig ud på det?
Sverige, som har så travlt med at ville kontrollere alt og alle og fortælle andre lande, hvor skabet skal stå, bør som et oplyst og civiliseret land skaffe sig et valgsystem, som man ikke kan fuske med.”
xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx
Och här på svenska:
Sveriges politiker började valåret i går, 20/1, med en debatt om visioner och målsättningar och vad man speciellt vill fokusera på i valdebatten. Det var – inte överraskande – de vanliga ämnarna som arbetslösheten, (den söndersmulande) välfärden, skattetrycket etc.,
för landets huvudproblem – den hopplösa och förödande invandringen vågar de inte att nämna. Den heta potatisen är absolut tabu, om också den hänger noga ihop med de andra problemen.
Eftersom det alltså är valår i år kommer bloggen här att plocka fram saker, som vi kanske har glömt, men som vi bör erinra.
Låt oss börja med början – själva valordningen, som med anledning av sit odemokratiska system väcker förundran hos danskare. De har svårt att tro, att valordningen verkligen är som den är. De måste nästan se valsedlarna och uppleva en valdag själv för de kan tro, att det är sant! I den lilla boken ”Sveriges Tragedi”, Forskningförlaget Rafael, har man tagit upp saken:
”För enkelt att fuska med!
British Helsinki Human Rights Group skrev en avslöjande rapport om det svenska valet 2002 och några svenskar bad om valövervakning…
I Danmark går vi in i vallokalen, lämnar våra röstkort, stäms av mot en lista och får utkvitterat en ganska så lång förteckning. På denna långa förteckning står samtliga valbara partier angivna med sina kandidater. Man markerar med ett kryss i rutan vilket parti eller vilken kandidat man önskar.
Som i en bananrepublik
I Sverige i den offentliga tillgängliga entrén till vallokalen – alltså innan man kommer fram till valförrättaren – finns röstsedlarna på de valbara partierna. Varje parti har sin egen röstsedel med namn på kandidaterna (layouten är den samma för alla partierna) och de får själva ansvara för att röstsedlarna kommer ut till vallokalerna (detta inbegriper också postlokaler, sjukhus, ålderdomshem) i detta enorma land.
Röstsedlarna är inte större än ett vykort. Då det alltid finns personer i närheten som kan se vilken röstsedel man tar så tar många människor flera olika med in i vallokalen, där det hemskickade röstkortet stäms av hos en valmedarbetare. På röstsedeln markerar man med ett kryss på den kandidat man vill rösta på och lägger den i det kuvert man har fått tilldelat och låter valmedarbetaren lägga ner det i urnan.
Dessa lösa röstsedlar kan väldigt enkelt försvinna och det gör de! Det är inte något nytt. Det är något man vet och räknar med – vid alla val. Röstsedlarna trycks naturligtvis upp i mycket större antal än det finns väljare (vilket bara det kan innebära valfusk). De gamla partierna har tillräckligt med medlemmar för att övervaka sina egna partiröstsedlar, men det har inte min-dre partier. Redan här är valet skevt. Sverige är ett långt land och varje kommun har flera vallokaler. Det ska dock nämnas att om väljaren inte kan hitta någon röstsedel från sitt parti på valstället har han rätt till – med full giltighet – att skriva det önskade partiets namn på en blank röstsedel (om nu inte de också är borta) men hur många väljare vet det och vågar sig på det?
Sverige som har så fullt upp med att vilja kontrollera allt och alla och berätta för andra länder var skåpet ska stå, bör som ett upplyst och civiliserat land skaffa sig ett valsystem som man inte kan fuska med. Efter valet 2006 har en åtalats för fusk vid sammanräkningen.”
Kilde: Bogen "Sveriges Tragedie", Forskningsforlaget Rafael
Källa: Boken "Sveriges Tragedi", Forskningsförlaget Rafael
hovedproblemet – den enorme indvandring og umulige integration tør man overhovedet ikke røre ved. Den varme kartoffel er absolut tabu, selvom den hænger nøje sammen med de angivne emner.
Eftersom det altså er valgår, vil bloggen her nok plukke et og andet frem, som vi måske har glemt eller ikke vidst.
Lad os begynde med begyndelsen – selve valgordningen, som på grund af sit udemokratiske system vækker forbløffelse hos danskere. De har svært ved at tro, at valgordningen virkelig er som den er. De skal næsten se valgsedlerne og opleve en valgdag direkte, før de kan tro, at det er sandt! I den lille bog ”Sveriges Tragedie”, Forlaget Rafael, har man taget sagen op:
”For nemt at lave humbug med!
British Helsinki Human Rights Group skrev en afslørende rapport om det svenske valg 2002, og nogle svenskere bad om valgovervågning…
I Danmark går vi ind i valglokalet, afleverer vort valgkort, tjekkes af på en liste og får udleveret en temmelig lang seddel. På denne ene lange seddel står samtlige opstillingsberettigede partier angivet med deres kandidater. I boksen krydser man så af, hvilket parti eller hvilken kandidat, man ønsker.
Som i en bananrepublik
I den offentligt tilgængelige entré til valglokalet - altså inden man når frem til den valgforordnede - ligger stemmesedlerne fra de opstillingsberettigede partier. Hvert parti har sin egen stemmeseddel med navne på kandidaterne (layouten er den samme for alle partier) og må selv sørge for, at stemme-sedlerne kommer ud på valgstederne (herunder også posthuse, sygehuse, alderdomsstiftelser) i det kæmpestore land.
Stemmesedlen er ikke større end et postkort. Da der altid er personer i nærheden, som kan se, hvilken partistemmeseddel man tager, så tager mange mennesker flere forskellige på én gang med ind i valglokalet, hvor det tilsendte valgkort tjekkes af hos den valgtilforordnede. I boksen sætter man naturligvis kun kryds på én seddel og lægger den i den kuvert, man får udleveret og lader den valgtilforordnede putte den i urnen.
Disse løse partistemmesedler på et bord kan selvsagt nemt „forsvinde“, og det gør de! Det er ikke noget nyt. Det er noget, man véd og regner med - ved alle valg.
Stemmesedlerne trykkes da også i et meget større antal, end der er vælgere (hvilket selvsagt kan indebære valgsvindel). De gamle partier har medlemmer nok til at overvåge deres egne partistemmesedler, men det kan mindre partier ikke. Allerede derved er valget skævt. Sverige er et langt land og hver kommune har flere valglokaler.
Det skal dog nævnes, at hvis vælgeren ikke kan finde nogen stemmeseddel fra sit parti på valgstedet, har han lov til - med fuld gyldighed - at skrive det ønskede partis navn på en blank stemmeseddel (hvis ikke også de er blevet borte), men hvor mange vælgere véd det og vover sig ud på det?
Sverige, som har så travlt med at ville kontrollere alt og alle og fortælle andre lande, hvor skabet skal stå, bør som et oplyst og civiliseret land skaffe sig et valgsystem, som man ikke kan fuske med.”
xxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxxx
Och här på svenska:
Sveriges politiker började valåret i går, 20/1, med en debatt om visioner och målsättningar och vad man speciellt vill fokusera på i valdebatten. Det var – inte överraskande – de vanliga ämnarna som arbetslösheten, (den söndersmulande) välfärden, skattetrycket etc.,
för landets huvudproblem – den hopplösa och förödande invandringen vågar de inte att nämna. Den heta potatisen är absolut tabu, om också den hänger noga ihop med de andra problemen.
Eftersom det alltså är valår i år kommer bloggen här att plocka fram saker, som vi kanske har glömt, men som vi bör erinra.
Låt oss börja med början – själva valordningen, som med anledning av sit odemokratiska system väcker förundran hos danskare. De har svårt att tro, att valordningen verkligen är som den är. De måste nästan se valsedlarna och uppleva en valdag själv för de kan tro, att det är sant! I den lilla boken ”Sveriges Tragedi”, Forskningförlaget Rafael, har man tagit upp saken:
”För enkelt att fuska med!
British Helsinki Human Rights Group skrev en avslöjande rapport om det svenska valet 2002 och några svenskar bad om valövervakning…
I Danmark går vi in i vallokalen, lämnar våra röstkort, stäms av mot en lista och får utkvitterat en ganska så lång förteckning. På denna långa förteckning står samtliga valbara partier angivna med sina kandidater. Man markerar med ett kryss i rutan vilket parti eller vilken kandidat man önskar.
Som i en bananrepublik
I Sverige i den offentliga tillgängliga entrén till vallokalen – alltså innan man kommer fram till valförrättaren – finns röstsedlarna på de valbara partierna. Varje parti har sin egen röstsedel med namn på kandidaterna (layouten är den samma för alla partierna) och de får själva ansvara för att röstsedlarna kommer ut till vallokalerna (detta inbegriper också postlokaler, sjukhus, ålderdomshem) i detta enorma land.
Röstsedlarna är inte större än ett vykort. Då det alltid finns personer i närheten som kan se vilken röstsedel man tar så tar många människor flera olika med in i vallokalen, där det hemskickade röstkortet stäms av hos en valmedarbetare. På röstsedeln markerar man med ett kryss på den kandidat man vill rösta på och lägger den i det kuvert man har fått tilldelat och låter valmedarbetaren lägga ner det i urnan.
Dessa lösa röstsedlar kan väldigt enkelt försvinna och det gör de! Det är inte något nytt. Det är något man vet och räknar med – vid alla val. Röstsedlarna trycks naturligtvis upp i mycket större antal än det finns väljare (vilket bara det kan innebära valfusk). De gamla partierna har tillräckligt med medlemmar för att övervaka sina egna partiröstsedlar, men det har inte min-dre partier. Redan här är valet skevt. Sverige är ett långt land och varje kommun har flera vallokaler. Det ska dock nämnas att om väljaren inte kan hitta någon röstsedel från sitt parti på valstället har han rätt till – med full giltighet – att skriva det önskade partiets namn på en blank röstsedel (om nu inte de också är borta) men hur många väljare vet det och vågar sig på det?
Sverige som har så fullt upp med att vilja kontrollera allt och alla och berätta för andra länder var skåpet ska stå, bör som ett upplyst och civiliserat land skaffa sig ett valsystem som man inte kan fuska med. Efter valet 2006 har en åtalats för fusk vid sammanräkningen.”
Kilde: Bogen "Sveriges Tragedie", Forskningsforlaget Rafael
Källa: Boken "Sveriges Tragedi", Forskningsförlaget Rafael
Burde fejres i hele Europa som dagens helt
Wilders: "Jag betalar ett högt pris, men det är kampen för frihet värd"
Hege Storhaug intervjuar Geert Wilders i norska Human Rights Service. Ett kort utdrag: **"- Hvordan ser du for deg Europa om 10 til 20 år? Vil Europa ha gjenfunnet sin identitet og slått tilbake de islamistiske mørkekreftene, eller vil Europa ha kollapset i frykt? For; hvordan kan islamismens mørkekrefter tvinges på retrett, nøytraliseres?
** GW: Europa er svak. Europas ledere er svake. Pr i dag har vi flere ledere som Chamberlain, som prøver å berolige befolkningen, enn vi har soldater som Churchill. Hvis svakheten videreføres, mister vi vår identitet; vår kultur basert på kristendommen, jødedommen og humanisme, vi vil tape terreng overfor islam og islam vil vokse seg enda sterkere enn i dagens Europa. Vi vil oppleve et Eurabia, som min kjære venn Bat Ye’or, så korrekt har beskrevet dette. Det vil være ingen frihet, ikke rom for annet enn islam, ingen toleranse og mer sharia. Det vil være et helvete.
Men, flere og flere blir oppmerksomme på den islamske trusselen, i motsetning til den politisk korrekte eliten som fremdeles degger oppunder det multi-kulturelle samfunnet og kulturell relativisme. Det er et voksende gap mellom den oppvåkende vox populi og den sovende politiske eliten. Derfor ble mitt Frihetspartiet nesten det største partiet i Nederland i den ferske meningsmålingen i går. Det er oppmuntrende. Men vi har en lang vei å gå, og vi burde kjempe ettersom friheten står på spill.
*** Läs hela intervjun på Human Rights Service debatforum http://www.rights.no/publisher/publisher.asp?id=45&tekstid=3179
***Läs ocksåSeklets viktigaste politiska rättegång***svd, sr, dag, gp
Hege Storhaug intervjuar Geert Wilders i norska Human Rights Service. Ett kort utdrag: **"- Hvordan ser du for deg Europa om 10 til 20 år? Vil Europa ha gjenfunnet sin identitet og slått tilbake de islamistiske mørkekreftene, eller vil Europa ha kollapset i frykt? For; hvordan kan islamismens mørkekrefter tvinges på retrett, nøytraliseres?
** GW: Europa er svak. Europas ledere er svake. Pr i dag har vi flere ledere som Chamberlain, som prøver å berolige befolkningen, enn vi har soldater som Churchill. Hvis svakheten videreføres, mister vi vår identitet; vår kultur basert på kristendommen, jødedommen og humanisme, vi vil tape terreng overfor islam og islam vil vokse seg enda sterkere enn i dagens Europa. Vi vil oppleve et Eurabia, som min kjære venn Bat Ye’or, så korrekt har beskrevet dette. Det vil være ingen frihet, ikke rom for annet enn islam, ingen toleranse og mer sharia. Det vil være et helvete.
Men, flere og flere blir oppmerksomme på den islamske trusselen, i motsetning til den politisk korrekte eliten som fremdeles degger oppunder det multi-kulturelle samfunnet og kulturell relativisme. Det er et voksende gap mellom den oppvåkende vox populi og den sovende politiske eliten. Derfor ble mitt Frihetspartiet nesten det største partiet i Nederland i den ferske meningsmålingen i går. Det er oppmuntrende. Men vi har en lang vei å gå, og vi burde kjempe ettersom friheten står på spill.
*** Läs hela intervjun på Human Rights Service debatforum http://www.rights.no/publisher/publisher.asp?id=45&tekstid=3179
***Läs ocksåSeklets viktigaste politiska rättegång***svd, sr, dag, gp
Kan de på landet ikke nøjes med en blyant?
Højhastighedskomitéen må indkassere en om’er. Dansk Folkepartis ordfører for Ø-kontakt og yderområder, MF Henrik Brodersen, er klar i mælet, når han forlanger, at den af regeringen nedsatte Højhastighedskomitéen skal sendes retur til skrivebordene for at udarbejde en plan for, at alle danskere får lige adgang til det kommende højhastighedsbredbånd på 50 megabit.Henrik Brodersen reagerer skarpt på komitéens netop offentliggjorte anbefalinger til regeringen om udbredelse af nyt bredbånd.
- Komitéen anfører i sin anbefaling, at kun 80 procent af danskerne skal have adgang til den nyeste teknologi. I udkantsområder og landdistrikter kan det ikke betale sig at gøre det. På den måde skaber man et teknologisk A- og B-samfund. Det kan simpelthen ikke være rigtigt, siger Henrik Brodersen.Han gør opmærksom på, at netop i en økonomisk krisetid er det altafgørende, at yderområderne har samme muligheder for at tiltrække erhverv som de øvrige egne. Når komitéen anbefaler at give bredbånd på 50 megabit til 80 procent af landet og kun 10 megabit til resten, er det derfor helt i skoven.
Hvad mon man ville sige, hvis den samme fordeling også gjaldt el, vand og varme. Nej, vel, spørger Henrik Brodersen.Han vil nu stille spørgsmål til Videnskabsministeren for at få ham til at sikre, at også yderområderne får adgang til lynhurtigt bredbånd.
- Komitéen anfører i sin anbefaling, at kun 80 procent af danskerne skal have adgang til den nyeste teknologi. I udkantsområder og landdistrikter kan det ikke betale sig at gøre det. På den måde skaber man et teknologisk A- og B-samfund. Det kan simpelthen ikke være rigtigt, siger Henrik Brodersen.Han gør opmærksom på, at netop i en økonomisk krisetid er det altafgørende, at yderområderne har samme muligheder for at tiltrække erhverv som de øvrige egne. Når komitéen anbefaler at give bredbånd på 50 megabit til 80 procent af landet og kun 10 megabit til resten, er det derfor helt i skoven.
Hvad mon man ville sige, hvis den samme fordeling også gjaldt el, vand og varme. Nej, vel, spørger Henrik Brodersen.Han vil nu stille spørgsmål til Videnskabsministeren for at få ham til at sikre, at også yderområderne får adgang til lynhurtigt bredbånd.
Kilde: pressemeddelelse fra Dansk Folkeparti 20. januar 2010:
Alle danskere skal have lynhurtigt bredbånd
Forsker kræver sharialove i svensk arvelov
Forsker kræver sharialove indført i svensk arveret
I Uppsala Universitets afhandling om ”Islamisk arveret i det multikulturelle Sverige”, skrevet af Mosa Sayed, anbefales islamisk sharialov indført i den svenske arveret. Men mange er bekymrede og ser afhandlingen som et bevis på, at Sverige islamiseres i rekordfart – når forskere og andre med stor påvirkningsmulighed, oftere og oftere netop er islamister.
Islamisk arveret svarer ikke til noget i svensk lovgivning og retstradition, men har andre vurderinger. I nogle tilfælde arver mænd og kvinder ulige store andele af arven og arv tillades ikke til ikke-muhammedanere. Desuden har et barn, som er født af en ugift mor, ingen arveret efter faderen og dennes slægtninge, forklarer Mosa Sayed.
Det multikulturelle udgangspunkt indebærer, at svenske domstole og myndigheder i størst mulig udstrækning bør respektere betydningen af arvladerens og arvingernes kulturelle tilhørighedsforhold ved retsafgørelsen. Det indebærer at svenske domstole skal dømme muhammedanere i henhold til sharialoven, mens andre dømmes i henhold til svensk lov. Dette indebærer, at homosexuelle, ikke-muslimer og kvinder i mange tilfælde mister arveret.
Den islamiske arveret behandles i afhandlingen som et kulturudtryk, der grunder sig på vurderinger, som er forankrede i de islamiske retskilder, det vil sige i koranen.
Vejleder for afhandlingen var Jan Hjärpe, kendt som debattør i pro-islamiske sammenhæng.
Integrationsforskeren Henrik Emilsson er ikke så imponeret. Han konstaterer, at man i Sverige er i fuld gang med forskning, som skal fastsætte normer. Apropos forslaget om sharialove kommenterer han ligestillingsaspektet på sin blog:
Forskellig arveret for mand og kvinde i Sverige? Hvor er genusmærkningen når man behøver den? skriver han
Kilde: Fria Tider 20.1.10
I Uppsala Universitets afhandling om ”Islamisk arveret i det multikulturelle Sverige”, skrevet af Mosa Sayed, anbefales islamisk sharialov indført i den svenske arveret. Men mange er bekymrede og ser afhandlingen som et bevis på, at Sverige islamiseres i rekordfart – når forskere og andre med stor påvirkningsmulighed, oftere og oftere netop er islamister.
Islamisk arveret svarer ikke til noget i svensk lovgivning og retstradition, men har andre vurderinger. I nogle tilfælde arver mænd og kvinder ulige store andele af arven og arv tillades ikke til ikke-muhammedanere. Desuden har et barn, som er født af en ugift mor, ingen arveret efter faderen og dennes slægtninge, forklarer Mosa Sayed.
Det multikulturelle udgangspunkt indebærer, at svenske domstole og myndigheder i størst mulig udstrækning bør respektere betydningen af arvladerens og arvingernes kulturelle tilhørighedsforhold ved retsafgørelsen. Det indebærer at svenske domstole skal dømme muhammedanere i henhold til sharialoven, mens andre dømmes i henhold til svensk lov. Dette indebærer, at homosexuelle, ikke-muslimer og kvinder i mange tilfælde mister arveret.
Den islamiske arveret behandles i afhandlingen som et kulturudtryk, der grunder sig på vurderinger, som er forankrede i de islamiske retskilder, det vil sige i koranen.
Vejleder for afhandlingen var Jan Hjärpe, kendt som debattør i pro-islamiske sammenhæng.
Integrationsforskeren Henrik Emilsson er ikke så imponeret. Han konstaterer, at man i Sverige er i fuld gang med forskning, som skal fastsætte normer. Apropos forslaget om sharialove kommenterer han ligestillingsaspektet på sin blog:
Forskellig arveret for mand og kvinde i Sverige? Hvor er genusmærkningen når man behøver den? skriver han
Kilde: Fria Tider 20.1.10
Satanisk dialog?
Da Salman Rushdie i sin tid skrev ”de sataniske vers” om koranen skulle han ikke blot blive ”det første offer for en ny form for religiøs forfølgelse”, skrev Carsten Jensen i Ekstrabladet nytårsdag 1995, ”Han er også et blivende symbol på Europas manglende vilje til at forsvare sine egne frihedsidealer. Man trykker hånd med hans forfølgere i feta-ostens hellige navn og taler det stille diplomatis hykleriske og nyttesløse sprog i stedet for at trække en grænse.”Og da Geert Wilders træder frem og gør det, som alle rettænkende Europæere burde gøre -forsvarer frihedsidealerne og ytringsfriheden, så svigter EU-politikerne ham åbenlyst!
De tydeliggør dermed det forræderi, som de for alvor påbegyndte i 1978 med underkrift på den såkaldte ”Arabisk-europæiske dialog”, hvor de åbnede grænserne for Mellemøstens enorme befolkninger og lovede at fremme arabisk kultur (læs: islam). Retssagen mod Geert Wilders 20/1 skal knuse Hollændernes Frihedsparti og vore vesterlandske værdier og frihedsrettigheder.
januar 20, 2010
Pro Ytringsfriheden!
Ikke et ord om lederen af det hollandske Frihedsparti, Geert Wilders, i de svenske nyheder i dag! Wilders, som – uden hensyn til den risiko han løber – taler ligeud om den håbløse indvandrerpolitik, som EU har påtvunget alle vasalstaterne, måtte i dag stå skoleret ved domstolen i Amsterdam anklaget for at have brugt sin ytringsfrihed. Den kunne ”krænke” muhammedanerne!
Sådan set er det ikke mærkeligt, at Sverige prøver helt at fortie sagen, for begrebet ytringsfrihed er jo ikke særlig populært i det autoritære Sverige.
Her er nogle fotos fra demonstrationen i morges, da retssagen mod Wilders begyndte.
Sådan set er det ikke mærkeligt, at Sverige prøver helt at fortie sagen, for begrebet ytringsfrihed er jo ikke særlig populært i det autoritære Sverige.
Her er nogle fotos fra demonstrationen i morges, da retssagen mod Wilders begyndte.
Forsvar også DU dine rettigheder, mens du endnu har dem.
Politirazzia hos muhammedanerne
I Tyskland har politiet onsdag morgen (20/1) gennemført razzia i islamiske institutioner for at finde forbudt islamisk litteratur. Det gjaldt bl.a. bogen ”Kvinder under islams beskyttelse” med forklaring om, hvordan man skal slå kvinder. Man blev opmærksom på bogen for et års tid siden. Det er en tysk oversættelse af en saudiarabisk bog. Tilsyneladende dukkede oversættelsen op i Stuttgart efter at en islamisk prædikant havde holdt et foredrag dér i 2009, og indenfor de sidste måneder er bogen blevet udbudt ved arrangementer og til postforsendelse.De tyske myndigheder har vurderet, at teksten kunne føre til vold og diskriminering.
Ved politirazziaen beslaglagdes talrige bøger og computere.
Kilde: den tyske Politically Incorrect
Geert Wilders
Fra i morges kl. 8 har det hollandske Frihedsparti (PVV) demonstreret til støtte for deres leder Geert Wilders, som i dag stilles for retten, anklaget for hetz mod folkegruppe. Den tyske blog Politically Incorrect følger slagets gang uden for retsbygningen hele dagen:
http://www.pi-news.net/2010/01/amsterdam-500-teilnehmer-bei-wilders-demo/#more-113372
Hollandsk Fjernsyn NOS sender hele formiddagen fra demonstrationen. Her er et billede
http://www.pi-news.net/2010/01/amsterdam-500-teilnehmer-bei-wilders-demo/#more-113372
Hollandsk Fjernsyn NOS sender hele formiddagen fra demonstrationen. Her er et billede
januar 19, 2010
Geert Wilders stilles for retten for sin ytringsfrihed
For en gangs skyld på engelsk
Why I Stand with Geert Wilders
by Daniel Pipes National Review OnlineJanuary 19, 2010
http://www.danielpipes.org/7888/stand-with-geert-wilders
Who is the most important European alive today? I nominate the Dutch politician Geert Wilders. I do so because he is best placed to deal with the Islamic challenge facing the continent. He has the potential to emerge as a world-historical figure.
That Islamic challenge consists of two components: on the one hand, an indigenous population's withering Christian faith, inadequate birthrate, and cultural diffidence, and on the other an influx of devout, prolific, and culturally assertive Muslim immigrants. This fast-moving situation raises profound questions about Europe: will it retain its historic civilization or become a majority-Muslim continent living under Islamic law (the Shari'a)?
Geert Wilders, surrounded as always by bodyguards.Wilders, 46, founder and head of the Party for Freedom (PVV), is the unrivaled leader of those Europeans who wish to retain their historic identity. That's because he and the PVV differ from most of Europe's other nationalist, anti-immigrant parties.
The PVV is libertarian and mainstream conservative, without roots in neo-Fascism, nativism, conspiricism, antisemitism, or other forms of extremism. (Wilders publicly emulates Ronald Reagan.) Indicative of this moderation is Wilders' long-standing affection for Israel that includes two years' residence in the Jewish state, dozens of visits, and his advocating the transfer of the Dutch embassy to Jerusalem.
In addition, Wilders is a charismatic, savvy, principled, and outspoken leader who has rapidly become the most dynamic political force in the Netherlands. While he opines on the full range of topics, Islam and Muslims constitute his signature issue. Overcoming the tendency of Dutch politicians to play it safe, he calls Muhammad a devil and demands that Muslims "tear out half of the Koran if they wish to stay in the Netherlands." More broadly, he sees Islam itself as the problem, not just a virulent version of it called Islamism.
Finally, the PVV benefits from the fact that, uniquely in Europe, the Dutch are receptive to a non-nativist rejection of Shari'a. This first became apparent a decade ago, when Pim Fortuyn, a left-leaning former communist homosexual professor began arguing that his values and lifestyle were irrevocably threatened by the Shari'a. Fortuyn anticipated Wilders in founding his own political party and calling for a halt to Muslim immigration to the Netherlands. Following Fortuyn's 2002 assassination by a leftist, Wilders effectively inherited his mantle and his constituency.
The PVV has done well electorally, winning 6 percent of the seats in the November 2006 national parliamentary elections and 16 percent of Dutch seats in the June 2009 European Union elections. Polls now generally show the PVV winning a plurality of votes and becoming the country's largest party. Were Wilders to become prime minister, he could take on a leadership role for all Europe.
But he faces daunting challenges.
Sitting shoulder to shoulder, Daniel Pipes and Geert Wilders in 2006.The Netherlands' fractured political scene means the PVV must either find willing partners to form a governing coalition (a difficult task, given how leftists and Muslims have demonized Wilders as a "right-wing extremist") or win a majority of the seats in parliament (a distant prospect).
Wilders must also overcome his opponents' dirty tactics. Most notably, they have finally, after 2½ years of preliminary skirmishes, succeeded in dragging him to court on charges of hate speech and incitement to hatred. The public prosecutor's case against Wilders opens in Amsterdam on January 20; if convicted, Wilders faces a fine of up to US$14,000 or as many as 16 months in jail.
Remember, he is his country's leading politician. Plus, due to threats against his life, he always travels with bodyguards and incessantly changes safe houses. Who exactly, one wonders, is the victim of incitement?
Although I disagree with Wilders about Islam (I respect the religion but fight Islamists with all I have), we stand shoulder-to-shoulder against the lawsuit. I reject the criminalization of political differences, particularly attempts to thwart a grassroots political movement via the courts. Accordingly, the Middle East Forum's Legal Project has worked on Wilders' behalf, raising substantial funds for his defense and helping in other ways. We do so convinced of the paramount importance to talk freely in public during time of war about the nature of the enemy.
Ironically, were Wilders fined or jailed, it would probably enhance his chances to become prime minister. But principle outweighs political tactics here. He represents all Westerners who cherish their civilization. The outcome of his trial and his freedom to speak has implications for us all.
Mr. Pipes is director of the Middle East Forum and Taube distinguished visiting fellow at the Hoover Institution of Stanford University.
Related Topics: Muslims in Europe receive the latest by email: subscribe to daniel pipes' free mailing list This text may be reposted or forwarded so long as it is presented as an integral whole with complete information provided about its author, date, place of publication, and original URL.
Why I Stand with Geert Wilders
by Daniel Pipes National Review OnlineJanuary 19, 2010
http://www.danielpipes.org/7888/stand-with-geert-wilders
Who is the most important European alive today? I nominate the Dutch politician Geert Wilders. I do so because he is best placed to deal with the Islamic challenge facing the continent. He has the potential to emerge as a world-historical figure.
That Islamic challenge consists of two components: on the one hand, an indigenous population's withering Christian faith, inadequate birthrate, and cultural diffidence, and on the other an influx of devout, prolific, and culturally assertive Muslim immigrants. This fast-moving situation raises profound questions about Europe: will it retain its historic civilization or become a majority-Muslim continent living under Islamic law (the Shari'a)?
Geert Wilders, surrounded as always by bodyguards.Wilders, 46, founder and head of the Party for Freedom (PVV), is the unrivaled leader of those Europeans who wish to retain their historic identity. That's because he and the PVV differ from most of Europe's other nationalist, anti-immigrant parties.
The PVV is libertarian and mainstream conservative, without roots in neo-Fascism, nativism, conspiricism, antisemitism, or other forms of extremism. (Wilders publicly emulates Ronald Reagan.) Indicative of this moderation is Wilders' long-standing affection for Israel that includes two years' residence in the Jewish state, dozens of visits, and his advocating the transfer of the Dutch embassy to Jerusalem.
In addition, Wilders is a charismatic, savvy, principled, and outspoken leader who has rapidly become the most dynamic political force in the Netherlands. While he opines on the full range of topics, Islam and Muslims constitute his signature issue. Overcoming the tendency of Dutch politicians to play it safe, he calls Muhammad a devil and demands that Muslims "tear out half of the Koran if they wish to stay in the Netherlands." More broadly, he sees Islam itself as the problem, not just a virulent version of it called Islamism.
Finally, the PVV benefits from the fact that, uniquely in Europe, the Dutch are receptive to a non-nativist rejection of Shari'a. This first became apparent a decade ago, when Pim Fortuyn, a left-leaning former communist homosexual professor began arguing that his values and lifestyle were irrevocably threatened by the Shari'a. Fortuyn anticipated Wilders in founding his own political party and calling for a halt to Muslim immigration to the Netherlands. Following Fortuyn's 2002 assassination by a leftist, Wilders effectively inherited his mantle and his constituency.
The PVV has done well electorally, winning 6 percent of the seats in the November 2006 national parliamentary elections and 16 percent of Dutch seats in the June 2009 European Union elections. Polls now generally show the PVV winning a plurality of votes and becoming the country's largest party. Were Wilders to become prime minister, he could take on a leadership role for all Europe.
But he faces daunting challenges.
Sitting shoulder to shoulder, Daniel Pipes and Geert Wilders in 2006.The Netherlands' fractured political scene means the PVV must either find willing partners to form a governing coalition (a difficult task, given how leftists and Muslims have demonized Wilders as a "right-wing extremist") or win a majority of the seats in parliament (a distant prospect).
Wilders must also overcome his opponents' dirty tactics. Most notably, they have finally, after 2½ years of preliminary skirmishes, succeeded in dragging him to court on charges of hate speech and incitement to hatred. The public prosecutor's case against Wilders opens in Amsterdam on January 20; if convicted, Wilders faces a fine of up to US$14,000 or as many as 16 months in jail.
Remember, he is his country's leading politician. Plus, due to threats against his life, he always travels with bodyguards and incessantly changes safe houses. Who exactly, one wonders, is the victim of incitement?
Although I disagree with Wilders about Islam (I respect the religion but fight Islamists with all I have), we stand shoulder-to-shoulder against the lawsuit. I reject the criminalization of political differences, particularly attempts to thwart a grassroots political movement via the courts. Accordingly, the Middle East Forum's Legal Project has worked on Wilders' behalf, raising substantial funds for his defense and helping in other ways. We do so convinced of the paramount importance to talk freely in public during time of war about the nature of the enemy.
Ironically, were Wilders fined or jailed, it would probably enhance his chances to become prime minister. But principle outweighs political tactics here. He represents all Westerners who cherish their civilization. The outcome of his trial and his freedom to speak has implications for us all.
Mr. Pipes is director of the Middle East Forum and Taube distinguished visiting fellow at the Hoover Institution of Stanford University.
Related Topics: Muslims in Europe receive the latest by email: subscribe to daniel pipes' free mailing list This text may be reposted or forwarded so long as it is presented as an integral whole with complete information provided about its author, date, place of publication, and original URL.
- - fordi de har interesse i......
Burkasrapporten er noget makværk under skin af universitetsforskning! Desværre ikke overraskende!Den eneste, der siger noget fornuftigt er professor Mehdi Mozaffari: Man kan godt forestille
sig, at nogle kilder vil foreslå forkerte tal, fordi de har interesse i enten at gøre tallet
større eller mindre, end det er, siger han, men understreger at han ikke ved, om
det er tilfældet.
januar 18, 2010
Muhammedansk børnemishandling?
Hvor er de mennesker henne, som i 70´erne og 80`erne skreg os ørene fulde om forældres ”mishandling” af børn? Tog man ordene efter normalt pålydende var der næppe noget barn i Danmark, som ikke blev mishandlet. Bibliotekscentralen forklarede, at ”børnemishandling” ikke alene betød korporlig mishandling som ”tæv”, men også ufrivillig, tankeløs ”vold mod barnets sind og udviklingsmuligheder: ligegyldighed, manglende varme og ømhed, afvisning og tilsidesættelse af barnet, begrænsninger i dets udfoldelsesmuligheder, manglende stimulering, o.s.v.”Ifølge Socialstyrelsens pjece ”Osse dit ansvar” skulle man anmelde naboer eller andre for vanrøgt af børn ved mindste mistanke. Vanrøgt gjaldt også af ”psykisk art” uden nærmere definition.
Mente man forældrenes krav om, at barnet skulle gå i skole, eller i seng eller læse lektier? Var det aftenbønnen eller psalmeverset? På sådan løs baggrund kunne alle anmeldes.
Nu snakker man om muhammedaneres vold mod deres børn. Men hvor er alle de mennesker, der før så godhjertet tænkte på børnene, hvis de fik det mindste dask på halen eller blev begrænset i deres udfoldelsesmuligeder ? Er de konverteret til volden?
Hvad med omskærelse? Tvangsægteskaber? Voldtægter af barnebrude? Hvad med at være lagt i lænker under genopdragelse i hjemlandet? Eller udstå shariaens barbariske straffe?
Tyrkiet forfølger kristne
EU-Kommissionen skal tale klart om Tyrkiet. Dansk Folkepartis medlem af EU-Parlamentet, Morten Messerschmidt, afkræver nu EU-Kommissionen et klart svar på, hvilke udsigter en optagelse af Tyrkiet har. Det skyldes blandt andet Tyrkiets systematiske forfølgelse af landets religiøse og etniske mindretal, kristne og alevier. I en artikel i dagbladet Information, 12.1, oplyser overhovedet for den ortodokse kristendom i landet, at kristne behandles som andenklasses borgere i det muslimske land. Det er i klar strid med Europarådets rammekonvention om beskyttelse af nationale minoriteter fra 1995, som Tyrkiet stadig ikke har underskrevet. Efter den sidste pogrom mod kristne i Istanbul i 1955 udvandrede yderligere 150.000 kristne, og i dag er der kun 4000 tilbage i hele Tyrkiet. Samtidig har den tyrkiske stat systematisk konfiskeret kirker og skoler, som tilhørte det kristne patriarkat.Senest føjede den tyrkiske premierminister Erdogan spot til skade ved at indvie sekretariatet for forberedelse af et tyrkisk EU-medlemskab i en skole, som så sent som i 1990´erne blev konfiskeret fra det græsk-ortodokse samfund.
"Kommissionen skal ganske enkelt svare på, om ikke disse forhold er så belastende for Tyrkiet, at optagelsesforhandlingerne med landet må sættes i bero eller helt opgives. For mig ville det eneste logiske og naturlige svar være, at Tyrkiet med sin arrogante og udemokratiske adfærd for altid er diskvalificeret fra enhver forhandling om optagelse," siger Morten Messerschmidt, som også vil have Kommissionen til at bekræfte, at ansøgerlande skal tilslutte sig hele EUs traktatgrundlag:"Da jeg absolut deler Kommissionens bekymringer om menneskerettigheder, vil jeg gerne have bekræftet, at alle ansøgerlande som en selvfølge skal leve op til det værdigrundlag, som EU er bygget på. Det vil blandt andet sige kravet om beskyttelse af etniske og religiøse mindretal. Hvis Kommissionen tager sit eget grundlag alvorligt, vil den forhåbentligt opdage, at en opfyldelse af selv de mest basale krav aldrig vil kunne finde sted i Tyrkiet," siger Morten Messerschmidt.
Kilde: pressemeddelelse fra DF 18.1.10
januar 17, 2010
Nu kan vi vente den endelige og afgørende invasion
Eurabia var Bat Ye´ors betegnelse for det projekt, som hun som en af de allerførste advarede Europæerne imod. EU ville slå Europa sammen med de arabiske lande i Nordafrika og Mellemøsten, således at Middelhavet blev et indhav.Der var mennesker, der begejstret forestillede sig, at Roms storhedstid omkring ”Mar Nostrum” ville vende tilbage, således at ”Vort Hav” nu blev ”EU's Hav”. Hvilken handel, hvilke penge!
De enorme negativer ved sammenføring af kulturelt modsatrettede befolkninger tænkte de ikke på.
Men EU er ikke Rom! Og Nordafrikas befolkninger er forlængst blevet underkuet af arvingerne til ørkenrøveren fra Mekka.
Det er næppe tilfældigt at de første synlige tegn på Eurabiaprojektet kom samme år som EU-politikerne i al stilhed vedtog, at man skulle have et overvågningskontor, som skulle holde øje med de enkelte EU-landes massemedier og borgere hvad angik deres mening om EU´s politik. EU var altså fuldt ud klar over, at de ikke havde gehør i Europas befolkninger!
Eurabiaprojektet, officielt kaldet ”Barcelonaprocessen”, vedtoges november 1995 med en deklaration fra EU´s udenrigsministre og de 12 deltagerlande: Marokko, Algieriet, Tunisien, Ægypten, Israel, Jordanien, Syrien, Libanon, PLO (for de palestinensiske myndigheder), Tyrkiet, Cypern og Malta. Projektet støttedes økonomisk af EU's skatteborgere i den officielle hensigt, at nævnte lande skulle nærme sig de europæiske værdier.
Projektet jonglerede med forskellige betegnelser ”Barcelonaprocessen”, ”Middelhavsunion” og ”Euromed”, rimeligvis for at tætne tågesløret over politikernes udemokratiske tiltag. Europas Massemedier har da stort set heller ikke røbet, hvad der foregik/går. Kun om Tyrkiet hører vi med mellemrum om deres resultater eller mangel på samme. Men den stadig øgende mængde bloggere har gerne udbasuneret hvad de kunne opsnuse om Euromed-projektet, ikke mindst bloggen ”Euro-med” på dansk, engelsk og tysk.
Bloggen redegør lidt omstændeligt for projektets nu 15-år-lange fortiede historie, men kommer med en masse henvisninger og facts. http://euro-med.dk/?paged=2
Henrik Ræder Clausen, der er EU-kandidat for Dansk Folkeparti, gør på bloggen Snaphanen opmærksom på, at man den 14. januar lige så stille har halet projektet ud af mølposen og nu reelt oprettet Middelhavsunionen. Jordans gesandt i Bryssel, Ahmad Khalaf Masadeh, er blevet udnævnt til generalsekretær. Det er svært at forestille sig, at han, der kommer fra en muslimsk diktatorisk stat skal kunne fremme demokratiet og de europæiske værdier. Det ligner snarere en fortsættelse af EU's dhimmi-underkastelse.
Og hvis ingen protesterer inden 14 dage, altså inden den 28. januar, så er sagen klar. Som sædvanlig siger ingen noget, og hokus, pokus, det rene trylleri! EU fortsætter imod diktatur med alle vasalstaterne omkring sig og nu en enorm forbrødring med de mange indvandrere, vi kan forvente fra Nordafrikas lande.
Og hvis ingen protesterer inden 14 dage, altså inden den 28. januar, så er sagen klar. Som sædvanlig siger ingen noget, og hokus, pokus, det rene trylleri! EU fortsætter imod diktatur med alle vasalstaterne omkring sig og nu en enorm forbrødring med de mange indvandrere, vi kan forvente fra Nordafrikas lande.
Kilde: Dansk Euro-med, Snaphanen og Politically Incorrect
Sveriges "fattigpensionärer"
Sveriges fattigdom kommer næppe overraskende for nogen. Her er en svensk artikel hentet fra bloggen ”Vår stund i Sverige” http://www.varstundisverige/ og oversat til dansk.
En folkepensionist kaldes på svensk ”fattigpensionär”. Her er en sammenligning mellem pensionen til svenskere og ”ældreforsorgsstøtten” til ældre indvandrere.
Der er sket en hel gigantisk overførsel af resurcer og velfærd i vort samfund (altså Sverige) de sidste tiår og den foregår stadig, mere intensivt end nogensinde.
Vi har set hvordan fortidspensionering er blevet bevilliget til udlændinge som ikke har indtjent ATP-points. Vi har set hvordan socialbidragsmidler øsles ud. Vi har set hvordan Ældreforsorgsstøtten til ældre indvandrere er blevet indført. Vi har set ankomsten af ankarbarn*, apatibørn og ”ensomtkommende flygtningebørn”, hvor der ikke har været grænser for, hvor meget det måtte koste.
Et eller andet sted må man jo hente pengene. Og nu kommer øretæven, så det mærkes. Pensionisterne får nedsatte pensioner, sygehus må lukke afdelinger, el-priserne stiger med skjult beskatning o.s.v.
Sverige er således ledende med hensyn til skattetryk i verden.
År 2001 var skattetrykket i Sverige 50,8 %, i Japan 27,1 %. En forskel på næsten 24 procentenheder! Hvad får vi svenskere, som japanerne ikke får?
En beregning ud fra følgende forudsætning for en ”fattigpensionär”, der er alene-boende med en leje på 6.200 sv.kr.:
Garantipension 7.780 sv.kr.
Skat 1.575 sv.kr.
Rest efter skat: 6.105 sv.kr.
Leje: 6.200 sv.kr.
Lejebidrag 4.650 sv.kr.
Rest at betale 1.550 sv.kr.
Rest af nettoindkomst efter leje: 4.555 sv.kr.
Dette kan sammenlignes med Ældreforsorgsstøtten til ældre indvandrere: 4.831 sv.kr.
Allerede her får modtageren af Ældreforsorgsstøtten altså 780 sv.kr. mere at rutte med.
Hvad bliver forskellen, hvis vi desuden tager hensyn til afgifter til hjemmehjælp og sygehjælp?
Forbeholdsbeløb for ensomboende (år 2009): 4.832 sv.kr.
Hvad bliver det muligt at tage af nettoindkomsten på 6.105 sv.kr.?
6.105 minus 4.832 giver 1.272 sv.kr. i mulig afgift.
Hvad er der tilbage at leve for?
6.105 minus 1.272 = 4.833 sv.kr.
Men lejen for bolig skal jo betales. Hvis den er så høj som 6.200 sv.kr. skal der efter boligbidrag betales 1.550 sv. kr. Hvad er der så tilbage til mad og andet?
4.833 sv.kr. minus 1.550 sv.kr. = 3.283 sv.kr.
Sammenlign dette med Ældreforsorgsstøtten på 4.831 sv. kr.
Hvor meget mere får den, der har Ældreforsorgsstøtte?
4.831 minus 3.283 sv.kr. = 1.548 sv.kr.
1.548 sv. Kr. mer i lommen til modtageren af Ældreforsorgsstøtten.
Fattigpensionärens redning er at bo i en gammel umoderne lejlighed, hvor lejen ikke er så høj.
*) ankerbarn er et barn, som fra udlandet anbringes hos et familiemedlem eller bekendt og dermed er "forankret" i Sverige.
Kilde: bloggen "Vår stund i Sverige" http://varstundisverige.blogspot.com/
En folkepensionist kaldes på svensk ”fattigpensionär”. Her er en sammenligning mellem pensionen til svenskere og ”ældreforsorgsstøtten” til ældre indvandrere.
Der er sket en hel gigantisk overførsel af resurcer og velfærd i vort samfund (altså Sverige) de sidste tiår og den foregår stadig, mere intensivt end nogensinde.
Vi har set hvordan fortidspensionering er blevet bevilliget til udlændinge som ikke har indtjent ATP-points. Vi har set hvordan socialbidragsmidler øsles ud. Vi har set hvordan Ældreforsorgsstøtten til ældre indvandrere er blevet indført. Vi har set ankomsten af ankarbarn*, apatibørn og ”ensomtkommende flygtningebørn”, hvor der ikke har været grænser for, hvor meget det måtte koste.
Et eller andet sted må man jo hente pengene. Og nu kommer øretæven, så det mærkes. Pensionisterne får nedsatte pensioner, sygehus må lukke afdelinger, el-priserne stiger med skjult beskatning o.s.v.
Sverige er således ledende med hensyn til skattetryk i verden.
År 2001 var skattetrykket i Sverige 50,8 %, i Japan 27,1 %. En forskel på næsten 24 procentenheder! Hvad får vi svenskere, som japanerne ikke får?
En beregning ud fra følgende forudsætning for en ”fattigpensionär”, der er alene-boende med en leje på 6.200 sv.kr.:
Garantipension 7.780 sv.kr.
Skat 1.575 sv.kr.
Rest efter skat: 6.105 sv.kr.
Leje: 6.200 sv.kr.
Lejebidrag 4.650 sv.kr.
Rest at betale 1.550 sv.kr.
Rest af nettoindkomst efter leje: 4.555 sv.kr.
Dette kan sammenlignes med Ældreforsorgsstøtten til ældre indvandrere: 4.831 sv.kr.
Allerede her får modtageren af Ældreforsorgsstøtten altså 780 sv.kr. mere at rutte med.
Hvad bliver forskellen, hvis vi desuden tager hensyn til afgifter til hjemmehjælp og sygehjælp?
Forbeholdsbeløb for ensomboende (år 2009): 4.832 sv.kr.
Hvad bliver det muligt at tage af nettoindkomsten på 6.105 sv.kr.?
6.105 minus 4.832 giver 1.272 sv.kr. i mulig afgift.
Hvad er der tilbage at leve for?
6.105 minus 1.272 = 4.833 sv.kr.
Men lejen for bolig skal jo betales. Hvis den er så høj som 6.200 sv.kr. skal der efter boligbidrag betales 1.550 sv. kr. Hvad er der så tilbage til mad og andet?
4.833 sv.kr. minus 1.550 sv.kr. = 3.283 sv.kr.
Sammenlign dette med Ældreforsorgsstøtten på 4.831 sv. kr.
Hvor meget mere får den, der har Ældreforsorgsstøtte?
4.831 minus 3.283 sv.kr. = 1.548 sv.kr.
1.548 sv. Kr. mer i lommen til modtageren af Ældreforsorgsstøtten.
Fattigpensionärens redning er at bo i en gammel umoderne lejlighed, hvor lejen ikke er så høj.
*) ankerbarn er et barn, som fra udlandet anbringes hos et familiemedlem eller bekendt og dermed er "forankret" i Sverige.
Kilde: bloggen "Vår stund i Sverige" http://varstundisverige.blogspot.com/
"Sort propaganda"
Nogle har måske undret sig over, at jeg i går kaldte Solvognens marxistiske teater for lærerigt og inspirerende, men det mener jeg! Læs artiklen fra i går. Den er vigtig for at kunne vurdere oplysninger og hændelser i vor kaotiske samtid!
Det ville være meget sundt, hvis de europæiske befolkninger satte sig grundigt ind i hvad psykologisk krigsførelse er for en størrelse og hvordan den anvendes. For vi står jo midt i sådan en. Der er alt, alt for mange håbløst naive godhjertede mennesker som med deres overdrevne godhed, er farlige både for andre mennesker og samfund. De kaldes også ”brugbar-naive”, fordi de lader sig bruge af personer til noget, som de måske ellers ikke ville godtage.
En væsentlig del af de europæiske befolkninger er dog klar over, at man ikke uden videre kan stole på det, massemedierne offentliggører. Læsere, lyttere og seere har en vis erfaring for, at massemedierne kan manipulere stoffet – i værste tilfælde i den grad, at det bliver direkte løgn.
Men næsten alle vil tro og påstå, at det, de har set med egne øjne er rigtigt.
Men her er det, at Solvognens happenings kan lære os noget vigtigt:
hvis almindelige rare mennesker under en happening ikke aner, at de selv står midt på en teaterscene - (og hvor skulle de vide det fra?) - sammen med personer der vil bilde dem ind, at de er nogle, som de ikke er, så vil disse almindelige rare mennesker i reglen være overbevist om, at det de så med deres egne øjne og hørte med deres egne øren er sandt helt igennem!
Sådan forfalskning kaldes i reglen ”sort propaganda”.
Det ville være meget sundt, hvis de europæiske befolkninger satte sig grundigt ind i hvad psykologisk krigsførelse er for en størrelse og hvordan den anvendes. For vi står jo midt i sådan en. Der er alt, alt for mange håbløst naive godhjertede mennesker som med deres overdrevne godhed, er farlige både for andre mennesker og samfund. De kaldes også ”brugbar-naive”, fordi de lader sig bruge af personer til noget, som de måske ellers ikke ville godtage.
En væsentlig del af de europæiske befolkninger er dog klar over, at man ikke uden videre kan stole på det, massemedierne offentliggører. Læsere, lyttere og seere har en vis erfaring for, at massemedierne kan manipulere stoffet – i værste tilfælde i den grad, at det bliver direkte løgn.
Men næsten alle vil tro og påstå, at det, de har set med egne øjne er rigtigt.
Men her er det, at Solvognens happenings kan lære os noget vigtigt:
hvis almindelige rare mennesker under en happening ikke aner, at de selv står midt på en teaterscene - (og hvor skulle de vide det fra?) - sammen med personer der vil bilde dem ind, at de er nogle, som de ikke er, så vil disse almindelige rare mennesker i reglen være overbevist om, at det de så med deres egne øjne og hørte med deres egne øren er sandt helt igennem!
Sådan forfalskning kaldes i reglen ”sort propaganda”.
januar 16, 2010
Solvognen: lærerigt inspirerende teater
Som nævnt i Den ukorrekte Avis, DUA nr. 71, www.denukorrekteavis.dk så VS´eren Arne Skovhus det som sin livsopgave at nedgøre, hvad venstrefløjen kaldte de etablerede teatres fimsede finkultur og ændre samfundssystemet i marxistisk retning.. Et hav af politiske teatergrupper dukkede op, ikke mindst beregnet til børn, for her som altid når man vil ændre samfundet gjaldt det at få fat i børnene, inden forældrene havde fordærvet dem.
”Solvognen” på Christiania introducerede en helt ny form for teater: happenings, hvor intetanende mennesker blev inddraget som en del af helet. At det var dygtigt gjort, skal ikke nægtes. Mange husker sikker, hvordan Solvognens julemænd lavede grin med autoriteterne og uddelte varer til folk fra diskene i Magasin du Nord.
Men ikke mange kender til de mere fordægte forestillinger, der skulle ødelægge almindelige valgmøder, som f.eks. i 1975:
Der var udskrevet valg til folketinget torsdag den 9. januar 1975.
Den 5. januar holdt Fremskridtspartiet et vælgermøde i Trørød Skole, hvor Erhard Jacobsen, Glistrup og en konservativ (?) sad i panelet med advokat Palle Tillisch (Z) som ordstyrer. Som sædvanligt ved slige møder fik jeg - skønt partiløs outsider - lov at stå med mine egne pjecer imod Christiania, narko, Mentalhygiejnen, psykologvældet etc. ved et bord, som jeg havde stillet et godt sted, hvor folk nødvendigvis måtte passere, når de skulle ud. Jeg kunne fra min retirerede plads bag publikum følge mødets gang.
På et tidspunkt kom en mand med fotoudstyr - åbenbart pressefotograf - nysgerrigt hen og kikkede på mine pjecer. Han fortalte, at han var socialist, og det var jo en ærlig sag.
Mødet gik med spørgsmål om dit og dat, og endelig nåede den vandrende mikrofon til en, som længe havde ønsket at komme til. Thorkild Weiss Madsen hed han og så lidt forhutlet ud. Han fumlede bogen ”Glistrups lille Sorte” op af lommen og begyndte et længere indlæg, hvor han søgte at sætte politikerne i panelet op imod hinanden ved at fortælle, at den ene havde sagt sådan om den anden, og den anden sådan om den ene etc. etc. ”Spørgsmålet!” råbte nogle utålmodigt, ”Kom nu med spørgsmålet!!!”, men han fortsatte ufortrødent… ”Tag mikrofonen fra ham!”, ”Sæt dig, hvis du ikke har noget at spørge om!”, ”Hold op!” lød det fra salen, men han vedblev at gabe op og provokere. Uroen voksede. Ordstyreren brød ind og manede til ro: ”Jeg kender den taler”, sagde han, ”han kommer til alle vælgermøder…”, men det lykkedes ikke at dæmpe publikums irritation. Nogle unge mænd sprang til og ville fjerne Thorkild Weiss Madsen, men han var høj og robust og lod sig ikke sådan flytte. Det blev til voldsomheder. De unge brødes med ham, sparkede og tog håndgreb… Pressefotografen hoppede op på en stol, blitzene lynede…, mens nogle vælgere på de nederste rækker råbte op om, at hvis det gik sådan til ved Centrumdemokraternes og Fremskridtspartiets vælgermøder, så ville de ikke være med! De rejste sig med skramlende stole og forsvandt. De to ordensvagter - eller hvad de var - havde i mellemtiden fået overtaget over Thorkild Weiss Madsen og fik ham med noget besvær smidt ud af lokalet, og mødet fortsatte. Straks efter kom han ind igen ad en anden dør i den tomme gang, hvor jeg stod.
”Daw” sagde han og nævnte mit navn. Han stod dér lige foran mig. Jeg så, hvor kraftig han var bygget. Han lugtede af alkohol, og med håndgemænget i erindring trak jeg mig lidt nærmere hen imod forsamlingen.
Mødet sluttede.
Nu var det min tur. Det gjaldt at uddele så mange pjecer som muligt til folk for at gøre dem lydhøre over for de mere etiske problemer og det marxistiske muldvarpearbejde. Nogle belevne unge mænd sprang til og hjalp mig. ”Her er noget om Christiania”, sagde de og rakte tryksager frem imod mængden, der masede forbi mod udgangen.
Der faldt ro over skolen. Jeg samlede mine papirer sammen. ”Hvem var de unge mennesker, som hjalp mig? spurgte jeg de lokale Fremskridtsfolk, der fik sig en sludder efter mødet. ”Aner det ikke”, sagde de, ”Vi kendte dem ikke”.
Thorkild Weiss Madsen kom ind med overtøj på. ”Hvor er min mappe?” spurgte han brysk. ”Man har stjålet min mappe!” Han fandt sin mappe og gik. Og jeg straks efter. På vej mod udgangen passerede jeg en lille gruppe, som åbenbart kom udefra og stormede ind på drengenes toilet.
P-pladsen lå næsten øde hen, og belysningen bestod af lave lamper, der lyste nedad. Der stod kun en stor buslignende bil et stykke nede på området, samt en gul privatbil foruden min egen.
Men hvad var der egentlig sket? Hvad var det for et mærkeligt møde? Instinktivt følte jeg, at der stak noget under, og jeg besluttede at køre efter den mystiske bus. Det var en lukket varevogn. Den rullede ud fra parkeringspladsen, den gule fulgte efter, og så kom jeg. Vi kørte ind mod byen. Men da vi nåede Jægersborg, drejede de i sidste sekund op ad rampen til Jægersborgvej, så pludeligt, at det kom bag på mig. Jeg fortsatte ligeud mod København, men forstod i samme øjeblik, at de havde villet ryste mig af og sikkert ville køre ned på hovedvejen igen mod byen. Dérfor for jeg op i sløjfen ved Jægersborg Forbrændingsanstalt, rundt og tilbage i Helsingørvejens modsatte (=nordlige) retning, mødte dem ganske rigtigt, fór op ved rampen på Jægersborgvej og ned igen, nu i rigtig køreretning. Så trådte jeg på speederen. Ved Hans Knudsens Plads indhentede jeg dem. Resten af køreturen mindede lidt om en forfølgelsesfilm om end uden flyvende og væltende biler, skrigende bremser og gennemskudte dæk. Ved Vibehus Runddel forsvandt den gule bil rundt i rundkørslen og kørte - ikke som jeg i første sekund troede: bag om mig så jeg fik ”fjenden” både for og bag, men - tilbage ad Lyngbyvej.
Nu kunne jeg læse bilnummeret, DD 41 112, på bussen, en citroën varemotorvogn. Ved hvert trafiklys forsøgte man at ryste mig af. Varevognen holdt tilbage, indtil lyset skiftede fra grønt til gult, men jeg havde ikke tid at sanse. Vi standsede endelig – ved Vandkunsten, ved Projekthus! Varebussens bagdøre smækkede op, og nogle unge mennesker hoppede ud. Jeg nåede ikke at se mere, da jeg ikke kunne holde midt i Rådhusstrædes trafik.
Hvem der kørte den gule bil, aner jeg ikke. Var det ”ven” eller ”fjende”? Var den ude i samme ærinde som jeg selv? Eller var den knyttet til bussen? Et check på bilnumrene gennem kontakt inden for politiet afslørede, at den gule bil, BZ 41 269, var en Ford Cortina tilhørende arkitekt Axel H….-H….. i Vedbæk, mens varemotorvognen tilhørte Thorkild Weiss Madsen med hjemsted i Christiania. Det hele var altså et vel tilrettelagt spil, et glimrende teaterstykke, som løb af stabelen lige for næsen af publikum uden, at de forstod, hvad de så. De unge mennesker, der så beredvilligt styrtede til og temmelig brutalt fik Thorkild Weiss Madsen smidt ud fra vælgermødet i Trørød, var hans egne folk, velklædte og nydelige, så enhver kunne se, at de var medlemmer af Fremskridtspartiet, de Konservative eller Centrumdemokraterne, som ville hindre den fattige Christianiabo, Thorkild Weiss Madsen, i at fremsætte sin mening på mødet. Lige som man også selv havde arrangeret den øvrige teaterstaffage fra fy-råb til højlydte protester og skramlende udvandring samt engageret en pressefotograf. For at understrege deres ”borgerlige” ståsted og lægge afstand til deres Christiania var de sprunget til for at hjælpe mig med uddeling af pjecer.
(Solvognen nævner selv ved opregning af deres happenings, at de optrådte i ”Glistrupsagen” i 1975, hvilket vel omfatter diverse valgmødeforestillinger. At give sig ud for at være modparten (såkaldt sort propaganda) er et probat middel i psykologisk krigsførelse og forekommer på begge fronter her i bogen.)
Hensigten var at lave mudder, skræmme folk fra borgerlige vælgermøder og partier og skaffe et fotografi, som kunne bruges i valgkampen. Det kom også! På forsiden af Information! På selve valgdagen den 9. januar! Som en sidste salut, før man satte sit kryds, en håndgribelig advarsel mod at stemme på visse partier, der foregav at være demokratiske, men som i virkeligheden ikke gik af vejen for at bruge brutal vold mod ringere stillede og anderledes tænkende. Her kunne man selv se: magt, tvang, diktatur – det var den borgerlige fløjs program!
Man vidste ikke på redaktionen, hvem der havde taget billedet. Det var - ”af en fejltagelse” –ikke noteret på fotografiet!!
Kilde: Bogen ”5. Kolonne. 14 års kamp mod nedbrydningen af dansk kultur”.
”Solvognen” på Christiania introducerede en helt ny form for teater: happenings, hvor intetanende mennesker blev inddraget som en del af helet. At det var dygtigt gjort, skal ikke nægtes. Mange husker sikker, hvordan Solvognens julemænd lavede grin med autoriteterne og uddelte varer til folk fra diskene i Magasin du Nord.
Men ikke mange kender til de mere fordægte forestillinger, der skulle ødelægge almindelige valgmøder, som f.eks. i 1975:
Der var udskrevet valg til folketinget torsdag den 9. januar 1975.
Den 5. januar holdt Fremskridtspartiet et vælgermøde i Trørød Skole, hvor Erhard Jacobsen, Glistrup og en konservativ (?) sad i panelet med advokat Palle Tillisch (Z) som ordstyrer. Som sædvanligt ved slige møder fik jeg - skønt partiløs outsider - lov at stå med mine egne pjecer imod Christiania, narko, Mentalhygiejnen, psykologvældet etc. ved et bord, som jeg havde stillet et godt sted, hvor folk nødvendigvis måtte passere, når de skulle ud. Jeg kunne fra min retirerede plads bag publikum følge mødets gang.
På et tidspunkt kom en mand med fotoudstyr - åbenbart pressefotograf - nysgerrigt hen og kikkede på mine pjecer. Han fortalte, at han var socialist, og det var jo en ærlig sag.
Mødet gik med spørgsmål om dit og dat, og endelig nåede den vandrende mikrofon til en, som længe havde ønsket at komme til. Thorkild Weiss Madsen hed han og så lidt forhutlet ud. Han fumlede bogen ”Glistrups lille Sorte” op af lommen og begyndte et længere indlæg, hvor han søgte at sætte politikerne i panelet op imod hinanden ved at fortælle, at den ene havde sagt sådan om den anden, og den anden sådan om den ene etc. etc. ”Spørgsmålet!” råbte nogle utålmodigt, ”Kom nu med spørgsmålet!!!”, men han fortsatte ufortrødent… ”Tag mikrofonen fra ham!”, ”Sæt dig, hvis du ikke har noget at spørge om!”, ”Hold op!” lød det fra salen, men han vedblev at gabe op og provokere. Uroen voksede. Ordstyreren brød ind og manede til ro: ”Jeg kender den taler”, sagde han, ”han kommer til alle vælgermøder…”, men det lykkedes ikke at dæmpe publikums irritation. Nogle unge mænd sprang til og ville fjerne Thorkild Weiss Madsen, men han var høj og robust og lod sig ikke sådan flytte. Det blev til voldsomheder. De unge brødes med ham, sparkede og tog håndgreb… Pressefotografen hoppede op på en stol, blitzene lynede…, mens nogle vælgere på de nederste rækker råbte op om, at hvis det gik sådan til ved Centrumdemokraternes og Fremskridtspartiets vælgermøder, så ville de ikke være med! De rejste sig med skramlende stole og forsvandt. De to ordensvagter - eller hvad de var - havde i mellemtiden fået overtaget over Thorkild Weiss Madsen og fik ham med noget besvær smidt ud af lokalet, og mødet fortsatte. Straks efter kom han ind igen ad en anden dør i den tomme gang, hvor jeg stod.
”Daw” sagde han og nævnte mit navn. Han stod dér lige foran mig. Jeg så, hvor kraftig han var bygget. Han lugtede af alkohol, og med håndgemænget i erindring trak jeg mig lidt nærmere hen imod forsamlingen.
Mødet sluttede.
Nu var det min tur. Det gjaldt at uddele så mange pjecer som muligt til folk for at gøre dem lydhøre over for de mere etiske problemer og det marxistiske muldvarpearbejde. Nogle belevne unge mænd sprang til og hjalp mig. ”Her er noget om Christiania”, sagde de og rakte tryksager frem imod mængden, der masede forbi mod udgangen.
Der faldt ro over skolen. Jeg samlede mine papirer sammen. ”Hvem var de unge mennesker, som hjalp mig? spurgte jeg de lokale Fremskridtsfolk, der fik sig en sludder efter mødet. ”Aner det ikke”, sagde de, ”Vi kendte dem ikke”.
Thorkild Weiss Madsen kom ind med overtøj på. ”Hvor er min mappe?” spurgte han brysk. ”Man har stjålet min mappe!” Han fandt sin mappe og gik. Og jeg straks efter. På vej mod udgangen passerede jeg en lille gruppe, som åbenbart kom udefra og stormede ind på drengenes toilet.
P-pladsen lå næsten øde hen, og belysningen bestod af lave lamper, der lyste nedad. Der stod kun en stor buslignende bil et stykke nede på området, samt en gul privatbil foruden min egen.
Men hvad var der egentlig sket? Hvad var det for et mærkeligt møde? Instinktivt følte jeg, at der stak noget under, og jeg besluttede at køre efter den mystiske bus. Det var en lukket varevogn. Den rullede ud fra parkeringspladsen, den gule fulgte efter, og så kom jeg. Vi kørte ind mod byen. Men da vi nåede Jægersborg, drejede de i sidste sekund op ad rampen til Jægersborgvej, så pludeligt, at det kom bag på mig. Jeg fortsatte ligeud mod København, men forstod i samme øjeblik, at de havde villet ryste mig af og sikkert ville køre ned på hovedvejen igen mod byen. Dérfor for jeg op i sløjfen ved Jægersborg Forbrændingsanstalt, rundt og tilbage i Helsingørvejens modsatte (=nordlige) retning, mødte dem ganske rigtigt, fór op ved rampen på Jægersborgvej og ned igen, nu i rigtig køreretning. Så trådte jeg på speederen. Ved Hans Knudsens Plads indhentede jeg dem. Resten af køreturen mindede lidt om en forfølgelsesfilm om end uden flyvende og væltende biler, skrigende bremser og gennemskudte dæk. Ved Vibehus Runddel forsvandt den gule bil rundt i rundkørslen og kørte - ikke som jeg i første sekund troede: bag om mig så jeg fik ”fjenden” både for og bag, men - tilbage ad Lyngbyvej.
Nu kunne jeg læse bilnummeret, DD 41 112, på bussen, en citroën varemotorvogn. Ved hvert trafiklys forsøgte man at ryste mig af. Varevognen holdt tilbage, indtil lyset skiftede fra grønt til gult, men jeg havde ikke tid at sanse. Vi standsede endelig – ved Vandkunsten, ved Projekthus! Varebussens bagdøre smækkede op, og nogle unge mennesker hoppede ud. Jeg nåede ikke at se mere, da jeg ikke kunne holde midt i Rådhusstrædes trafik.
Hvem der kørte den gule bil, aner jeg ikke. Var det ”ven” eller ”fjende”? Var den ude i samme ærinde som jeg selv? Eller var den knyttet til bussen? Et check på bilnumrene gennem kontakt inden for politiet afslørede, at den gule bil, BZ 41 269, var en Ford Cortina tilhørende arkitekt Axel H….-H….. i Vedbæk, mens varemotorvognen tilhørte Thorkild Weiss Madsen med hjemsted i Christiania. Det hele var altså et vel tilrettelagt spil, et glimrende teaterstykke, som løb af stabelen lige for næsen af publikum uden, at de forstod, hvad de så. De unge mennesker, der så beredvilligt styrtede til og temmelig brutalt fik Thorkild Weiss Madsen smidt ud fra vælgermødet i Trørød, var hans egne folk, velklædte og nydelige, så enhver kunne se, at de var medlemmer af Fremskridtspartiet, de Konservative eller Centrumdemokraterne, som ville hindre den fattige Christianiabo, Thorkild Weiss Madsen, i at fremsætte sin mening på mødet. Lige som man også selv havde arrangeret den øvrige teaterstaffage fra fy-råb til højlydte protester og skramlende udvandring samt engageret en pressefotograf. For at understrege deres ”borgerlige” ståsted og lægge afstand til deres Christiania var de sprunget til for at hjælpe mig med uddeling af pjecer.
(Solvognen nævner selv ved opregning af deres happenings, at de optrådte i ”Glistrupsagen” i 1975, hvilket vel omfatter diverse valgmødeforestillinger. At give sig ud for at være modparten (såkaldt sort propaganda) er et probat middel i psykologisk krigsførelse og forekommer på begge fronter her i bogen.)
Hensigten var at lave mudder, skræmme folk fra borgerlige vælgermøder og partier og skaffe et fotografi, som kunne bruges i valgkampen. Det kom også! På forsiden af Information! På selve valgdagen den 9. januar! Som en sidste salut, før man satte sit kryds, en håndgribelig advarsel mod at stemme på visse partier, der foregav at være demokratiske, men som i virkeligheden ikke gik af vejen for at bruge brutal vold mod ringere stillede og anderledes tænkende. Her kunne man selv se: magt, tvang, diktatur – det var den borgerlige fløjs program!Man vidste ikke på redaktionen, hvem der havde taget billedet. Det var - ”af en fejltagelse” –ikke noteret på fotografiet!!
Kilde: Bogen ”5. Kolonne. 14 års kamp mod nedbrydningen af dansk kultur”.
Abonner på:
Opslag (Atom)