´- og i næste uge underskriver de den ny traktat´ sagde Mette Fugl i TV-nyhederne tirsdag aften 4/12
Den ”ny traktat”?
Den oprindelige ophavsmand til EU-forfatningen, Giscard d'Estaing, afslørede for nogen tid siden, at man var ude på rævestreger. Han advarede om , at EU-befolkningerne ”uden at vide det tilslutter sig nogle beslutninger, som man ikke tør præsentere åbenlyst”.
En af Danmarks førende EU-experter, Marlene Wind fra Kbh.s Universitet, gav ham ret: ”Lederne har koldt og kynisk sagt til sig selv: ”Vi bliver nødt til at lave den samme traktat, men få den til at ligne noget andet. Det er ikke noget kønt syn, for det tvinger dem til at lyve.”
Kilde: Politiken Valdemarsdagen 2007
Og Camre sagde: `Det er reelt den samme forfatning, der nu søges lusket igennem. Det reelle indhold sløres, men det er gammel vin på gamle flasker, kun etiketten ændres. At tale om en mere demokratisk traktat er at gøre nar af borgerne.
Der udøves et enormt pres på medlemslandenes regeringer for at de skal tie og samtykke. Det er tydeligt, at Fogh Rasmussen & Co. har kapituleret. Et hovedpunkt er en ændring af stemmevægtene. De fire største EU-lande vil få øget magt, alle andre vil miste magt. Tyskere, franskmænd, italienere og englændere vil komme til at bestemme mere i Danmark end danskerne. Flere politikområder kommer under EUs magt. Vi får ingen fast kommissær – og vi vil lige så godt kunne lade være med at stemme, for vi kan intet ændre.
Søren Søndergaard fra Enhedslisten skrev i Jyllands-Posten: ”Realiteten er, at traktaten stort set er forhandlet på plads bag lukkede døre. Og 96-98 pct. af indholdet er det samme som den EU-forfatning, vi blev lovet afstemning om. Regeringen er tvetunget, fordi den vil snyde os for den folkeafstemning, som et stort flertal af danskerne ønsker.”
EU - et lukket system. Unionen er tydeligt nok på vej væk fra demokratiet. Den svenske jurist Dennis Brinkeback skrev i avisen ”Världen idag” den 6. juli 2007: Den grundlov, som blev afvist i de lande, der havde folkeafstemning, gennemføres nu alligevel. Folkeafstemningerne ville have forhindret opbygningen af en superstat. Derfor bliver der ingen folkeafstemninger denne gang.
"Den reviderede forfatning" skaber bekymring i USA
(Copenhagen Institute blog 26/11/07)
Det fremgår af en artikel i The Boston Globe, at der vil være tale om yderligere suverænitetsafgivelse, hvis dokumentet ratificeres. Fra artiklen:
"[T]he treaty, which will be signed next month and subject to ratification by member countries next year, would increasingly centralize authority over security in the EU, which has been less willing to cooperate with the United States than the governments of some European countries".
Og her er hvad Fogh Rasmussen sagde om den samme, - nu sminkede forfatning: “Det gode er, at alle de symbolske elementer er luget ud (flag, unionshymne) og det som virkelig betyder noget - substansen - er bevaret”.
Den, der blev kasseret af den franske og hollandske befolkning!
Kære Anders Fogh Rasmussen.
Du egner dig ikke til rævestreger og fordægt falsk tale! At du ikke er ærlig over for dit folk, lyser ud af dig!