december 12, 2007

Selvom jeg ikke kan se julekalenderen forstår jeg fra blogger-side, at programlederen Peter Gren Larsen lægger an på sådanne liderlige ord, som man tidligere fandt på snuskede vægge på tarvelige lokummer.
Der er nogle drenge, der aldrig kommer over deres pubertet.

Kritikken mod julekalenderens ordvalg kommer sikkert fra gamle snerper, der ikke har fulgt med i landets kulturelle udvikling:

68´erne sørgede for enorme fremskridt i børnekulturen.
En programmeret udvikling ledet af 68´er-idoler og bevidst styret uden om forældregenerationen gennem pædagoger, lærere og forfattere. Borgens Forlag krævede f.ex. børnebøger fyldt med liderligt sprog og handling
BUPL-pædagoger indrettede ”bollerum” i børnehaver, og man lavede nye spændende texter til de gamle, elskede børnesange. Børneteatre underholdt med samlejescener eller rimerier som f.ex. ”Bim, Bam, Busse, min mor har en Kusse, min far har en aflang på længde med en flagstand”. Versets forfatter Hans Hansen blev formand for forfatterforeningen! Andre idoler ansattes i massemedier eller ministerier.

Jo, vi har nået et højt kulturelt stade: det, der nu skrives og tegnes på tarvelige lokummer er lige så fint i kanten som de bedste børnebøger fra Borgen eller TV´s julekalender.

Her nedenfor findes illustrationer fra 68´ernes kulturelle indsats:



Plakat fra børnebiblioteket,
tegnet af børnebibliotekar Ulla Harne.
Et mærkeligt hus!
Der er ikke een, der ser fjernsyn.
Børneteater
Baggårdsteatrets plakat fra stykket
"Ska´ vi komme sammen?"